5 minute read
Løntjek gav en halv million
Rahima sendte sin lønseddel til løntjek ‒ det kom der knap 500.000 ud af
Rahima Due Andersen troede egentlig bare, at det handlede om et par tusinde kroner, som hun manglede at få udbetalt. Men efter hun fik hjælp af konsulent i Frie Skolers Lærerforening Jacob Teglgaard, voksede tallet betragteligt.
Da Rahima Due Andersen henvendte sig til Frie Skolers Lærerforening, havde hun arbejdet på sin skole i mange år, og hun var meget glad for sit arbejde. Egentlig var hun uddannet inden for en helt anden branche, men gennem virksomhedspraktik og job på løntilskud havde hun fundet sin rette hylde i den frie skoleverden, hvor hun blev ansat som lærer.
Hun syntes dog ikke, at lønnen fulgte med hendes anciennitet, og hendes mand havde flere gange sagt til hende, at hun skulle sige det til sin chef. Men hun fik det ikke rigtig gjort, for hun troede, at det bare handlede om et par tusind kroner.
»Det, der gav mig skubbet, var, da jeg fik et nyhedsbrev fra Frie Skolers Lærerforening om, at man kunne tilmelde sig det fysiske arrangement ”Løntjek” og sende sin lønseddel ind på forhånd. Så det gjorde jeg, og så tænkte jeg egentlig ikke mere over, hvad det kunne føre med sig«, siger Rahima Due Andersen.
På Løntjek-mødet fik alle tilmeldte hver sin tid hos en konsulent, som forinden havde kigget på deres lønseddel. Det var her, Rahima Due Andersen mødte Jacob Teglgaard, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening.
»Jacob sagde med det samme, at min lønseddel så ret mærkelig ud, så den skulle vi lige kigge grundigt på«, siger hun.
Et sted i Rahima Due Andersens ansættelsesforløb er noget gået galt i forhold til løn og pensionsvilkår, hvilket blev meget tydeligt, da hun sammen med Jacob Teglgaard loggede ind på hendes pensionskonto hos Lærernes Pension. Pensionskontoen var nemlig tom.
Så pludselig handlede det ikke om et par tusind kroner, Rahima Due Andersen kunne gøre krav på. Det handlede om knap 500.000 kroner, hvoraf halvdelen var pension.
»Så sad vi der over for hinanden, mig og Jacob. Og der var jo klart noget, der ikke stemte. Så Jacob spurgte, om jeg lige havde brug for at gå hjem og tænke over, om det var noget, jeg havde lyst til, at han gik videre med«, siger hun.
En principsag
Det tog dog ikke Rahima Due Andersen lang tid at overveje:
»Jeg blev selvfølgelig overrasket, for jeg havde på ingen måde troet, at jeg manglede at få udbetalt så mange penge – men jeg tænkte også, at så måtte det være en principsag. Så jeg valgte at gå videre med sagen«.
Der gik et stykke tid, før skolen fik at vide, hvem af de ansatte der havde rejst lønsagen, for Jacob Teglgaard skulle lige undersøge det hele til bunds.
»Jacob og jeg var jævnligt i kontakt, og det har jeg godt nok været glad for. Han har virkelig været en god støtte og rådgivet mig på mange områder«, siger hun.
Da skolen fik at vide, at det var Rahima Due Andersen, sagen handlede om, begyndte den at kalde hende ind på kontoret og spørge, hvad hun vidste om sagen. Der var det rart for hende at kunne sige, at hun ikke vidste andet, end at hun ville høre fra foreningen, når sagen var slut. Og hvis skolen ville noget, kunne den selv henvende sig til Frie Skolers Lærerforening. For det var sandheden – og det var det, Jacob Teglgaard havde rådet hende til at sige:
»Det var rart, at jeg ikke kunne holdes ansvarlig for noget undervejs af skolen, for der har da været søvnløse nætter i forløbet. Løntjekket var i november, og nu har vi maj –og det er først her, det er ved at være slut. Men jeg har ikke fortrudt det, jeg har gjort. Jeg har jo krav på de penge«, siger Rahima Due Andersen.
Skolen har gennem hele forløbet samarbejdet med Frie Skolers Lærerforening og er ked af fejlen. Den har også givet udtryk for, at Rahima naturligvis skal have det, hun er berettiget til.
Åbne arme og stor støtte
Rahima Due Andersen er ikke i tvivl om, hvad hun har lært af forløbet: udholdenhed. Og så har det været helt afgørende, at hun kunne kontakte fagforeningen:
»Hvis jeg ikke havde været medlem af Frie Skolers Lærerforening og dermed haft den mulighed, tror jeg ikke, at jeg var kommet videre med det. Jeg ville aldrig kunne gøre det alene«, siger hun.
»Og jeg føler virkelig, at jeg blev taget imod med åbne arme, da jeg kontaktede fagforeningen. Det var enormt rart at opleve så stor en støtte. Så hvis man er usikker på, om man får det i løn, man skal, synes jeg virkelig, at det er en god idé at kontakte dem for at høre, om der er noget at komme efter«.
I dag ved Rahima Due Andersen, at hendes skole ikke havde helt styr på reglerne. Men når man gør krav på sin ret, bliver man også mere tilfreds med det, man laver, mener hun.
»Så det kan da godt være, at jeg forkæler mig selv med en ny parfume. Jeg vil også gerne give en kæmpe stor tak og selvfølgelig en gave til Jacob, for det fortjener han. Han har arbejdet med næb og klør for det her. Som han siger: Det er jo ikke hver dag, der lander sådan en sag«. ■
Jeg blev selvfølgelig overrasket, for jeg havde på ingen måde troet, at jeg manglede at få udbetalt så mange penge – men jeg tænkte også, at så måtte det være en principsag. Så jeg valgte at gå videre med sagen.
RAHIMA DUE ANDERSEN, LÆRER
