På besøg på Det Kgl. Vajsenhus

En privilegeret skole på en social mission

En fjerdedel af eleverne på Det Kgl. Vajsenhus har en social friplads. Det er en del af skolens mission at sikre mangfoldighed i klasseværelset.

AF MIKKEL HVID MHV@FSL.DK - FOTO CLAUS BECH

Bag forstander Mathias Bruun hænger et stort portræt af Frederik IV. Mathias Bruun siger, at han kan mærke, at kongen ånder ham i nakken.

Og kongen er nærværende på skolen. Fra sin plads på væggen kigger han forstanderen over skuldrene og holder øje med, at han og medarbejderne hele tiden husker, hvorfor de er på netop Det Kgl. Vajsenhus: for at tilbyde et trygt sted og en ordentlig skolegang til børn, som ellers ikke ville få det.

Lige fra starten i 1727 har skolen på Nørre Farimagsgade i København haft en stærk social mission. Den blev grundlagt som en kostskole for forældreløse børn. Skolen var en hjertesag for kongen, der personligt skrev den 60 sider lange forordning, som den dag i dag er grundlaget for Det Kgl. Vajsenhus, og som Mathias Bruun sender ind til ministeriet, når det efterspørger skolens vedtægter.

Den smukke tanke bag skolen

Frederik IV’s sociale engagement er indprentet i skolens dna, fortæller Mathias Bruun, men skolens sociale arbejde har skiftet form flere gange på de 296 år.

Fra at være en kostskole udelukkende for forældreløse børn, blev målgruppen senere udvidet, så skolen også optog børn af enlige forsørgere.

I 2016 blev skolen åbnet for almindelig indskrivning, men omkring en fjerdedel af eleverne har en social friplads. Det er elever fra familier, hvis husstandsindkomst er så lav, at de umuligt kan betale for børnenes skolegang.

Og fripladserne finansieres nu som dengang af Frederik IV. Da han oprettede skolen, sikrede han dens økonomi ved at give den et privilegium: Skolen fik retten til at udgive og trykke den danske salmebog, og det er overskuddet fra salmebøgerne, som betaler for de mange fripladser på skolen, fortæller Mathias Bruun. Han synes, at det er en virkelig smuk tanke:

»Frederik IV var stærkt religiøs – han var pietist. Samtidig var han optaget af samtidens sociale problem med især forældreløse børn, og ved at oprette en skole og finansiere den med salget af salmebøgerne kombinerede han sin religiøse tro og sit sociale engagement«.

Missionens nye form

Mathias Bruun kom til skolen som forstander i 2014, og på det tidspunkt haltede økonomien gevaldigt. Salmebøgerne kunne ikke finansiere de mange sociale fripladser. Det var derfor, at skolen åbnede for almindelig indskrivning og forældrebetaling i 2016. Men tro mod sin sociale mission holdt skolen fast ved, at de penge, der kommer fra salget af salmebøgerne, bruges til at betale sociale fripladser til økonomisk udfordrede familier.

Mathias Bruun forsøger at videreføre Det Kgl. Vajsenhus i Frederik IV's ånd: med stort fokus på skolens sociale opgave.

Frihed og mangfoldighed

Skolens sociale engagement viser sig ikke kun ved fripladserne, fortæller Mathias Bruun. Skolen forsøger også bevidst at placere sig et sted mellem folkeskolen og de mere traditionelle privatskoler:

»Vi udnytter den frihed, de frie skoler har, til at arbejde med et bredere dannelsesbegreb end de ofte mere boglige privatskoler. Vi lægger stor vægt på praktiske og kreative fag. Og vi forsøger at vise vores elever, at de kan gå andre veje end den, som fører til den røde studenterhue«, siger han.

Samtidig forsøger skolen at være lige så socialt mangfoldig som de københavnske folkeskoler:

»Vi lægger meget vægt på fællesskabet og på, at social mangfoldighed er en styrke. Det kan vi gøre, fordi vi har de sociale fripladser«, siger Mathias Bruun.

Men lykkes det skolen at få elever fra ikke-uddannelsesvante miljøer til at bryde den sociale arv? Og lykkes det faktisk skolen at få eleverne til at vælge andre uddannelsesveje end den traditionelle middelklassevej?

Her er Mathias Bruun mere i tvivl:

»Jeg tør ikke sige det. Vi har ikke et stort nok datagrundlag til at undersøge det. Og det er en virkelig stærk samfundstendens, vi er oppe imod. Det er meget svært at få unge til at vælge andet end gymnasiet. Men vi gør vores bedste«.

Til gengæld er Mathias Bruun overbevist om, at Vajsenhuseleverne forlader skolen med en god forståelse af fællesskabets betydning og gode evner til at begå sig i en mangfoldig verden.

Så, jo, på det punkt mener Mathias Bruun, at skolen lever op til sin sociale mission:

»Jeg tror bestemt, at Frederik IV ville smile og nikke anerkendende fra sin grav i Roskilde Domkirke, hvis han så skolen i dag«, siger han og kaster et hurtigt blik op mod kongen. ■

TRE TING DU SKAL VIDE OM DET KGL. VAJSENHUS

• Tidligere statsminister Anker Jørgensen (1922-2016) var forældreløs, og derfor fik han plads på Det Kgl. Vajsenhus. Her gik han, indtil han forlod skolen efter 7. klasse.

• Christian Weyse, der skrev musikken til mange af Ingemanns salmer, var musiklærer på Det Kgl. Vajsenhus, og historierne fortæller, at Vajsenhusbørnene var de første, som hørte ”I østen stiger solen op” (1837) og ”Nu titte til hinanden” (1837).

• Da Det Kgl. Vajsenhus i 1795 brændte ned for anden gang, blev børnene sendt ud på Blågården – et kongeligt lystslot uden for København. Skæbnen ville, at man her var ved at bygge Danmarks første lærerseminarium, så Vajsenhus-børnene blev elever på det såkaldte øvelsesseminarium.