Stiftsbog for Fyens Stift 2016 by Fyens Stift

Dåb TRO & TRADITION FOLKEKIRKEN PÅ FYN 2016

KIRKEHJÆLPERE

Minikonfirmander hjælper til ved dåben

EN KAMPSOLDATS DÅB Som udsendt soldat er man tæt på døden

GAVEN FRA GUD Refleksioner over dåbsritualet

PROVSTERNES BERETNING Nyt fra de 11 provstier

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Indhold

5 SÆT ORD PÅ DÅBEN!

Indledning ved biskop Tine Lindhardt 6 IVRIGE KIRKEHJÆLPERE

I Ringe Kirke lærer minikonfirmanderne, at kirken også er deres

10 JEG ER KLAR TIL AT BLIVE DØBT

Hver søndag kommer en ung iransk asylansøger i kirke på Ærø

12 DÅB I DAGLIGDAGEN

Lad os tale om, hvad dåben betyder for dig og mig personligt

14 HJEM TIL LANGELAND

Mia og Esben Rasmussens børn skal døbes et sted, der betyder noget for dem

16 EN KAMPSOLDATS DÅB

Som udsendt soldat er man tæt på sin egen død

18 VI VIL VÆRE EN DEL AF DANMARK

Barnedåb hører med til integrationen for en polsk familie

20 HVERT BARN FÅR EN UNIK GAVE

I to vestfynske sogne findes en helt særlig dåbstradition

22 EN DAG HUN ALTID VIL MINDES

Cirka 150 fynboer bliver hvert år døbt, før de skal konfirmeres

24 SALMER ER BRUGSKUNST

Rikke Birkeholm har digtet en ny dåbssalme i nutidens sprog

26 DÅBEN ER MERE END VAND I HÅRET

Program for dåbsmessen den 11. og 12. november 2016

28 GAVEN FRA GUD

Refleksioner over dåbsritualet

32 DET SOM SKER I DÅBEN GØR OS TRYGGE

Gennemgang af dåbssalmen ”Fyldt af glæde over livets under”

34 ÅRSBERETNING

Beretning fra alle provstier i Fyens Stift

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Biskop Tine Lindhardt

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Sæt ord på dåben! ”Takken måtte højere op.” Sådan sagde en nybagt mor engang til mig, da hun forklarede, hvorfor hun var gået i kirke dagen efter, at hun var kommet hjem med sin nyfødte. Selvfølgelig havde hun og hendes mand sagt tak til hinanden for den lille ny verdensborger, men det var ikke nok. Hun måtte også i kirke for at sige tak til Gud for barnet; takken måtte højere op. Hun var lidt forlegen ved at sige det, for det med tro og dåb taler vi ikke så tit om. ”Det siger sig selv,” som vi siger, – underforstået at så behøver vi jo ikke selv sige noget. Jo, det gør vi, men det vender jeg tilbage til. Først det med at sige tak. Vores børn ligger ikke alene i vores hænder, men også i Guds. Derfor bærer vi dem op i kirken for at få dem døbt. Dåben er Guds handling og løfte om, at han vil være med os alle dage, og at der ikke er noget, der kan skille os fra ham, – intet overhovedet. Ikke vores fejl og skyld, ikke os selv eller andre, ikke engang døden. Det kan vi stole på og tro på, og det er det, vi siger ja og tak til på vores børns vegne, når de bliver døbt. De får noget at leve på, og et sted de altid kan vende tilbage til. Men er der overhovedet nogen børn, der bliver døbt? Ja. Mange. I nogle kirker og sogne i Fyens Stift er dåbsprocenten sågar over 100! Der er nemlig en del fynboer, der vender hjem til Fyn, når de skal have deres barn døbt. Der er også en del unge og voksne, som ikke er blevet døbt som spæde, der ønsker at blive døbt. – Og der er mennesker som kommer hertil med en anden tro, som ønsker at blive døbt og at blive kristne. Det kan man alt sammen læse mere om i Stiftsbogen. Ikke desto mindre må vi også på Fyn se i øjnene, at det ikke længere er helt så selvfølgeligt at få sit barn døbt, som det har været. Og så er vi tilbage ved det med at tale om dåb. Enhver, der har fået et barn døbt, har mærket, at dåben er vigtig. Vores børn og børnebørn har brug for, at vi også sætter ord på, hvorfor det er vigtigt. Tro og tradition siger ikke sig selv. Det skal siges og gøres og gives videre fra den ene til den anden. Derfor sætter vi med Stiftsbogen fokus og ord på dåben. Barnedåb og voksendåb. For det er vigtigt at vide, at der er et sted, hvor vi hører til og altid kan gå hen, og en Gud vi kan bede til, og som har fat i den lange ende af vores liv. I dåben får vi en grund under og en himmel over vores tilværelse, – et fundament som vi altid kan holde os til og stole på. Det skal vi sige videre! Tine Lindhardt

Biskop

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Ivrige kirkehjælpere I Ringe Kirke lærer minikonfirmanderne, at kirken også er deres

Fem par hænder rækker salmebøger frem mod de kirkegængere, der kommer til søndagsgudstjeneste i Ringe Kirke. Kirkehjælperne er kun 9-10 år, men de går op i deres arbejde med liv og sjæl, og ingen slipper igennem kirkedøren uden at få mindst én salmebog i hånden. De fleste kirkegængere smiler over hele ansigtet på vejen hen til deres kirkebænk. De børn, der deler salmebøger ud, er minikonfirmander. De har fået et skilt på brystet, hvor der står ”kirkehjælper”, og det er de tydeligvis stolte af. Børnene er med til at sørge for, at gudstjenesten forløber godt, og sognepræst Karen Blauenfeldt Dam sætter stor pris på deres medvirken. ”Jeg synes, at vi i folkekirken bruger mange kræfter på at lave arrangementer for forskellige aldersgrupper. Det er godt, at arrangementerne er der, men jeg havde lyst til at samle flere generationer omkring den ganske almindelige søndagsgudstjeneste, som for mig er det vigtigste, der sker i kirken. Derfor fandt jeg på at inddrage kirkehjælperne,” siger præsten. DÅBSO PLÆRING

Karen Blauenfeldt Dam kalder børnenes deltagelse i gudstjenesten for dåbsoplæring. ”De børn, der er døbt, skal have lov til at vokse ind i kirken og blive klar over, at kirken også er deres. Når de inddrages og hjælper til, oplever de kirken som deres eget sted,” forklarer hun. Vi er nået til anden salme i søndagsgudstjenesten, og på et vink fra kirketjener Hanne Hansen rejser minikonfirmanderne sig og følger med hende op gennem kirkeskibet til døbefonten. Her hælder de vand i dåbsfadet fra hver sit bæger - den store kande tager Hanne Hansen sig af. To børn skal døbes i dag, og minikonfirmanderne bliver stående ved døbefonten og følger med i det hele. Nogle af dem har også et bud på, hvorfor vi døber de små børn. ”For at de kan få et navn,” siger Anne Marie Hansen. ”Hvis man er døbt, så er man med i Guds rige,” siger Viktor Vest Fuglsang. ”Ja, man bliver beskyttet af Gud,” fortsætter Kasper Emil Holmegaard. 6

D ET ER N EM T

Minikonfirmanderne har selv valgt, at de ville i kirke i dag. De fleste har været med før, og de synes, at det er hyggeligt at synge, og det er sjovt, at de må have lov til at gå med til alters og få ”noget at drikke og en kiks.” Men én ting er de enige om. Prædikenen er kedelig. ”Åh, det tager evigheder, når hun taler,” som Kasper Emil Holmegaard siger. Ikke desto mindre kommer de igennem prædikenen, og de vænner sig til, at den er en del af gudstjenesten. Der bliver ikke lavet om på gudstjenesten, fordi de er med. De kommer, når de har lyst, og de skal ikke melde sig til på forhånd. ”Vi ved aldrig, om der kommer én eller mange. Det er enkelt og nemt, for gudstjenesten er, som den er, og de der kommer, bliver inddraget,” siger Karen Blauenfeldt Dam. Siden 2014 har det været et krav til menighedsrådene, at alle børn, der er medlemmer af folkekirken skal have tilbudt minikonfirmandundervisning – eller børnekonfirmandundervisning, som det også kaldes.

BØ N N EL AU G

Minikonfirmanderne er ikke de eneste der hjælper til ved gudstjenesterne i Ringe. For nylig har kirken nemlig fået et ”bønnelaug,” med voksne frivillige, som læser indgangsbøn og udgangsbøn. ”Jeg er optaget af, hvordan vi får lidt mere frivillighed og medejerskab ind i kirken, uden at skulle lave specialgudstjenester hele tiden. Der var overraskende mange, især mænd, der havde lyst til at være med i bønnelauget. Det er nemt at administrere, og de gør det virkelig godt,” fortæller Karen Blauenfeldt Dam. Denne søndag i Ringe er kirken fuld. Der er dåbsgæster i festtøj, børn, voksne og gamle. Ungdommen repræsenteres blandt andet af Ringe Kirkes dygtige pigekor, der synger for på salmerne. Mange af korets piger har taget deres familie med i kirke, ligesom næsten alle minikonfirmanderne har en af deres forældre med. I dag var alle generationer samlet til søndagsgudstjenesten.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Kirkegængerne i Ringe slipper ikke igennem

Kirkegængerne i Ringe uden slipperafikke igenneménkirkedøren af få mindst én salmebog i hånden. kirkedøren få mindst salmebog uden i hånden. D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

8 7

De fleste kirkegængere smiler over hele ansigtet på vej hen til deres kirkebænk.

Under anden salme, ”Herren strækker ud sin arm” har de unge kirkehjælpere en vigtig opgave med at hælde vand i døbefonten. Fra venstre: Anne Marie Hansen, kirketjener Hanne Hansen, Emma Viktoria Nielsen, Kasper Emil Holmegaard, Viktor Vest Fuglsang og Harald Bollerup Thomsen. 8

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Sognepræst Karen Blauenfeldt samler flere generationer om den ganske almindelige søndagsgudstjeneste i Ringe Kirke.

”Kirkehjælper” står der på de skilte, som minikonfirmanderne har på brystet. Skiltene bæres med stolthed.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Jeg er klar til at blive døbt Hver søndag kommer en ung iransk asylansøger i kirke på Ærø. Han vil gerne døbes

Hvis det stod til Saeed, blev han døbt så hurtigt som muligt i Søby Kirke på Ærø. Han er en af mere end 200 iranske asylansøgere, der i år går til dåbsforberedelse i Danmark. Men han må vente på dåben, for han er kun knap 17 år, og så længe han ikke er myndig, skal hans forældre sige ja, før han kan blive døbt. Det kan forældrene ikke, for de er sandsynligvis fængslede i Iran, og Saeed har ikke haft kontakt til dem, siden hans far sagde farvel til ham med ordene: ”Jeg sender dig afsted til en fri verden, og der vil du forstå alting.” Nu bor Saeed på et af de to asylcentre for uledsagede flygtningebørn på Ærø.

