Fokus på trivsel på Den Kristne Friskole i Holstebro

Trivselsprojekt har givet medarbejdere og ledelse et fælles sprog

Et fælles projekt har gjort det lettere at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø for medarbejdere og ledelse på Den Kristne Friskole i Holstebro. Projektet viste fem risikofaktorer, som skolen skal undgå.

AF JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK FOTO ASTRID DALUM

»Det var bare en vild tid«.

Carsten Linde Sørensen, skoleleder på Den Kristne Friskole i Holstebro, bliver stadig synligt anspændt, når han husker tilbage på tiden op til vinteren 2021.

Ledelse og medarbejdere havde kæmpet sig igennem mindst 15 forskellige udgaver af coronaretningslinjer med alt, hvad dertil hørte af onlineundervisning, bekymringer for elevers trivsel og konstant usikkerhed om både regler og den daglige planlægning.

»Medarbejderne gjorde det virkelig godt, men på et tidspunkt var vi i ledelsen også nødt til at stille os det spørgsmål, om der lå en stor trivselsregning og ventede, når corona engang var forbi«, siger Carsten Linde Sørensen.

Og regningen ventede, hvis man spørger tillidsrepræsentant Thomas Larsen, hvordan han husker tiden op til vinteren 2021. Tillidsrepræsentanten oplevede, at mange kæmpede med stress, udbrændthed og manglende arbejdsglæde, hvilket også kom til udtryk i den seneste arbejdspladsvurdering (APV).

»Den var ikke perfekt«, siger Thomas Larsen.

THOMAS LARSEN, TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ DEN KRISTNE FRISKOLE I HOLSTEBRO

Vi har fået opbygget et nyt narrativ, som handler om, at det nytter noget, når vi gør noget

Inddragelse var afgørende

Bagtæppet var derfor heller ikke rosenrødt, da Den Kristne Friskole i Holstebro søgte midler fra Arbejdstilsynets arbejdsmiljøpulje, hvor man kan få 80 procent tilskud til blandt andet forebyggelse af psykisk nedslidning. Midlerne ville ledelsen bruge til at få et kvalificeret indblik i, hvad status var på medarbejdernes trivsel og ikke mindst værktøjer til at forebygge negative konsekvenser af tiden med corona.

»Målet var at få den bedst mulige trivsel for medarbejderne med den kerneopgave og de rammer, vi nu engang har her på skolen«, siger Carsten Linde Sørensen.

Med midlerne i ryggen søgte skolen hjælp fra et eksternt konsulenthus med speciale i arbejdsmiljø, og der blev nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra skolens arbejdsmiljøorganisation.

Følgegruppen var bindeled mellem ledelsens og medarbejdernes perspektiv, og repræsentanterne var blandt andet med til at designe spørgeskemaet for både den indledende trivselsundersøgelse og de opfølgende gruppeinterviews.

»Jeg tror, det er afgørende, at medarbejderne er involveret i sådan en proces. Vi ser på tingene fra hver vores position, og medarbejderne kan ofte se de blinde vinkler, vi har som ledelse «, siger Carsten Linde Sørensen.

Ester Marie Robbin-Coker var som daværende arbejdsmiljørepræsentant med i styregruppen sammen med arbejdsmiljørepræsentanten for pædagogerne samt en ledelsesrepræsentant.

»Det var rigtig godt, at vi havde ret til at præge, hvordan man kunne tilpasse projektet til vores skole og de problematikker, vi oplevede som medarbejdere. Og der tog vi udgangspunkt i, hvad der havde vist sig som udfordringer i APV’en«, siger Ester Marie Robbin-Coker om optakten til det trivselsprojekt, der for alvor gik i gang i november 2021.

ESTER MARIE ROBBIN-COKER, TIDLIGERE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT PÅ DEN KRISTNE FRISKOLE I HOLSTEBRO

»Hvis det skal blive godt, så er det en fælles indsats at arbejde med arbejdsmiljø«

Et fælles sprog

Hvis en ansat på Den Kristne Friskole i Holstebro i dag spørger sig selv, hvad der egentlig kom ud af det der trivselsprojekt, så kan både ledelse og kolleger henvise til en model, der er blevet central for alle trivselstiltag på skolen.

