Tino elsker at undervise i madlavning

»Jeg elsker, når jeg kan se, at eleverne er pavestolte og har lyst til at servere maden for deres venner«

AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK FOTO CLAUS BECH

Hvad er det allerbedste ved at undervise i Jord til bord?

På Baunehøj Efterskole er madlavning noget, vi er fælles om. Jeg er skolens eneste medarbejder i køkkenet, så det er eleverne, der står for at lave maden. Alle elever har faget Jord til bord, hvor de i hold af 12 skiftes til at komme i køkkenet for at bruge formiddagen på at lave frokost til resten af skolens 104 elever og knap 20 ansatte.

Det bedste ved Jord til bord er, at jeg møder eleverne i en uformel situation. Når vi står i køkkenet, tænker eleverne ikke over, at de skal præstere, eller om de kommer til at stille dumme spørgsmål. Det gør, at samtalen flyder let, og så er det en rigtig god måde at lære dem bedre at kende på.

Hvorfor valgte du at undervise i Jord til bord?

Jeg har altid nydt at lave mad. Jeg er oprindeligt uddannet kok og har også drevet flere restauranter. I 1998 blev jeg spurgt, om jeg ville vikariere i madlavningsfagene på efterskolen, når der var sygdom i køkkenet. Det sagde jeg ja til, og så opdagede jeg, at der var en virkelig skøn energi i at være sammen med unge mennesker. Så da jeg blev tilbudt en fast stilling i 2011, vidste jeg, at det var det, jeg ville.

Hvad elsker du allermest at undervise i?

Indimellem får eleverne lov til at flå rådyr og vildsvin, og selvom de i starten godt kan være lidt tilbageholdende, så ender de fleste med at rykke deres grænser. Jeg elsker, når jeg kan se, at eleverne er pavestolte og har lyst til at servere maden for deres venner. For når man laver mad, skal man jo kunne glæde sig over at glæde andre.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Når eleverne kommer forbi med opskrifter, de selv har fundet, og spørger: »Må vi godt lave det her?«. Det er et tegn på, at de gerne vil have mere medbestemmelse, og det plejer at ske nogle måneder inde i hvert skoleår. Faktisk bliver min rolle mindre og mindre i takt med, at eleverne bliver vant til at være i køkkenet. I løbet af året går de fra at spørge om, hvor de kan finde kartoffelskrælleren til at tage ansvar for hele madlavningen. Det, synes jeg, er enormt fedt!

Hvilke udfordringer er der ved dit fag?

Når der hver dag er 12 elever i køkkenet, bliver det en udfordring for ledelsen, som jo skal få skoleskemaet til at gå op. Men på efterskolen har man besluttet, at det praktiske arbejde skal fylde meget. Og derfor er hele personalet klar på at være lidt kreative for at give eleverne oplevelser med madlavning og de andre praktiske fag.

Hvorfor er Jord til bord et vigtigt fag?

Fordi eleverne får en større forståelse for, hvor vores mad kommer fra. På Baunehøj Efterskole er eleverne med til at hente grøntsager i køkkenhaven, og de bliver også bedt om at plukke ænder og slagte kyllinger. Det giver en stor respekt for maden og madlavningen – og jeg hører sjældent elever brokke sig over dagens menu.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

Jeg håber, de opdager, at madlavning er et håndværk på lige fod med alt muligt andet her i livet. Efterskolen er jo et lille minisamfund, så jeg vil gerne vise mine elever, at stedet kun hænger sammen, hvis vi hjælpes ad og respekterer hinandens håndværk. Det, der foregår i køkkenet og i værkstedet, er lige så vigtigt som det, der foregår i klasselokalet. ■

BLÅ BOG

Tino Børge Stott er lærer og kok på Baunehøj Efterskole, hvor han blandt andet underviser i madlavningsfaget Jord til bord. Han vil gerne give eleverne en større forståelse for, hvor mad kommer fra.