Fyens Stiftsråd har bevilget 50.000 kroner til video-dåbsoplæringsmateriale på farsi, som tales i Iran. Materialet udarbejdes af den iransk fødte præst Massoud Fouroozandeh fra valgmenigheden Church of Love.

EN O PR INGNING

Saeeds liv tog en dramatisk drejning for et lille års tid siden. Han var ude for at købe en kuffert sammen med sin far i Teheran, da faren fik en opringning fra naboerne med en besked om, at det ikke var sikkert at komme hjem, for politiet havde taget Saeeds mor og storebror. Saeed og hans far kørte til en by uden for Teheran, hvor Saeed blev installeret hos nogle af sin fars venner. Her boede han nogle måneder, indtil han med et familiemedlems hjælp blev sendt først til Tyrkiet og derefter til Danmark. Han blev sat af i nærheden af Sandholmlejren og fik besked på at gå 10-15 minutter i en bestemt retning, for så ville han være et sikkert sted. ”Jeg vidste ikke, hvor jeg var, og dengang vidste jeg ikke, hvad ordet asyl betød,” fortæller han en sommerdag i Danmark, hvor han har en samtale med sin præst, Agnes Haugaard, sognepræst i Søby og Bregninge. De taler engelsk sammen, men Saeed forstår efterhånden også en del dansk. 10

I N G EN KO N TA K T M ED FA M I L I EN

Saeed fortæller, at hans forældre og bror er kristne, og der blev holdt gudstjenester i hans hjem i Teheran. I modsætning til mange andre iranske kristne holdt de ikke deres tro hemmelig, og derfor blev hans mor og bror fængslet. Saeed tror, at hans far nu også er i fængsel, for ellers ville han have fundet på en måde at kontakte sin søn. ”I Iran skal man være muslim, og hvis man skifter religion, risikerer man at blive slået ihjel,” fortæller han. Den sidste kontakt Saeed havde med sin familie var for tre-fire måneder siden, da han talte i telefon med en slægtning. Slægtningen bad Saeed om ikke at kontakte ham igen, for han vil ikke have, at det skal gå hans familie ligesom Saeeds. F I K H J Æ L P I BRU G S EN

Da Saeed kom til Ærø var han ulykkelig og vred, og han ville helst ikke tale med nogen. Han havde ikke interesseret sig særligt for kristendommen i Iran, men nu ville han finde ud af, hvad det var for en religion. I Dagli’ Brugsen i Søby fik han hjælp til at finde kirken, og han fandt også vej ind til en gudstjeneste, selvom han brugte lang tid på helt bogstaveligt at finde den kirkedør, der var åben. Saeed lærer engelsk og dansk på Rise Skole, og der fortalte han sin lærer, at han gerne ville i kirke igen. Læreren forstod ham, og gav ham et kirkeblad, hvor han kunne se, at man kan komme til gudstjeneste i en kirke på Ærø hver eneste søndag. ”Derefter gik jeg i kirke hver søndag, og jeg øver mig i engelsk og dansk hver dag,” fortæller han. V EN M ED K I RK ES A N G EREN

Saeed er den anden asylansøger, som går til dåbsoplæring hos sognepræst Agnes Haugaard. Den første var en ung kurder, som efterfølgende blev døbt i valgmenigheden Church of Love i Odense. For Agnes Haugaard er det en ny og udfordrende opgave, og hun har haft brug for at tale meget med sine kolleger om, hvordan man som dansk præst tackler opgaven.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

”Heldigvis er Ærø en ø med en lang søfartstradition. Her har vi været vant til, at søfolk tog en kone med hjem fra et andet land, og menigheden har da også taget godt imod Saeed,” siger hun. Særligt én fra menigheden, nemlig kirkesanger Birthe Henriksen er blevet Saeeds ven. Han kommer ofte i hendes hjem, og da han for nyligt skulle til interview om sin asylansøgning på Sjælland, tog hun med for at støtte ham. ”Birthe og Agnes hjælper mig med alting, når jeg har problemer,” fortæller Saeed. JESUS ER K ÆR L IG H E D

Én ting kan Agnes Haugaard dog ikke hjælpe Saeed med her og nu, nemlig den dåb som han så brændende ønsker sig. Han skal være 18 år, før han kan blive døbt i folkekirken. I ventetiden taler de to sammen efter gudstjenesten om søndagen. De går tur og taler om kristendommen, og Agnes Haugaard har lavet en oversigt med 20 vigtige bibelsteder, som Saeed kan læse i sin bibel på farsi. Saeed er helt sikker på, at han kommer i fængsel, hvis han bliver sendt tilbage til Iran, efter han er døbt. Men han er alligevel også sikker på, at han gerne vil døbes, og

at han vil være kristen ligesom sin far, der fortalte ham, at Jesus er kærlighed. ”Jeg har ikke mere at bekymre mig om. Jeg har allerede mistet min familie,” siger han. Saeed er ikke den unge mands virkelige navn, men hans navn er redaktionen bekendt.

I pjecen ”Vejledning omkring kirkers kontakt med og evt. dåb af muslimske asylansøgere,” som findes under menuen ”Biskoppens Vejledninger” på www.fyensstift.dk, er der råd og vejledning til præster og menigheder om, hvordan man møder muslimske asylansøgere, der ønsker at konvertere til kristendommen.

Ifølge Folkekirkens Asylsamarbejde gik mere end 200 iranske asylansøgere til dåbsforberedelse i foråret 2016. Læs mere om asylsamarbejdet på www.asylsamarbejde.dk.

Vi har fotograferet Saeed med bortvendt ansigt for at beskytte ham. Her går den unge iraner tur med sognepræst Agnes Haugaard fra Ærø.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Dåb i dagligdagen Lad os tale om, hvad dåben betyder for dig og mig personligt

AF SOGNEPRÆST MADS DAVIDSEN MEDLEM AF FYENS STIFTSRÅD OG SOGNEPRÆST I MUNKEBO

Spurgte man danskerne om deres holdning til dåb for en generation siden, ville langt de fleste formentlig svare, at barnedåb var en selvfølge, at det var en tradition i familien – et valg som de færreste stillede spørgsmålstegn ved eller diskuterede. Sådan er det ikke længere. Dåben er kommet på valg. Ligesom medlemskabet af folkekirken er det. Det skal give mening at tro på Gud. Troen er blevet en del af det værdisæt, der udgør vores personlige identitet. Derfor stilles der i dag langt større krav til at kunne formulere sig om dåb og dåbens betydning. Spørgsmålet er, om vores ordforråd er fulgt med – hvordan er det lige jeg formulerer, hvad dåben betyder for mig – sådan helt personligt? HVA D BETYD ER D Å B E N F O R D IG ?

Fyens Stiftsråd sætter i 2016 fokus dåben. Et af vores initiativer kalder vi for ”Dåb i dagligdagen,” et projekt som sætter fokus på, hvordan du og jeg formulerer os om dåb, når vi bliver spurgt af et barn eller et vennepar henover spisebordet en lørdag aften. Hvad betyder dåben for dig? Sådan begyndte jeg en spørgeskemaundersøgelse, som jeg sendte rundt til 50 præster, provster, menighedsrødder og almindelige folkekirkemedlemmer. I grunden skulle man tro, at spørgsmålet er fuldkommet ligetil, og at det var helt naturligt at stille den slags grundlæggende spørgsmål til ethvert folkekirkemedlem. Men de fleste af dem, jeg spurgte, fandt spørgsmålet svært: ”Dåb, jamen jeg kan da ikke huske min dåb,” ”er det ikke et lidt fromt spørgsmål,” eller ”det står vel i ritualet?” lød svarene. Langt de fleste af de 50 besvarelser lå i tråd med ritualets ord om, at vi i dåben bliver Guds børn, eller mere 12

formelle termer i stil med, at dåb betyder medlemskab af folkekirken, og at vi dermed kommer til at tilhøre en menighed og et fællesskab. ET N ET A F K Æ RL I G H ED S TRÅ D E

Anderledes nuancerede blev svarene, når jeg spurgte mere specifikt til, hvad dåb betyder i forhold til folks tanker om liv og død, eller om dåben har betydning i forhold til aktuelle problemstillinger i folks liv – herunder sygdom eller bekymringer. Her viste det sig, at dåb og tro har stor betydning både på tværs af liv og død og som støtte og hjælp gennem sygdom og død. Der blev brugt ord, som udtrykte håb om tilgivelse, om Gud som støtte og værn for børn og børnebørn eller håb om frelse og gensyn med ægtefæller og pårørende. Dåbens betydning begyndte med andre ord at spinde et net af kærlighedstråde mellem mennesker, mellem levende og døde, mellem bedsteforældre og børnebørn eller i hele det net af relationer, der spænder sig ud imellem mennesker. Dåben har altså stor betydning, men noget kunne tyde på, at det er forbundet med stor blufærdighed, at skulle udtrykke sig om dåben, når man bliver spurgt sådan helt personligt. OV ERH A L ET I N D EN O M

I virkeligheden er det måske naturligt, at vi halvgamle har svært ved at udtrykke os om dåben. Langt de fleste adspurgte er vokset op i en tid, hvor der ikke blev stillet spørgsmålstegn ved dåben. Vi er med andre ord blevet overhalet indenom af konfirmander, brudepar, og

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

dåbsforældre, der i den grad er begyndt at spørge til dåb og kirkelige handlinger. De spørger og kræver svar, som vi ofte hverken har frimodighed eller vokabulaer til at svare på. DEN VIRK ELIG E U D F O R D R ING

Vi sætter i Fyens Stiftsråd fokus på samtalerne om dåben gennem foredrag og temadage og ikke mindst ved at yde støtte til den store dåbsmesse i november 2016. Men den virkelige udfordring består i at få sat dåben på dagsordenen ude i sognene. At spørge folk om deres forhold til dåben, at tale sammen om dåb også i dagligdagen, hvad enten det er til menighedsmøder, eller sogneaftener eller det er i samtalegrupper for gravide allerede inden de føder. I virkeligheden er det helt fantastisk at få lov til at tale om dåben. Det handler jo i bund og grund om, at vi som forældre ønsker at udtrykke den største kærlighedserklæring i hele verden. Som var det en af de mange smukke kærlighedssange om evig kærlighed og trosskab.

BRI N G S A M TA L EN O P

Spørgsmålet om dåb udkrystalliserer sig i et hav af forskellige fortællinger i Jesu forkyndelse. Han taler med udgangspunkt i dåben, uanset om han fortæller om den fortabte søn, om den tabte mønt eller det forsvundne får. Dåben er begyndelsen på livet, men det er også målet for den lange dannelsesrejse som et liv udgør. Det er som at vende hjem til Gud,” et fast holdepunkt gennem hele livet”, som en fra Stiftsrådet udtrykte det i en af vores mange samtaler om dåben. Derfor er der nok at tale om. At bringe samtalen om dåb op i dagligdagen, det er en opgave, som vi alle sammen bærer et ansvar for, uanset om vi er præster, menighedsrødder eller bare ganske almindelige døbte medlemmer af folkekirken. Det er vigtigt, at vores børn forstår, hvad dåb betyder ikke alene i rituel forstand, men også hvad det betyder for dig og mig personligt, så de ikke bare vælger dåben fra, men på et oplyst grundlag kan vælge, om deres børn skal døbes.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Tre måneder gamle Matilde Kaya Rasmussen skal døbes ”hjemme” på Langeland.

