5 minute read
Matematikangst handler om måden, vi taler om matematik på
For nogle elever kan tal virke så farligt, at det giver hjertebanken, åndenød eller lyst til at flygte ud på toilettet. Du kan hjælpe dem ved at tale anderledes om tal.
AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK // ILLUSTRATION JUNIE
Har du også siddet på en restaurant, hvor ingen i selskabet ville tage ansvar for at splitte regningen? Hvor flere peger på hinanden og siger: ”Det må du gøre, jeg kan ikke”.
Måske har du hørt eller selv brugt vendingen: ”Jeg er ikke god til tal” eller ”Matematik har aldrig været noget for mig”.
Og det er netop måden at tale om matematik på, der er en af årsagerne til, at matematik som fag kan være forbundet med angst. Det fortæller Maria Kirstine Østergaard, der er cand.pæd. i matematikkens didaktik. Hun underviser i matematik på professionshøjskolens læreruddannelse og er ph.d. -studerende ved Aarhus Universitet, DPU og Københavns Professionshøjskole.
»Matematik er et af de eneste skolefag, der er forbundet med en decideret angst. Historie-angst hører man for eksempel aldrig om. Der er noget med matematik, som gør, at det føles farligt«.
Allerede da Maria Kirstine Østergaard selv på seminariet valgte, at hun ville undervise i matematik, blev hun mødt med kommentarer som "Godt det ikke er mig”, eller ”Jeg har aldrig været god til det med tal.”
Hendes undren over folks reaktion på matematikken blev ikke mindre gennem de ti år, hvor hun som lærer underviste i matematik. Det var for eksempel helt normalt til forældresamtaler at høre forældre sige: ”Hvordan skal jeg kunne lære mit barn det, når jeg ikke selv forstår matematikken?”
»Der er noget med de tanker og forestillinger, vi har om faget. Der er mange myter og stereotyper om matematik. Eksempelvis hører man ofte, at ”I matematik er der kun ét korrekt svar”, og det giver mange muligheder for at begå fejl, eller ”Når du er hurtig til at løse opgaverne, så er du god til matematik”. Matematik bliver ofte kædet sammen med intellekt – når du er god til matematik, så er du klog. Eller jo bedre du er til matematik, jo klogere er du, og det gør, at der i matematikfaget nemt kan blive et tidspres og en konkurrence, som ikke er befordrende for fordybelse og forståelse«, fortæller Maria Kirstine Østergaard.
Medier, kultur, undervisningen og ikke mindst det, forældre siger om matematik, er blandt årsagerne til, at der hersker myter og stereotyper om matematik. Hvis man eksempelvis på Google søger på billeder af matematik, så ser det meget svært og komplekst ud. I 1992 blev en talende Barbie-dukke udskældt for at have sagt, at ”math class is tough”. Maria Kirstine Østergaard nævner det som eksempler på, hvordan vi påvirkes af medierne.
»Det er blevet socialt acceptabelt at have svært ved matematik. Vi kan alle sammen grine lidt af det og sige, ”Det kan jeg ikke finde ud af.” Vi forbinder en revisor med kedelige tal, noget der er kedeligt. Vi skal lære matematik, men ingen ved rigtig hvorfor«.
Konsekvens for uddannelsesvalg
Der er ikke præcise undersøgelser, der viser, hvor stort et problem matematikangst er. Men PISA-undersøgelsen fra 2012 gav en indikation på, at flere elever kender til ængsteligheden i forbindelse med matematik. 39 procent af de adspurgte 15-årige bekymrer sig ofte om, at matematik vil være for svært for dem. 20 procent føler sig nervøse eller hjælpeløse, når de arbejder med emner inden for matematik. 20-40 procent har det ubehageligt på den ene eller anden måde, når de arbejder med matematik.
Udenlandske undersøgelser viser, at børn helt ned i indskolingen kan vise tegn på matematikangst.
»Det viser, at det ikke er et lille problem, men noget, man er nødt til at tage alvorligt. Også fordi det får konsekvenser for det videre uddannelsesvalg. Der er en tendens til, at elever med matematikangst vil undgå matematik og dermed alle uddannelser, hvor matematik er et adgangskrav«, forklarer Maria Kirstine Østergaard.
Hun understreger, at matematikangst ikke er en lægefaglig diagnose, men måske mere er udtryk for en ængstelighed, en følelse af anspændthed eller en frygt for matematikken, der kan komme til udtryk ved et fysisk ubehag. Der er en tendens til, at der er en overrepræsentation hos folk, der lider af talblindhed eller en generel angst. ■
”MATEMATIKANGST – FORDOMME OG KØN”
Maria Kirstine Østergaard har udgivet bogen ”Matematikangst – fordomme og køn”. Her beskriver hun blandt andet, at piger er mere disponerede for matematikangst end drenge, fordi piger ofte går til faget med en ide om, at matematik mest er for drenge.
HVORDAN KOMMER MATEMATIKANGST TIL UDTRYK?
Nogle reagerer emotionelt ved at blive frustreret, begynde at græde eller gå i panik.
Nogle reagerer kognitivt med bekymrede tanker, som påvirker arbejdshukommelsen så meget, at klappen går med.
Nogle reagerer med bekymringsangst, som er relateret til at skulle testes eller svare på noget i klassen. Eleven er bange for, at man ikke gør det rigtigt, og får fysiske reaktioner som hjertebanken, åndenød, handlingslammelse, taler meget hurtigt eller meget langsomt.
Nogle reagerer med adfærdsmæssige reaktioner og forsøger at undgå matematik, giver op og bliver hjælpeløse.
Den samme person kan godt reagere på forskellige måder, afhængigt af situationen.
SYMPTOMER, DU KAN KIGGE EFTER, HVIS DU MISTÆNKER MATEMATIKANGST HOS EN ELEV:
Usædvanlig høj nervøsitet, når det handler om matematik.
Passiv eller undvigende adfærd.
Skal på toilettet hele tiden, skal finde noget frem, trækker tiden.
Elever, der føler sig alene med det, ikke føler sig gode nok, har lav faglig selvtillid, føler sig medfødt dårlige til matematik og siger ”jeg lærer alligevel aldrig det her, for sådan er jeg født”.
SÅDAN HÅNDTERER DU MATEMATIKANGST
Vær bevidst om, hvilke signaler du sender til eleverne om, hvad matematik er.
Se fejl som en kilde til læring. Dyk ned i de ”spændende” fejl, uddrag noget lærerigt, og ros eleven for at have bidraget positivt til undervisningen.
Overvej succeskriterierne i din undervisning – er det resultatet, eller er det vedholdenhed og kreative forslag?
Skab succesoplevelser for eleverne, og lad dem så vidt muligt arbejde sammen. På den måde kan der udveksles ideer og inspiration, og de usikre elever finder tryghed i en mindre gruppe.
Udforsk matematikken sammen med eleverne, og vær ikke bange for at begå fejl.
Arbejd undersøgende, og opfordr til kreative løsninger.
Vær opmærksom på, om nogle elever har matematikangst eller er i risiko for at udvikle det.
Kilde: matematikdidaktik.dk / Maria Kirstine Østergaard
