»Det var jo bare for sjov«

Måden vi griner af hinanden på har ændret sig, og det har skubbet til unges måde at drille på. Det kan gå ud over læreren, forklarer ekspert i ungdomsliv, kriminalitet og forebyggelse.

Af Mette Søndergaard, illustration Rasmus Juhl

Tidligere hørte de fleste drillerier af læreren til i den lidt mere uskyldige ende. Det var måske noget med en pruttepude, en fræk tegning på tavlen bag landkortet, nogle forbyttede ledninger eller tegnestifter i klaveret, så det ikke spillede. Irriterende og flabet, ja, men dog ikke ulovligt og ikke noget, der kom udenfor skolegården

I dag har potentielle drillerier af læreren fået tilført en ny dimension. Flere lærere oplever – eller har kolleger, som oplever – at blive hængt ud på sociale medier. Der kan være lavet skjulte optagelser, memes, krænkelser i onlinegrupper, oprettet falske profiler i lærerens navn, eller lærere kan være redigeret ind i manipuleret materiale.

Spørger man Jacob Aastrup, seniorkonsulent med speciale i kriminalitet, forebyggelse og ungdomsliv ved Center for Digital Pædagogik, hvad der er på spil hos de unge, har han flere bud på en forklaring.

Et af dem er, at vores humor og måde at grine af hinanden på er under forandring. Vi griner i højere grad af andre folks fejl, uheld og ulykker. Folk, der synger falsk i fjernsynets bedste sendetid for eksempel.

»Jeg tror sjældent, folk griner i ondskab, men vi griner bare, når folk fejler. Måske nyder vi at se den slags programmer i fjernsynet, fordi der er andre, der har det værre end mig«, siger Jacob Aastrup og tilføjer:

»Vi har fået en lidt flygtig måde at lade os underholde på. Mange unge ser memes, sjove videoer, influencere, og så kommer man rent algoritmemæssigt ind og får et meget snævert billede af, hvad der er sjovt. Det bliver hurtigt lidt reklameagtigt, hvor pointen kommer råt for usødet, og hvor grov humor kombineret med tekst og billede kan skabe splid mellem mennesker. Hvis det er en lidt grovkornet humor, så bliver det også en del af de unges verdensbillede, og så er det også det, der kommer til at forme de unge«, forklarer Jacob Aastrup og henviser til, at det samme sker i klasserummet, hvis alle vænner sig til en grov humor eller barsk retorik.

Det var ikke meningen

Jacob Aastrup er tidligere folkeskolelærer og SSP-medarbejder og holder i dag foredrag for både elever, forældre og fagpersoner om blandt andet tidlig forebyggelse.

Han understreger, at langt de færreste unge har intentioner om at gøre noget kriminelt eller opføre sig krænkende. Det er et fåtal.

Han oplever, at mange unge har de bedste intentioner om at være ordentlige.

»Det er meget få gange, jeg har mødt et ungt menneske, der har et mål om at gøre noget skidt. Når det her så sker alligevel, så er det ofte i uvidenhed eller kådhed. Det var slet ikke meningen, og de unge bliver ofte også selv kede af det. Det var bare for sjov«, forklarer han og understreger, at han ikke negligerer det, der sker. Som tidligere folkeskolelærer har han selv stået foran tavlen, og han ved, at det både er krænkende og utrygt for læreren, det går ud over, og det er vigtigt at sige højt, mener han.

»Vi skal i fællesskab sige fra over for den grove humor og de ting, der er anstødelige. Hvis vi ikke siger noget, så samtykker vi jo også til en lidt grov måde at være på overfor hinanden. Derfor skal man som lærer sige fra allerede i klasselokalet: ”Fint nok, det var sagt i sjov, men det var ikke sjovt for mig”. Grænserne flytter sig hele tiden, og det skal vi udfordre«, siger Jacob Aastrup.

Han kalder det påfaldende, hvor ofte fagfolk og forældre nikker genkendende til hans oplevelse af, at tingene har ændret sig. Engang sagde man undskyld, når man havde dummet sig, for mennesker fejler, som han siger. Det gør alle.

»Det er langt mere normen i dag, at der bliver sagt: ”Slap dog af mand – det var bare for sjov”. Og så går det fra, at vi har et problem, vi kan løse sammen til, at du har et problem, fordi du ikke har lige så god humor som mig, og så står du alene med den«, forklarer Jacob Aastrup. Og det kræver en ekstra dyb indånding, hvis man bliver mødt med den som lærer og skal turde udfordre den:

»Det kræver tryghed på arbejdspladsen at sige: ”Jeg er glad for, at du synes, at det bare var for sjov, at det var det, der var din hensigt. Men det var ikke sjovt for mig”«.

Der er altid et menneske bag

Ifølge undersøgelser fra Det Kriminalpræventive Råd er det under ti procent af de unge, som producerer krænkende materiale. Dertil kommer cirka 15 procent, som er forbrugere –altså hovedsageligt bare kigger med og ikke siger fra. De har svært ved at gå ud af det fællesskab, hvor krænkende materiale bliver delt, fordi de er bange for at være den næste, det går ud over. For det er en risiko, når man forlader et fællesskab. Så selvom det kun er få unge, som producerer og forbruger krænkende materiale, eller som er medlem af lukkede grupper online, hvor der bliver mobbet, truet og grinet hånligt, er det vigtigt at snakke om i klasserne, mener Jacob Aastrup. Mange unge er uvidende om reglerne og er ikke klar over, at det, de laver, er ulovligt, og samtidig kan de ikke gennemskue konsekvenserne –hvor hurtigt ting kan spredes.

»Vi bruger enormt meget tid på at lære elever om trafikregler, fordi de ikke skal slå sig i trafikken. Det skal vi også, når vi snakker om dannelse. Vi sender dem bare afsted med en computer, en iPad og en telefon under armen og mener, at ”det er I meget bedre til end os”. Ja, teknisk, måske, men for at børnene ikke slår sig, så er det etik, moral, hensigtsmæssig kommunikation og almindelig dannelse, det handler om. Det ansvar skal nogen tage på sig, for det sidder de unge ikke og søger på online«, siger Jacob Aastrup.

Meget handler, ifølge ham, om tidlig indsats og forebyggelse, ved at børn og unge tidligt lærer at sige til og fra i fællesskaber. For opførsel i virkeligheden bliver afspejlet digitalt. Hvis det er svært at sige fra i et fællesskab i klassen, bliver det også svært at sige fra over for det, der foregår i sociale forummer online. Både når det er en kammerat, der bliver hængt ud, eller hvis det er en lærer. Og nogle gange kan der være en forventning om, at alle bidrager i fællesskabet. Det kan være med til at forklare, hvorfor det nogle gange er elever, som man mindst forventede det af, der pludselig har delt noget groft eller krænkende.

»Vi kender alle sammen det med at sidde i et fællesskab, hvor der bliver grinet af en joke. Så er det lidt mærkeligt, hvis man er den eneste, som overhovedet ikke griner med. Det kan man gange med ti, når de unge går online. For hvis man ikke er med her, så er man ikke med«. ■

Vi glemmer at snakke om, at der er rigtige mennesker og rigtige følelser bag de billeder, film, tekster vi lader os underholde af