Dåbssamtale i præstegården i Magleby på Sydlangeland. Fra venstre: Sognepræst Rebecca Aagaard Poulsen, Alberte Rasmussen, Esben Rasmussen med Matilde Kaya Rasmussen på skødet og Mia Rasmussen. 14

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Hjem til Langeland Mia og Esben Rasmussens børn skal døbes et sted, der betyder noget for dem

Mia og Esben Rasmussen bor sammen med deres to små piger på fjerde sal i en lejlighed på Frederiksberg, men i dag er de kommet hele vejen til Sydlangeland for at tale om barnedåb med sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen. ”Vi vil gerne have vores børn døbt et sted, der betyder noget for os,” siger Mia Rasmussen. Hun er selv vokset op i Bagenkop, og hendes mand, Esben Rasmussen, kommer fra Kædeby. Parret har ikke været i tvivl om, at deres nyfødte datter skal døbes på Langeland ligesom sin storesøster, så der bliver barnedåb i Bagenkop Kirke og fest på Bagenkop Kro bagefter. Men først skal de have en dåbssamtale med præsten, og derfor myldrer hele familien, med toårige Alberte i spidsen ind i præstegården i Magleby, hvor Rebecca Aagaard-Poulsen har kaffen klar. S ØSTER TØ R R E R H Å R E T

Det praktiske omkring dåben er en vigtig del af dåbssamtalen. Hvem skal bære barnet? Hvem skal være faddere? Og hvordan er det nu, man husker, hvornår man skal sige nej og ja? Familien Rasmussen har prøvet det hele før, så de er ikke ligeså nervøse, som mange førstegangsforældre er, men de giver sig alligevel god tid til at snakke det hele igennem. Mia Rasmussen vil gerne have, at salmen ”Uberørt af byens travlhed” bliver sunget til gudstjenesten, og det er præsten helt med på. De aftaler, at storesøster Alberte får lov til at være med til at tørre håret på lillesøster, når hun er blevet døbt, og præsten forsikrer at de mange børn, der kommer med til barnedåben, gerne må bevæge sig rundt i kirken under gudstjenesten, hvis det kniber med at sidde stille. ”Det forstyrrer mindre, end hvis I giver jer til at tysse på dem,” siger hun. T RO R PÅ NO GET ST Ø R R E

Dåbssamtalen har ifølge sognepræst Rebecca AagaardPoulsen to funktioner. For det første skal ritualet gennemgås, og forældrene skal have styr på, hvad der sker hvornår i kirken. For det andet skal de have mulighed for

at få talt med præsten om, hvad dåben betyder, om troen på Gud, og om det fællesskab, deres barn bliver en del af. Mia og Esben Rasmussen kommer, som så mange andre, mest i kirke i forbindelse med højtider, men de har aldrig været i tvivl om, at de skulle giftes i kirken, og at deres børn skulle døbes. ”Jeg vil nok sige, at jeg tror på Gud,” siger Mia Rasmussen og kigger på sin mand. ”Jeg kan også godt sige ja til, at jeg tror på noget større,” siger Esben Rasmussen. F O RÆ L D REBØ N

Rebecca Aagaard-Poulsen spørger, om en af dem har lyst til selv at bede en bøn for deres barn i kirken. En såkaldt forældrebøn. Parret tøver. ”Jeg tror, at jeg ville komme til at tude,” siger Mia Rasmussen, og Esben Rasmussen nikker. ”Kirkerummet er jo et sted, hvor man også har været til begravelse og bryllup. Det er et sted med mange følelser,” supplerer han. Præsten lover at sende dem en mail med en forældrebøn, så de kan tænke over det i ro og mag. Dåbssamtalen er ved at være slut, men før Mia og Esben Rasmussen sætter kursen mod familiebesøg på Langeland findes familiens iPad frem, for Rebecca Aagaard-Poulsen skal lige se billederne fra brylluppet sidste efterår, hvor hun viede parret i Bagenkop Kirke.

Visse steder i landet er dåbsprocenten over 100, fordi mange unge par vælger at holde dåb, der hvor deres forældre bor, og hvor de kommer fra, i stedet for at holde dåben i det sogn, hvor de bor. I LangelandÆrø Provsti blev der i 2015 født 112 børn, og der blev døbt 116. Kilde: Provsti.dk

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

En kampsoldats dåb ”I yderste konsekvens stiller man jo træskoene”

”Som soldat i Afghanistan eller Irak er man tæt på sin egen død, og man kan ikke ryste det af sig med Netflix eller en tur i storcentret.” Sådan siger sognepræst Thomas Aallmann fra Thurø. Han har været feltpræst i Afghanistan i 2008 og i Irak i 2015-2016, og begge gange har han holdt dåb i felten. Sidste år døbte Thomas Aallmann den danske soldat Lars Kristensen ved en gudstjeneste i lejren i Irak. Det skete efter mange fortrolige samtaler mellem præst og soldat. ”Når man er udsendt som soldat i et kampområde, er der en risiko ved jobbet. I yderste konsekvens, stiller man jo træskoene, og jeg gjorde mig nogle tanker om, hvor vi så farer hen,” fortæller soldaten. EN H ÆD ERLIG B E G R AVE L SE

Da Lars Kristensen blev døbt i Irak i 2015, var det ikke efter en pludselig indskydelse. Han var udsendt på sin femte mission, og allerede da han var udsendt første gang, talte han meget med præsten om, at der nok er ”mere mellem himmel og jord end som så,” som han siger. Han tænkte også på familiens situation, hvis han skulle komme hjem i en kiste. ”Hvis man ikke er medlem af folkekirken, så er den begravelse, der bliver givet til familien jo sparsom, og jeg ville gerne sendes afsted herfra på en hæderlig måde,” siger han. I N GEN SUTTEK LU D

Præsten Thomas Aallmann reagerer kraftigt, når man spørger ham, om soldaters ønske om at blive døbt udelukkende handler om deres angst for at dø. ”Nej, kristendommen er ingen sutteklud, og at vælge kristendommen gør ikke verden nemmere! At vælge kristendommen gør verden alvorligere, men det gør den også smukkere,” siger præsten, og tilføjer: ”Jeg mener, at ethvert menneske er skabt med en længsel efter Gud. Hvis man har for meget af verden, så kan verden stå i vejen for Gud, men når man tager verden fra et menneske, så ser man Gud klarere. Man kan sige, at for soldaterne er der ikke noget, der står i vejen for, at deres hjerte kan se sandt.” 16

F Æ L L ES S K A BET

Både præsten og soldaten giver endnu en forklaring på, hvorfor Lars Kristensen kom frem til, at han ville døbes, nemlig præstens personlighed og det stærke bånd, der opstår mellem soldater og præst i felten. ”Der opstår et maskulint broderbånd i en flok af mænd, der er omringet af fjenden,” forklarer præsten. ”Thomas var til kæmpe hjælp for alle soldaterne. Jeg har aldrig før mødt en personlighed som ham. Han kan komme ind i hjertet på folk på en måde, som jeg aldrig har set før. Det var altafgørende for mig, at det var Thomas, der skulle give mig dåbsoplæring,” siger Lars Kristensen. Thomas Aallmann har en mere teologisk forklaring: ”Når et menneske erfarer en omvendelse, kommer den selvfølgelig fra Helligånden og fra ordet der virker, når det forkyndes klart og rent. Men det ord skal jo bringes frem, og det er her, feltpræsten kommer ind i billedet – det ville ikke være nok at sende en stak bibler ned til soldaterne,” siger han. D Ø BEF O N TEN

Da Lars Kristensen havde besluttet, han ville døbes, mødtes han med Thomas Aallmann flere gange til samtaler om tro og dåb, og sideløbende gik præsten i gang med at fremstille en døbefont. En håndvask blev anbragt på en sokkel lavet af stål, og korset på døbefonten blev skåret ud af en skydeskive og malet rød. Dåben blev holdt ved en af de gudstjenester, som var i lejren hver søndag. Dåbsvidnerne var nogle af Lars Kristensens kammerater. ”Jeg kunne mærke, at Lars var stolt og glad for at blive døbt, og bagefter fejrede vi dåben med en alkoholfri øl og røg en cigar,” fortæller præsten. D Å BEN ER K RI S TU S

Thomas Aallmanns dåbsyn er sådan, at der slet ikke er tvivl om vigtigheden af at blive døbt. ”Om det er vigtigt? - Ja for søren da! Det er jo frelsen om at gøre. Dåben er Kristus. Kristus siger, at ingen kommer til Faderen uden ved ham – og vi kommer til Kristus gennem dåben,” siger præsten.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Thomas Aallmann i sit arbejdsværelse i præstegården på Thurø med hunden Bilbo. To gange har han været udsendt som præst for 150 kampsoldater.

På spørgsmålet om han tror, man er fortabt, hvis man ikke bliver døbt, svarer han: ”Det ved jeg ikke. Det beder jeg til, at man ikke er. Jeg ved bare, at Kristus siger, at han er med os, når vi døber. Dåben er mystisk, forunderlig og paradoksal, og det skal den have lov til at være.” HOBITTEN THOMAS

BARNEDÅB FOR SØNNEN

Lars Kristensen er nu også tilbage i Danmark hos sin søn, sin kæreste og hendes barn. Begge børn er døbt som små. Han respekterer sine egne forældres beslutning om, at han selv skulle vælge, om han ville døbes eller ej, men da han selv fik et barn, var han og hans daværende kæreste slet ikke i tvivl om, at de skulle have barnedåb. ”Det har noget at gøre med de oplevelser, jeg har haft. Man ved ikke, hvornår man suser herfra, og hvis man ikke er blevet peget i en retning, så har jeg lidt en følelse af, at man suser ud, hvor der ikke er nogen andre. Det giver mig en tryghed at vide, at vi mødes igen på en eller anden måde,” siger Lars Kristensen. (privatfotos)

Der er langt fra den smukke præstegård på Thurø med udsigt over vandet og til en militærlejr kun fem kilometer fra Islamisk Stats tilholdssted, og den populære feltpræst siger, at han egentlig slet ikke har eventyrblod i årene. Han er ikke sådan en, der synes, det er fedt at klatre på en gletscher eller tage på overlevelsestur i Alaska, men han ved, at han er en god feltpræst, så derfor drager han i felten. ”Egentlig er jeg som en ”hobbit”, der godt kan lide at være hjemme på Thurø. Men der er et kald i at være

feltpræst, som jeg ikke kan lægge fra mig. Jeg mener, at det er en måde, Herren kan bruge mig på. Så enfoldigt er det,” sige han.

