14 minute read
LONE MØLLER HAR SAGT FARVEL TIL 18 BØRNEHAVEKLASSER
Next Article
»Jeg tager eleverne tæt ind til mig, fordi det at skabe tryghed er alfa og omega«
Lone Møller har været børnehaveklasseleder i snart 20 år, og hun har en helt særlig tradition med sine 0. klasser. Hun føler, at der er en særlig taknemmelighed ved hendes job – især afslutningerne gør indtryk på hende.
På øverste hylde i Lone Møllers skab i klassen står ti ringbind. Hver af dem indeholder de første tegninger, de første postkort og de første små kreationer, som en af skolens nuværende klasser lavede, dengang den var 0. klasse, og Lone Møller var deres klasseleder.
Til december har hun været børnehaveklasseleder på Brovandeskolen i Skagen i 20 år, så det er blevet til mange ringbind gennem tiden. På sidste skoledag får den afsluttende 9. klasse deres fyldte ringbind, som de i mellemtiden har glemt alt om. De må kigge i det og tage de ting med hjem, som de har lyst til.
Spændvidden på Lone Møllers nuværende klasses ringbind vidner om, at overgangen til 1. klasse er lige om lidt. Det kan man også mærke fysisk i klassen.
»Mus!«, siger Lone Møller højt og tydeligt, idet hun rækker den ene hånd fladt op ved siden af sit ansigt.
Fluks får 14 små ansigter meget sammenspændte læber, mens 14 små hænder ryger i vejret på samme måde som Lone Møllers. Og der bliver helt stille.
»Hvorfor er det, at vi har fri på mandag?«, spørger Lone Møller ud til klassen.
En pige rækker hånden op:
»Fordi det er fars dag?«, siger hun med løftede øjenbryn og store øjne.
»Det er helt rigtigt, at det er fars dag, men det er faktisk ikke derfor, vi har fri«, siger Lone Møller, mens nye hænder ryger i luften.
»Fordi det er grundlovens dag?«, siger en anden pige, og Lone giver hende ret. Pigen forklarer, at grundloven er en tyk bog med en masse regler i.
»Så når vi er færdige senere i dag, ses vi først på tirsdag, og da skal I have nye pladser – det er sidste gang, I får nye pladser i 0. klasse!«, siger Lone Møller, mens jubel og »øøøøv« fletter sig ind i hinanden.
Banko og ærlighed
Først står den dog på bogstavbanko, og her er den store udfordring at genkende motivet på billederne. Mellem »yesssssss!« og »bingo banko!«-udråb bliver brikkerne lagt de rigtige steder, når man ellers lige har fundet ud af, at ’hjerte’ starter med h og ikke j.
Bagefter befaler dagens konge mange underlige ting: Børnene skal både røre ved deres næse, knæ, hoppe op på bordene, danse og lave sprællemænd. Kongen sørger for, at det øverste krudt brændes af, så der er koncentration til 10 minutters læsetid i klassen.
Lone Møller går rundt blandt eleverne og hjælper med de svære ord. En dreng sidder lidt uroligt på stolen.
»Skal du tisse?«, spørger Lone Møller.
»Næ, jeg skal hjem til min storebror i dag, for han har fødselsdag«, svarer han.
Og det er et af mange gode eksempler på, hvad der ifølge Lone Møller er det bedste ved at være børnehaveklasseleder: elevernes umiddelbarhed.
»Den glæde, ærlighed og direkthed, eleverne kommer med hver dag, er virkelig med til at gøre det her til det bedste lærerjob, der findes«, siger hun.
Taknemmeligheden ved 0. klasse
Selvfølgelig kan der også være børn med problematikker, men generelt er det Lone Møllers klare opfattelse, at når man først er blevet børnehaveklasseleder, skifter man ikke stilling igen.
»Det er i hvert fald det, jeg hører og mærker, når jeg møder andre skolers børnehaveklasseledere. Netop vores job rummer jo det unikke, at langt de fleste af børnene er på bar bund, når de starter, og pludselig kan de en hel masse. Den progression er vild at opleve som lærer«, siger hun.
