Kirkens Veje 2020

Kirkens veje Vi Thanh La valgte kirkens fællesskab og blev døbt som voksen Side 8

Fynsk radiovært mødte Jesus:

- Vi har behov for at kunne tale om vores tro Sid e 14

Kommercielt tillæg til Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis

T84JFM0T260120J11A001.indd 1

08-01-2020 08:09:41

2

�de r troen i kirken, præstens prædiken og Bibelens fortællinger, �de r andre større inspiration i bevægelsen. Foreningen Fynsk Pilgrimsvandring havde rekordmange tilmeldte til årets første vandring, KIRKENS VEJE

God læselyst.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Fyens Stift i tal

KirKens Veje

Henrik Anderson

Kommercielt tillæg til Fyens stiftstidende og Fyns Amts Avis, lørdag 2. februar 2019

heran@fyens.dk

Folkekirken er opdelt i 10 stifter i Danmark og

ét i Grønland, mens folkekirken på Færøerne var et stift, indtil det i 2008 blev selvstændigt.

GeoGraFisk består Fyens Stift af Fyn med de omkringliggende øer, og det tæller knap 500.000 indbyggere hvoraf knap 400.000 er medlemmer af folkekirken.

Oplag: 47.500

Fyens stiFt dækker over

Redaktion: Hanne D. Frette

Kirken er et samlingspunkt 234 sogne og 7 valgmenigheder, med 251 kirker, 171 menighedsråd og Henrik Anderson heran@fyens.dk omkring 192 præster, hvoraf 11 er provster.

For mange rækker kirkens fællesskab langt videre

end højtider og søndagsgudstjenester. Vi Thanh i hvert stiFt er biskopLa valgte fællesskabet til, da hun blev døbt. Hun pen den øverste myndigkommer fra et buddhistisk hjem, hvor forældrene hed i kirkelige sager. gjorde meget, for at Vi Thanh La og hendes søI Fyens Stift er Tine Lindskende ikke skulle mangle noget. Heller ikke julehardt biskop, og hun blev gaver. Hendes forhold til tro og kristendommen valgt i 2012, da hun slog blev dog først for alvor bragt på banen, da henvalgets anden kandidat, Peter des bedste veninde spurgte, om Vi Thanh La ville Lind.

Biskoppens opgaver består Og det kræver, være gudmor til hendes datter. blandt andet af atDet føreblev tilsynhun, medog et år senere at man bliver døbt. forretningsgangen i menighedsråd og som også vendte hun tilbage med sin egen søn, provstiudvalg.

Biskoppen er også klageinblev døbt. For Vi Thanh La tilbyder kirken en særstans i sager om medlemskab af folkekirken lig konstant i livet.

Et fællesskab, som altid og tage om kirkers brug. imod med åbne arme.

Armene er også åbne i Vor Frue Kirke, når frivillige byder på ”Når to bliver til en”-middage, hvor enlige, der har mistet ægtefæller, mødes og danner nye fællesskaber. Grete Hansen og Flemming Hanghøj deltager i arrangementerne, og for dem

Ansvarshavende chefredaktør: Peter Orry

handler det ikke om sorg, og det handler ikke om tro. Det handler om at være der for andre.

At være der for andre er også kernen i beredskabspræstens arbejde. Jonas Dean Weisenberg var en af fire fynske præster, der smed alt, hvad de havde i hænderne, da alarmen gik på Storebæltsbroen for et år siden. Beredskabspræstens fornemmeste opgave er at lytte. De ankommer sammen med det øvrige psykosociale beredskab, og de er til for at hjælpe de vidner, der har brug for at fortælle om deres oplevelser. For at læsse af.

Der både læsses af og tages ind, når menigheden i Aunslev, Bovense og Hjulby Kirker mødes til kirkernes studiekreds. Her er det sognepræst Louise Schousboe, som hellere vil bruge sine kræfter på at læse og tale tro og teologi med sin menighed, end at hyre dyre foredragsholdere ind i kirken. Det giver både de omkring 25 nysgerrige deltagere et nyt fællesskab, og det gør præsten klogere på menigheden.

Læs disse historier og meget mere i denne avis.

God læselyst.

Annoncesalg: Anne Karlskov Tryk: jysk Fynske Medier Avistryk Layout: jFM Grafisk

T34JFM0T020219J11A002.indd 2

Fyens Stift i tal Folkek irken er opdelt i 10 stifter i Danmark og ét i Grønland.

17-01-2019 19:31:51

KIRKENS VEJE Kommercielt tillæg til Fyens Stiftstidende og Fyns Amtsavis Søndag den 26. januar 2020

Geografisk består Fyens Stift af Fyn med de omkringliggende øer, og det tæller knap 500.000 indbyggere, hvoraf knap 400.000 er medlemmer af folkekirken. Fyens Stift består af 234 sogne og 7 valgmenigheder, med 251 kirker, 171 menighedsråd og omkring 195 præster, hvoraf 11 er provster.

I Fyens Stift blev Tine Lindhardt valgt til biskop i 2012. Biskoppen er øverste myndighed i stiftets kirkelige anliggender.

Biskoppen s opgaver består blandt andet i at føre tilsyn med præster og menigheder i stiftet, og hun har ansvar for at sikre, at samtlige områder i stiftet får den nødvendige kirkelige betjening. Desuden har hun ansvar for at løfte større kirkelige opgaver i stiftet og en væsentlig formidlingsopgave mellem folkekirken og det øvrige samfund.

Oplag: 40.000 stk.

Ansvarshavende chefredaktør: Peter Orry Redaktion: Hanne D. Frette Annoncesalg: Anne Karlskov Tryk: Jysk Fynske Medier Layout: JFM Grafisk Forsidefoto: Henrik Anderson

KIRKENS VEJE

Indhold: 4 Folkekirken leverer undervisning til tusindvis af folkeskoleelever

6 Biskoppen om kirkens rolle i folkeskolen

8 Vi Thanh La blev døbt som voksen 12 Kirken giver fællesskab, når man mister sin livsledsager

14 Radiovært Jesper Borup mødte Jesus

18 Jazzpianisten håber, at flere vil improvisere i kirken

22 Beredskabspræsten rykker ud, når alarmen går

24 Hører gyngestativer til på kirkegården?

26 Sognepræst Louise Schousboe

vil hellere bruge sine kræfter på studiekreds end kendisforedrag

28 Søndersø kirke gennemgår stor renovering

3

4

KIRKENS VEJE

9. klasse på Ida Holsts Skole var i Sankt Nicolai Kirke for at stille spørgsmål om paradis og helvede, frygt og håb. Foto: Katrine Becher Damkjær

Kirkens undervisningsmateriale er populært i folkeskolen Folkekirkens skoletjeneste leverer årligt undervisningsmateriale til godt en kvart million elever. Folkekirken betaler for materialet, som skolerne gratis kan bruge i kristendomsundervisningen samt i tværfaglige forløb, og det er populært hos lærere, der forventer fagligt velfunderet materiale uden forkyndelse.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

- Hvorfor findes der ondskab i verden, hvis Gud er god? Tror du på genfødsel? Tror du på et efterliv, og hvordan er du sikker på, at du har valgt den rigtige religion? Hvorfor er verden skabt, hvis den alligevel smadres til dommedag?

Spørgsmålene kommer som en skudsalve, da eleverne fra 9. klasse på Ida Holsts Skole i Svendborg først har overvundet den indledende tilbageholdenhed. Som et led i undervisningen i kristendomskundskab er de taget i Sct. Nicolai Kirke et stenkast fra skolen. Her er det Benjamin Sloth, der kommer fra pastoralseminariet og er praktikant i kirken i tre måneder, som svarer på elevernes spørgsmål. Besøget i kirken er en del af det tværfaglige undervisningsprojekt ”Går det hele ad helvede til? ”, og denne uge har de talt om helvedes- og paradisforestillinger i forskellige religioner.

Undervisningsforløbet er lavet af Folkekirkens Skoletjeneste, som samler 37 lokale skoletjenester. I landsnetværket skaber lærere og præster

T84JFM0T260120J11A002.indd 4

undervisningsmateriale til alle trin i folkeskolen.

Fælles for dem er, at de tager udgangspunkt i grundskolens undervisning i kristendomskundskab, men en del af projekterne har tværfaglige komponenter, så de også kan indgå i eksempelvis dansk, billedkunst eller samfundsfag. Det hele finansieres af provstierne, der lokalt ansætter skolelærere, som står til rådighed og vejleder lærere fra de lokale skoler i de enkelte forløb.

Stigende efterspørgsel I indeværende skoleår har 12.777 skoleklasser været igennem et undervisningsforløb fra folkekirkens skoletjeneste. Det svarer til knap 40 procent af alle skoleelever. Siden oprettelsen i 1992 er interessen fra skolerne kun blevet større, fortæller talsmand for Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester, John Rydahl.

- Efterspørgslen efter skoletjenestens tilbud har været støt stigende, men efter 2013 kom et markant hop på grund af overenskomstindgrebet i folkeskolelærernes arbejdstid, der forringede deres forberedelsestid markant. Fordi vi laver nogle

meget præcise anvisninger i de forløb, vi tilbyder, kræver det meget lidt forberedelse af lærerne.

Det er nok en del af forklaringen på, hvorfor efterspørgslen er steget ekstra meget siden 2013, hvor vi ikke engang nåede en tredjedel af eleverne med vores materiale, siger John Rydahl.

På Syd- og Midtfyn drives skole-kirke-samarbejdet af lærer Malene Agerholm og sognepræst ved Sct. Jørgens Sogn, Line El-Hyldahl Nissen.

- I landsnetværket satser vi på tværfagligheden.

Elever og lærere får mere ud af det, når to fag bringes sammen, og her står dansk og kristendom rigtig godt inden for temaet om dystopier og paradisforestillinger, siger Malene Agerholm.

Hun understreger, at det er vigtigt for skoletjenesten, at undervisningsprojekterne ikke er forkyndende, men rent fagligt materiale, der lever op til alle skolens krav om faglighed og undervisningsmål.

- Skoletjenesten er undervisning på folkeskolens præmisser. Var det forkyndende, havde vi intet at gøre i skolen. Vi forsøger at hjælpe med at opfylde folkeskolens mål, og for de ældre elever

07-01-2020 14:12:30

KIRKENS VEJE

er kristendomsundervisningen mere religionsundervisning. Derfor er det også vigtigt, at fokus er bredere end kun på kristendommen, siger Malene Agerholm.

Emner tæt på eleverne Lucas Nguyen, Andreas Husic og Sebastian Sejr er blandt eleverne i 9. klasse på Ida Holsts Skole, som har arbejdet med projektet. De er en del af en generation af unge, som oplever at blive gransket og i nogle tilfælde klemt fra alle sider. Via de sociale medier i de helt nære relationer mellem venner, i skolen, hvor de måles og vejes i overgangen fra folkeskole til gymnasier og erhvervsuddannelser, og i samfundets helt store fortælling, hvor klimaforandringer lurer som en tikkende bombe under en samfundsmodel, som måske ikke kan opretholdes gennem deres levetid.

Undervisningsprojektet, der tager udgangspunkt i ungdomsromanen ”De hvide mænd” af Kenneth Bøgh Andersen, handler mest om de helt nære relationer mellem venner samt relationen mellem samfund og unge. Får eleverne i romanen ikke høje karakterer i folkeskolen, fjernes de af romanens hvide mænd.

- Det er et meget nært emne, og der er nok mange, der møder det i dagligdagen. Vi går selv i 9. klasse, og vi skal selv snart op til afgangseksamen. Kontrasten er selvfølgelig den ekstreme måde, det vises på i bogen. Man bliver anerkendt for gode karakterer, men får man en dårlig karakter, bliver der rakket ned på det, og det lukker døren for nogle muligheder senere i dit liv. Der er nogle krav, som ikke stilles konkret, men de er der alligevel. Man vil gerne have en god karakter for at gøre sine forældre glade, men lige så snart man får en dårlig karakter, bliver de skuffede. Jeg tror, det handler om, at man gerne vil gøre andre glade i stedet for sig selv, siger Lucas Nguyen.

- Der er ikke nogen i vores klasse, som mener, at alt over 02 i karakter er spildt arbejde. Man vil gerne have høje karakterer og gøre sit bedste.

Det bliver der sat perspektiv på i bogen, siger Sebastian Sejr.

Trods gode intentioner hjemmefra, mødes eleverne uvægerligt forskelligt, hvis de får 12 frem for 02 i karakter. Presset kommer også indefra som en ambition om at klare sig godt.

- Mine forældre er ligeglade med mine karakterer, men alligevel stiller jeg krav til mig selv. Jeg vil gerne være bedre. Det er lidt en konkurrence, siger Sebastian Sejr.

- I virkeligheden burde en karakter ikke definere os som personer. Et 12-tal burde ikke fylde så meget i vores liv. Egentlig handler livet om at være et godt menneske over for sig selv og andre, men fokus kommer til at ligge på karakterer, siger Andrea Husic.

Religion i skolen Susanne Lindblad er lærer i dansk, kristendom og matematik på Ida Holsts Skole, og det er hende, der har taget klassen med i kirke for at lade eleverne udfordre præsten med spørgsmål om himmel og helvede. Hun underviser i dag klassen i kristendom, men har tidligere haft eleverne

i dansk, hvor de også arbejdede med Kenneth Bøgh Andersens bøger, og derfor så hun frem til at dykke ned i forfatterens univers sammen med eleverne.

- Skole-kirke-samarbejdet her på Sydfyn er generelt rigtig godt. Kirkens skoletjeneste sørger for, at man kommer hele vejen rundt om de skolefaglige mål og krav, der stilles til lærerne. De fleste projekter, jeg har deltaget i i de forskellige klassetrin, har været virkelig gode, siger Susanne Lindblad.

- Netop dette projekt rammer de unge, der bliver bombarderet af klimatrusler, og mange af de unge lider af en frygt for, om de kan præstere, og om de kan slå til både i skolen og i forhold til det sociale. De bliver målt og vejet, siger hun.

Kirkebesøget er en del af kristendomsundervisningen, men selv om faget hedder det samme, er der sket meget med indholdet de senere årtier.

Faget er ikke forkyndende, men kristendommen fylder stadig meget ved siden af de andre store religioner.

- Jeg synes egentlig, at faget burde hedde religion. Med kristendomskundskab lyder det, som om vi kun har fokus på kristendommen, men sådan er det jo ikke. Når det er sagt, underviser vi selvfølgelig i nedslagene i kristendommens indførelse og udvikling i Danmark, og eleverne skal lære at forholde sig til, at vi er et samfund bygget på kristne værdier. Men eleverne skal også lære at forholde sig til andre religioner. Jeg vil kalde det livsfilosofi eller livsanskuelse. De bliver klogere på sig selv og på andre, og de bliver klogere på nogle af de ritualer, som folk har, siger Susanne Lindblad.