Lars Kristensen døbes med to faddere ved sin side. Soldaterne må ikke lægge deres håndvåben fra sig, så derfor har de våben med i det interimistiske kirkerum. D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Familien Huczko har masser af plads på landejendommen i Skamby, hvor de har lejet stuehuset, der stod tomt, indtil de flyttede ind.

Grete Thomsen i midten af billedet hjælper mange af de østeuropæiske familier i området med det danske bureaukrati. Hun formidlede også kontakten til folkekirken for Sylwia og Daniel Andrzej Huczko og deres piger. 18

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Vi vil være en del af Danmark Barnedåb hører med til integrationen for en polsk familie

Victoria er kun halvandet år, så hun kan ikke tale endnu. Men storesøster Nikola på fire år taler allerede to sprog, nemlig dansk og polsk. Dansk bruger hun i børnehaven, og det polske sprog bruger hun, når hun skal tale med sin far og mor. Familien bor i Skamby på Nordfyn, hvor de har lejet stuehuset til en svinefarm. Ligesom mange andre fra Østeuropa er de kommet til området for at arbejde og for at få et bedre liv, og de har besluttet, at de vil blive boende i Danmark. M O R VA R K ATOL IK

Pigernes mor, Sylwia Huczko er egentlig katolik, men da datteren Victoria skulle døbes, besluttede Sylwia Huczko og hendes mand, Daniel Andrzej Huczko, at det skulle ske i folkekirken. ”Vi vil gerne leve her, og vores børn skal være en del af den danske kultur med skole og kirke,” siger Daniel Andrzej Huczko Barnedåben blev holdt i august sidste år, og der var både danske og polske venner med i kirken. Sognepræst Lene Christensen døbte Victoria. ”Halvdelen af de 10 børn, der blev født i Skamby sogn sidste år, var børn af østeuropæere, og jeg synes, det er dejligt, at nogle af dem vil være med i folkekirken. De kan være med til at holde liv i landsbykirkerne,” siger hun. Pastoratets kirkebogsførende præst Ulrik Andersen er begyndt at spørge de østeuropæiske familier, om de ønsker en barnedåb, når de kommer for at registrere deres børns fødsel, og i den forbindelse hjalp han et ukrainsk par med at stave navnet Aleksander, som vi gør det i Danmark. ”Det ukrainske forældrepar ville egentlig også gerne have deres barn døbt her, men de havde en gammel bedstemor, der skulle med, så de valgte at kombinere barnedåben med en ferie i Ukraine,” fortæller han.

A RRA N G EM EN T F O R V Æ RTS FA M I L I ER

En af de danske venner, der var med til Victorias barnedåb, er Grete Thomsen. Hun er mor til Daniel Andrzej Huczkos arbejdsgiver, og hun kommer tit forbi landejendommen i Skamby til en snak. Snart kan de også mødes i kirken, for sognepræsterne Lene Christensen og Ulrik Andersen har aftalt med nogle af de familier, der har ansat østeuropæiske medarbejdere, at der skal holdes et arrangement for østeuropæerne og deres værtsfamilier i forlængelse af en gudstjeneste. ”Der er jo ikke så mange aktiviteter her, hvor vi bor, og når vi inviterer på kaffe og lidt mad, vil det være et kulturelt tilbud til vores nye naboer,” siger Lene Christensen. P O L S K P RÆ S T I O D EN S E

Foreløbigt kommer Sylwia og Daniel Andrzej Huczko i den katolske kirke i Odense, hvor der er en polsktalende præst, men de kæmper begge for at lære dansk. ”Jeg går til dansk, for det er forudsætningen for at få et godt arbejde,” siger Sylwia Huczko. Indtil videre har hun sæsonarbejde på et nordfynsk gartneri, når der er arbejde at få. Hendes mand har ikke tid til at gå til dansk i øjeblikket, men han lærer så meget han kan af sine kolleger på MT Miljøteknik i Søndersø, hvor han er med til at producere brønddæksler. Hans far og bror arbejder også på Nordfyn, mens hele Sylwias familie bor i Polen.

Folkekirken og den katolske kirke har dåbens sakramente tilfælles og betragter hinandens dåb som gyldig, så skulle Victoria Huczko vælge at blive katolik senere i sit liv, skal hun ikke døbes igen.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Hvert barn får en unik gave I to vestfynske sogne findes en helt særlig dåbstradition

”Hvad er barnets navn?” spørger præsten, når et lille barn skal døbes, og svaret på det spørgsmål ændrer sig hele tiden. For 20 år siden var Camilla og Mathias de mest populære navne. I dag er der kommet helt nye navne til, Mattis, Nova og Noah for eksempel. I Tommerup og Broholm Sogne følger en gruppe damer særdeles godt med i navneudviklingen. Hver gang præsten tørrer håret på et dåbsbarn i et af de to sogne, sker det nemlig med et lille broderet håndklæde med barnets fornavn, dåbsdato og et billede af kirken. Dåbshåndklæderne er broderet af en håndfuld dygtige damer, der ikke har glemt kunsten at sy kontursting. DRENG EL L ER PI G E

Det mest specielle navn, som Betty Schärfe har broderet, er navnet ”Sommer”. ”Da Sommer skulle døbes, måtte jeg op i kirken for at se, hvordan hun så ud,” smiler Betty Schärfe. Det kan af og til være vanskeligt at regne ud, om de nye navne er drenge- eller pigenavne, og det er ikke ligegyldigt for de broderende damer, for drengenes navne skal stå med lyseblåt og pigernes med lyserødt. Det holder præstesekretær Helga Skovsgaard styr på, og hun er også den, der fordeler arbejdet blandt damerne og sørger for, at de har stof og garn til arbejdet. Menighedsrådet betaler materialerne, men de mange arbejdstimer er ulønnede. Damerne sidder hjemme hos sig selv og syr, og de er kun sammen ind imellem, når menighedsrådet inviterer på en bid mad eller lagkage. ”Heldigvis er lagkagen og kaffen jo skattefri,” som Else Jensen siger.

Alle børn skal have mindst et fornavn og et efternavn, inden de fylder seks måneder. Navngivning kan ske i forbindelse med dåb eller ved at udfylde en blanket på borger.dk. Læs mere om navngivning og dåb på www. folkekirken.dk

M A N H U S K ER S I N D Å BS DATO

Sognepræst Svend Faarvang bragte ideen med de broderede dåbshåndklæder med sig fra Canada, hvor han var præst i den danske menighed i Vancouver, før han kom til Tommerup. I løbet af de sidste 22 år har flittige damer produceret mere end 1.200 håndklæder, og alle børn, der er døbt i Tommerup og Broholm Kirker, har fået en unik dåbsgave til minde om dagen. ”Dåbshåndklædet er med til at gøre dåbsdagen til en mærkedag, som man husker, fordi datoen står broderet på håndklædet,” fortæller sognepræst Annette Kjær Jørgensen. To af hendes konfirmander har i år fundet deres dåbshåndklæde frem og bedt om også at få deres konfirmationsdato broderet på det. S Å L Æ N G E Ø J N EN E K A N

En enkelt af damerne har været med til at brodere helt fra starten. Det er Dinne Rasmussen på 84 år. Hun skal snart opereres for grå stær, og hun håber, at hendes øjne kan klare nogle år endnu, når operationen er overstået. En af de nye, der er kommet med, er Lisbeth Lindegaard, som kun har broderet håndklæder i fire år. ”Jeg synes jo, at vi gør et godt stykke arbejde, som vi ved, at der sættes pris på, og jeg har det fint med, at jeg kan brodere og se fjernsyn samtidigt,” siger hun. Hendes mand Ivan Lindegaard er også involveret, for han tegner stregerne på håndklædet, før Lisbeth tager fat med nål og tråd. H V EM TA G ER OV ER

I kirkebladet annonceres der efter flere kvinder, der kan huske det gamle håndværk, så traditionen kan fortsætte i mange år endnu. Damerne håber, at unge mennesker begynder at brodere igen, ligesom det er blevet moderne at hækle og strikke. For maskinbroderi vil hverken damerne eller Ivan Lindegaard høre tale om. ”I dag ved den familie, der får et barn døbt, at der har siddet et menneske og håndlavet håndklædet specielt til dem. Det ville aldrig blive det samme, hvis en maskine lavede arbejdet,” siger Ivan Lindegaard.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

De broderende damer får kun fornavnet på dåbsbarnet, så selvom mange kender hinanden i Tommerup og Broholm, ved de ikke, hvilken af byens familier de syr til.

Lisbeth Lindegaard er cirka en uge om at brodere et dåbshåndklæde hjemme i stuen, og hun går til og fra arbejdet mange gange undervejs.

Over kaffen går snakken blandt andet om, dengang et forældrepar ombe-stemte sig i sidste øjeblik og ændrende en drengs fornavn, så håndklædet måtte broderes om. Ivan Lindegaard tegner tegningerne af Broholm og Tommerup kirker, som damerne broderer efter. Her tegner han stregerne op på et dåbshåndklæde.

De mest populære navne i de sidste 30 år

Drenge Piger

2015 William Sofia

2005

Lucas

Mathilde

1995

Mathias

Camilla

1985

Martin

Louise

Kilde: Danmarks Statistik

Sognepræst Svend Faarvang havde ideen om at brodere dåbshåndklæder med fra Canada, hvor han var præst i Den danske Kirke. D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

En dag hun altid vil mindes Maja Strunge er en af de ca. 150 fynboer, der hvert år bliver døbt som 13-14 årige, før de skal konfirmeres

Kirkegængerne strømmer ud af Middelfart Kirke efter søndagsgudstjenesten, men en enkelt familie bliver siddende tilbage. Det er 13 årige Maja Lomholt Strunge, hendes søskende, forældre, bedsteforældre og to veninder. De er ikke helt færdige med dagens kirkegang, for Maja skal døbes. Maja har kondisko, cowboybukser og en fin nystrøget, blå skjorte på. Den hvide kjole skal gemmes til konfirmationen om 14 dage. ”Altså, jeg ved godt, at dåben er meget vigtig, men jeg glæder mig også rigtig meget til konfirmationen,” som hun siger.

forældre skal holde barnedåb. Men i et moderne samfund, hvor man vælger til og fra på en lang række områder, er det naturligt at tænke dåben som et valg, som det enkelte menneske skal tage. At du selv vælger din religion, og den er der ingen andre, der skal vælge for dig,” siger han. Præsten oplever, at de unge reflekterer meget over konfirmandundervisningen, og han har stor respekt for deres valg. ”Man skal ikke nedgøre en 13-14 årigs beslutning. De unge tager en beslutning, som er gennemtænkt, og der, hvor de er nu i deres liv, giver det mening for dem at blive døbt,” siger han.

