6 minute read
Grindsted-lærere lukkede løngabet
I flere år tjente lærerne på Grindsted Privatskole mindre end alle andre grundskoler i området. Nu er skolen på niveau. Forklaring: grundig forberedelse, overbevisende data, opbakning fra hele lærergruppen og en lydhør og åben ledelse, som anerkender problemet.
AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD
Lærerne på Grindsted Privatskole tjente langt mindre end lærerne i folkeskolen. Sådan havde det været i flere år. Faktisk i de første otte år, Sune Nissen var skolens tillidsrepræsentant. Hverken han eller kollegerne var specielt optaget af lokallønnen. De var glade for deres arbejde og ikke opmærksomme på, at de tjente betydeligt mindre end andre lærere. Ikke før foråret 2023.
Flere forhold skubbede lokallønnen op på Grindstedlærernes dagsorden, fortæller Sune Nissen.
For det første var der stor udskiftning i lærergruppen, og nogle af de lærere, som forlod skolen, fortalte, at de tjente en del mere det nye sted. Det vækkede opmærksomheden, fortæller Sune Nissen. For det andet fik Sune Nissen en ny kollega fra folkeskolen, som kunne fortælle, at hun fik en del mindre udbetalt end tidligere.
Det åbnede lærerne og Sune Nissens øjne for lønforskellen og fik dem til at sende deres lønsedler til Frie Skolers Lærerforenings lønkonsulenter, og tilbagemeldingen fra sekretariatet gjorde det –for det tredje – helt klart for lærerne, at lønnen på Grindsted Privatskole lå under niveau.
Ledelsen anerkendte
Med hjælp fra lønkonsulenterne, den nyvalgte tillidsrepræsentantsuppleant og kollegerne samlede Sune Nissen data om lærerlønnen i området, de formulerede et lønkrav, og så bad Sune Nissen skolens ledelse om en forhandling.
Ledelsen tog godt imod lærernes henvendelse, fortæller Sune Nissen.
»Vi har en ledelse, som er meget åben for relevante henvendelser, og det var den også her«.
Sune Nissen og hans tillidsrepræsentantsuppleant, Karin Østergaard, argumenterede i forhandlingerne for, at Grindsted Privatskole lå langt under de omkringliggende skoler, at det bidrog til den store udskiftning i lærergruppen, og at lærerne på skolen var lige så meget værd som andre i området.
Ledelsen anerkendte argumentet, og den anerkendte løndata. Men ledelsen havde også nogle modkrav, og nogle ønsker om, hvordan lønstigningerne skulle udmøntes.
Men alt i alt gik det godt, og parterne blev hurtigt enige om en aftale, som betyder, at Grindsted Privatskole i dag udbetaler fair lærerløn. Det betyder, at lærernes løn steg med omkring 1700 kroner om måneden.
Tallene viste vejen
Når Sune Nissen tænker tilbage på forhandlingerne, er han godt tilfreds med forløbet:
»Der var lidt bump på vejen undervejs, og der kom da også følelser på spil, da ledelsen vendte tilbage til os med deres modkrav, men alt i alt gik det jo godt, og det skyldes især, at vi har en god ledelse. Men måske også, at vi var godt forberedte«, siger Sune Nissen, som i bagklogskabens klare lys ikke kan forklare, hvorfor han ikke tog fair lærerløn-udfordringen op tidligere:
»Det ved jeg ikke. Jeg er sikker på, at hvis jeg havde gået ind til ledelsen og bedt om en forhandling, havde jeg fået den. Men jeg tror, at hverken jeg eller kollegerne var opmærksomme på, at lønnen lå langt under andre læreres. Ikke før vi fik tallene, som viste, hvor langt vi var efter de andre«, siger Sune Nissen. ■
Kampagne gøder jorden for højere lokal løn
Hvordan kommer vores skole på lønkortet? Det spørgsmål kommer næsten dagligt til lønkonsulenterne på foreningens sekretariat, efter at foreningen i december iværksatte en ny lønkampagne.
Lønkortet, som skolerne gerne vil på, ligger på hjemmesiden fairlærerløn.dk. Her viser et danmarkskort de frie skoler, hvor lærerne tjener det samme som lærerne på de lokale folkeskoler. Det som foreningen kalder en fair lærerløn.
På hjemmesiden kan man også se den aktuelle lønforskel mellem de frie skoler og folkeskolen, og man kan blive klogere på, hvordan lønforskellen er opstået siden 1999, hvor lønnen på de to skoleformer var den samme.
Lønkampagnen virker
Hjemmesiden fairlærerløn.dk er central i lønkampagnen, hvor foreningen bruger særligt nyhedsbreve og annoncer på sociale medier til at gøre lærere, forældre, ledelser og andre interessenter omkring de frie skoler opmærksomme på løngabet til folkeskolen. I løbet af december blev annoncerne på sociale medier set mere end 110.000 gange.
Hvis løngabet skal lukkes, så kræver det, at tillidsrepræsentanter og ledelser på de frie skoler forhandler lokale løntillæg, som bringer lærerne mindst på niveau med lønnen på de lokale folkeskoler. Et af kampagnens vigtigste mål er derfor at give tillidsrepræsentanterne en løftestang, næste gang de skal til forhandling om de lokale løntillæg.
Og det mål leverer kampagnen på, oplever lønkonsulent i Frie Skolers Lærerfor ening Jacob Teglgaard:
»Vi kan virkelig mærke en forskel i de henvendelser, vi får fra tillidsrepræsen tanter. Der er en større opmærksomhed på sammenligning med folkeskolen, og flere skoler vil gerne løfte de lokale løntillæg så meget, at de kan komme på lønkortet«, fortæller Jacob Teglgaard.
Han oplever, at skolerne vil på lønkor tet for at fastholde og tiltrække lærere, og selv henviser han ofte jobsøgende lærere til lønkortet.
»Hvis de har spørgsmål til lønniveauet, er det nemt at henvise til, at hvis en skole er på lønkortet, så ved man, at lønnen er på niveau med folkeskolen«, siger lønkon sulent Jacob Teglgaard. ■
Mere end 130 frie skoler har en fair lærerløn
På kampagnesitet fairlærerløn.dk viser et danmarkskort, hvilke frie skoler der betaler lærerne en løn, som svarer til lønnen på de lokale folkeskoler. Det er tillidsrepræsentanterne, som har meldt ind til foreningen, at deres skole kan komme på lønkortet. En skole kan også komme på kortet, hvis tillidsrepræsentanten har indgået en lønaftale med skolen, som bringer lærernes løn på niveau med de lokale folkeskoler inden for højst tre år. Den 9. januar 2024 var der 136 skoler på kortet, men der kommer løbende nye til.