Stof til eftertanke Det er da også kulturforståelsen og den etiske dimension af religionerne, der er i højsædet hos eleverne.

- Jeg er ateist og tror ikke på et helvede, men når vi arbejder med eksempelvis helvedesforestillinger, får jeg en bedre forståelse for andres kulturer og livsanskuelse. Man opbygger en empati for andre, når man lærer andre religioner at kende, siger Lucas Nguyen, der kommer fra et buddhistisk hjem.

- Jeg har også fået en større selvindsigt, efter vi har arbejdet med de mange etiske dilemmaer.

Nu stopper jeg op og tænker "hov, er det egentlig rigtigt, den måde jeg handler på?", siger han.

Andrea Husic og Sebastian Sejr er enige.

- Religionsforståelsen giver en forståelse for, at der er andre måder at tænke på, som man måske ikke tænker over i sin hverdag, siger Sebastian Sejr.

Eleverne har blandt andet spillet et brætspil, hvor de hver især har valgt etiske livsprincipper, som de er blevet udfordret på i spillet.

- Man får snakket om, hvad man synes. Eksempelvis om at slå ihjel. Det kom bag på mig, hvor stor forskel der var på holdningen til det i vores klasse, siger Sebastian Sejr.

- Etiske dilemmaer er ikke noget, vi på den måde plejer at snakke om i skolen. Man udvider sin horisont, siger Andrea Husic.

Fa k ta Folkekirkens skoletjeneste På Fyn er der folkekirkelige skoletjenester i de fleste kommuner. SYMF, som er folkekirkens skoletjeneste på Sydfyn, dækker Svendborg, Fåborg-Midtfyn, Langeland og Ærø kommuner. Folkekirkens skoletjeneste på Nordog Vestfyn dækker Bogense, Assens og Middelfart kommuner og endelig er der en skoletjeneste, som dækker Odense kommune.

37 lokalt forankrede folkekirkelige skoletjenester landet over formidler undervisningsmateriale til danske folkeskoler i de provstier, der finansierer arbejdet.

For skolerne er undervisningsmaterialet gratis.

I indeværende skoleår er der på landsplan tilmeldt 12.777 klasser til forskellige undervisningsforløb, hvilket svarer til omkring 280.000 elever.

Nogle klasser er tilmeldt flere projekter, hvorfor nogle elever tælles dobbelt, men talsperson for Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester, John Rydahl vurderer, at omkring 40 procent af elever i skolerne er igennem et folkekirkeligt skoletjenesteforløb hvert år.

På Fyn har Kerteminde og Nyborg Provstier ingen skoletjeneste. Folkeskolerne i disse provstier har dog stadig adgang til skoletjenestens undervisningsmateriale i de landsdækkende projekter, som kører hvert andet år, mens sognene har et samarbejde med de lokale skoler på anden vis.

Undervisningsmaterialet udarbejdes i arbejdsgrupper på tværs af de lokale skoletjenester. Materialet udarbejdes af folkeskolelærere og lever op til folkeskolens læringsmål.

Forløbet gav stof til eftertanke til et ungdomsliv med fokus på karakterer, et socialt liv og meget mere. Foto: Katrine Becher Damkjær

5

6

KIRKENS VEJE

Tine Lindhardt, biskop over Fyens Stift. Foto: Ard Jongsma

- Kirken skal ikke forkynde i folkeskolen Kristendomsundervisningen er vigtig i skolen, men forkyndelsen hører til et andet sted, mener biskop Tine Lindhardt. Hun ser undervisningen i religion som en vigtig brik i de unges dannelse til forståelse af eget og andres liv.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt, mener, at den rette linje er lagt, når kirken holder forkyndelsen ude af folkeskolen, mens hun samtidig understreger vigtigheden af, at elever undervises i den kristne tro, som den har gjort sig gældende og formet Danmark og dansk kultur i århundreder.

- Når folkekirken og præster går ind i kirke-skole-samarbejdet, gør vi det som fagpersoner. Jeg synes ikke, der skal være forkyndelse i skolen.

Forkyndelsens rum er et andet sted, men den dannelse, der ligger i de bibelske fortællinger, har været med til at præge vores kultur, og derfor er det for mig naturligt, at den fylder meget i undervisningen. Men selvfølgelig også andre religioner, som vi møder, da det giver forståelse, for at tro generelt betyder noget i mange menneskers liv, og at den tro kan udfoldes på forskellig vis, siger Tine Lindhardt.

Klimaangst, præstationspres og magtesløshed over for store samfundsproblemer, som de unge ikke har indflydelse på, er velkendte problematikker, som kommer oven i alle de udfordringer, de unge i forvejen møder i et liv, hvor de skal finde sig selv og deres sociale relationer.

- Da jeg var barn, lå frygten for tredje verdenskrig som en dyne over alting. Da jeg blev ung, sagde vi "Atomkraft? Nej tak". Da jeg blev lidt ældre, sang jeg med på "Vi voksne kan også være

T84JFM0T260120J11A002.indd 6

bange". Det er godt at vide, at voksne også kan være bange, men som barn har man brug for, at der er nogen, der kan pege på en vej gennem og ud af krisen. Hvis frygten er det eneste, der tager fat i os, kan vi ikke stå op imod det, der truer os.

Vi har brug for, at der er et håb og nogle sprækker, der gør, at vi tør stå ved vores principper og stå op imod det, vi frygter.

Er selv på Instagram Tine Lindhardt læner sig tilbage og hiver mobiltelefonen frem fra lommen. Hun er aktiv på Instagram, hvor hun lægger billeder op fra sin hverdag som biskop, og hun kan ikke lade være med at følge med i, om følgerne interesserer sig for opslaget eller ej. Er der kommet kommentarer og likes?

- Det er lidt pinligt at indrømme, at når jeg har lagt noget på Instagram, går jeg lige ind og tjekker. Ligesom alle andre. Instagram er tænkt som noget positivt, men pludselig bliver det vendt til noget andet. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal være optagede af hinanden, for selvfølgelig spiller det en rolle, hvordan vi er over for andre. Vi gør efter bedste evne, hvad vi kan for at se ordentligt ud og opføre os ordentligt. Vi skal i det hele taget gøre vores bedste, men vi skal ikke glemme, at ingen kan blive perfekte. Sagt med et meget kirkeligt udtryk synes jeg, at der er en kæmpe lettelse at være en synder. Dermed siger du, at

du aldrig altid ville kunne gøre det hele rigtigt. Dit liv vil være fyldt med dilemmaer. Vi kender dem allesammen. Nogle gange kan vi gøre det rigtige, og så skal vi selvfølgelig gøre det, men andre gange ved vi, at uanset om vi gør det ene eller det andet, kommer vi til at gøre et andet menneske ondt. Vi kan ikke bare blive stående, hvor vi står.

Vi er nødt til at træffe nogle valg og håbe og tro på, at der også er tilgivelse.

Dannelse ruster til livet Livet kan være svært, og i Bibelen finder biskoppen inspiration til at ruste sig mod livets modgang. Dannelse er et nøgleord for Tine Lindhardt i forhold til kristendommens rolle i folkeskolen.

Især for de unge, der for manges vedkommende endnu er uprøvede i livet.

- At have samtaler om eksistens og livets dilemmaer giver en forståelse af, at alt ikke er sorthvidt. Selvfølgelig er man nødt til at træffe valg i livet, og det er godt at vide, hvor man står, men man skal også have blik for, at livet altid er fyldt af dilemmaer. Det kan man få fra vores fortællinger.

Hvorfor så de kristne, kan man spørge. Kristendommen har sammen med oplysningstiden og mange andre ting haft grundlæggende indflydelse på den måde, vi tænker demokrati, fællesskab, frihed, samvær, normer, etik og andre væsentlige ting på, siger Tine Lindhardt.

07-01-2020 14:13:07

UDKOMMER 20. MARTS KAN BESTILLES NU

Hele Danmarks nye bibel Bibelen 2020 ”Med himlen og jorden som vidne stiller jeg jer nu over for et valg mellem livet og døden, mellem velsignelsen og forbandelsen. Vælg livet!”

Sådan taler Moses til israelitterne i 5. Mosebog i en ny bibeloverrsættelse, der udkommer den 20. marts.

Om Bibelen 2020

Bibeelen 2020 er en mundret og lettilgængelig oversættelse af gernes bog – et perfekt sted at starte for nye bibellæsere. bøg mtidig holder den højt niveau. Den er oversat direkte fra Sam ndsprogene af eksperter i græsk og hebraisk og af forfattere grun og sprogfolk med indgående kendskab til moderne dansk.

Derudover har over 500 danskere, fordelt i 60 frivillige læsegrupper i alderen 13 til 85 år, medvirket med kommentarer og forslag til oversættelsen. Et initiativ, der udløste en nominering til Kristeligt Dagblads Initiativpris i 2018.

Den nye bibel baserer sig på en revideret udgave af Den Nye Aftale, der udkom i 2007, og så en ny, samlet oversættelse af Det Gamle Testamente, som har været i gang siden 2013.

”Nyoversættelse af Jobs Bog til nudansk er gribende, kraftfuld og overbevisende. At læse denne udgave er en gave og en oplevelse af de helt store. Det er som at drikke frisk kildevand.

Man får hele tiden lyst til at standse op og smage på ordene.”

STEEN SKOVSGAARD, KRISTELIGT DAGBLAD, OM ”DET ER DIN EGEN SKYLD – JOBS BOG PÅ NUDANSK”

”Salmernes Bog er utroligt smuk, så poetisk og så dramatisk. Den favner på én gang det liv, vi lever her, og det himmelske rum.”

SÅDAN SIGER SKUESPILLER BODIL JØRGENSEN OM OVERSÆTTELSEN AF SALMERNES BOG I BIBELEN 2020

KRISTELIGT DAGBLAD

THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN KRISTELIGT DAGBLAD

NÅR BIBELEN OVERSÆTTES Af Birgitte Stoklund Larsen Når Bibelen oversættes er et kig ind i oversætternes værksted. Bogen er blevet til på baggrund af arbejdet med en komplet nudansk oversættelse af Bibelen, Bibelen 2020.

Når Bibelen oversættes er skrevet af generalsekretær for Bibelselskabet Birgitte Stoklund Larsen.

Kr. 119,95 Bestillingsnr. : 986-3

”… de konstante udforskninger af Bibelens traderinger i kulturlivet holder emnet levende.”

MICHAEL AGERBO MØRCH, INFORMATION

BIBELEN I DANMARK Af Carsten Bach-Nielsen

Kr. 349,95 Bestillingsnr. : 939-9

”… fornemt og rigt illustreret udgivelse …”

LISBETH SMEDEGAARD ANDERSEN, WEEKENDAVISEN

Bestil bøgerne på www.bibelselskabet.dk eller ring til os på 33 93 77 44

T84JFM0T260120J11A002.indd 7

08-01-2020 08:35:51

8

KIRKENS VEJE

Vi Thanh La blev døbt som voksen og valgte folkekirkens fællesskab Selv om Vi Thanh La kommer fra et buddhistisk hjem, har de altid fejret jul, fordi børnene ikke skulle gå glip af noget, og da hendes bedste veninde bad hende være gudmor til sin datter, valgte Vi Thanh La at lade sig døbe.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Religion havde ikke fyldt noget særligt i Vi Thanh Las liv som barn. Hun kommer fra et buddhistisk hjem, hvor hendes forældre valgte at fejre jul, så hun og hendes søskende ikke skulle gå glip af det, deres kammerater fik. De fejrede hyggen.

Kristendommen havde hun primært kendskab til gennem skolen og ikke mindst via den påvirkning, som den kristne tro har sat på landet gennem århundreder.

Om hun selv var kristen, var ikke noget, hun spekulerede over. Derfor satte det gang i mange tanker hos Vi Thanh La, da hendes bedste veninde spurgte, om Vi Thanh La ville være gudmor til hendes datter. Det kræves nemlig, at man er døbt, hvis man skal være gudmor og fadder.

- Jeg har nok en lidt gammeldags fortolkning af, hvad det vil sige at være gudmor. For det første følger der selvfølgelig et ansvar, hvis der skulle ske min veninde og hendes mand noget, men for mig betyder rollen som gudmor også, at det bliver min pligt at hjælpe min guddatter gennem den kristne tro, og til det skulle jeg selv bruge nogle redskaber, siger Vi Thanh La. Dåben af Vi Thanh Las guddatter var for forældrene et aktivt tilvalg af kirken, og derfor så Vi Thanh La det som helt naturligt, at hun selv blev døbt.

- De valgte ikke en uformel navnefest, de valgte kirkedåb, fordi de havde et håb om, at deres datter voksede op i den kristne tro. Jeg mener ikke, man kan sige ja til en del af rollen som gudmor uden at sige ja til det hele, og derfor gik jeg i tænkeboks og fandt ud af, at jeg skulle døbes.

Fra buddhistisk hjem Som de fleste andre har Vi Thanh La det meste af livet spekuleret over, hvad hun troede på, og hvordan hendes tro skulle komme til udtryk.

- Mine forældre er buddhister, så jeg er ikke vokset op i den kristne tro. Men alligevel har vi altid fejret jul, og jeg tror, det har meget at gøre med hyggeaspektet, og mine forældre har nok

T84JFM0T260120J11A008.indd 8

Vi Thanh La kommer stadig i kirken. Her er babysalmesang er stort hit hos sønnen. Foto: Henrik Anderson

07-01-2020 14:14:24

KIRKENS VEJE

9

Vi Thanh La blev døbt i oktober 2018, da hun skulle være gudmor til sin venindes datter. Et år senere vendte hun tilbage med sin egen søn Nikolaj. Begge blev døbt af sognepræst Jørgen Bendixen i Vor Frue Kirke i Odense.

Foto: Henrik Anderson

- Særligt var det, at kirkeklokkerne ringede for mig og kun mig. Det var lidt fantastisk, og det er noget, man ikke kommer til at opleve mange gange i sit liv.

Vi Thanh La

T84JFM0T260120J11A008.indd 9

også haft et ønske om, at vi ikke skulle gå glip af noget, som de andre børn fik. Jeg tror, det er meget almindeligt, at religiøse mindretal herhjemme fejrer juleaften på deres egne måder, ligesom det nok er et mindretal af kristne, der ser julen som den tradition, den oprindeligt var.