FESTEN H AVD E H U N F Å E T A L L IG E V E L

O P BA K N I N G F RA M O R O G FA R

Sognepræst Jens Backer Mogensen har i sine 20 år som præst i Middelfart hvert år døbt et par konfirmander. De unge mennesker er som regel for generte til at blive døbt ved en almindelig søndagsgudstjeneste, så derfor holder han en lille ekstra dåbsgudstjeneste for Maja og hendes nærmeste familie. Klaveret spiller et præludium af Bach, og præsten holder en tale for Maja. Han fortæller hende, at hun i dag bliver Guds barn, og får lov til at kalde Gud for far. Så træder Maja frem til døbefonten og siger ”Ja” til, at hun forsager Djævelen, og at hun tror på Gud, Jesus og Helligånden. Majas forældre navngav hende uden dåb, da hun var et halvt år gammel, fordi de syntes, at hun selv skulle have lov til at vælge, om hun ville døbes eller ej. Hvis hun havde fravalgt dåb og konfirmation, ville hun have fået en fest alligevel. Men hun var ikke i tvivl. ”Jeg har altid troet lidt på det der med Gud og Jesus, og når man så får noget at vide om det til konfirmandforberedelsen, kan man rigtig sætte sig ind i det. Det er nok lidt derfor, jeg gerne vil døbes,” siger hun.

Efter dåben beder Maja og hendes familie Fadervor i kor sammen med præsten. Velsignelsen lyder, klaveret spiller postludium, og den lille dåbsgudstjeneste er slut. ”Det var meget anderledes, end jeg havde forventet. Det var mere højtideligt og velforberedt fra præstens side. Det her bliver jo en dag, der kommer til at stå lysende klart for Maja altid. Det er en dag, hun kommer til at mindes,” siger Majas far, Peter Strunge Han er ikke selv medlem af folkekirken, men bakker ligesom Majas mor fuldt op om hendes beslutning. ”Maja har gjort sig nogle tanker undervejs også i forhold til sin tro, og hun er kommet frem til, at det er noget, hun kan tilslutte sig. Jeg synes, at det var en fin og nærværende handling. Det var rart,” siger Majas mor, Dorte Lomholt Strunge. Maja er allerede smuttet ud i foråret med veninderne. I dag står den på frokost med familien, og om to uger venter konfirmationen.

DET GIVER M ENI NG F O R D E U NG E

Sognepræst Jens Backer Mogensen kan godt forstå, at moderne forældre vælger at lade børnene selv bestemme, om de vil døbes. ”Mit dåbssyn er, at dåben er en gave. Det er Gud, der vælger os og ikke omvendt. Derfor synes jeg selvfølgelig, at 22

• • •

Konfirmationen er en bekræftelse af dåben, og derfor er det nødvendigt at blive døbt, før man kan blive konfirmeret. I 2015 blev ca. 1900 unge på 13 og 14 år meldt ind i folkekirken i Danmark. Cirka 70 procent af alle danske unge bliver konfirmeret, og det tal har ligget konstant i mere end 10 år. På Fyn er tallet 76 procent.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

I dag er der dåb, og om 14 dage venter konfirmationen.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Du skal vaskes i selvsamme kilde, som din evige forgænger ville; denne tro, dette håb er en kærlighedsdåb til et fællesskab lige fra lille. 3. vers i salmen ”Din Kærlighedsdåb”

Ideerne kommer, når Rikke Birkeholm kobler helt af.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Salmer er brugskunst Rikke Birkeholm lå på sofaen, da hun digtede en ny dåbssalme i nutidens sprog

”Salmer er en slags brugskunst. De skal ikke bare være til pynt.” Ordene kommer fra salmedigter, kirkesanger og præstesekretær Rikke Birkeholm. Hun har skrevet teksten til en ny dåbssalme, som skal bruges første gang ved dåbsmessen i Odense den 11. og 12. november 2016. Den har fået navnet ”Din Kærlighedsdåb.” ”Salmen skal først og fremmest sige velkommen til det barn, der skal døbes,” siger Rikke Birkeholm. Hun har taget udgangspunkt i det rensende vand og i det kors, som barnet får tegnet for sit ansigt og for sit bryst. ”Dåbsbarnet får et mærke og dermed et tilhørsforhold. Den døbte kommer med i et fællesskab, som er noget særligt,” siger hun. KINGO SK R EV P Å P O P ME L O D IE R

Mange dåbsgæster er unge familier, der måske ikke kommer i kirke ret ofte, og det var med i Rikke Birkeholms overvejelser, da hun skrev salmen i et helt nutidigt sprog. ”Vi skal møde mennesker, der hvor de er. Sproget ændres, og synet på tilværelsen skifter – og jeg synes, at det er fint, at det afspejles i de nye salmer,” siger hun. Melodien til salmen er skrevet af organist Povl Balslev, og det er hans ambition, at kirkegængerne kan synge med allerede efter første vers. ”Kingo skrev ofte sine salmer på datidens popmelodier og drukviser. Jeg prøver også at lave melodier i et moderne tonesprog, men samtidig skal der trækkes en musikalsk linje tilbage til de gamle salmer,” siger han.

hovedet. Jeg skal koble helt af, og så kommer ideerne,” siger hun. Ud over at være salmedigter og kirkesanger er Rikke Birkeholm også sekretær for sognepræsten i Ørbæk og Refsvindinge, så hun har let adgang til teologisk sparring. Selv er hun universitetsuddannet i litteraturvidenskab og har ingen teologisk baggrund. ”Men jeg vender altid mine salmer med nogle dygtige præster, inden jeg sender dem ud af huset,” siger hun. ET G O D T M A K K ERPA R

Makkerparret Rikke og Povl har arbejdet sammen i 14 år, og de har blandt andet fået udgivet bogen og CD’en ”Englefjer i Hatten” med 12 børnesalmer til kirkeårets højtider. Desuden laver de bestillingsopgaver som dåbssalmen, der er bestilt af arbejdsgruppen bag dåbsmessen i Odense. ”Vi har et godt og specielt samarbejde. Rikke er god til at mærke sig ind i en melodi og give den liv med sine ord,” siger Povl Balslev. ”Det er dejligt at lave noget, der er brug for,” supplerer Rikke Birkeholm.

EN SO FA L UR

Når Rikke Birkeholm og Povl Balslev skriver salmer sammen, bliver melodien lavet først. Organisten komponerer sin melodi, og derefter går salmedigteren i gang med ”benhård research,” som hun siger. Hun graver sig ned i gamle kilder og skriftsteder og vælger dem, der taler mest til hende. Så lægger hun sig ned og tager en lur på sofaen. ”Når jeg vågner, har jeg ofte noget af teksten inde i D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

PR O G R A M FOR DÅBSM ESSEN 11. O G 1 2 . N OVEMBER 2 0 1 6

...

11. NOVEMBER I DOMKIRKEN

10.00 Åbningsvelkomst med orgelbrus og improvisationer over ny dåbssalme 11.00 Foredrag af tegner Peter Madsen. Særligt for konfirmander 13.00 Børnekor synger den nye dåbssalme ”Din Kærlighedsdåb” 14.30 Englekoncert med domorganist Randi Mortensen og historiefortæller Maria Junghans 16.00 Samtalehjørner med mulighed for samtale om dåbens betydning 17.00-18.00 ”Lommelygtetid” Aftensang og bøn i lommelygtens skær ...

11. NOVEMBER I RÅDHUSHALLEN

12.00 Velkomst og introduktion af værksteder 12.00-18.00 Engleværksted, julekrybbeværksted, papirklip 16.00-16.45 Præsentation af dåbssalmens komponist og forfatter Anders Grankvist og kor synger dåbssalmer ...

12. NOVEMBER I DOMKIRKEN

10.00 Orgelbrus og improvisationer over dåbssalmer. Biskoppen fortæller 12.00 Samtalesofaer 14.00 Dåbsgudstjeneste 14.30 Afslutning og andagt ...

12. NOVEMBER I RÅDHUSHALLEN

10.00-10.40 Velkomst og koncert med Sigurd Barrett 10.45-12.45 Værksteder/samtalemuligheder 13.00-13.30 Koncert med Sigurd Barrett 13.40-14.40 Værksteder/samtalemuligheder

I Rådhushallen er der smagsprøver og udstilling af dåbskage, samt eksempler på hvordan man dækker et smukt bord til dåbsfesten derhjemme. Desuden er der udstilling af krucifikser og udstilling fra Bibelselskabet. I Domkirkens krypt er der udstilling af gamle og nyere dåbskjoler, og der er café i Skt. Knuds Salen. Vi gør opmærksom på, at der kan ske ændringer i programmet 26

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Dåben er mere end vand i håret En dåbsmesse i Odense skal give et sanseligt blik på dåben

Vil du smage lækre, nybagte dåbskager? Vil du se, hvordan unge designere mener, at fremtidens dåbskjole kan se ud? Vil du opleve Sigurd Barrett underholde de mindste? Vil du føle suset, når en splinterny dåbssalme bliver sunget af nogle af folkekirkens dygtige kor? Vil du mærke, hvor godt det kan gøre at have en eksistentiel samtale med en præst i en blød sofa? Vil du høre fortællinger og foredrag om dåb? Vil du finde en ide til en dåbsgave? Vil du læse om danske navne og deres oprindelse? Der bliver mulighed for det hele og meget mere, når Odense Rådhushal og Odense Domkirke slår dørene op for Fyns første dåbsmesse den 11. og 12. november 2016. Bag initiativet står en række odenseanske menighedsrådsmedlemmer, folkekirkeansatte og præster med domprovst Regina Ljung som tovholder. ”Dåbsmessen giver et sanseligt blik på dåben. Der bliver højtidelige øjeblikke og uformelle øjeblikke, fuldstændig ligesom det er tilfældet, når vi holder barnedåb i kirken og efterfølgende fester derhjemme,” siger hun.

”På Facebook og Twitter kan du være inde i varmen den ene dag, og den næste dag kan du blive skammet ud. Sådan er det ikke i kirken. Her bliver du ikke dømt ude, og du er altid velkommen,” siger hun. Å N D EL I G F Ø D E

Regina Ljung møder en del forældre, som siger, at deres børn selv skal tage stilling til, om de vil døbes. Hendes svar er, at forældre foretager mange vigtige valg for deres børn, og at dåben er et af de valg. ”Vi overlader det ikke til børnene selv at vælge, hvor meget cola de vil drikke, eller hvilken mad de vil spise. Hvorfor skulle forældre så ikke også tage et ansvar for, hvad deres børn skal leve af åndeligt set?”, siger hun. Den slags spørgsmål vil gruppen bag dåbsmessen gerne i dialog med kommende forældre og bedsteforældre om. Derfor er det deres håb, at mange vil kigge indenfor på Odense Rådhus og i Domkirken til dåbsmessen. ”Kirken skal helst blive ved med at være en del af det kit, der holder samfundet sammen. Derfor skal vi være kirke på nutidens præmisser, og det er dåbsmessen udtryk for,” slutter Regina Ljung.