»Man får også lov til at se elevernes sande jeg på en helt anden måde end med ældre elever, som oftere holder noget tilbage. Med 0. klasse er det meget nemmere at aflæse, hvad der er los, for de giver så klart udtryk for, om de er glade, vrede eller kede af det«.
Sig det med kridt
Tiden er kommet til, at klassen selv skal skrive. Der er høj sol og blå himmel udenfor, så fliserne i skolegården kridtes ind i hjerter, tegninger og bogstaver. Instruktionen lød, at man skulle skrive alle de bogstaver og ord, man kunne komme i tanke om. Man må egentlig ikke tegne, men det bliver alligevel hurtigt populært at lave et stort hjerte og skrive ’Lone’ indeni.
»Jeg har skrevet hele alfabetet OG mange bogstaver«, siger en dreng med overbevisende tryk på og’et.
Flere elever har skiftet håndfarve i løbet af undervisningen med kridtet udenfor, så efter lidt tid får eleverne besked på at gå ind og vaske hænder, før de finder deres pladser i klassen igen. Pludselig løber en elev fra en af de ældre klasser forbi og råber, at han har vundet 3-1 i et eller andet spil, han ikke kender navnet på.
»Det var et af mine børnebørn«, siger Lone Møller og griner.
En følelsesladet afslutning
Om to år går Lone Møller på pension. Ikke fordi hun er kørt træt, men fordi hun ved, at hun bør – af hensyn til sin fremtid og sin familie.
»Men jeg har det ret svært med det. Det lyder måske underligt, men det er jo virkelig mange timer, jeg tilbringer med min 0. klasse. De har jo KUN mig. Jeg kan også mærke, at jeg bliver helt rørt af at tale om det«, siger hun.
»Selv når det bare er den årlige afslutning med 0. klasse, er den sidste dag altid lidt underlig. Det er jo mit lod som lærer, og det ved jeg også godt«.
Hvert år, når førskoleeleverne ’Spirerne’ starter på skolen 1. juni, er Lone Møller nogle timer om ugen inde hos dem for at forberede dem på, at hun skal være deres lærer efter sommerferien, når de starter i 0. klasse. Samtidig bruger hun tid på at tale med sin nuværende 0. klasse om, at nu er de ikke længere ’de små’. Det giver en ansvarsfølelse blandt eleverne, oplever hun. Men den sidste uge op til ferien er Lone Møller udelukkende på sin afsluttende 0. klasse.
»Jeg er nok også lidt følsom, men jeg tager eleverne tæt ind til mig, fordi det at skabe tryghed er alfa og omega. Tryghed og en god skolestart. Derfor er det også helt afgørende for mig at få sagt ordentligt farvel til eleverne«.
Hun tror ikke, at 0. klasse rigtig forstår, hvad det vil sige, at de efter sommerferien bliver 1. klasse og skal have nye lærere. Men i aften er der sommerfest for 0. klasse, hvor elevernes forældre kommer, og de skal spise mad sammen 44 mennesker. Det glæder eleverne sig til, og mens de går ud ad døren med taskerne på ryggen, har de travlt med at fortælle Lone, hvornår de kommer, og at de glæder sig. Det betyder også, at hun kun har få uger tilbage til at gemme ting i deres ringbind.
Hvad skal der ske med de mapper, når du går på pension?
»Det ved jeg ikke!«, siger Lone Møller og griner.
»Måske tager jeg dem med hjem. De klasser, jeg har mapper fra, skal i hvert fald have deres mapper uanset hvad. Det er jo min afslutningstradition med mine klasser«. ■
Det er jo virkelig mange timer, jeg tilbringer med min 0. klasse. De har jo KUN mig. Jeg kan også mærke, at jeg bliver helt rørt af at tale om det
LONE MØLLER BØRNEHAVEKLASSELEDER BROVANDESKOLEN I SKAGEN