Hun ser troen som noget større, man kan læne sig op ad i livets stormvejr.

- Hvis man står i en svær situation, tror jeg, mange mennesker beder til en højere magt. Om man siger en bøn, eller om man holder sine ønsker for sig selv, er nok forskelligt, men jeg tror, at vi som mennesker har et grundlæggende behov for at blive hørt og for at komme af med frustrationer og tanker. Specielt i svære tider tror jeg, det kan hjælpe at bede, uanset hvordan det kommer til udtryk.

Efter nogle samtaler med sognepræst Jørgen Bendixen i Vor Frue Kirke i Odense, blev Vi Thanh La døbt forrige år. Hendes dåb skulle være stille og rolig. Derfor valgte hun en tirsdag eftermiddag i oktober. De, der kunne, kom, men hun ville ikke døbes foran hele menigheden under en stor søndagsgudstjeneste.

- Jeg ved ikke, om man er genert, men der skal alligevel noget til, for at man vil være det totale centrum for en masse fremmede mennesker, som er kommet i kirke en søndag for at dyrke deres tro. Det er mange øjne, der pludselig falder på en, og dåben for mig var et privat øjeblik.

Selve den kirkelige handling var dybt personlig for Vi Thanh La. Præstens prædiken var skrevet med hende i tankerne, og hun havde været med til at vælge salmerne.

- Det var et meget intimt øjeblik, fordi vi var så få. Alle var med oppe ved døbefonten, og på den måde var de nok mere involverede, end hvis det havde været under en søndagsgudstjeneste, hvor de havde siddet nede på kirkebænkene.

- Særligt var det, at kirkeklokkerne ringede for mig og kun mig. Det var lidt fantastisk, og det er noget, man ikke kommer til at opleve mange gange i sit liv.

Søn skulle også døbes Blandt Vi Thanh Las veninder og i mødregruppen er overvejelserne omkring dåb blandede. Hun oplever, at nogle bruger navnefesten i stedet for dåben, fordi de ikke vil pådutte barnet den kristne tro, men synes at det skal være et tilvalg senere i livet.

- Nogle vil ikke trække noget ned over hovedet på børn, der ikke kan sige fra. Der følger et ansvar med, når man siger, at et barn skal døbes.

- Man kan altid blive døbt senere, ligesom jeg selv. På den måde tror jeg, mange er blevet mere large i forhold til kirken, hvor man i højere grad selv fortolker det at være kristen, end man gjorde for nogle årtier siden, hvor der var en større automatik i, at børnene selvfølgelig skulle døbes, hvis forældrene var døbt.

Alligevel har Vi Thanh La valgt for sin syv måneder gamle søn Nikolaj, at han også skulle døbes.

- Jeg er fascineret af kirkens fællesskab og åbenhed. Derfor tænkte jeg, at det skal min søn også være en del af. Hans far også døbt, og jeg var blevet døbt. Det var ikke noget, jeg tidligere havde taget stilling til, men pludselig syntes jeg, at det gav mening.

Derfor vendte Vi Thanh La tilbage til Vor Frue Kirke et år senere, i oktober sidste år, med sin søn, så sognepræst Jørgen Bendixen også kunne døbe næste generation i familien. Under sin barsel fortsætter hun med at komme i kirken til babysalmesang, og selv før hun blev døbt, var Vi Thanh La ude at samle penge ind sammen med andre fra kirken til Folkekirkens Nødhjælp.

- For mig er kirken lig med imødekommenhed.

Der er ingen fordomme, og man bliver accepteret for den, man er, også selv om man kommer med en anden baggrund. Og kirkens værdier danner grundstenene i det samfund vi lever i, hvor vi passer på dem, der ikke er lige så privilegerede som os selv.

07-01-2020 14:14:35

FOR EN SIKKERHEDS SKYLD – DANMARKS FØRSTE OG ÆLDSTE

Uddannelse til organist, kirkesanger, kirkekorleder og klokkenist.

ARBEJDSMILJØRÅDGIVER FOR FOLKEKIRKER

Undervisning tilbydes på såvel forberedende basislinjer som eksamenslinjer.

Et Menighedsråd er arbejdsgiver og skal tage stilling til meget og skal følge med i mange regler: Fx arbejdsmiljøet, indretning af bygninger, velfærdsforhold, køkkener, maskiner osv Miljøhuset hjælper med det hele!

Desuden tilbydes efteruddannelse i hovedfag, herunder individuelt aftalte forløb.

Eksamenslinjerne på skolerne omfatter uddannelserne til

Miljøhusets har eget måleudstyr og måler uden ekstra udgifter: støj, lys, temperaturer, forekomst af skimmel (vejledende måling), trykmåling af gravminder og gaslækager på udstyr – alt sammen med godkendt måleudstyr

• kirkemusiker med orgel og korledelse (den tidligere PO-uddannelse) • kirkemusiker med sang • kirkemusiker med sang og korledelse

Hvorfor samarbejde med Miljøhuset?

Miljøhuset har en god solid viden og erfaring med arbejdsmiljøet i Folkekirken: Siden 1989: Ulrik Hauger, siden 2004 Kathrine Arenstorff og siden 2014 Bjørn Hauger Vores rådgivning sker altid gennem inddragelse af ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen og ansatte – ved fremmøde på arbejdspladsen Vi er landsdækkende Vi har support 365 dage om året gennem abonnement Vi følger Arbejdstilsynets afgørelser nøje og inddrager dem i vores rådgivning Vi har en bred indsigt i lovgivningen Vi har vores egen digitale arbejdsmiljøhåndbog med det relevante materiale for Folkekirken, hvor vores kunder har automatisk adgang med nyhedsbrev min. 4 gange årligt

Skolerne arrangerer endvidere kortere kursusforløb.

Tilmeldingsfrist til skoleåret 2020-2021: d. 1. marts Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk tlf: 74 74 40 70 Sjællands Kirkemusikskole: sjkms@km.dk tlf. 46 32 03 08 Vestervig Kirkemusikskole: vvkms@km.dk tlf. 97 94 16 85 Se yderligere information på:

www.folkekirkensarbejdsmiljo.dk

www.kirkemusikskole.dk

Åben når du har brug for det

Sjælland og Fyn Kathrine Arenstorff Tlf. 21275092 kathrine@miljohuset.dk

Jylland og Fyn Ulrik og Bjørn Hauger Tlf. 61301327/28510352 ulrik@miljohuset.dk

ten- og billedhugge e Ib Rasmussen Mere end 25 års erfaring

RAVSTEN I ALLE PRISNIVEAUER øssningerne skræddersys og hugges til den enkelte kun nde, opgave og placering, og vi forsøger så vidtt mu uligt at imødekomme dine personlige ønsker.

ENANVENDELSE AF STEN – EN GRAVSTEN MED OMTANKE Ho os os kan du vælge en genanvendt gravsten og væ ære med til at skåne naturen og miljøet.

De genanvendelige sten får ny overflade og tidligger insskription/dekoration fjernes og skræddersyes derrefter til den enkeltes ønsker.

SPAR 25-30% Stor udstilling på Vesterbro 116, 5000 Odense C, indgang via Fælledvej RING FOR AFTALE

T84JFM0T260120J11A008.indd 10

Værksted: Tøndeskovsrækken 17, 5350 Rynkeby, www.gravstentilalle.dk

Ring for et uforpligtende tilbud

Tlf. 2728 7132

Vi har 30 års erfaring med kirkeopgaver, der omfatter kirkerestaureringer, belysning, inventar, orgeler, varmeanlæg, graverhuse, sognehuse og præsteboliger Vi tilbyder gerne et uforpligtende møde til en drøftelse af jeres ideer og tanker.

Allegade 45 8700 Horsens tlf. 75 62 64 55 www.linjen.dk Mia Rahbek Andersen mra@linjen.dk

08-01-2020 08:37:14

KVALITETSMØBLER.D DK VALITET EGETRÆSMØ ØBLER I TOP KV

Egetræsmøbler i

SUPER HØJ KVALITET til absolut minimumspriser

Se vores store udvalg af egetræsmøbler til meget attraktive priser på kvalitetsmøbler.dk Vores butikker har åbent alle ugens 7 dage.

Ørstedsvej 1, 8600 Silkeborg Nordcentret, Benløseparken 2, 4100 Ringsted Sjællandsvej 3, 5400 Bogense

T84JFM0T260120J11A008.indd 11

Daglig levering og opsætning i hele landet

Tlf. 40 43 71 09 • se mere på kvalitetsmøbler.dk Alt på lager til omgående levering! 14 dages returret.

08-01-2020 08:37:25

12

KIRKENS VEJE

Kirkelig madklub hjælper folk, der er blevet alene I godt et år har Vor Frue Kirke i Odense med "Når to bliver til en"-arrangementer dannet rammen for et måltid mad og samtaler om stort og småt. Deltagerne deler alle erfaringer med at miste en partner, og det at mødes med andre kan være med til at give det sidste skub, der skal til, når man skal videre i livet.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

- Det er ikke en sorggruppe.

Ordene falder prompte fra Grete Hansen, 65, som er ankommet på sognegårdens parkeringsplads ved Vor Frue Kirke i Odense i en stor varebil. Klatterne på det hvide tøj skriger umisken-

T84JFM0T260120J11A008.indd 12

deligt maler. Hun er selvstændig og fandt et hul i kalenderen til at mødes med Flemming Hanghøj, 79, for at tale om kirkens to månedlige madarrangementer, der afholdes under titlen "Når to bliver til en".

Det er ikke en sorggruppe. Men det, der går forud, er sørgeligt. Det medgiver de begge. Både

Grete Hansen og Flemming Hanghøj har mistet ægtefæller, der har været i deres liv i mere end 40 år.

- Jeg har ikke haft behov for at være med i en sorggruppe. Dette er noget helt andet. Grundidéen i "Når to bliver til en" er at snakke med andre, der har mistet, siger Flemming Hanghøj.

07-01-2020 14:14:56

KIRKENS VEJE

13

Flemming Hanghøj og Grete Hansen er kommet til ”Når to bliver til en”-aftenerne i Vor Frue Kirke i Odense siden begyndelsen for godt et år siden.

Foto: Henrik Anderson

ningen handler om at mødes og få hjemmelavet mad, et glas og noget kage. Vi skaber samvær omkring bordet. Hvad snakken går på, kan være meget forskelligt.

Maden laves af Dorte Larsen, der er frivillig i kirken. Hun har selv prøvet at miste, og derfor er hun opmærksom på af og til at sætte nogle samtaler i gang.

- Jeg får selv meget ud af arrangementerne.

Nogle gange tager jeg et emne med til diskussion. Eksempelvis kan det være godt at snakke om de usynlige mærkedage. Det kan være en afdøds fødselsdag. Når jeg har lagt det emne på bordet, er en som Flemming god til at fange bolden og dele sine erfaringer, så vi alle kan blive lidt klogere på livet, siger Dorte Larsen.

- Når en bryllupsdag nærmer sig, kan det være svært. Men der også noget at glæde sig over.

Det hjælper vi hinanden med at drage frem. Det kan være, man finder nogle, man deler interesser med. Vores overordnede mål er, at man får et fællesskab med hinanden. Målet er ikke, at de skal komme om søndagen til gudstjeneste, men de er selvfølgelig velkomne, siger præst Camilla Balslev.

Stor sorg at miste At miste sin livsledsager gennem mere end 40 år er en total omvæltning af det liv, man kender.

Flemming Hanghøj vover at sige, at "mange ting" ændrer sig, inden han smager på ordene.

- Din hverdag ændrer sig totalt. Jeg var gift i 46 år. I 46 år delte vi alting, og pludselig er der ikke nogen at dele livet med, siger han.

Flemming Hanghøj har sin datter og mange gode venner, men det er slet ikke at sammenligne med den fortrolighed og det dybe venskab, han havde med sin kone. De var ikke den konstant i hverdagen, som hans kone var.

- Huset er tomt. Det værste for mit vedkommende var, at hvor man havde været vant til at snakke om løst og fast i hverdagen, kunne jeg efter min kones død gå et par dage uden at sige noget. Der gik det op for mig: "Hold da op, den går ikke. Det bliver du da skør i hovedet af," siger han.

Fællesspisningen for dem, der er blevet alene, har kørt i godt et år. Grete Hansen og Flemming Hanghøj er begge kommet til arrangementerne siden begyndelsen.

- Vi kommer for at være sammen med andre og for at snakke om alt muligt. For at hygge os, siger Flemming Hanghøj.

- Det er det sociale samvær, siger Grete Hansen.

Kirken er samlingspunkt Idéen til arrangementerne kommer fra sognepræst Camilla Balslev. Hun og kirkens anden sognepræst, Jørgen Bendixen, deltager i den månedlige fællesspisning, når det passer i programmet.

For Camilla Balslev handler fællesspisningen om at gøre kirken til et knudepunkt i menneskers liv på en anden måde end søndagens gudstjenester.

- Det er ikke forkyndelse, men evangelium i praksis omsættes blandt andet til medmenneskelighed. Hvis man er blevet alene og har lagt sin ægtefælle i graven, kan man mødes med andre, som har lignende erfaringer. Man mødes ikke for at snakke om sorgen og det at miste, men man må selvfølgelig gerne tale om emnet. Fællesspis-

T84JFM0T260120J11A008.indd 13

Grete har arbejdet Situationen var anderledes for Grete Hansen.

Som selvstændig maler har hun en travl hverdag og er i kontakt med mange mennesker. Men pludselig manglede hun en at komme hjem til. En at dele dagens oplevelser med.

- Gudskelov havde jeg mit arbejde at læne mig op ad. Men jeg tror også, at vi kvinder har et helt andet forhold til vores veninder. Kvinden er den sociale i stammen derhjemme, og den dag hun ikke er der, skal manden måske til at finde det sociale, hvor kvinden har en aktiv omgangskreds på en anden måde, siger Grete Hansen, mens Flemming Hanghøj nikker genkendende.

Grete Hansen var gift med sin mand i 42 år.

- Du mister en del af dig selv. Det er som at få revet en arm af. Du kan ikke komme hjem og læsse af, siger Grete Hansen.

De er 10-12, der mødes i sognegården to gange om måneden. Maden er lavet, men der er lidt praktiske opgaver som at dække bord. Aftenen varer normalt omkring tre timer. Snakken går vidt og bredt. Er der et nyt ansigt med, introducerer man sig til hinanden, men aftenen handler ikke om, at man skal krænge sin sjæl ud. Nok kommer

spørgsmålet, om hvor længe man var gift, men det er ikke det, aftenen handler om.