UD EN D Å B ING E N K IR K E

Selvom langt de fleste børn på Fyn stadig bliver døbt, er dåbstallet faldende, og det er bekymrende, mener domprovsten. ”Dåbsmessen sætter fokus på, at dåben er meget mere end at få noget vand i håret. Den er indgang til et fællesskab, og den er en vigtig tradition. Kirkens eksistensgrundlag er på spil, hvis vi holder op med at døbe vores børn,” siger hun. Regina Ljung betoner, at vi ved dåben får et stærkt tilsagn om, at vi er elsket af Gud, som vi er, med alle vores fejl og mangler.

Det er gratis at deltage i dåbsmessen, som forgår i Domkirken og på Odense Rådhus den 11. og 12. november 2016. Gruppen bag dåbsmessen har fået 90.000 kroner fra Folkekirkens Udviklingsfond til at gennemføre projektet. Desuden bidrager Hjallese og Sankt Knuds Provstier økonomisk.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Gaven fra Gud Dåbsritualet bid for bid – med sognepræst Jens Rønn Sørensens refleksioner over nogle af de centrale dele af dåben

AF SOGNEPRÆST JENS RØNN SØRENSEN PAARUP SOGN

Er barnet hjemmedøbt?” Når samtalen ved dåben indledes med spørgsmålet om hjemmedåb, understreger det alvoren i, at døbt bliver man kun én gang. Førhen var hjemmedåb almindeligt forekommende, mens den i dag stort set kun findes som nøddåb på sygehuset. Spørgsmålet viser også, at dåben er det, der forener alle kristne trossamfund. Det kunne derfor lyde: er barnet forud døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn? Det ville dokumentere, at der her er en fundamental enighed blandt alle kristne trossamfund under al splittelse og uenighed.

Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst…” Sådan indledes selve dåbsritualet. Det er det hele liv, der favnes. Og som det centrale kristne symbol må det været korset, der tegnes. Uden forbehold. Det er ikke en kontrakt, der bliver indgået mellem to ligeværdige parter. Det er en gave, der bliver rakt frem. Et løfte om fællesskab i alle livets tilskikkelser. At det fra giverens – Guds – side opfattes om altomfattende og uopgiveligt, kan vi se ved at betragte en anden, som Gud sætter sit mærke på - brodermorderen Kain. Efter at have dræbt sin bror Abel bliver Kain forvist. Men med sig ud i det uvisse har Kain det tegn, som bliver sat på ham til vidnesbyrd for ham selv og for en dømmesyg og fordømmende verden, at selv brodermorderen Kain lever i Guds rum og er favnet i hans kærlighed. Det er en selvfølge, at brodermordet ikke dermed bliver godkendt, og Kain må bære sin straf. Men den i alle henseender forkerte og uacceptable gerning gør altså ikke den, der udøver den, forkert og uacceptabel for Gud.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

… Til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre, Jesus Kristus.” Hvorfor mon lige den korsfæstede? Det er da lidt makabert! Hvorfor ikke den magtfulde prædikant? Eller den underfulde helbreder? Eller den, der opvækker døde til liv på ny? Eller den opstandne? Men, nej. Havde det været sådan, var vi blevet døbt til alt det ved ham, hvori han ikke ligner os. Men når vi døbes til at tilhøre den korsfæstede, er det fællesskab og solidaritet under alle livsforhold og begivenheder. Til og med lidelse og død. Til og med korsordets yderste, desperate ensomhed i oplevelsen af det gudsforladte mørke: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? ” Men selv der er han hos sit menneske. Så den, der er døbt til at tilhøre den korsfæstede, kan gå ind i sit liv med den tro, at begrebet gudsforladt har mistet sin mening og sin mulighed. Der findes ikke det sted, hvor Gud ikke er, når vi kommer frem. Og der findes ikke det menneske, han ikke vil kende og kendes ved.

Vil du døbes på denne tro?” Sådan spørges der efter forsagelsen og den treleddede bekendelse til Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd. Og svaret er ”ja”. Sådan skal det være, men det rummer nogle risici sådan at svare ja. Det rummer den risiko, at vi alligevel kommer til at opfatte dåben som en gensidigt forpligtende aftale, som begge kan opsige, hvis betingelserne bliver misligholdt. Men de to parter, Gud og menneske, er ikke ligeværdige. Det rummer den risiko, at den, som bærer – og svarer – kan mene, at han eller hun fuldt og fast skal stå inde for den tro, der bliver bekendt. Og det indgår med stor, negativ vægt, når forældre overvejer dåb eller ikke for deres børn. At de ikke selv mener at kunne stå inde for den tro. Den byrde løftes af os, når vi forstår dåben som Guds løfte og gave til os. Et løfte om fællesskab. Et fællesskab, der udfolder sig i forholdet til de mennesker, han som en gave sender os at dele livet med. Et løfte. En gave. Vil du tage imod den? Ja og tak til.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

… Som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden…” Sådan lyder det i forlængelse af dåben. Igen understreges dåbens engangskarakter. Som fødslen sætter barn og forældre ind i en fundamental relation, sådan gør dåben det også. En fundamental relation, der både rummer forholdet til Gud og forholdet til medmennesket. Parallellen mellem dåb og fødsel kan gøres helt tydelig, når vi ser på, hvordan vandet opfattes. Den almindelige opfattelse er, at dåbsvand er lidt som badevand, og det bliver sagt om dåben, at lillesøster skal have vand håret. Hvis det var sandt, kunne man fristes til at mene, at det er med dåben som med det daglige bad. Noget, der kan eller måske ligefrem skal gentages efter behov. Men Matin Luther var meget skarp og uden forbehold i opgøret med gendøberne. Derfor må vi overveje, om ikke fostervandet er den rigtige metafor.

Sanseligheden Dåben appellerer til alle sanser og udtrykker fællesskab. Et menneske kan ikke døbe sig selv, som en anden Napoleon, der kronede sig selv til kejser. Dåben må forvaltes af en anden, der siger de ord, der skal siges og øser vand på hovedet af den, der er kommet til dåben. Ord og vand tilsammen udgør sakramentet. Øjet ser, hvad der sker. Øret hører, hvad der siges og måske vandet risle i fonten. Og hånden lægges nænsomt på barnets hoved. 30

Fadderne Og vidner skal der til. Fadderne skal bevidne, at dåben var en ret, kristen dåb. Ikke over for Gud men over for den døbte selv. Og over for andre, hvis nogen skulle komme i tvivl.

… han bevare din udgang og din indgang…” Nej, det er ikke en trykfejl. For fra dåben bliver vi sendt ud for at leve det liv, vi får givet at leve. Men døren står altid åben, for at vi igen kan gå ind og høre det, vi alt for let kan miste troen på. At vi er elsket.

Dåbsgaven Menigheden giver sit nye medlem en gave. Den nydøbte får den bøn, vi har af Jesu egen mund. Fader vor. Den er vores hver især, men den holder os fast på det fællesskab, som er livets mål og mening. For når Gud er vor far bliver det ganske klart, at forholdet til Gud opnår vi ikke i konkurrence med hinanden. Det skænkes os i fælles liv. Fælles tro. Fælles håb. Fælles kærlighed.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Det som sker i dåben gør os trygge

AF SOGNEPRÆST TORKIL JENSEN VESTER AABY-AASTRUP

”HVORFOR VIL I GERNE HAVE JERES BARN DØBT?”

Selvom det er et vigtigt spørgsmål, så kan det være meget vanskeligt at stille til nervøse dåbsforældre, der har hovedet fuldt af praktiske gøremål forud for en barnedåb med efterfølgende middag. Spørgsmålet må ikke lyde

anklagende eller granskende, for der er al mulig grund til, at såvel dåbsforældre som dåbsbørn skal føle sig velkomne, og derfor skal de ikke mødes i døren af et spørgeskema. Problemet er bare, at vi så gerne vil høre svaret. En begrundelse for at lade sit barn døbe kunne være

At dåben ikke er afhængig af menneskehænder, men alene af Guds ord bundet til vandet ses på Lucas Cranachs altertavle i bykirken i Wittenberg. På venstre sidefløj døber Philip Melanchton et barn. Melanchton var ikke præsteviet og symboliserer dermed det ”almene” præstedømme. At enhver, der selv er døbt, under visse omstændigheder må foretage en dåb. Foto: J.M. Pietsch, Stadtkirche Wittenberg 32

