Jelena elsker engelsk

»Det vigtigste er, at man kan kommunikere og blive en verdensborger«

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Hvorfor valgte du at undervise i engelsk?

Jeg kom til Danmark på grund af krigen i eks-Jugoslavien, da jeg var fem år gammel. Dengang lærte jeg mit modersmål derhjemme. I skolen lærte jeg dansk, men når jeg kom hjem, så jeg engelske programmer. Så jeg har lært mange sprog fra start og har haft let ved det, og igennem hele mit uddannelsesforløb har mine opgaver handlet om sprog. Da jeg fandt ud af, at jeg skulle være lærer, ville jeg gerne være med til at give den gave, som sprog er, videre til andre.

Hvad er det allerbedste ved engelsk?

Det er, at det er virkelig sjovt. Jeg skal jo lære eleverne, at de skal bruge det til at kommunikere med andre. Her er det sjovt at få elever, der er usikre og tror, at de ingenting kan, til at bruge engelsk og finde ud af: Gud, jeg kan jo godt kommunikere.

Hvilke fordele har faget?

Engelsk kan altid tilpasses kemien og dynamikken i den enkelte klasse. Hvis det er en klasse, der synes, det er fedt at lave grammatik, så gør vi det. Hvis det er en klasse, som er meget social, så bruger vi mere tid på at snakke. Det er nemt at bruge elevernes verden, fordi engelsk er et verdenssprog, som de lytter til hver dag. De synes jo, at det er skidesjovt, at jeg er på TikTok, selv om jeg som 34-årig er mega gammel i deres øjne. Jeg skal bare vise dem en TikTok-video, og så har jeg fat i dem. Det gør, at de får lyst til at deltage.

Hvilke udfordringer er der ved engelsk?

I hver klasse sidder en eller to elever, som er meget udfordret, og det er virkelig svært at flytte dem, fordi resten af klassen har fået engelsk ind så tidligt. Forestil dig, at vi i 9. klasse diskuterer abort og dødsstraf og racisme i USA, og så er der én enkelt elev, der har svært ved at læse tekster på 3. klasseniveau. Det er svært at rykke dem, og det er svært at få dem til at synes, at faget er sjovt. Nogle gange lykkes det, men ikke altid, og så sidder de bare passivt og håber på, at de ikke skal sige noget. Heldigvis handler det om få elever.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Vi er gået væk fra den traditionelle måde at lære på, hvor vi skal terpe grammatik, og henimod et kommunikationsfag, hvor man skal lære en mere funktionel grammatik. Det vigtigste er, at man kan kommunikere og blive en verdensborger. Jeg bruger ikke tid på at undervise i, hvornår man siger ‘has’ eller ‘have’ og ‘was’ eller ‘were’, men når det kommer naturligt i samtalen, tager vi snakken om det.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra engelsk?

Jeg håber, at de i deres videre liv, og når de er ude at rejse, kaster sig ud i det og bare prøver at kommunikere. I dag havde vi en øvelse, hvor de er sammen to og to, men hvor den ene mangler noget information, og så skal den anden hjælpe. Selv når de mangler ord, skal de blive ved med at kommunikere, og det håber jeg, de tager med sig videre.

Hvad er det bedste trick, du vil give videre?

Det er mine warm-ups, som er små lege inden selve undervisningen. Det er en sjov aktivitet, som ikke hænger sammen med vores emne. Det kan være, at de får kort med samme billede, men hvor der er fejl på det ene, og så skal de tale sammen for at finde fejlen. Jeg har også brugt sætninger fra The Julekalender, hvor eleverne skal finde ud af, hvad der egentlig står, og hvordan det burde lyde på korrekt engelsk. Sådan nogle øvelser, hvor de griner, mens de lærer.

Hvad kan andre lærere lære af engelsk?

Jeg er også dansklærer, og jeg kan se, at jeg i engelsk er meget bedre til at lade eleverne producere noget selv – for eksempel en video. Det er jo, når de selv producerer noget, at man virkelig kan mærke, hvad de har lært.

Hvad har du gjort, som du aldrig kommer til at gentage?

Som ny lærer har jeg fået både stille og svage elever til at stille sig op og tale foran klassen. Det gør jeg aldrig igen. Vi ved alle, hvor traumatiserende det er: Alle i klassen ved, at man er den dårligste, og så bliver man udstillet. Jeg tænkte dengang, at hvis jeg skal have dem i tale, så skal de også tale i plenum. Men det var så misforstået, og der er så mange andre måder at få dem til at kommunikere på –med videoer, gruppearbejde osv. ■

Jeg elsker mit fag

JELENA BRAJIC har de to seneste år været engelsklærer på Allindelille Friskole i Store Merløse uden for Ringsted. Før det var hun seks år på en folkeskole. Hun underviser også i dansk og idræt.