- Vi vender nok lige, hvorfor du er her, men ellers taler vi om alt fra de nye forestillinger i teatret til stort og småt i hverdagen, siger Flemming Hanghøj.

Begge oplever, at det for mange kræver tilløb at komme af sted.

- Mange tror måske, det er en sorggruppe. Og andre er bange for, at det er en kristen gruppe, hvor vi beder bordbøn og kun taler om tro. Sådan er det slet ikke, og jeg er lidt ked af, at folk tror, de skal have paraderne oppe. Det kan ikke passe, der ikke er flere blandt andet i min egen alder, der kunne have gavn af at komme ud og møde nye mennesker, siger Grete Hansen.

Kom ud og kom videre For nogle af deltagerne handler det også om at dele erfaringer med livet efter tabet.

- Når der kommer nye, taler vi om, hvad vi bruger vores tid på. Hvilke nye interesser, rutiner og fællesskaber, vi er kommet ind i, siger Flemming Hanghøj.

Der gik kun et år efter tabet, før Flemming Hanghøj solgte sit store hus og flyttede til centrum af Odense. Den beslutning er han glad for.

Selv om han har rejst meget, gør han det stort set ikke længere, fordi han ikke har sin kone at dele oplevelserne med. Til gengæld har han skruet markant op for det frivillige arbejde, og aktiviteter som "Når to bliver til en"-arrangementerne giver en hverdag, hvor han kommer ud og møder nye mennesker.

- Jeg fandt ud af, at man må blande sig. Grete kommer ud hver dag på arbejde. Det gjorde jeg ikke. Men nu er jeg blandt andet formand for et lokalarkiv. Det bliver man nødt til for at komme ud og snakke med folk. I lokalarkivet er vi en 11-12 stykker, som mødes et par gange om ugen, siger Flemming Hanghøj.

- Det er svært at blive alene. Det er meget forskelligt, hvordan man bedst håndterer sorgen.

Jeg havde ikke brug for en sorggruppe, men det er der andre, som har. Kan man klare det selv, gør man det. Jeg prøvede det første år at være selv med det, men det fungerede ikke. Jeg havde brug for at skrue op for det sociale. Jeg skulle ud og blande mig. Og snakke om noget andet end sorgen, siger han.

Grete Hansen brugte sine veninder til at bearbejde tabet. Talte hun med dem i telefonen, kunne de godt fornemme, hvis hun havde brug for selskab, og så kom de forbi.

- Mit netværk og mine børn var rundt om mig hele tiden. Vi talte det igennem, siger hun.

Begge er enige om, at man på et tidspunkt skal videre, og det sociale liv er et vigtigt skridt i den proces.

- Hvis du sidder derhjemme og har medlidenhed med dig selv, kan det godt føles, som om du aldrig bliver klar til at komme videre. Men den medlidenhed er du nødt til at putte ned i en pose, som du lukker for. Du er nødt til at sige, at du skal videre med dit liv, selv om det kan føles fuldstændig uoverskueligt, siger Grete Hansen.

- Man skal forsøge at få noget ud af livet. Man kan ikke blive siddende derhjemme med sin sorg.

Man skal engagere sig, og man skal sørge for at opleve de ting, man har lyst til at opleve, siger Flemming Hanghøj.

07-01-2020 14:15:04

14

KIRKENS VEJE

Jesper Borup mødte Jesus: Vi har behov for at kunne tale om vores tro Der skulle gå 20 år, før den fynske radiovært Jesper Borup fortalte åbent om sit møde med Jesus, indtil da holdt han det til sine nærmeste. Men hvorfor er det så svært at tale om vores tro?

Og hvorfor tror vi, at andre vil rynke på næsen ad den? Jesper Borup har gjort det til sin mission at skabe et rum for at tale om tro - på en hel dagligdags måde.

Anja Limkilde anli@jfmedier.dk, Peter Lilja peli@jfmedier.dk

Jesus vandrede ind i hans toværelses Vesterbro-lejlighed en forårseftermiddag i 1998. Solidt placeret i en lænestol sad Jesper Borup og kiggede ud ad vinduet. Pladeafspilleren havde lige løftet pickuppen fra Pet Shop Boys-skiven.

Nærmest ud af øjenkrogen kunne den unge journalistelev se en skikkelse i kjortel og sandaler komme gående mod sig. Med det samme vidste han, at det var Jesus. Ikke fordi han genkendte ham, men som en form for instinktiv viden. Uforklarligt og uden tvivl.

Det var også det, der var essensen af Jesper Borups møde med Jesus. Det udryddede tvivl.

Lod hans tro stå stærkt. Både på Gud og på sig selv. På sin vej i livet.

Alligevel fortalte han ingen om mødet med den mytiske person. Til gengæld undersøgte han, om han var død. Sindssyg. Sovende. Hallucinerende.

Men inden i var han sikker på, hvad der skete.

Han var bare ikke sikker på, hvordan verden ville reagere på det.

- Jeg var meget forsigtig i forhold til at fortælle andre om det. Jeg ville gerne fastholde oplevelsen, uden at den blev negligeret eller inficeret af andres tolkninger eller reaktioner. Andres ord skulle ikke komme ind og definere, hvad der var sket. Og jeg var ved at blive journalist, så jeg var bange for, at jeg ville komme til at fremstå utroværdig. Jeg holdt altså igen og fortalte kun de allernærmeste om det, siger Jesper Borup, der er journalist og radiovært på P1.

- Jeg er ikke særlig bibelstærk, men jeg ved, at der står, at der er en tid for alting. Og jeg var sikker på, at der nok skulle komme en tid, hvor jeg kunne fortælle denne historie, tilføjer han.

Efter næsten 20 år blev det tid.

Mødet med Jesus I 2017 fortalte han første gang sin historie offentligt. I Charlotte Rørths samtalebog ”Vi mødte

T84JFM0T260120J11A014.indd 14

Jesus – og hvad kommer det andre ved? ”, den anden om emnet, delte han i detaljer besøget fra Jesus den eftermiddag i 90’erne. Fra farven af gruset på fødderne, hænderne uden naglemærker, hyrdekjortlen og ansigtet, der minder om Russell Crowes – bare i en 20 kilo lettere udgave.

- Det står tindrende klart. Det er sådan en oplevelse, som står lige så tydeligt i dag, som den gjorde dengang. Og jeg har tænkt på den hver dag siden. Ikke hele tiden, men på et tidspunkt i løbet af dagen, altid, siger Jesper Borup og genkalder sig detaljerne: - Han kommer gående henimod mig og stiller sig til højre for mig. Jeg har ikke direkte øjenkontakt med ham, men jeg sidder lidt og oplever det hele et øjeblik. Og er stille. Jeg kan se på ham, og jeg kan mærke, at han udstråler varme. Der er et lys omkring ham, som på en eller anden måde også kommer ud fra ham. Det er ikke sådan, jeg forestiller mig en aura ser ud. Det er mere end det. Der er også en varme i lyset. Mens jeg sidder der, jeg kan mærke ham og se ham. Og jeg har en oplevelse af, at han kigger på min brystkasse med et blik, der fuldstændigt gennemborer mig på en behagelig måde.

Derefter sker noget, der er svært at beskrive. Jesus kigger ind i Jesper Borups kerne. Det, der er hans dybeste eksistens – summen af erfaringer, tanker, tilvalg og fravalg, følelser, kærlighed. Af alt.

- Og jeg har en fornemmelse af, at han ser min kerne. Han siger ”Det er okay, det har min fulde accept, og det er okay”. At det er skidegodt, at jeg er mig. Det er fuldstændig accept og tillid.

Det er en fuldkommen kærlighedsoplevelse, siger Jesper Borup, da han finder ordene.

I det hele taget kan det være svært at sætte ord på tro. Og svært at finde de rigtige ord til at beskrive sådan en oplevelse, mener Jesper Borup.

For hvordan undgår man at forfladige en så betydningsfuld begivenhed? Og hvordan afværger man, at det hele lyder som hokuspokus i andres ører?

- Jeg kalder det ikke en åbenbaring eller et syn, for det er religiøse termer, der har deres helt

egne historier. Det var ikke det, det var. Det var et møde. Men det var også noget, jeg ikke selv var herre over. Jeg havde ikke siddet i dage og uger og bedt til, at jeg skulle møde Jesus. Jeg sad der bare, og så kom han gående forbi, og viste mig det, han havde at vise mig, siger han.

Hvad har oplevelsen betydet for dig?

- Der var en masse ting, der faldt på plads for mig både i mit private og professionelle liv. Det fjernede min tvivl om, hvad jeg skulle med mit liv, og hvilken vej, jeg skulle gå. Det fjernede min tvivl om min tro. Det var en momentan afklaring på nogle spørgsmål, som jeg havde gået og tumlet med, forklarer Jesper Borup.

Dele sin tro Det sagde ”bang”, fortæller han, da han læste forfatteren Charlotte Rørths fortælling om sit møde med Jesus. I sin første bog brød hun et tabu og skrev om både sit eget og andres møder med Guds søn fra Bibelen. Fortællinger, der ofte havde meget tilfælles.

Og braget inden i Jesper Borup indvarslede, at tiden til at tale om det korte, betydningsfulde møde med Jesus, var kommet.

- Jeg har i mange år gået og været nervøs for, hvordan folk ville reagere, når jeg fortalte det.

Men jeg blev kun mødt med forståelse, interesse og nysgerrighed. Folk har tit lidt mystiske historier fra deres eget liv. Noget som de selv retrospektivt rubricerer som religiøse erfaringer. Mange går også og tumler med et billede af Gud, som de ikke helt kan få på plads, og så vil de bare gerne snakke om det. En af grundene til, at jeg stod frem og fortalte min historie, var, at jeg ikke selv havde kunnet finde nogen samtidige fortællinger at spejle mig i. Jeg har nok altid tænkt, at det var sådan nogle historier, der hørte Biblen eller middelalderen til. Men der har været vidnesbyrd hele vejen op gennem historien og er det stadigvæk.

Det, synes jeg, er interessant, siger han.

Hans åbenhed har givet meget respons. Meget mere, end han mærker i sit daglige arbejde

07-01-2020 14:16:56

KIRKENS VEJE

15

Bl å bo g Jesper Borup Dansk radiovært, journalist og forfatter.

Specielt kendt for sit arbejde med konstruktiv journalistik, #kbhalarm og som vært på P4-Fyn og P1.

Medforfatter til flere bøger om journalistik og medvirker i bogen ”Vi mødte Jesus – og hvad kommer det andre ved?” af Charlotte Rørth (2017).

Er født i 1971 i Svendborg.

Har tre børn.

Jesper Borup blev bekræftet i sin vej i livet, da han som ung mødte Jesus. Hver dag siden har han tænkt på mødet, der gav ham en tro på sig selv og på at han var på rette vej. Foto: Klaus Knakkergaard

T84JFM0T260120J11A014.indd 15

08-01-2020 08:38:31

16

KIRKENS VEJE

Der gik mange år, inden Jesper Borup offentligt fortalte om sin oplevelse med Jesus. Han var bange for, hvordan folk ville reagere på historien - men han har kun mødt forståelse og nysgerrighed. Foto: Nils Svalebøg

som journalist på en landsdækkende radio. Det er tankevækkende, synes han, for indsatsen har ikke været stor. Han har bare fortalt om et 20 år gammelt øjeblik.

- Der er et stort behov for at tale om tro. I dag er der kun to måder at tale om tro: Enten taler man ikke om det, eller også taler man på et højt akademisk niveau som teolog. Men for mig og se mangler der et rum, hvor man kan tale om tro på en mere dagligdags måde. Hvis jeg har en mission, så er det at bidrage til det, siger han.

- Vores tro er jo en del af os. Ligesom vi er født med to arme og et hoved, er vi også født med tro-

en. Den er en del af at være menneske. Så selvfølgelig har vi brug for at tale med hinanden om det. Men de seneste 50 år er udviklingen gået mod, at tro ikke er noget, vi vil være ved. Det er ikke en del af den offentlige samtale. Troen er nærmest eroderet fra vores daglige sprogbrug.

Men det nytter ikke noget, at vi bilder os selv ind, at vi skal gå med vores tro selv. Den forsvinder ikke. Den skal ikke udslettes. Og selvfølgelig har vi brug for at tale med hinanden om den, siger han.

Selv taler han kun og missionerer ikke. Indimellem får han en ubændig lyst til at blive præst.

Men indtil videre holder han foredrag, og stiller sin oplevelse og refleksioner til rådighed.

Ligesom han var overladt til selv at fortolke og forvalte sin oplevelse, da Jesus vendte sig og gik ud ad Vesterbrolejligheden igen, lader han sine tilhørere tage det, han tilbyder, som de vil. Som de kan bruge det.

Kunne du tænke dig at møde Jesus igen?

- Egentlig ikke. Jeg kunne bedre tænke mig, at han viste sig for nogle andre. Det tror jeg også, at han gør. Jeg tror ikke, jeg kan bede om mere. Jeg fik det øjeblik, siger Jesper Borup.

P1-radiovært Jesper Borup mødte Jesus som ung. Det gav ham en tro på sig selv og på Gud. Nu håber han, at vi danskere vil blive bedre til at stå ved og tale om vores tro. Foto: Nils Svalebøg

T84JFM0T260120J11A014.indd 16

07-01-2020 14:17:13

P. G. Andersen & Bruhn 70 års erfaring og meget kvalitetsbeviste Stolte traditioner og forfinet håndværk igennem generationer er basis for vores orgler, hvor arkitektur, klang og håndværk tilpasses individuelt til hver enkelt kirke.

Woodwize-kirkeinventar VI TILBYDER Serviceaftaler Reparation Nye orgler Udbygning af eksisterende orgler

Vi udfører inventar i hvilket som helst materiale, arkitekten og I som menighedsråd ønsker.

Vi har fremstillet komplet inventar til flere nybyggede kirker, som består af bænke, prædikestol, knæfald, døbefont og alterbord.

Af andre ting kan nævnes, salmebogsreoler, knælepude og talepult. Udstillingsmontre, skabe, AV pulte, præstetavle, salmenummertavle, kirkeårs kalender, tidsskrifthylder, skabe og klapstole.

Restaurering og istandsættelse af bænke, prædikestol, alterbord og knæfald.

Nyhed!

Pr. 1. februar 2020 har Woodwize overtaget kirkeinventar.dk, hvor vi fremstiller nye bænkepuder, polstring og ompolstring af knæfald m.m. samt salg af danske design stole.