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

kjole, men det er ikke noget, man taler så meget om. Det tradition. Men der et svar mere på spørgsmålet. Nemlig er i stedet for alt det andet. Undren er en del af vores det svar, som det måske er allersværest at sætte ord på, tilværelse, som der ikke kan siges nok godt om, og som er men som ikke desto mindre betyder mest. Nemlig at så vigtig. Vi kan og skal ikke måle og veje alting, men vi dåben er tro og håb. Midt i et nyt liv med et nyt ansvar. kan bede om, at Gud må åbne vore øjne, så vi ser, og vore Det bliver der sat flotte ord på i dåbssalmen ”Fyldt af ører, så vi hører. glæde over livets under.” Også på de dage, der ikke lander Det er ikke altid, der er ro og lige der, hvor vi havde regnet koncentration til at tænke over med. ordene i salmen, mens den synges Fyldt af glæde over livets under Alt dette rummer dåben. ved dåben, så her er en chance for Løftet fra Gud, som vi får at høre at gøre det i sit eget tempo. Fyldt af glæde over livets under, ved døbefonten. Se! Jeg er med Med et nyfødt barn i vore hænder, Jer alle dage. FYLD T A F GL Æ D E ”Fyldt af glæde over livets under”, kommer vi til dig, som gav os livet. begynder salmen. At blive G U D S N Æ RV Æ R forældre er pr. definition at blive Men selvom dåben er en ganske Fyldt af bæven foran ukendt fremtid glade. I hvert fald for det meste enkel handling, kan det være og nu om stunder. Det kunne svært at forstå dens betydning. Lægger vi vort barn i dine hænder. der siges meget om, men jeg vil Reformatoren Martin Luther, Det, som sker i dåben, gør os trygge. hellere straks gå videre til vers 2, som vi skal fejre næste år, var en der indledes med ordene: ”Fyldt gang på rejse rundt i Tyskland, og Fyldt af undren er vi i din nærhed. af bæven foran ukendt fremtid.” det gik her op for ham, hvor svært Det er nemlig ord, der vækker alt det med kristendom var at forstå Du, som bærer verdensrummets dybder, genklang hos dåbsforældre, og og forklare. Derfor udgav han i Venter på de små og tar imod os. som kan være en fantastisk god 1529 ”Den lille katekismus,” der vej ind til de tanker, der ellers skulle blive stort set enerådende kan være svære at få fat i. Selvom ”konfirmandmateriale” gennem Ved dit værk, ved kærlighedens vilje, glæden er stor, så er det også en flere hundrede år. Her skriver Er vi født på ny til liv i Kristus, ukendt verden, man begiver sig Luther om dåbens betydning: Til et åbent liv i tro og tillid. ind i som forældre; det er en ”Dåben er ikke kun vand, men verden med meget nyt at lære, og derimod er den vandet indeholdt det er en verden, hvor den frihed, i Guds bud og forbundet med Og ved tidens grænse lever fortsat man måske har været så vant til, Guds ord.” Dine løfteord ved døbefonten, pludselig er en by i Rusland de Og dette Guds ord er netop Dåbens lys er tændt, når livet slukkes. næste mange år. Det kan næsten dåbsbefalingen. ”Se, jeg er med ikke undgå at sætte et parforhold Jer alle dage indtil verdens ende.” på prøve. En tabubelagt prøve. Et løfte fra Gud til mennesker. Større rigdom, end hvad ord kan rumme, Så er det godt, at det som sker I dåben er det Gud, der giver Har du givet os ved dåbens gave. i dåben gør os trygge. Det løser mennesker troen. Vi kan og Herre skænk os troen fuld af glæde. ikke alle problemer, men vi er skal ikke give noget til gengæld. ikke alene, når Gud tager barnet Derfor kan den gives også til små i favn. børn. Tekst: Svein Ellingsen, Vores største salmedigter, oversat fra norsk af Jens Kristian Krarup og Jens Lyster Grundtvig, føjer til Luthers ord, FYLD T A F UND R E N at ved dåben er den opstandne Fyldt af undren er vi i din nærhed Jesus Kristus til stede som nærvær. Ved dåben har hedder det i vers 3 i salmen. Hvis man spørger et nybagt generation efter generation mødt Guds levende ord og forældrepar, hvad de synes om deres barn, skal man have derved er menigheden forenet til én. Ganske vist falder god tid til at høre svaret. For de er netop fyldte af undren. der led væk, men der kommer også hele tiden nye led Og vel at mærke ikke undren i betydning ”mærkeligt,” til. Det sker ved døbefonten – alle dage – indtil verdens men undren i betydningen at lade sig åbne op for en stor ende. verden. Der kommer nye farver og nyt lys på tilværelsen. Herre, skænk os troen fyldt af glæde! Måske også lys midt om natten eller pletter på den fine D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Årsberetning for Fyens Stift Fyens Stift består af Fyn med omliggende øer. I stiftet er der pr. 1. januar 2016 491.475 indbyggere fordelt på 234 sogne og syv valgmenigheder. Der er 398.829 folkekirkemedlemmer. Fyens Stift omfatter 11 provstier, 251 kirker, 171 menighedsråd og 192,3 præster, heraf 11 provster. De 192,3 præstestillinger er fordelt med 184,65 præster betalt af Fællesfonden og 7,65 lokallønnede præster oprettet af de lokale menighedsråd. Biskop Tine Lindhardt er stiftets øverste myndighed i gejstlige anliggender. Biskoppen har tilsyn både med præster og menigheder i stiftet og har således ansvar for at sikre, at samtlige områder i stiftet får den nødvendige kirkelige betjening (biskoppen fordeler præstestillingerne i stiftet). Biskoppen har desuden et ansvar for at løfte større kirkelige opgaver i stiftet og en væsentlig formidlingsopgave i stiftet og mellem folkekirken og det øvrige samfund. Det kan bl.a. omfatte afholdelse af stiftsdage, udgivelse af stiftsbog og stiftsblad og udvikling af f.eks. skole-kirkesamarbejde. Derudover varetager biskoppen opgaver som klageinstans ved uenighed om forretningsgangen i menighedsråd og provstiudvalg, opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde og opgaver på præsteområdet. Stiftsøvrigheden består af biskop Tine Lindhardt og stiftamtmand Helle Haxgart. Stiftsøvrighedens opgaver omfatter: • Juridisk tilsyn med menighedsråd og provstiudvalg. • Tilsyn med menighedsrådenes forvaltning af kirker og kirkegårde. • Godkendelse af ændringer i kirkebygninger, som er mere end 100 år, samt udvidelser og anlæggelse af kirkegårde. Stiftsrådet for Fyens Stift består af 17 medlemmer. Biskop Tine Lindhardt og domprovst Regina Ljung er fødte medlemmer. Fra hvert provsti udpeges et valgt menighedsrådsmedlem til rådet. Derudover vælges en provst og tre sognepræster blandt stiftets provster og præster. Stiftsrådet har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler, udgør i Fyens Stift 440 mio. kr. (på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.). Stiftsrådet kan udskrive et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige en procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet. Bidraget udgør i Fyens Stift 0,34 procent.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Ansgars

Bolbro

Fredens

Hans Tausens

Korsløkke

SANKT KNUDS PROVSTI REGINA LJUNG, DOMPROVST

Munkebjerg Sankt Hans

Sankt Knuds

Thomas Kingos

Vollsmose

Vor Frue

Ensretning, omveje, kaos. Et øje-

Vollsmose, og i slutningen af året og

ensretning, men der er sammen

bliksbillede af livet som bilist eller

begyndelsen af næste vil der blive

med søndagens gudstjenester en

cyklist i Odense city og omegn. I

ansat nye præster i Sankt Knuds

mangfoldighed af tiltag, alt sammen

disse år bliver vi rykket ud af vore

Sogn, Bolbro og Vor Frue.

med det formål at styrke evangeliets

tryghedsskabende

cirkler,

når

budskab om det fællesskab, vi som

færdes ad vante gader og veje, som

I Sankt Knuds Provsti har vi 12 kirker.

pludselig viser sig at være vanskeligt

Næsten alle sogne i provstiet har to

farbare.

eller flere præster tilknyttet og en del

I en tid, hvor fokus er rettet mod

ansatte. Der er med andre ord tale

centralisering i statsligt og regionalt

om temmelig store arbejdspladser

regi,

præger os på forskellige måder. Det

med store, undertiden historiske kir-

som en rest af den nærhed mange

fremmer ind i mellem trangen til at

ker med tilhørende sognegårde, som

længes efter. Vel er sognekirken med

holde fast i det vante, holde fast i

skal vedligeholdes. Det er en kræ-

sin lokale forankring forpligtet på at

historien og det lange perspektiv. I

vende opgave for menighedsrådene,

overholde forskellige regelsæt mv.,

et samfund, hvor vi konsumerer på

når de skal sikre, at de ydre rammer

som er fastsat fra centralt hold, men

livet løs, så altings foreløbighed ikke

for kirkens liv og vækst er i orden.

menighedsrådene udgør faktisk den

Odense er i forandring, og det

skal virke for angstprovokerende, hæver

kirkebygningerne

Sankt

Knuds Provsti sig op, og minder os om en fortælling, som altid modsiger trangen til at måle menneskers værdi efter olympiadens latinske motto: ”citius, altius, fortius”. Det betyder hurtigere,

højere,

stærkere.

Det

kunne for den sags skyld også stå som

konkurrencestatens

døbte er sat ind i.

står

den

lokale

Folkekirke

sidste rest af det nærdemokrati, der

”Menighedsrådene udgør faktisk den sidste rest af det nærdemokrati, der er tilbage i dagens Danmark.”

er tilbage i dagens Danmark. I forbindelse med det forestående menighedsrådsvalg

håber

jeg,

at mange gode frivillige kræfter fortsat og med lige så stor energi vil engagere sig i opgaverne omkring Folkekirken i Sankt Knuds provsti.

officielle Det er i høj grad glædeligt at tale med

motto.

menighedsrådene om visioner for Der sker ikke alene forandring i

deres respektive sogne. Trods min

bybilledet, - også i præstekollegiet

korte tid som domprovst har jeg fået

er der sket en del de seneste par

indblik i det store engagement, som

år. Der er kommet nye præster til i

rådene, de frivillige og præsterne

Munkebjerg, Ansgar, Sankt Hans og

lægger for dagen. Her er ingen

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Assens

Brylle

Barløse

Broholm

Bågø

Dreslette

Gamtofte

Flemløse

Haarby

Helnæs

Jordløse

ASSENS PROVSTI OLE HYLDEGAARD HANSEN, PROVST

Kærum

Holevad

Kerte

Rørup

Køng

Orte Sandager Skydebjerg Søllested Sønderby Tommerup Turup Vedtofte Verninge Vissenbjerg Ørsted Årup

Søby

I idrættens verden svarer en halv-

udsendte biskoppen i foråret sine af-

været afholdt præsteindsættelser i

maraton til 21,0975 km. I Danmarks

gørelser om den nye struktur.

foråret af flere præster, der har fået

mindste sogn på Baagø var vi ved midsommertid provstiets

halvvejs

igennem

Reformationsmaraton,

som biskop Tine Lindhardt skød i gang i september 2015 med over 100 deltagere. Selv om deltagerantallet siden er faldet lidt, møder der fortsat mellem 30-50 deltagere op, hver gang der er reformationsmaraton i

”I forlængelse af strukturprocessen har provstiet introduceret projektet ”mere præst – mindre sagsbehandler.”

forandret deres virkefelt, og hen over efteråret venter flere i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. I forlængelse af strukturprocessen har provstiet introduceret projektet ”mere præst – mindre sagsbehandler”, hvor de sogne og præster, der ønsker det, kan få assistance til de stadigt mere

en ny kirke i provstiet – også selv om

Som provst er det mit håb, at der

komplicerede sagsbehandlinger af

det er en mørk og blæsende vinteraf-

her er blevet lagt et fundament, en

f.eks. navneændringer fra provstiets

ten. Mange vil gerne rundt og besøge

gensidig fælles forståelse, som vi

kordegne. Dermed bliver der mere

kirkerne, synge sammen og høre om

kan bygge videre på i fremtiden på

tid til andre opgaver til glæde for det

kirkernes historie og de forandring-

mange områder, så vi i fællesskab –

kirkelige liv i sognene. Der har været

er, der skete, da reformationen blev

både lokalt og på provstiplan - kan

stor interesse for tilbuddet blandt

indført. Vi bliver klogere på, hvad

gøre ting, som ikke kan løftes af

præsterne.

Luther mente med sine 28 artikler i

et sogn alene. Barløse-Sandager-

bekendelsesskriftet ”Confessio Au-

Holevad-Turup er således sammen

gustana”, hvorfra der gennemgås

med Verninge blevet udpeget til at

provstiet kan nævnes sokkel- og fun-

en artikel hver gang. I modsætning

deltage i pilotprojektet ”Kirke og

deringsarbejde i Verninge Kirke. Des-

til sportens verden, handler det ikke

Landsby – Udvikling gennem sam-

uden restaureres Kerte Kirke indven-

om at gennemføre hurtigst, men om

skabelse”, hvis formål er at skabe

digt efter et forsøg på ildspåsættelse,

at være med – og for mange handler

lokalt engagement gennem dialog

som betød, at årets konfirmation

det også om gensynets glæde fra

mellem kirkelige og folkelige aktører

blev afholdt i den nedlagte skoles

gang til gang.

i et lokalområde, for ved fælles hjælp

gymnastiksal over for kirken. Restau-

at gøre hinanden bedre og området

reringsarbejdet forventes afsluttet

mere attraktivt at bo i.

sidst på året.

