»Der ligger et enormt potentiale i stilhed«

Prøv stilheden af i undervisningen, opfordrer højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg. Men man skal være tålmodig, for værdien af stilhed opstår først efter noget tid, forklarer han.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Lyden af grene, der knækker, blade, der rasler, og fugle, der synger, afløser lyden af unge menneskers latter og snak, når Nikolaj Voldum Ahlburg er i naturen med sine elever.

Han underviser i fagene ’Gå’ og ’Genopdagelsen’ på Testrup Højskole syd for Aarhus, og det foregår ofte i stilhed.

Sådan har det ikke altid været. Som uddannet biolog har han haft på rygraden, at eleverne skulle have viden, oplæg – vigtig undervisning. Gerne noget om arter.

Men han har fundet ud af, at eleverne forbinder sig lige så tæt til naturen gennem stilhed. Og at spørgsmålene og nysgerrigheden på naturen ofte kommer af sig selv gennem de sansninger og refleksioner, eleverne gør sig, mens de går.

»Når man går i stilhed, så behøver man ikke nødvendigvis at italesætte store og vigtige spørgsmål, for de opstår langt hen ad vejen af sig selv inde i eleverne«, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg.

»Jo mere vi er i naturen, jo mere knytter de sig til naturen. Der opstår refleksioner, følelser og forbindelser til naturen, uden at jeg behøver facilitere det«.

Til at starte med krævede det dog is i maven som underviser, for stilhed er ofte forbundet med at være akavet, men Nikolaj Voldum Ahlburg har fundet ud af, at eleverne er vilde med det, og at udbyttet er stort. Faktisk er det det, eleverne har været allermest glade for og har efterspurgt mere af, når de har evalueret et forløb.

»Stilhed er en af naturens største ressourcer og en ressource, som ikke findes ret mange steder. Det er en modvægt til det hektiske liv med mange lyde og mange skærme, som er mange steder i vores liv. Når vi kommer ud i naturen, falder kroppen og psyken til ro, og det har vi alle sammen brug for. Det tror jeg også, er det, eleverne er så glade for«, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg.

»Stress, larm og højt tempo sætter sig i ens krop, og det gør det også hos unge mennesker, som er enormt meget på. Især når de starter på et nyt ophold. Når vi har været i naturen i et kvarter i stilhed, kan vi mærke en fysisk fornemmelse af, hvordan det der pres forlader kroppen«, siger højskolelæreren, der har erfaring med, at værdien af stilhed først opstår, når man er på den anden side af et kvarter.

»Når jeg arbejder med stilhed, er vi gerne stille i en halv time eller tre kvarter. Værdien stiger, jo længere tid du tør blive ved. Du kommer aldrig hen, hvor det bliver værdifuldt, hvis du stopper efter et minut eller to, for så har du stadigvæk stressen i kroppen. Tankerne flyver rundt«, forklarer han.

Har sadlet egen tilgang om

Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog og har altid brugt naturen aktivt til løb, klatring, mountainbike og meget andet aktivt. Men en diagnose med en kronisk træthedssygdom lærte ham for et par år siden at bruge naturen på en anden måde. Og samtidig erfarede han, at han ikke kunne blive ved med at kæmpe for naturen og miljøet på en aktivistisk måde båret af vrede, angst, skam og frustration. Han måtte sadle om.

I dag har han lært, at stilheden og den stille måde at gå gennem naturen på har en markant større værdi. Og han håber, at andre får samme oplevelse.

»Vi har en tendens til altid at ville have et formål med naturen. Vi skal gå, motionere, snakke, sanke, vinterbade. Og samtidig er der en tendens til et stort fokus på udstyr, fordi det også handler om præstation, konkurrence og måske status«, forklarer Nikolaj Voldum Ahlburg.

Men nu er det stilheden, han prioriterer, for det er i naturen, han oplever, at verden falder på plads.

»Naturen er efterhånden det eneste sted i vores samfund, hvor vi bare kan være, og hvor der er rum og plads til at reflektere over, hvad der er det gode liv for mig, hvad der er meningsfuldt i mit liv. Jeg oplever selv, at når jeg kommer ud i naturen, så er forbrug for eksempel ligegyldigt. Så er det de nære relationer som familie og venner, jeg kommer til at tænke på som det, der betyder noget for mig«, forklarer højskolelæreren. Han oplever, at det samme sker med eleverne, når de går der i stilhed sammen.