Besøg hjemmesiden og se reference liste

Få et uforpligtende tilbu d på serviceaftale

Aarslev: Aarslev Bygade 7 · DK-6230 Rødekro · Tlf: +45 74 66 68 28 Ølstykke: Havremarken 3 · DK-3650 Ølstykke · Tlf: +45 47 17 75 75 orgelbyggeri@andersen-bruhn.dk · www.andersen-bruhn.dk

www.woodwize.dk • www.kirkeinventar.dk • hl@woodwizw.dk • Mobil 40 32 52 72

Bæredygtighed i livet såvel som i døden - omtanke for mennesker og miljø

På Fuglebjerg Kistefabrik tænker vi klimaet ind i hele produktionen.

Vi ønsker som en naturlig del at passe på vores alles klode og hjælpe med at skabe en grønnere fremtid.

Det gør vi blandt andet ved at være en del af Plant et Træ, som planter træer, der reducerer CO2-belastningen.

Herudover får du hos os danskproducerede kister, hvilket nedsætter transportbehovet og dermed CO2–udledningen.

T84JFM0T260120J11A014.indd 17

08-01-2020 08:38:51

18

KIRKENS VEJE

Henrik Sørensen, organist i Ørsted Kirke. Foto: Frederik Steen Nordhagen

- Kirkeorglet kan spille så meget mere end Bach Med en jazzpianist bag tangenterne er der lidt mere gang i Ørsted Kirke end de fleste andre. Duke Ellington, Oscar Peterson og andre jazzkomponister finder vej ind i repertoiret, og ofte improviserer kirkens organist, Henrik Sørensen, jazzede forløb under gudstjenesten.

Kirkeorglet er skabt til improvisationen, og det er der ikke nok af i kirken, mener han.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Mellem tonerne synger rumklangen, og en svag hvislen fra orglets mekanik toner frem, inden organist Henrik Sørensen igen trykker tangenterne i bund, og orglets maskineri lukker luft ud af de mange piber, så det brøler.

Kirken i Ørsted er af en anseelig størrelse, sognets størrelse taget i betragtning, og orglet er mindst lige så imposant. Balkonen er stor, og to bløde, mørkegrønne sofaer står mod væggen på hver side af orglet, som troner over menigheden fra bagvæggen.

Henrik Sørensen er kirkens organist, jazzpianist, Hammond-organist og blev kåret til årets fynske jazznavn i 2018. Han udgiver cd'er, spiller koncerter og mange andre ting uden for kirken, men hans orgelvirke har kirken i Ørsted som centrum. Det er her, man kan høre tonerne undslippe

T84JFM0T260120J11A014.indd 18

kirken tykke mure, hvis man går forbi en hverdag, og Henrik Sørensen sidder bag klaviaturet.

- Kirken og orglet her er blevet mit udgangspunkt. Det kommer menigheden til at lide lidt under her, konstaterer Henrik Sørensen med et skælmsk grin.

Det er her, man får en nok lidt mere svingende gudstjeneste, end i de fleste andre kirker. Nogle af de store jazzkomponister finder vej ind i de mange mellemspil, mens Henrik Sørensen ivrigt improviserer jazzede forløb under præ- og postludium. Musikken må gerne være legende, så længe det passer til anledningen og kirkerummet, mener han.

- Det er ikke, fordi der er noget galt i at spille Bach, det gør jeg også gerne, men der er bare så meget andet musik, dette kirkeorgel kan spille.

Det prøver jeg at udfordre. Jeg er langt fra den eneste. Der er en lang række organister over hele

verden, der har en tilgang til orglet, som også tillader nyere musik.

Spiller med rummets akustik Henrik Sørensen blev tilbudt stillingen som organist i Ørsted Kirke i 1997. Han har spillet kirkeorgel, siden han var 16, så instrument var på ingen måde fremmed for ham. Endnu mere fristende var tilbuddet, fordi menighedsrådet i en årrække havde sparet op til et nyt orgel, som han kunne være med til at planlægge.

- Orglet er et instrument, hvor tonen bliver dannet ved luft. Det kan man fornemme og høre.

Orglet lever i kraft af det store kirkerum med den markante rumklang. Henrik Sørensen er meget bevidst om kirkeorglets og kirkerummets styrker og begrænsninger, når det kommer til valg af melodier.

- Bestemte tempi og grooves er forbeholdt

07-01-2020 14:17:25

KIRKENS VEJE

19

Orgelet i Ørsted Kirke blev bygget, da Henrik Sørensen fik jobbet som organist i kirken i 2002. Det er bygget til at holde i århundreder, hvis man ellers passer på maskineriet, der driver luften gennem piberne.

Foto: Frederik Steen Nordhagen

T84JFM0T260120J11A014.indd 19

07-01-2020 14:17:36

20

KIRKENS VEJE

Ørsted Kirke er en stor landsbykirke. Det giver en god akustik. Foto: Frederik Steen Nordhagen

Henrik Sørensen spiller jazzklaver og Hammond-orgel foruden kirkeorgelet. Foto: Frederik Steen Nordhagen

jazzklubbens tørre akustik. I kirken må man ofte vælge lidt langsommere kompositioner, ofte ballader, på grund af akustikken. Et instrument som dette vil gerne have en stor kirke at spille i. Orglet er bygget til katedraler, og det er lækkert at spille orglet i denne type akustik, hvorimod det lyder helt forfærdeligt, hvis man stiller det op i et forsamlingshus. Kirkeorglet kræver rum omkring sig. De enkelte piber lever overhovedet ikke, hvis de mangler den klang, der er i et kirkerum.

- Man skal vælge musik, der passer til rummet. Det handler blandt andet om timingen i akustikken. Derfor er man nødt til at spille med akustikken, når man improviserer, så lyden ikke bliver for rodet. Jazz for mig er ikke en bestemt lyd, men en særlig tilgang til musikken, hvor man nyder den åbenhed, det er at kunne improvisere og lave om, ændre akkorder og melodiforløb. Det må man i jazzen og i de ældgamle musikalske traditioner. Den låsthed, man finder i klassisk musik, hvor man skal spille, hvad der står, opstår først i 1900-tallet.

skulle blive ønsket. Jeg tror, jeg ville ende med at anbefale noget andet. Jeg er lidt kritisk over for, hvad der passer til kirkerummet. Det er nok et kritikpunkt, man generelt vil opleve i organistkredse. Jeg strækker den nok lidt længere end så mange andre organister, men det er ikke en åbenhed for at spille hvad som helst.

Savner mere improvisation Under Henrik Sørensens uddannelse som klassisk pianist var der ikke plads til improvisation.

Der er mere plads til det improviserede på de rytmiske uddannelser, og på uddannelsen til kirkemusiker er der undervisning i improvisation. Men alligevel skorter det på den musikalske improvisation i kirken, mener Henrik Sørensen.

- Det er svært at sige, hvorfor der ikke improviseres mere. Det er heller ikke sådan, at de gudstjenester ikke kommer til at fungere godt, det er meget smukt og velforberedt, men jeg kunne godt savne lidt overraskelse og vildskab hos organisterne.

- Historisk har kirkeorglet altid været et instrument, man improviserede meget på, ikke mindst i 1800-tallet var orglet nok det instrument, der blev improviseret mest på i forhold til at spille nedskrevne værker. Man har improviseret præludium, postludium eller en meditation midt i en gudstjeneste.

Selv om repertoiret nok er større med Henrik Sørensen bag orglet, bevæger han sig meget sjældent ud i den mest populære musik.

- Jeg ville have det meget svært med at spille "Himmelhunden" på et kirkeorgel, selv om det

T84JFM0T260120J11A014.indd 20

Duke Ellington til begravelsen Om Kim Larsens "Om lidt" passer i en kirkelig handling, vil Henrik Sørensen lade teologer afgøre. I sidste ende er det præsten, der bestemmer, hvad der skal spilles under kirkelige handlinger, selv om det næsten altid sker i et samarbejde med organisten. Henrik Sørensen spiller gerne Kim Larsens melodi til en bisættelse, men det bliver i hans egen version, der ligger bedre til kirkeorglet end den originale udgave, der er skrevet til og spillet af et rockorkester.

- Jazzkomponisten Duke Ellington har faktisk skrevet en hel del musik, der er tænkt til kirken.

Eksempelvis er "Come Sunday" oplagt kirkemusik. Selv om den er en jazzballade, kan jeg sagtens finde på at bruge den som et stykke kirkemusik med improvisationer henover, ligesom jeg ville gøre, hvis jeg spillede kompositionen på Hammondorgel eller med en jazzgruppe.

En jazzkomposition som "Come Sunday" kan Henrik Sørensen finde på at bruge til alverdens lejligheder i kirken. Også til begravelser, fortæller han.

- I et landligt område som vores foregår stort set alle bisættelser og begravelser i kirken, og det er en ceremoni hvor man nogle gange tyer til klassisk musik, som har en højtidelighed over sig, men jeg kan sagtens finde på at vælge en jazzkomposition, og det har jeg fået gode reaktioner på.

Henrik Sørensen slår tonerne an til Lars Janssons jazzkomposition "Hope" og bevæger sig over i et improviseret forløb, inden han finder tilbage til stammen og lader nummeret tone ud.

- Sådan kan et præludium til en bisættelse lyde her i kirken. Folk er glade for det. Det afhænger meget af omstændighederne. Det afhænger både af mit humør, om jeg har kendt personen, der skal bisættes, og om det er en aldersklasse, som holder af noget bestemt, siger Henrik Sørensen.

Bl å bo g Henrik Sørensen Henrik Sørensen er organist i Ørsted, Vedtofte og Søllested kirker.

Uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1981-87 med fagene klaver, orgel og direktion.

Har i en årrække haft egen trio og kvartet. Var pianist i Tivoli Big Band fra 1991-1995 og igen fra 2002-2016.

Undervist i klaver og sammenspil ved Sankt Annæ Gymnasiums MGK, Nykøbing Falster Musikskoles MGK og Kolding MGK. Fra 1996 til 2002 var han pianist og kunstnerisk leder for Vejle Amts rytmiske ensemble "Ensemble New".

I 2016 dannede Henrik Sørensen, Anders Senderovitz og Casper Tovgaard Christensen New Organ Trio, som indspillede et livealbum på Tobaksgaarden over fire aftener.

07-01-2020 14:17:44

Annonce

Isoler loft eller hulmur med ISOVER InsulSafe

®

› Minimale støvgener › Optager ikke fugt › Ubrændbar brandklasse A1

Kan dit hus holde varmen?

Isolerings-Gruppen A/S har over 40 års erfaring i at isolere.

Vi kan spare både dig og miljøet for et dyrt varmetab og Co2 spild Og husk også, at du stadig kan udnytte håndværkerfradraget.

- For hvert eneste hus, vi isolerer, sparer vi miljøet for CO2 og nedsætter varmetabet fra bygningen med op til 70-80 %, siger Kurt Adamsen, der er direktør i Isolerings-Gruppen og uddannet bygningsingeniør. Firmaet, som isolerer både for private, virksomheder, boligforeninger og kommuner, har eksisteret i mere end 40 år. Kurt Adamsen har ikke bare sparet boligejere for mange udgifter og miljøet for meget CO2. Han har også sparet kunderne for mange dyre fejl. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du isolerer.

- Det er vigtigt at få lavet en ordentligt undersøgelse af konstruktioner, ventilationsforhold, vandindtrængning, fugt og eventuel eksisterende isolering, før du isolerer. Ellers kan du komme grueligt galt af sted. Et loft er ikke bare et loft, og en hulmur er ikke bare en hulmur. Der findes så mange forskellige typer af vægge og konstruktioner, at alle huse bør efterses af en ekspert, inden arbejdet påbegyndes. Ellers kan du skabe grobund for fugtskader, råd og svamp, forklarer Kurt Adamsen, som sammen med sin hustru, Grethe, ejer Isolerings-Gruppen A/S. Gratis tilbud fra specialisterne Det er gratis at få Isolerings-Gruppen ud og lave et isoleringstjek og give et tilbud. De går hele huset igennem, så de ved, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. De kan også give dig en beregning på, hvor meget du sparer ved at (efter)isolere. Typisk er isolering af en tom hulmur tjent ind på fire år i et almindeligt parcelhus.

Hvor kan du isolere?

Lad Isolerings-Gruppens specialister undersøge, hvor i dit hus det bedst betaler sig at isolere. Her er nogle af mulighederne.

Hulmur Isolering af hulmuren kan nedsætte varmetabet fra dit hus med 70-80 % og samtidig løse problemer med kuldestråling og ”træk” fra kolde vægge. Har du en gammel hulmursisolering kan den også med fordel efterfyldes.

Loft/tag Du kan miste meget varme fra et uisoleret eller dårligt isoleret loft. Lofter og loftrum kan dækkes overalt med et løsuldsprodukt, som lægger sig fuldstændigt jævnt i alle revner og sprækker. Det kan blæses ind på de mest utilgængelige steder.

Etageadskillelse I etageadskillelser mellem en opvarmet og en uopvarmet etage kan der indblæses et løsuldsprodukt i hulrummet.

Har du en etage, der grænser op mod et koldt loft eller en kold (krybe)kælder, kan du derved bremse varmetabet mellem etagerne.

Varmerør Der er store besparelser at hente ved at få isoleret varmerør i kolde rum. Du stopper både varmetabet og får en bedre varmeforsyning til din bolig. Det er derimod en rigtig dårlig ide at lade varmerør varme kolde rum op.

Bæredygtige materialer fra Isover Isolerings-Gruppen bruger kun miljøvenlige og bæredygtige materialer fra Isover. Det nyeste produkt Isover Insulsafe® er et løsuldsprodukt, der består af op til 80 % genbrugsglas og er uden sundhedsskadelige kemikalier. Det er et af de få isoleringsprodukter, der rent faktisk sparer mere energi, end der bruges på at fremstille det. Det leveres i stærkt komprimeret tilstand, så det kræver færre lastbilture. Isover InsulSafe® kan blæses ind på lofter og i hulmur og har en meget høj isoleringsevne.

God økonomi i at isolere Går du med tanker om at få isoleret boligen? Så er det en god ide at gøre noget ved det. Private boligejere kan trække op til 12.500 kr. til arbejdslønnen fra i skat via håndværkerfradraget, opnå en langt bedre komfort i boligen, og samtidig spare på varmen.

Luft ud og skab et godt miljø - Isolering eller ej, så skal du huske at lufte ud i din bolig med gennemtræk 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter. En familie på fire personer producerer op til 15 liter vand i døgnet fra madlavning, bad, fysisk aktivitet og respiration. Vanddampene sætter sig i husets konstruktioner, hvis du ikke får luftet ud. Det er også dyrere at varme fugtig luft op, forklarer Bygningsingeniør Kurt Adamsen.

