FORENINGENS SIDER
En overenskomst vil sikre og udvikle gode højskoler damentale om, hvorfor en overenskomst er afgørende for en FORKVINDE I HØJSKOLEbæredygtig udvikling af højskoUDVALGET UNDER FRIE SKOLERS LÆRERFORENING leområdet. Det er der flere grunSIGRID LAUENBORG DAHL de til. Det vil være en demokratisk gevinst, hvis højskolelærerne og -forstanderne selv forhandler de arbejdsvilkår, der gælder på højskolerne, da det er os, der har den daglige erfaring. Det har de ikke i Folketinget, selvom det er der, vores arbejdsvilkår vedtages i dag. En overenskomst vil desuden styrke samarbejdet lokalt på skolerne, da vi med den kan få en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten kan i kraft af sin beskyttelse være lærernes taleøjskolelærerne blev rør over for forstanderen, hvilket optaget i Frie Skolers styrker medarbejderdemokratiet, Lærerforening i 2019, især på de skoler hvor lærerne er og siden har vi knoklet utrygge ved at ytre sig kritisk benhårdt på med organiseringen over for ledelsen. Samtidig kan af højskolelærerne. Målet er en forstanderen forhandle lokalafoverenskomst. Højskolelærerne er taler med tillidsrepræsentanten, en af de allersidste grupper uden hvilket giver tilfredse medarbejoverenskomst på statens område, dere og ro på bagsmækken. og det er vi nødt til at lave om på. Det vil være en stor landvinOrganiseringen er på mange ding ved overenskomsten, som vil øge trivslen og trygheden på måder et pionerarbejde, og mødet med de uorganiserede højlandets højskoler. skolelærere tvinger os til at beNår vi opnår forhandlingsret, gynde samtalen ved det helt funkan vi også være med til at sikre
H
26
de vilkår, der gavner højskolelærerne og skoleformen som sådan. Vi kan skabe et fælles udgangspunkt, som giver ens grundvilkår på alle skoler, så man ikke i konkurrencens navn underbyder og underminerer det, som er særligt ved skoleformen. Vi skal kæmpe for, at undervisningen igen sidestilles med samværet, så der er et loft for, hvor mange undervisningstimer man som højskolelærer må have. Derudover må vi stå fast på, at den frie undervisning kræver, at der er god tid til forberedelsen, da man som højskolelærer hverken kan eller skal læne sig op ad allerede givet materiale, ligesom der også skal være plads til, at man som lærer har mulighed for at holde sig ajour og udvikle sin undervisning. Det ideologiske sværdslag kommer til at handle om friheden, som nogen frygter, forsvinder med en overenskomst. Noget frihed afgives naturligvis, når man aftaler fælles retningslinjer, men reguleringen er også en fælles standard, så der kommer et fundament, som man ikke kan underbyde. Skolerne er selvfølgelig stadig velkomne til at ind
En god overenskomst er kompromisets kunst, der både tilgodeser forstandernes og højskolelærernes interesser, så man i fællesskab får skabt rammer, der både tillader, at man laver drøngod højskole af høj kvalitet, og at man kan holde til at være højskolelærer igennem hele livet. S I G R I D L AU E N B O R G DA H L , FO R KVI N D E I H ØJ S KO L E U DVA LG E T
gå lokalaftaler, hvor overenskomsten danner udgangspunkt for en forhandling, som skal føre til bedre forhold til glæde og gavn for både forstander og højskolelærere. ■