»Naturen bliver et rum, hvor eleverne endelig sænker skuldrene. Her er ikke en forventning. De kan bare være, men det kræver øvelse, for det er vi ikke vant til. Vi er vant til at udfylde stilheden med noget, men vi skal prøve at være i det, for der ligger et enormt potentiale i stilhed«. ■

Det med bare at sidde i naturen i stilhed er en helt fantastisk ting, som kan gøre sindssygt meget godt for en

Nikolaj Voldum Ahlburg, højskolelærer

GODE RÅD TIL AT BRUGE STILHED I UNDERVISNINGEN

Nikolaj Voldum Ahlburg guider dig her til at komme i gang:

Hav is i maven, tro på det

Det er fristende som underviser at afbryde stilheden, fordi man selv bliver usikker på, hvad eleverne tænker, og om det er akavet. Måske fornemmer man uro. Hav is i maven, og hold planen med stilheden. Men skab en tydelig ramme, og tal om det på forhånd, så eleverne ved, hvad de kan forvente, inden I går ud i stilhed. Brug eventuelt hjemturen til samtale.

Vær stille med en aktivitet

Det kan være en nemmere overgang til stilhed at have noget i hænderne og udføre en aktivitet i stilhed. Det kan være at bygge en hule, male akvarel, forme ler, eller du kan lade eleverne klatre i træer og lege med bladene.

Vær et spejl

Føl dig ikke doven, fordi undervisningen foregår i stilhed og uden videnstunge oplæg. Vær et spejl, som eleverne kan spejle deres naturforbindelse i. Hvis dit ønske er, at eleverne skal være legende, intuitive og sansende, så skal du også selv være det som underviser. ■

BLÅ BOG

Nikolaj Voldum Ahlburg er uddannet biolog fra Aarhus Universitet samt friluftsvejleder fra Universitetet i Sørøst-Norge. I seks år har han været ansat som lærer på Testrup Højskole syd for Aarhus, hvor han underviser i naturdannelse i fagene ’Gå’ og ’Genopdagelsen’.

Han har udgivet to bøger: ”Naturdannelse året rundt – fortællinger fra en naturformidlers praksis” (2023) og ”Naturdannelse – naturformidlerens håndbog” (2021).

Naturen giver aldrig en dårlig oplevelse – heller ikke om vinteren

Det er vinter, koldt og mørkt og for mange ikke den mest oplagte tid at gå i skoven på. Selv en biolog og naturvejleder skal nogle gange overbevise sig selv om, at det nok skal blive godt.

»Vi har vel alle sammen den der magelige stemme i hovedet, der taler til os og gerne vil have varme, god mad, hygge, og som opfordrer os til at blive på sofaen og se noget tv. Men den stemme skal vi bevidst prøve at afkoble, for den vil ikke os det godt«, siger Nikolaj Voldum Ahlburg. Han skal også nogle gange overbevise sig selv om, at der ikke er noget farligt

ved at have det lidt mørkt og koldt. Tværtimod. Han oplever, at man får det bedre at af komme ud i kulden og mørket i stedet for at blive i sofaen.

»Jeg kan personligt ikke komme på en dårlig naturoplevelse. Jeg kommer aldrig hjem og fortryder, for oftest er det opkvikkende og opfriskende at komme ud. Det er sjældent så træls, som man havde forestillet sig, når man først er udenfor«.

Nikolaj Voldum Ahlburg går gerne i skoven uden lys, selvom det er mørkt. Oftest med et liggeunderlag til at sidde på, og nogle gange overnatter han også. Lyset fra lommelygter ødelægger vores nattesyn, så hvis man har mod på det, så anbefaler han, at man giver øjnene tid.

»Når man har vænnet sig til det, så kan man se meget mere end med en lommelygte. Det er meget stemningsfuldt og faktisk nemmere at orientere sig i, end hvis man har en lommelygte med«. ■

»Man behøver ikke altid noget formål. Man skal lære at være