6 fordele ved at isolere • Du får en sundere bolig • et lavere energiforbrug • et bedre indeklima • en større boligkomfort • en forøgelse af husets værdi • et renere miljø

Derfor skal du vælge IsoleringsGruppen • Over 40 års erfaring med isolering • Kun specialister og faguddannede håndværkere • Autoriseret ISOVER-isolatør • Du får en ISOVER-attest • Sikre og miljøvenlige materialer • 5 års BYG GARANTI • Gratis tilbud af deres specialister

Det er vigtigt at få specialister til at lave en grundig undersøgelse af dit hus, før du isolerer.

Hos Isolerings-Gruppen er det bygningsingeniør og ejer Kurt Adamsen der rykker ud.

Bestil et gratis besøg på 66 18 60 11. Se mere på www.isolerings-gruppen.dk

T84JFM0T260120J11A014.indd 21

08-01-2020 08:39:11

22

KIRKENS VEJE

Togulykken på Storebæltsbroen onsdag den 2. januar 2019.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Præsterne rykkede ud, da alarmen gik På Fyn er fire præster en del af det regionale beredskab af præster, der er med i anden række af personale, som rykker ud, når store ulykker indtræffer. Politi, reddere og brandvæsen tager sig af kvæstede kroppe, mens præsterne, der er med i det psykosociale beredskab, tager sig af sjælens knæk og knubs.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Klokken var lidt over otte 2. januar 2019, da beskeden tikkede ind på præst Jonas Dean Weisenbergs telefon. Der var sket en ulykke på Storebæltsbroen, og det psykosociale beredskab med base på Odense Universitetshospital bad om assistance fra regionens beredskabspræster, som rykker ud sammen med sygeplejersker, psykolo-

ger og psykiatere for at tage sig af mennesker, der har været vidner til eller involveret i alvorlige ulykker.

Frontlinjen er tydelig, når ambulancer, brandbiler og politi rykker ud til store ulykker. Tilskadekomne hastes til hospitalerne. Men ofte efterlader ulykkerne sig mange bløde ofre. De mennesker, der er vidner til eller pårørende til ofre. Da alarmen gik, og toget på Storebæltsbroen blev røm-

Jonas Dean Weisenberg er en af fire fynske beredskabspræster. Foto: Henrik Anderson

T84JFM0T260120J11A022.indd 22

met, blev mange af de 131 passagerer samlet i en gymnastiksal i Nyborg Idrætscenter.

Jonas Dean Weisenberg er en af fire fynske beredskabspræster, som rykker ud til ulykker. De er en del af det beredskab, der står til rådighed, når beredskabet opretter krisecentre i forbindelse med ulykker. Beredskabspræsterne flager ikke med deres arbejde, og de holder sig fra kameraets søgelys, men deres arbejde er værdsat. De er et ekstra sæt ører, der opmærksomt lytter til dem, der har et behov for at fortælle, hvad de har oplevet.

- Netop den onsdag var en stille dag, og derfor var vi hurtige til at komme af sted. Man har altid en forhåndsviden om den ulykke, man skal ud til, men der vil altid være ubekendte. Man ved ikke, hvilken lokation man kommer ud til, hvordan rummet, hvor folk samles, ser ud, om der er mulighed for at tale med folk under fire øjne, og ofte kender man ikke ulykkens nærmere omstændigheder, siger Jonas Dean Weisenberg.

Denne onsdag vidste han godt, at ulykken havde været meget alvorlig. Medierne var begyndt at berette om seks omkomne i en togulykke på Storebæltsbroen, da han satte sig i sin bil for at køre fra hjemmet i Odense. Dagen efter blev tallet opjusteret til otte døde i togulykken, som viste sig at være den værste herhjemme i 30 år.

Når beredskabspræsterne rykker ud, samles de på Psykiatrisk Akutmodtagelse ved Odense Universitetshospital. Efter en orientering om ulykken, bliver præsterne sammen med de andre fra det psykosociale beredskab sendt af sted mod det midlertidige evakueringscenter, som man opretter. I Nyborg var det en gymnastiksal i det lokale idrætscenter, der blev forvandlet til et center, hvor alle fra ulykkestoget blev samlet, og

07-01-2020 14:19:46

KIRKENS VEJE

23

Fa k ta Beredskabspræsten Der er 10 beredskabspræster fordelt over Region Syddanmark. Fire af dem er på Fyn. Charlotte Gade, der er sognepræst i Esbjerg, er ledende beredskabspræst, og det er hende, der sender besked ud til de lokale beredskabspræster, når alarmen går.

Netværket af beredskabspræster aktiveres, når vagtcentralen får meldinger om større ulykker. Af beredskabet vil det næsten altid være politiet, der er først fremme. Reddere, ambulancefolk og brandvæsenet følger hurtigt derefter. I enden kommer dem, som tager sig af folk, der har fået knubs på sjælen. Det er sygeplejersker, psykiatere, psykologer og beredskabspræster samt eventuelt den lokale præst.

Beredskabspræsterne arbejder ud fra følgende devise: Hold ud, hold af, hold om og hvis det kræves - hold mund.

Det drejer sig, at præsterne skal være til stede uden at mase sig på, og at de har et lyttende udgangspunkt.

det var her, sygeplejersker tog sig af overfladiske skader, mens psykologer og psykiatere sammen med fem præster lyttede og talte med de mange involverede.

Er der for at lytte Som i alle andre facetter af præstegerningen, der involverer samtaler med borgere, arbejder Jonas Dean Weisenberg under streng fortrolighed. Han vil derfor ikke udtale sig om sit arbejde under ulykken på Storebæltsbroen eller de samtaler, han har haft med implicerede. Til gengæld deler han gerne generelle betragtninger om sit arbejde som beredskabspræst, og hvordan han indgår i det overordnede beredskabs maskineri.

- Jeg gør ikke meget ud af at fortælle, at jeg er præst. Jeg er der, fordi de er i krise, og jeg er uddannet til at kunne være der for dem i den situation. Det kræver intet mærkat, men det kan sagtens være, at det kommer frem i samtalen.

Ofte skal jeg bare lytte. Når vi sætter os, begynder folk at fortælle, hvad de har på hjerte, og så er det ikke afgørende, om jeg er en psykiatrisk sygeplejerske, psykolog eller præst. Jeg spørger ind til, hvor de har været, og om de har noget på hjerte. Jeg er lyttende og sikrer mig, at personen ikke har brug for andre kompetencer, end dem man kan levere i et center, hvor der måske er 100 mennesker.

I baghovedet har Jonas Dean Weisenberg viden om, hvilket mandskab er til stede, og vurderer han i sin samtale, at der er brug for at blive inddraget andre kompetencer, kan han hurtigt henvise vedkommende til andre faggrupper.

Samtalen er en af præstens nøgleværktøjer i det daglige. Sådan er det også, når Jonas Dean

T84JFM0T260120J11A022.indd 23

Weisenberg er ude som beredskabspræst. Her er hans primære opgave at lytte.

- Jeg er der for at være til stede, og for at folk har oplevet, at de er blevet hørt og har kunnet fortælle det, der har fyldt for dem. Det kan være hvad som helst, der fylder, og nogen har lyttet til dem. Det er mit formål i det øjeblik, at der ikke bagefter er nogen, der oplevede, at ingen var interesserede i deres situation. De er der, fordi de i den specifikke situation har været i toget. Derfor skal de alle have mulighed for at tale ud, uanset hvor de har siddet i toget.

- Min opgave er ikke at fortælle om meningen eller mangel på samme i den ulykke, der lige er sket. Det mener jeg slet ikke, der kan være noget meningsfyldt i. I dette øjeblik er min opgave bare at lytte. Jeg tror, at der kan være nogen, for hvem det at blive konfronteret med tro vil være fjernt for den situation, de er i lige nu, og at det ville ødelægge mere, end det ville gavne dem blot at fortælle, hvad der fylder for dem. Derfor gør vi ikke noget ud af at fortælle, vi er præster.

De mennesker, Jonas Dean Weisenberg møder som beredskabspræst, har vidt forskellige behov for at dele deres oplevelse. Nogle har været meget tæt på en grim ulykke, mens andre er blevet involveret uden at opdage, at folk er kommet til skade, og for dem handler det måske mest om at finde ud af, hvordan de kommer derfra igen.

- Man ved ikke, om man kommer hen til nogen, som har brug for at snakke om noget, eller om det er nogen, der bare gerne vil videre.

I kølvandet på Scandinavian Star Ordningen med beredskabspræster blev oprettet efter branden på Scandinavian Star i 1990.

159 mennesker mistede livet på færgen, der var

på vej til Frederikshavn, og her stod den lokale sognepræst Laurids Korsgaard med den store opgave at yde sjælesorg til mange mennesker.

Efterfølgende stod det klart, at der var behov for et netværk af præster, som kunne rykke ud i forbindelse med større ulykker, der direkte påvirker mange mennesker.

Beredskabspræsterne får uddannelse i beredskabets arbejdsgange og instrukser, så de kan indgå i beredskabsaktionerne, og præsterne er med til temadage, hvor de gennemgår øvelser sammen med beredskabet fra regionens psykiatriske afdelinger. Disse dage fungerer både til at ruste præsterne fagligt, men de får også sat ansigt og kompetencer på de mennesker, som præsterne senere vil møde i forbindelse med ulykker.

- Det er et job, der er godt at kunne udfylde, men man håber, at man ikke får brug for at praktisere det. Til gengæld er man glad for, at systemet fungerer, når det gælder.

Jonas Dean Weisenberg ser sit hverv som beredskabspræst som en forlængelse af den daglige gerning som sognepræst.

- Som præst kan jeg være til stede og gøre en forskel for folk i svære situationer. Det samme gælder i den almindelige præstegerning.

Selv om beredskabspræsten aldrig er ude på selve ulykkesstedet, sætter oplevelserne som beredskabspræst uvægerligt tingene i perspektiv. Det er almindelig rutine, at alt det personale, der har været af sted, samles bagefter på dagen og taler tingene igennem. Ved store ulykker kan dette gentages ved en senere lejlighed.

- Man tager hjem og krammer sine børn bagefter. Det er der brug for. Men der samles godt op på dem, der har været involveret for at sikre, at det ikke fylder alt for meget.

07-01-2020 14:20:01

24

KIRKENS VEJE

- Man kan godt have et gyngestativ på kirkegården De fynske landsbykirkegårde står over for en periode med store forandringer på grund af den demografiske udvikling, og Fanny Møller, der sidste år tiltrådte stillingen som kirkegårdskonsulent i Fyens Stift, mener, at man med langsigtede planer skal gå fremtiden i møde med mere liv på kirkegårdene. Og måske endda finde plads til et gyngestativ til de mindste.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

De danske kirkegårde er i kraftig forandring. Især de mindre landsbykirker mærker den skiftende demografi. Landsbyerne affolkes langsomt, mens de store byer vokser. Samtidig er der skiftende tendenser i begravelsesformerne, hvor færre vælger kistebegravelsen. Det betyder, at kirkegårdene i landsbyerne bruger mindre plads til gravsteder.

Der findes ingen tal for antallet af gravsteder på kirkegårdene, men besøger man landsbykirkerne, ser man tomme græsarealer, som vokser sig større.

Fanny Møller blev sidste år ansat som kirke-

gårdskonsulent i Fyens Stift og har siden maj besøgt mange fynske kirkegårde, og hun genkender billedet. Hendes vurdering er, at kirkegården på landet kun anvender omkring halvdelen af deres kapacitet.

Derfor mener Fanny Møller, at det er rette tid, at man i menighedsrådene begynder at planlægge, hvordan kirkegårdene skal se ud i et langsigtet perspektiv.

- Den tidshorisont, du træffer beslutninger med, vil være forskellig, hvis du er 30 eller 75 år. Når vi taler kirkegårde og kirkegårdskultur i Danmark, er vi næsten 1000 år tilbage i tiden. Sidder du i et menighedsråd i fire år eller endda 20 år, er det en dråbe i et meget stort hav. Vi skal være bevid-

ste om, at når vi laver tiltag på kirkegårdene som eksempelvis at plante et stort træ, er det noget, der rækker 50, 100 eller 200 år ind i fremtiden.

Derfor er det så væsentligt, at vi omgås arbejdet med respekt, og at de kommende menighedsråd overtager en kirkegård, hvor der er noget at arbejde med, siger hun.

Som kirkegårdskonsulent kontaktes Fanny Møller af de enkelte menighedsråd, når større vedligeholdsprojekter eller omlægninger på kirkegården står for døren. Hendes rolle er at vejlede menighedsrådene inden for alt mellem belægning af parkeringspladser over vedligehold af diger til håndteringen af gamle træer.

- Kirkedigerne er et eksempel på noget, man

Under navnet Omnigaarden, driver Fanny Møller et økologisk landbrug ved siden af jobbet som kirkegårdskonsulent. Hun holder blandt andet skotsk højlandskvæg.

Foto: Henrik Anderson

T84JFM0T260120J11A022.indd 24

07-01-2020 14:20:20

KIRKENS VEJE

3

25

kirkegårde, der er værd at opleve Fanny Møller er uddannet landskabsarkitekt. Foto: Henrik Anderson

ser på mange kirker, som koster mange penge at vedligeholde. Derfor skal man være varsom med at sætte nye kirkediger. Selv om et nyt dige ville holde i 100 år, skal man være bevidst om, at man binder kirkegården op på, at de skal sættes om i fremtiden.

dene ikke har penge til at lave det hele om i en omgang.

Hun oplever, at mange af menighedsrådene er opmærksomme på, at der er et behov for forandring, fordi antallet af gravsteder svinder ind, og fordi økonomien til at holde områderne følger efter.

Små, dyre hække De små hække, der adskiller gravpladserne, er endnu et element af kirkegården, som kræver mange ressourcer at holde ved lige.

- For mange mennesker er de havelignende kirkegårde med fintpassede hække indbegrebet af kirkegård. Men hækkene kom først ind på de danske kirkegårde for 200 år siden. Det er noget, vi, vores forældre og bedsteforældre husker, men sådan har det ikke altid været, og sådan er det ikke mange andre steder i verden. Jeg tror, at fremtiden vil indeholde færre hække på mange kirkegårde.

At gætte kvalificeret på fremtiden kan til en vis grad lade sig gøre, når man taler demografi. Noget andet er tendenser og traditioner.

Hvordan vil vi begraves i fremtiden?

