»En overenskomst vil sikre og udvikle gode højskoler«

AF SIGRID LAUENBORG DAHL, FORKVINDE I HØJSKOLEUDVALGET UNDER FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Højskolelærerne blev optaget i Frie Skolers Lærerforening i 2019, og siden har vi knoklet benhårdt på med organiseringen af højskolelærerne. Målet er en overenskomst. Højskolelærerne er en af de allersidste grupper uden overenskomst på statens område, og det er vi nødt til at lave om på.

Organiseringen er på mange måder et pionerarbejde, og mødet med de uorganiserede højskolelærere tvinger os til at begynde samtalen ved det helt fundamentale om, hvorfor en overenskomst er afgørende for en bæredygtig udvikling af højskoleområdet. Det er der flere grunde til.

Det vil være en demokratisk gevinst, hvis højskolelærerne og -forstanderne selv forhandler de arbejdsvilkår, der gælder på højskolerne, da det er os, der har den daglige erfaring. Det har de ikke i Folketinget, selvom det er der, vores arbejdsvilkår vedtages i dag.

En overenskomst vil desuden styrke samarbejdet lokalt på skolerne, da vi med den kan få en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten kan i kraft af sin beskyttelse være lærernes talerør over for forstanderen, hvilket styrker medarbejderdemokratiet, især på de skoler hvor lærerne er utrygge ved at ytre sig kritisk over for ledelsen. Samtidig kan forstanderen forhandle lokalaftaler med tillidsrepræsentanten, hvilket giver tilfredse medarbejdere og ro på bagsmækken.

Det vil være en stor landvinding ved overenskomsten, som vil øge trivslen og trygheden på landets højskoler.

Når vi opnår forhandlingsret, kan vi også være med til at sikre de vilkår, der gavner højskolelærerne og skoleformen som sådan. Vi kan skabe et fælles udgangspunkt, som giver ens grundvilkår på alle skoler, så man ikke i konkurrencens navn underbyder og underminerer det, som er særligt ved skoleformen.

En god overenskomst er kompromisets kunst, der både tilgodeser forstandernes og højskolelærernes interesser, så man i fællesskab får skabt rammer, der både tillader, at man laver drøngod højskole af høj kvalitet, og at man kan holde til at være højskolelærer igennem hele livet.

Vi skal kæmpe for, at undervisningen igen sidestilles med samværet, så der er et loft for, hvor mange undervisningstimer man som højskolelærer må have. Derudover må vi stå fast på, at den frie undervisning kræver, at der er god tid til forberedelsen, da man som højskolelærer hverken kan eller skal læne sig op ad allerede givet materiale, ligesom der også skal være plads til, at man som lærer har mulighed for at holde sig ajour og udvikle sin undervisning.

Det ideologiske sværdslag kommer til at handle om friheden, som nogen frygter, forsvinder med en overenskomst. Noget frihed afgives naturligvis, når man aftaler fælles retningslinjer, men reguleringen er også en fælles standard, så der kommer et fundament, som man ikke kan underbyde. Skolerne er selvfølgelig stadig velkomne til at indgå lokalaftaler, hvor overenskomsten danner udgangspunkt for en forhandling, som skal føre til bedre forhold til glæde og gavn for både forstander og højskolelærere. ■