Modellen viser, hvilke risikofaktorer der kan føre til, at medarbejderne på Den Kristne Friskole i Holstebro oplever stress og mistrivsel i hverdagen.

Til hver af de fem overordnede risikofaktorer hører en række underlæggende mekanismer, som er med til at forklare, hvordan for eksempel krævende elever i klassen kan påvirke lærerens trivsel negativt gennem kontroltab, tvivl på egne evner, oplevelse af øget behov for forberedelse og dermed øget tidspres.

Modellen er især et resultat af de gruppeinterviews, som alle medarbejdere deltog i i forbindelse med trivselsprojektet. Skoleleder Carsten Linde Sørensen kalder det lidt af en aha-oplevelse at få sat de mekanismer, der fører til mistrivsel, i system.

»Det er helt klart med til at kvalificere den samtale, vi kan have om trivselsproblematikker fremadrettet, og det giver os som ledelse et billede af, hvor vi kan sætte ind for at komme mistrivsel i forkøbet«, siger Carsten Linde Sørensen.

Sammen med resten af ledelsen har han, på baggrund af trivselsprojektet, planlagt næste skoleår med langt flere to-lærertimer, som blandt andet skal hjælpe lærerne i akutte situationer, hvor enkelte elever kræver lærerens fulde opmærksomhed.

For medarbejderne gav modellen og trivselsprojektet i det hele taget også et nyt syn på hverdagen på skolen og hinanden som kolleger. Det fortæller Randi Kofoed Aalbæk, der i dag er arbejdsmiljørepræsentant for lærerne, men ikke var det under trivselsprojektet.

»Det har givet os et fælles sprog for, hvordan vi kan snakke om, hvad der udfordrer den enkelte. Vi oplever tingene forskelligt, og vi står med forskellige problemstillinger, både i forhold til, hvor vi arbejder – men også bare som mennesker. Den fælles opmærksomhed på risikofaktorerne gør, at vi lettere kan spotte hinanden, inden bægeret flyder over. Og så har vi et udgangspunkt for at tage snakken sammen«, siger Randi Kofoed Aalbæk.

RANDI KOFOED AALBÆK, ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT PÅ DEN KRISTNE FRISKOLE I HOLSTEBRO

»Vi har fået en ny måde at støtte hinanden i det arbejde, vi står i«

Slut med konfliktritual

Så hvad kan andre skoler lære af erfaringerne fra trivselsprojektet på Den Kristne Friskole i Holstebro? På en gråvejrsdag i januar 2023 ser både lærerne og skolelederen tilbage på selve processen som en væsentlig årsag til, at man i dag står et helt andet sted end for bare tolv måneder siden. Skoleleder Carsten Linde Sørensen tøver ikke med at kalde det berigende, at man som ledelse og medarbejdere har deltaget i et fælles projekt, hvor det ikke har handlet om at finde fejl og årsager hos den anden part.

»Man kan ellers godt synes, at man skal gå lidt på listefødder, når man taler arbejdsmiljø. Der opstår let et konfliktritual, hvor begge parter mener, at det er på den andens banehalvdel, løsningerne findes. Men jeg mener, at vi med det her har øget vores konfliktløsningskompetencer. Vi er simpelthen blevet bedre til at være i uenigheden og få det ind i et konstruktivt løsningsforum«, siger Carsten Linde Sørensen.

Samme oplevelse har tillidsrepræsentant Thomas Larsen, som oplever, at fortællingen om trivslen på skolen er blevet mere positiv, og at der er kommet en større oplevelse af, at det nytter noget at deltage aktivt.

»Der har nok tidligere været et begrænset handlingsrum for ledelsen, når man ikke blev gjort tilstrækkelig opmærksom på de problemstillinger, der var. Men nu er vi kommet til et sted, hvor vi er mere bevidste om, at trivsel både kræver noget af os og af ledelsen. Vi skal arbejde med det kontinuerligt, og der er ikke sat punktum – men nu har vi fået nogle erfaringer, og jeg tror og håber, de er blevet en del af vores kultur fremadrettet«, siger tillidsrepræsentant Thomas Larsen. ■