- I byerne begynder man faktisk at se en lille fremgang i kistebegravelser, selv om det har været i tilbagegang i mange år. Til gengæld er der flere, der får spredt deres aske. Og så findes der helt andre jordfæstelser, eksempelvis vinder skovkirkegården frem. Det får jeg en del spørgsmål om på de større kirkegårde, og det er selvfølgelig muligt at etablere en skovkirkegård, men skov tager tid. Et stort bøgetræ tager mindst 60 år, før det opnår den rette volumen.

- Jeg tror, fremtidens kirkegårde byder på flere varierede rum med individuelle muligheder, end vi har i dag. Det er ikke alle steder, man har den vision for kirkegården, men jeg tænker, at vi er nødt til at gribe chancen og være modige, tage den store pensel frem og lave en helhedsplan for de enkelte kirkegårde. Det handler om at skabe en rød tråd for kirkegården, som man kan forholde sig til, hver gang der skal laves ændringer, fordi menighedsrå-

Gyngestativ på kirkegården Men hvordan bør kirkegårdene egentlig udnytte den plads, der opstår?

- Lokalt har jeg rådgivet et menighedsråd, som har et meget stort uudnyttet areal, hvor jeg foreslog, at man satte frugttræer. Området er kendt for sine frugtplantager, og hvis man har været frugtavler, er det så ikke mere naturligt, at man kommer til at ligge under en Belle de Boskoop, end at man ligger under en lille, halvkvalt dværgbusk, som ens stakkels hustru skal gå og holde fri for ukrudt, spørger hun retorisk.

Fanny Møller mener, at fremtidens kirkegård sagtens kan rumme flere funktioner end blot at være et sted for gravsteder. Hun ser også en mulighed for, at kirkegårde med eksempelvis frugttræer og parkarealer kan blive et samlingspunkt på nye måder for lokalsamfundene.

- Hvis kirken skal blive ved med at have den funktion, må man arbejde med det, man har, og her tror jeg, kirkegården er et godt aktiv.

- Jeg mener godt, man kan lave et gyngestativ på en kirkegård. Det skal bare placeres det rigtige sted. Det ville oplagt være der, hvor der er mere plads og færre gravsteder, så det ikke er lige oven i indgangen. Jeg mener, at barnelatter har plads på en kirkegård. Livet går videre, og det bekræfter børnene for os. På større kirkegårde kunne man sågar overveje, om man skulle etablere et afsnit til børn, der er gået bort. Jeg oplever, at forældre bruger børns gravsted virkelig meget, nogle kommer der hver dag, og for dem kunne et børneafsnit være et tilbud til forældrene. Her ville de møde forældre i samme situation som dem selv, og det ville måske være mere naturligt for eventuelle søskende at komme med. Her ville et gyngestativ passe rigtig godt, siger hun.

T84JFM0T260120J11A022.indd 25

Kirkegårdskonsulent Fanny Møller giver tre anbefalinger til kirkebesøg på Fyn og øer.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Magleby Kirke - På Langeland har Magleby Kirke en stor allé med træer, der er syge. De står ud mod vejen. Man er nødt til at fjerne dem, og det vil give en stor visuel forandring på kirkegården. Menighedsrådet har været modige og besluttet, at de lægger træerne ned og lader stammerne ligge ude ved kirkediget. De bliver kæmpemæssige insekthoteller. Jeg har opfordret dem til, at de prøver at samle nogle af de lokale skoleelever, der tager fars boremaskine med, og så kan børnene bore en masse huller i stammerne for at hjælpe dyrelivet lidt på vej. Der kan man få en snak om biodiversitet, og om billerne mon var med på Noas ark.

Guldbjerg Kirke - Kirkegården i sig selv skiller sig ikke ud fra andre, men kirkens og dermed kirkegårdens beliggenhed er noget helt særligt. Kirken ligger på toppen af en kæmpe bakke og er omgivet af skov på nær i fronten. Der er ingen parkeringsplads, og der er ingen vej. Man kører op gennem græsset til den højtliggende, nykalkede, hvide kirke. Man skal besøge den om sommeren, hvor skoven er fuld af blodbøg, som giver noget helt specielt i sammenspil med den hvide kirke.

Søllinge Kirke - Kirken i Søllinge er speciel på den måde, at den har helt speciel placering i en gammel landsby. Kirkegården har en forplads, der huser det gamle landsbyting. Så går du over en fin, oval mellemplads og ind til den gamle kirke. Kirkediget er fyldt med urter og blomster. Det er det mest levende kirkedige, jeg endnu har set på Fyn. Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, når det engang skal sættes om. Det bliver en meget vanskelig opgave at bevare dem, men de gør diget helt specielt.

07-01-2020 14:20:42

26

KIRKENS VEJE

Eksistenssamtalen gør kirken til samlingspunkt Siden 2002 har sognepræst Louise Schousboe arrangeret en studiekreds med sin menighed, hvor man læser og diskuterer emner med relation til kirke, eksistens og historie. Studiekredsen er også udfordrende for den erfarne præst, som skal argumentere for sin sag og bruger det, de sammen lærer, i sine prædikener.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Samtale fremmer forståelsen. Det kunne være mottoet for Louise Schousboe, der er sognepræst ved Aunslev, Bovense og Hjulby Kirker. Siden 2002 har hun været vært for en studiekreds i sognegården, hvor interesserede med hang til diskussion og ny viden mødes og diskuterer forskellige emner.

- Samtale fremmer forståelsen for, hvem man er som menneske, og hvem man er som kristen, og hvem man er i fællesskabet. Derfor er det vigtigt, at vi taler med hinanden, siger Louise Schousboe.

Gruppen har diskuteret emner som det åndelige menneske, Helligånden, den svenske helgen Birgitta af Vadstena, Grundtvig, Luther og Søren Kierkegaard. Dykker man ned under overfladen, handler diskussionerne selvfølgelig om mere end det.

- Hvad går det ud på at være kristen, og hvad handler den kristne tro om? Det skal ikke blive en monolog, som vi præster nogle gange forfalder til, men en dialog, der også bliver utroligt berigende for mig, siger Louise Schousboe.

- Jeg har altid haft en interesse for at skabe rum for den eksistentielle samtale, altså den væsentlige samtale, der handler om mere end vind og vejr. Som præst er det oplagt at skabe rammerne for sådanne samtaler, siger Louise Schousboe.

Tilflyttere finder fællesskab Hanne Toft, Jytte Odbjerg og Bente Sørup er tre af de omkring 25 deltagere, som mødes en aften hver tredje uge. Med udgangspunkt i den aktuelle bog, lægger Louise Schousboe et emne op til diskussion, men det vigtigste er samtalen.

- Efter jeg flyttede til Aunslev, blev jeg meget glad for at komme i kirken. Jeg blev inviteret med i studiekredsen, og jeg skyndte mig at sige ja tak.

Her har jeg fundet et dejligt forum, hvor man kan åbne sig. Man har tillid og føler sig tryg. Der er respekt for forskellige holdninger, men der er samtidig en udvikling, siger Bente Sørup, der flyttede fra Nyborg til Aunslev i 2012 og har været med i gruppen i seks år.

- Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at når der kommer nye med i studiekredsen, åbner de sig allerede fra begyndelsen og kommer frem med dybe, alvorlige spørgsmål, som de har gået og tænkt over, men som man ikke normalt sætter sig ned og taler om, siger Bente Sørup.

I studiekredsen fandt Bente Sørup også det fællesskab, som hun ledte efter, da hun flyttede til byen. Her delte de andre hendes interesser, og kemien passede.

- Vi får jo en tår kaffe, et stykke kage og et grin, siger Bente Sørup.

Personlig tilgang For Hanne Toft var især sognepræst Louise Schousboes nærmest pågående facon gnisten, der vækkede interessen for kristendommen og livets store spørgsmål.

T84JFM0T260120J11A022.indd 26

Sognepræst Louise Schousboe (i midten) har arrangeret eksistenssamtaler med menigheden siden 2002. Foto: Henrik Anderson

- Da jeg flyttede hertil, havde jeg selvfølgelig hørt mange præster, som alle var velformulerede og vidende, men det sjove ved Louise er, at hun er med i det. Hun er det. Hun taler ikke bare for at holde snakken gående. Når vi har studiekreds kommer hun hen og spørger: "Hvordan ser din gud ud? Hvad er det for en gud, du har? ". Den måde at tale om tingene gør det alment menneskeligt, og det kitter gruppen sammen. Der er ikke noget rigtigt svar, men spørgsmålene er åbne, siger Hanne Toft.

Louise Schousboe indrømmer hurtigt, at der ikke findes klart svar på mange af de spørgsmål, der kommer op i studiekredsen, og det er med til at sænke paraderne hos de tre kvinder.

- Der var mange år, hvor jeg ikke gik op i tro, men diskussionerne i studiekredsen har lært mig meget. Man kan stille spørgsmål, og Louise svarer, så det er til at forstå. Vi går altid klogere hjem, siger Jytte Odbjerg fra Nordenhuse.

Studiekredsen holder fast i det bibelske fundament, så det ikke bliver "løs snak", som Louise Schousboe formulerer det.

- Det er en indgang til Bibelen. Vi skal drage nytte af den livsvisdom, der kommer til orde i Bibelen, siger hun.

Fødekæde til gudstjenesten Vinterens tema er fadervor med udgangspunkt i bogen "Oplysning til borgerne om Fadervor" af de to biskopper Tine Lindhardt og Marianne Christiansen. Den udlægger bønnens historie linje for linje både i historisk og nutidig kontekst. Fra gang

til gang sætter studiekredsen få sætninger af fadervor under lup.

For sognepræst Louise Schousboe har studiekredsen også en menighedsopbyggende funktion. Den knytter deltagerne sammen om noget andet end gudstjenesten for ikke at nævne dåben, brylluppet og begravelsen.

- Mange af dem, der deltager i studiekredsen, kommer også i kirken. På den måde er det en slags brobygger. Det er virkelig vigtigt for mig at opbygge menigheden her, siger Louise Schousboe.

Louise Schousboe fortæller, at de ikke inviterer kendte foredragsholdere til sognegården længere, fordi hun oplever, at de mindre arrangementer fungerer bedre, da man kommer hinanden ved i højere grad i samtalen, end hvis man lytter til et foredrag og slutter det af med en hurtig kop kaffe.

- Det er fantastisk for mig, når jeg står på min prædikestol og ser ud over en forsamling af mennesker, som jeg rent faktisk kender, og som jeg ved har holdninger og prioriterer i livet.

Hun ser studiekredsen som en nyttig ressource i arbejdet med gudstjenesten.

- Jeg bruger studiekredsen i forberedelsen til mine prædikener og i arbejdet med mine gudstjenester. Der har jeg blandt andet lært fra studiekredsen, at rum til eftertanke er vigtigt - også i min prædiken. Tidligere var min prædiken nok i højere grad bygget op om faktiske udsagn.

"Sådan er det". Men nu er jeg begyndt at stille spørgsmål ud i menigheden, så de selv kan tænke over et emne og forbinde det til deres eget liv, siger Louise Schousboe.

07-01-2020 14:21:07

Alle former for indblæsningsisolering

Projektering af varmeanlæg i kirker og sognegårde m.v. restaurering og sikring af bærende konstruktioner i tag- og spirkonstruktioner m.m.

V. Åby A/SV.•Åby www.mpjbyg.dk A/S • • • • •

Projektering af elinstallationer og belysning i kirker

• Stuk, gesimser Restaureringsarbejde og kvader Fredede bygninger • Tømrer- og Kirkerestaurering Energirigtige løsninger murerarbejde Alle former for specialpuds www.murermesterpallejensen.dk eller facebook: Murermester Palle Jensen

Rolighedsvænget 11 . 5600 FaaboRg

Tlf. 62 61 68 98 • 20 21 75 98 SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST

• Bærende konstruktioner • Vvs-installationer rådgivning om kirkeinventar

• Ventilation

Skal kirkerummet renoveres eller

• El-installationer

skal der anskaffes nyt inventar eller

• Byggeledelse

udstyr? Ønsker man nye messehagler eller skal de gamle repareres og fri-

• Projektledelse

skes op? Er kortæppet slidt og har folk

• Bygherrerådgivning

fra sognet lyst til at sy et nyt? Trænger kirkerummet til nye farver eller bedre belysning? Eller er der andre spørgsmål om kirkens inventar og udstyr?

Så få besøg i kirken af to rådgivere fra SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST. Her kan ønsker og muligheder diskuteres og afdækkes.

Besøget samt den opfølgende rapport med vores anbefalinger, henvisninger og løsningsforslag, er gratis*. *Dog skal rejseomkostninger afholdes af kirken.

Violet messehagel til Vejlby Kirke, tegnet af Rikke Salto

selskabet for kirkelig kunst

Frederiksholms Kanal 28G · 1220 København K Telefon: 33155866 · Mail: post@kirkeligkunst.dk

T84JFM0T260120J11A022.indd 27

08-01-2020 09:11:39

28

KIRKENS VEJE

Hele gulvet i kirken er banket op, så der kan installeres varmerør under kirkebænkene.

Foto: Henrik Anderson

Søndersø Kirke renoveres til fremtiden Kirkebænkene er sendt til maleren, og det meste af gulvet er brækket op. Kirken skal have installeret nye varmerør under gulvet. Når håndværkerne er færdige med det beskidte arbejde, skal kirken kalkes, og Nationalmuseets eksperter rykker ind for at restaurere de 500 år gamle kalkmalerier.

Henrik Anderson heran@fyens.dk

Siden oktober har kirken i Søndersø været lukket.

Bænkene blev fjernet og sendt af sted for at få en ny omgang maling. I mellemtiden gik tømrerne i gang med det grove arbejde. Den gamle middelalderkirke blev bygget i 1200-tallet, men kirkeklokken, der er endnu ældre, tyder på, at der inden da stod en trækirke. Kirken er løbende blevet udvidet og renoveret. Senest for omkring et halvt århundrede siden, og tydelige skader i kalken taler da også sit eget sprog. Renoveringen anslås samlet at løbe op i 8,5 millioner kroner.

Over vinteren har tømrerne været i fuld gang.

Gulvet er banket op, og dybe grøfter er gravet i kirken. I dem er der installeret nye kobberrør, som skal lede varmen rundt i kirken under gulvet. De gamle, lange radiatorer, der har stået langs kirkens vægge, er stablet i midten af rummet. De

T84JFM0T260120J11A022.indd 28

er her endnu, men når kirken åbner på ny i efteråret, er de smidt ud. De bliver erstattet af nogle mindre radiatorer, men vigtigst er det, at varmen også vil komme op under kirkebænkene. Det skal både spare på varmeregningen og skåne klimaet, fortæller Bente Kaysen, der er mangeårig menighedsrådsformand i Søndersø.

