"Jeg synes, at det mesterlære-element, der er i sløjd, er fantastisk".

I sløjdlokalet får eleverne nye roller

Håndværk og dets mesterlærertradition kan et eller andet helt særligt pædagogisk, mener lærer på Det Kgl. Vajsenhus Tedde Gustavsen. Og det kan vise eleverne, at der er andet i livet end bøger og gymnasiet.

AF MIKKEL HVID MHV@FSL.DK - FOTO CLAUS BECH

De saver, pudser og borer – de ni elever fra 4. klasse.

Én elev er ved at forvandle en rundstok til løbet på en træriffel. Spændt fast i en skruetvinge hænger en hund – den venter på at blive pudset og efterbehandlet, så den bliver pæn og rar at røre ved. Rundt i lokalet er der vinkellinealer, hamre og andet håndværktøj.

Midt i det arbejdsomme kaos står Tedde Gustavsen. Hun er sløjdlærer for 4. syd, og lige nu hjælper hun Laura og Line med at lave en skabelon, så de kan få en manke på deres træløve. Bagefter skærer de den til på rundsaven.

Tedde Gustavsen kom til Det Kgl. Vajsenhus for 20 år siden, så hun har både arbejdet på den gamle Vajsenhus-skole, hvor eleverne var forældreløse eller børn af enlige forsørgere, og det nye Vajsenhus, hvor en fjerdedel af eleverne har sociale fripladser.

Tedde Gustavsen kom fra 12 år på en folkeskole i Brøndby, og det første, hun bemærkede på sin nye skole, var den stærke relation mellem elever og lærere.

»Vi er meget tæt på dem. Både fysisk, hvor vi ofte giver et kram, og tæt på dem i den forstand, at vi kender dem, deres udfordringer og deres familier rigtig godt«, siger hun.

Da Tedde Gustavsen kom til Det Kgl. Vajsenhus, bemærkede hun, hvor stærke og tætte relationer lærerne havde til eleverne. Det er en del af skolens kultur og et resultat af dens fokus på trivsel og social mangfoldighed.

Jeg lærer også eleverne, at de ikke skal være så benovede over det industrielt fremstillede. Vi kan jo sagtens selv lave det, vi har brug for.

Vigtigt skole-hjemsamarbejde

Den stærke relation til eleverne er også et udtryk for, at en del af eleverne kommer fra hjem, der ikke er skole- og uddannelsesvante, og som tidligere havde socioøkonomiske udfordringer.

Det betyder, at skolen har et stærkt fokus på trivsel. Skolen og lærerne skal tilbyde eleverne et rum, hvor de er trygge, trives og kan udvikle sig. Også trygge nok til at dele de udfordringer, de har, fortæller Tedde Gustavsen:

»Hvis en elev har udfordringer, taler vi åbent om det i klassen. Og der bliver ikke drillet. På den måde bliver vores elever meget rummelige«, siger hun.

Det gælder også faglige udfordringer:

»Jeg lægger meget vægt på, at de faglige udfordringer løses i det faglige. Hvis en elev har det svært i for eksempel matematik, nytter det ikke noget, at eleven får lov til at lave noget andet, som er mindre udfordrende – gå en tur, slippe for opgaverne eller lignende. Vi hjælper hinanden med de faglige udfordringer, der er, og vi løser dem, som det de er: faglige udfordringer. Det er der også en vigtig læring i for eleverne«.

Tilsvarende gør skolen meget ud af skole-hjemsamarbejdet, og der bliver sat mange timer af til det. Der er to klasselærere på hver klasse, og ud over teamtid, skole-hjemtid og forældremøder, får de en god pose timer til diverse andet skole-hjemsamarbejde.

Fokus på håndværk

Skolens sociale dna viser sig også i fagrækken. Ikke-boglige fag som sløjd, madkundskab, musik, billedkunst og håndgerning fylder meget på skemaet. Blandt andet for at spejle, at der findes andet i verden end vidensarbejde, og at man kan lære på andre måder end gennem bøger.

Den del af lærerarbejdet elsker Tedde Gustavsen:

»Jeg synes, at det mesterlære-element, der er i for eksempel sløjd, er fantastisk. Jeg viser dem, hvordan de gør. Jeg hjælper dem og styrer deres arm, når de saver første gang. Der er et eller andet helt særligt ved det. Også fordi den form for kropslig læring er så vanskelig«.

Pædagogik i praksis

En anden fordel ved praktiske og kreative fag er, at eleverne starter fra scratch alle sammen. Elever med skolevante familier har ikke et kulturelt betinget forspring her, som de ellers ofte har det i skolen. Pædagogisk er det godt, mener Tedde Gustavsen:

»Som lærer får jeg lettere øje for de andre elever og deres kvaliteter, når jeg ser dem i et fag, som ikke lægger op til den boglighed, som måske er fremmed for dem. Og eleverne kan følge hinanden udvikle sig. De lærer af hinanden, hjælper hinanden. De får øje på hinandens kvaliteter. Og de oplever betydningen af at arbejde sammen og være en del af et fællesskab«, siger hun. ■