- En kirke er meget svær at varme op. Varmen bliver slugt af de tykke, kolde vægge. Nu får vi computerstyret varme under bænkene, så vi kan minimere den tid, vi skal have tændt for varmen, før kirken skal bruges, siger Bente Kaysen.

Nye stole giver fleksibilitet En del af bænkene kommer ikke tilbage. I sønderkorset erstattes de af stole, der skal gøre kirkerummet mere fleksibelt. Med stole kan den sydlige del af kirken ryddes og give plads til, at konfirmander og minikonfirmander kan samle sig

og få fortalt historier om kirken. Det bliver også et sted, hvor man kan servere kirkekaffe.

- Vi vil gøre kirken mere anvendelig. Det skal være en naturlig ting at være i kirken. Vores kirke er ikke tom, men der er generationer, som ikke bruger kirken på samme måde som tidligere, og derfor er vi nødt til at tilpasse os, siger Bente Kaysen.

Tømrer Poul Erik Bruun kommer ned ad stigen fra loftet over våbenhuset. Han har tømt loftet for gamle stolper, der trænger til at blive skiftet. To huller er boret gennem muren over indgangen til kirken, og nye træstolper saves til, så de passer under taget. De skal fæstnes gennem muren og stabilisere murværket.

- Vi arbejder på mange kirker. Især fynske, siger han.

Sammen med svigersønnen driver han firmaet Dansk Kirkestabilisering, og over årene har Poul

07-01-2020 14:21:28

KIRKENS VEJE

29

Plantegningen over kirken gennemgås nøje. Der installeres nyt lydanlæg under kirkeorglet, mens informationsskærme i kirken er på tegnebrættet. Det er dog en langsigtet plan og ikke en del af det nuværende arbejde. Foto: Henrik Anderson Flere steder er kalken skallet af. Det bliver renoveret sammen med kirkens kalkmalerier, når håndværkerne er færdige med gulvet. Foto: Henrik Anderson

De gyldne volutter er det eneste levn efter de gamle søjler, der bar kirkens orgel. Nu er søjlerne fjernet, mens resten af kirkens bevaringsværdige indre er dækket forsvarligt til. Foto: Henrik Anderson

Fa k ta Søndersø Kirke Når varmerørene er installeret og isoleret, lægges der nyt gulv, og de nymalede kirkebænke vender tilbage. Foto: Henrik Anderson

Erik Bruun arbejdet på mere end 200 danske kirker. Foruden kirken i Søndersø arbejder de for tiden også på Vor Frue Kirke i Nyborg.

Eksperterne kommer til hjælp I det nordvendte sideskib rejser kirkens gamle kalkmalerier sig i loftet. Bente Kaysen ser op.

- Kalkmalerierne er blevet noget støvede på grund af alt arbejdet herinde, konstaterer hun.

De gamle kalkmalerier er fra begyndelsen af 1500-tallet, men blev senere dækket til, inden de blev afdækket i 1899. Når håndværkerne har forladt kirken, rykker Nationalmuseets eksperter ind. Kalkmalerierne skal renses og restaureres efter alle kunstens regler.

Menighedsrådsformanden lægger ikke skjul på, at det har været en stor mundfuld for menighedsrådet. Der er dog masser af hjælp at hente, når folkekirkens kirker skal renoveres. Når en

T84JFM0T260120J11A022.indd 29

kirke skal bygges om eller renoveres, involveres både stiftet og Nationalmuseet. Således også i Søndersø, hvor menighedsrådet blandt andet har fået hjælp af Nationalmuseets konsulenter til farvevalg af de nymalede bænke.

Nationalmuseets eksperter har også været ude for at gennemlyse kirken for hulrum. Under gulvet, hvor præsten normalt står under sine gudstjenester, er der en gammel krypt, som er blevet undersøgt grundigt.

- De forsikrer os, at krypten er tom. Vi satser på, at der ikke er overraskelser undervejs, siger Bente Kaysen og griner.

Renovering af Søndersø Kirke forventes færdig 1. oktober.

Den ældste del af Søndersø Kirke stammer helt tilbage fra 1200-tallet, men døbefonten er sandsynligvis helt tilbage fra den tidligste trækirke.

Den oprindelige del er opført i granitkvadre, mens der senere er bygget til i både 1400- og 1500-tallet. Kirken var i middelalderen viet til Sankt Peter og Paulus.

Efter tilbygningerne er kirken i dag udstyret med korsarme og tårn.

Kirken er bygget med to bronzeklokker, men den ene blev under grevens fejde omstøbt til kanoner.

For to år siden fik kirken med stor lokal opbakning og hjælp fra fonde støbt en ny klokke, så der nu igen er to i tårnet.

Fortsætter på side 31...

07-01-2020 14:21:58

Thomo Klokkeservice og kirkeklokker Vi tilbyder alt vedrørende service, reparation, renovering og nyetablering af komplette installationer for:

• • • •

K KK K K K KK ĂŚ TĂĽ U

• U K V • B ĂŚ • DĂ˜ ĂĽ

Klokker leveres fra etit & Fritsen i olland ingemotor fra hilipp Ăśrz i Tyskland

viborgny.dk

Godt hĂĽndvĂŚrk Personlig dialog God stemning “Orgelstemning og mĂĽlrettet vedligehold Sikrer orglets funktion og bevarelse ind i fremtidenâ€? v/ Orgelbygger Peter Skibsted Nielsen | Nørre Langgade 77 - 8840 RødkĂŚrsbro | | Email info@viborgny.dk | Telefon 30116566 |

Ă˜stergade 101 . 5672 Broby . Tlf. 6269 2741 kirkeklokker@mail.dk . www.kirkeklokker.dk

Ginkgo.as

AnlĂŚgsgartner firma

NIVEAUFRI ADGANG! Alt i belÌgninger og stendiger udføres.

Assensvej 297 ¡ 5771 Stenstrup ¡ Tlf. 62 26 31 26 ¡ www.ginkgo.as

ed m g Syn hør r e g n i l l Ì t r o f godeBodil Heister

RenoveRing af kiRkeR og fRedede ejendomme

&

Hyggelig Sang- og Musikaften med ürstidens sange - krydret med musikeksempler, smü musikquizzer og fornøjelige historier.

Renovering af kirker og fredede ejendomme kan gøre en kÌmpe forskel for strukturen og holdbarheden af den enkelte ejendom. Det kan sørge for, at ejendommen holder vÌsentligt lÌngere tid, bliver mere energivenlig og modstandsdygtig over for eventuelle problemer.

Bodil fortĂŚller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat og om sine egne kompositioner og sange.

Vi kan i samarbejde snakke sammen om, hvad dit behov er, hvilke materialer der skal bruges, og hvordan du fĂĽr det bedste ud af din ejendom.

- ved

Bodil Heister er pianist og komponist til bl.a. julekalenderen Jul pĂĽ Slottet, opera, teater & film og musik til digte af bl.a. Bellman, Piet Hein, Sophus Claussen og H. C. Andersen.

Vi lÌgger stor vÌgt pü at beholde den gamle stil, men samtidigt sørge for det bliver funktionelt og modstandsdygtigt.

Bestil et arrangement i sognegĂĽrden/menighedshuset/biblioteket eller rekvirer brochure: mail: bodil@bodilheister.dk tlf: 35 38 47 58 LĂŚs mere pĂĽ: www.bodilheister.dk

Fotos: Jens Astrup og Ejvind Flensted-Jensen

T84JFM0T260120J11A022.indd 30

Esbensen Nielsen A/S . Bjerrebyvej 94, 5700 Svendborg . Telefon: 62 54 13 90 . Mobil: 40 25 20 91

08-01-2020 08:40:50

KIRKENS VEJE

31

...fortsat fra side 29

I samme ombæring renoveres blandt andet træværket under loftet på kirken. Renoveringen skal være med til at stabilisere murværket.

Foto: Henrik Anderson

BullerupBegravelsesforretning.dk 66 10 85 90 Korsløkke-Munkebjerg Begravelse 66 10 85 00 Munkebo Begravelse 65 97 51 11 Kerteminde Begravelse 64 67 00 11

Vinther´s Eftf.

I våbenhuset lægges også nyt gulv. De kvadratiske sten skiftes ud med almindelige teglsten i en konventionel udformning. Valget er faldet på skiftende nuancer af gul, så der kommer farvespil i gulvet. Foto: Henrik Anderson

Bedemanden nær dig

Marcus Hjerrild

Bedemand - tidl. socialpædagog

Lene Yde

Exam. Bedemand - tidl. sygeplejerske

John Yde

Exam. Bedemand - tidl. politimand

Refugieophold på

LØGUMKLOSTER REFUGIUM

Hos os er der plads til både fordybelse, eftertænksomhed og fællesskaber med mulighed for dialog.

Refugiet er åbent for alle.

Døbefonten, prædikestolen og altertavlen er pakket ind, så de ikke bliver beskadiget under arbejdet. Foto: Henrik Anderson

EN VÆRDIG OG SMUK AFSKED MED DINE KÆRE

Pris for 4 døgn inkl. fuld forplejning og skønt værelse med eget bad og toilet fra 2.995 kr.

Et par citater fra gæstebogen: “Hjertelig tak for gode dage med åndelige berigelse og hjertevarme fra alle” ”Her er skønt! Venligt imødekommende personale, formidabelt køkken. Ro og gode samtaler ved bordet. Det er ikke sidste gang vi ses” ”Vi kommer igen for at opleve den gode forplejning, de behagelige værelser og den specielle stemning, som hersker her på Refugiet”

Erik Skree

Mette Andersen

HOLM BEGRAVELSER.DK

Tlf. 158 5210 Odense Odense NV NV Tlf. 65 32 18 81·· 5210 Tlf. 66 66 17 17 28 2881 81· Rugårdsvej · Risvangen 10

T84JFM0T260120J11A022.indd 31

Se og læs mere på loegumkloster-refugium.dk Refugievej 1 • 6240 Løgumkloster • 7474 3301

08-01-2020 08:41:14

Begravelsesforretning Odense Tlf. 63 131 132

Hos os behøves man ikke være medlem af en interesse organisation Her får ALLE samme lave pris Hos os følger pris og kvalitet hinanden, når vi tilbyder høj kvalitet til lave og gennemskuelige priser. Vi sørger for, at det bliver en personlig afsked med respekt og forståelse – og til priser uden overraskelser.

I en svær tid, hvor der skal træffes beslutninger, kan det i sorgen være svært at overskue alle ting. Vi gennemgår sammen forløbet under en personlig samtale og finder den løsning, som passer til dine/jeres ønsker.

Ring til bedemand Claus Markvardsen på telefon 63 131 132 for en personlig samtale, enten hos os eller i hjemmet, hvor vi kommer og hjælper med at arrangere den ønskede begravelses-handling.

Nu kan vi som de første på Fyn levere bæredygtige og økologiske kister Kisterne er opbygget i massivt fyrretræ, fra de nordiske skove, som er certificeret bæredygtigt skovbrug. Overfladebehandlingen er svanemærkede produkter. Til indvendig polstring er brugt økologisk naturbomuld, madras, pude og dyne er økologisk fåreuld.

Så helt igennem et økologisk bæredygtigt produkt.

Claus Markvardsen, bedemand Begravelsesforretning Odense Begravelsesforretning Odense dækker hele Fyn. Vi yder 24-timers døgnservice og kan være fremme på en given adresse inden for 3 timer.

Ring for en uforpligtende samtale på telefon 63 131 132.

Begravelsesforretning Odense Næsby & Bolbro Døgnservice Middelfartvej 88 - 5200 Odense V Bogensevej 56 - 5270 Odense N Døgnservice tlf: 63 131 132 Email: service@bgfo.dk Bedemand Claus Markvardsen Tlf: 63 131 132

T84JFM0T260120J11A022.indd 32

”Tillid og tryghed er det vigtigste…”

For bedemændene Claus Markvardsen og Jette Haahr er der ingen tvivl om, hvad der er en af deres vigtigste opgaver. Det er gennem ro og overblik at give de pårørende den tryghed og ro ved at afskeden er i gode hænder.

- Det er alfa og omega, at vi som bedemænd bevarer roen hele vejen igennem. Vi skal som bedemænd bevare overblikket på de pårørendes vegne.

Alt er faldet til jorden i forbindelse med et dødsfald. Derfor er det vigtigt for os, at vi med den gode samtale skaber dette overblik, hvor de pårørende kan være sikre på, at vi har styr på det forløb, der følger, fortæller Claus Markvardsen.

Den gode samtale - I den gode samtale er det samtidig vigtigt, at vi formår at læse de efterladte, fornemmer den enkelte familie og sørger for, at vi også får berørt alle de praktiske ting, der skal på plads i forbindelse med afskeden. Vi taler om selve bisættelsen, men også om skifteretten, begravelseshjælp og andre muligheder for at søge hjælp, siger bedemand Claus Markvardsen: - Vi gør samtidig meget ud af at holde de pårørende orienteret undervejs, så de ved besked om kirke, tidspunkter, præst osv. I den forbindelse er det vigtigt, at vi har en god dialog med de samarbejdspartnere, der også er omkring en afsked. Det gælder både OUH, kapellet, præster og kirkernes personale med kirketjener, kordegn, organist og graver. Vi er repræsentant for de pårørende og betragter os som en gæst i den enkelte kirke, hvor vi selvfølgelig følger reglerne.

PRISER Priseksempel: Ved dødsfald i hjemmet og bisættelse i hjemsogn (Fyn).

Kiste...............................................................................................4.900 kr.

Urne .................................................................................................. 749 kr.

Ilægning ........................................................................................... 850 kr.

Kørsel til kapel................................................................................. 995 kr. *) Kørsel til ceremoni.......................................................................... 995 kr. *) Kørsel efter ceremoni ..................................................................... 995 kr. *) Honorar......................................................................................... 2.900 kr.

I alt, hverdag .............................................................................. 12.384 kr.

Weekend-tillæg: 500 kr. pr. kørsel *) Fri kilometer på Fyn Hertil skal lægges blomster, kremeringsafgift, gravsted og gravsten samt evt. mindesammenkomst

Årslev Begravelsesforretning Overvejen 69, 5792 Årslev Døgnservice Tlf. 65 90 20 20 Email . jette@bgfo.dk Bedemand Jette Haahr tlf. 24 49 18 78

07-01-2020 14:22:43