At tale med de lokale menigheder

Af større restaureringsarbejder i

og blive klogere på de lokale forhold har også været væsentlige element-

Strukturprocessen har medført, at

er i provstiets strukturproces. Efter

nye

gruppearbejder, høringsrunder m.m.

torater har set dagens lys. Der har

præstesamarbejder

pas-

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Bederslev

Bogense Ejlby

Grindløse

Guldbjerg

Hjadstrup

Klinte Krogsbølle

BOGENSE PROVSTI KELD B. HANSEN, PROVST

Lunde

Norup

Melby Nørre Næraa

Nørre Sandager

Padesø

Ore

Skamby

Særslev

Skovby

Hårslev

Veflinge

Nørre Højrup

Otterup

Skeby

Søndersø

Uggerslev

Vigerslev Østrup

I Bogense Provsti har vi i de senere

fostret en ide om onsdagskaffe

vist sig, at flere af disse familier

år haft fokus på energiforbruget i

på

sagtens kan forestille sig deres barn

kirker og præstegårde. Vi har haft

landet mødtes man tidligere hos

døbt i folkekirken. Præsterne har

Energitjenesten til at gennemgå alle

købmanden eller i Brugsen eller hos

også opdaget, at selv om de fleste

kirkens bygninger, og deres rapporter

bageren. Men nu er forretningerne

af disse familier er katolikker, vil

har vist, at der – navnligt i kirkerne

for længst forsvundet, og der er brug

mange af dem gerne i kontakt med

– er et stort besparelsespotentiale.

for nye mødesteder. Derfor tilbyder

folkekirken. Derfor er kirkens præster

Ved for eksempel at udskifte nogle

graver, Henning Madsen, kaffe hver

nu i dialog med disse familier, og

af kirkernes gamle fyr og ved at have

onsdag mellem kl. 14 og 14.30. Så

de er ved at planlægge møder, hvor

urstyring på fyrene kan der spares

kan man få sig en snak med graveren

de østeuropæiske familier og deres

mange penge. Energitjenesten har

og med dem, der ellers er mødt op til

danske værtsfamilier / arbejdsgivere

således stillet os i udsigt, at vi ved

onsdagskaffen.

inviteres. Jeg synes, at dette er et

kirkernes

våbenhuse.

Ude

en overkommelig indsats årligt kan

glædeligt eksempel på folkekirkens

spare op imod en million kroner

Onsdagskaffen går på skift mellem

evne til at komme i kontakt med nye

på

de tre kirker, og derfor er der

grupper i samfundet og dens bidrag

mange menighedsråd gået i gang

varmeregningen.

fremstillet et skilt, der viser, hvor

til integrationen af udlændinge.

med energibesparende tiltag, og

kaffen serveres om onsdagen. Det

provstiudvalget

flyttes fra kirke til kirke og sættes

har

Derfor

oprettet

særlig pulje til formålet.

ud i god tid før onsdagen. Fremover tænkes det, at frivillige kommer til at

”I det forløbne år har graveren ved Østrup, Skeby og Gerskov kirker fostret en ide om onsdagskaffe i kirkernes våbenhuse.”

stå for onsdagskaffen, og dermed får flere ansvaret for de små landsognes nye mødested. Som det fremgår af en af artiklerne i dette blad, er man i Søndersø og Skamby pastorat ved at opbygge en god kontakt til de østeuropæiske arbejdere, der er kommet til Nordfyn, og som nu bor her mere permanent. Sidste år kom over halvdelen af de

I det forløbne år har graveren ved

nyfødte børn i Skamby sogn fra

Østrup, Skeby og Gerskov kirker

østeuropæiske familier, og det har

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Allested

Avernakø Brahetrolleborg

Fåborg

Diernæs

Horne Håstrup Krarup Lyø

FÅBORG PROVSTI LARS OLE JONSSEN, PROVST

Nørre Broby

Sandholts Lyndelse

Svanninge

Vejle Vester Hæsinge Vester Åby Åstrup

Sønder Broby

Øster Hæsinge

I løbet af det sidste års tid er der

med biskop, provst og menighedsråd,

gang skulle Pia Søgaard Hansens

kommet to nye præster til Faaborg

hvor

stilling genbesættes, da hun pga.

provsti. Det er altid spændende at få

kandidater

sygdom desværre har været nødt til

nye kolleger – ikke mindst da vi er et

samtale. Efter prøveprædikenerne

at opgive sin stilling. Valget faldt på

forholdsvis lille provsti med kun 13

er der indstillingsmøde, hvor biskop

Marianne Aagaard Skovmand, som

præster.

menighedsrådet til

udvælger

prøveprædiken

når

kom fra en stilling som kirkebogsfø-

menighedsrådet stemmer om hvem,

rende sognepræst i Stenstrup-Lunde

For menighedsrådene er det én af

der skal indstilles. Man er som provst

i Svendborg provsti.

de helt særlige og meget vigtige

med inde over alt det praktiske vedr.

opgaver at skulle vælge, hvem man

starttidspunkt og indflytning, og

Den anden stilling var i Nørre Broby

ønsker

endelig er man med ved den festlige

pastorat, hvor Palle Jensen i efteråret

steder går der årtier mellem, at man

indsættelsesgudstjeneste,

hvor

efter næsten 25 års ansættelse (heraf

får denne opgave – andre steder går

provsten står for selve indsættelsen.

de 13 tillige som provst) valgte at gå

som

sognepræst.

Nogle

der knap så længe. Også

som

provst

det

spændende og væsentlig opgave sammen med biskoppen at være med i den procedure, der starter i samme øjeblik et embede bliver ledigt. Der skal tages stilling til, hvordan og hvornår embedet skal nybesættes

betjenes

provst

forlader

lokalet,

”For menighedsrådene er det én af de helt særlige og meget vigtige opgaver at skulle vælge, hvem man ønsker som sognepræst.”

på pension. Da præstegården skulle gennemgå en grundig restaurering og

måtte

man

foråret 2016. Valget faldt på Sanne Hermannsen Hvorslev, som tiltrådte den 1. juli. Hun kom fra en stilling som kirkebogsførende sognepræst i et 4-sogns-pastorat i Salling provsti. I

indtil

modernisering,

vente med at slå stillingen op til

mellemtiden

har

Kjeld

Roger

med

Den ene stilling, der skulle besættes,

Henriksen fra Avernakø vikarieret i

biskoppen med til et indledende

var i Faaborg-Diernæs-Lyø-Avernakø

embedet.

da.

Provsten

møde

med

sammen

menighedsrådet,

pastorat, hvor der er tre fuldtids-

ønsker

stillinger. Menighedsrådene var for

Det er ca. fem år siden, at antallet af

og præferencer debatteres. Man

tre år siden turen igennem sidst –

kvindelige præster oversteg antallet

kontaktes som regel af potentielle

endda to gange – i forbindelse med

af mandlige på landsplan. Der er nu

ansøgere

hvor

menighedsrådets

efterfølgende

at provstestillingen blev placeret i

8 kvindelige og 5 mandlige præster i

en samtale med de fleste af dem.

pastoratet. Det blev dengang hen-

Faaborg provsti, så vi ligger lidt over

Derefter skal der læses ansøgninger,

holdsvis Lene Matthies og under-

landsgennemsnittet for kvindelige

og der holdes et orienterende møde

tegnede, der fik stillingerne. Denne

præster.

har

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Agedrup

Allerup

Allesø

Bellinge Brændekilde

Dyrup

Lumby

Davinde

Fraugde

Fangel

Hjallese

HJALLESE PROVSTI PAW KINGO ANDERSEN, PROVST

Dalum

Korup

Højby Næsby Næsbyhoved-Broby

Paarup

Ravnebjerg

Sanderum

Seden Stenløse

Stige

Ubberud

Tornbjerg

Åsum

I Hjallese provsti – som i alle

Men nogen forpligtende samtale var

andre provstier – har folkekirken

der sådan set ikke lagt op til. Heller

arbejdsgrupper med 6-7 præster

i en årrække befundet sig i en

ikke hvis det skulle træffe sig, at der

i hver gruppe. Præsterne mødes

brydningstid. Ude i det enkelte sogn

var flere præster ved den samme

jævnligt og holder den teologiske

mærkes det ikke mindst af præsterne,

kirke. Det var ikke spor ualmindeligt,

samtale varm og det gode kollegiale

som har fået markant andre vilkår at

at hver præst passede sit embede og

samvær højt.

fungere under.

gjorde tingene på sin måde.

Der

oprettet

fem

teologiske

I år tager alle provstiets præster for

” Det gode samarbejde kommer ikke af sig selv. Derfor har præsterne i Hjallese provsti i de senere år arbejdet målrettet med at fremme det gode kollegaskab.”

Sådan kan man ikke længere gå til

anden gang på et todages seminar,

præstearbejdet. I hvert fald risikerer

hvor et blandet program vekslende

man at løbe sig nogle gevaldige

imellem

staver i livet, hvis det er sådan,

opbyggeligt kollegialt samvær og

man fortsat insisterer på at gå til

gruppearbejde omkring den gode

præstearbejdet.

kollegiale samtale uden tvivl vil

Både i menighedsrådsloven, blandt de

medvirke til, at præsterne bliver

valgte

bedre og bedre samtalepartnere i

menighedsrådsmedlemmer

og kirkens medarbejdere er der en

teologiske

foredrag,

menighedsråd og sogn.

helt klar forventning om samvirke, samtale og samarbejde. Der er en helt naturlig forventning om, at

Da jeg selv blev præst for 30 år

præsterne

siden, talte præster om, at vi ved

og kvalificeret. Og der er en ligeså

ansættelsen havde ”fået foden under

naturlig forventning om, at præster

eget alter”. Vi bredte os dygtigt og

arbejder godt og tæt sammen. Ikke

fyldte meget i menighedsrådet. Vi

kun der, hvor der er flere præster ved

gik i det hele taget meget op i, at

den samme kirke, men også på kryds

præsten i sin embedsførelse var

og tværs af sognegrænser.

deltager

konstruktivt

uafhængig af menighedsrådet. Selvfølgelig skulle præsten i et eller

Det gode samarbejde kommer ikke

andet omfang samarbejde både med

af sig selv. Derfor har præsterne

menighedsrådets valgte medlemmer

i Hjallese provsti i de senere år

og med kirkebetjeningen, som man

arbejdet målrettet med at fremme

kaldte medarbejderne ved kirken.

det gode kollegaskab.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Birkende

Dalby

Ellinge

Flødstrup

Kerteminde-Drigstrup

Kølstrup

Marslev

KERTEMINDE PROVSTI LONE WELLNER JENSEN, PROVST

Mesinge

Munkebo

Revninge

Rynkeby

Rønninge

Skellerup

Stubberup

Ullerslev

Viby

Flere end før melder sig ud af

Mindre held havde vi med at etablere

af gravere, hvor der også sidder en

folkekirken. Der føres kampagner,

Pga.

repræsentant for menighedsrådene i

hvor vi i folkekirken udråbes som

sygdom har vi måttet opløse det,

bestyrelsen. Graverforum sørger for

naive.

Menighedsrådsmedlemmer

og menighedsrådene har nu fundet

fællesindkøb af gran, blomster mv,

forlader rådene. Flere og flere stiller

andre løsninger. Vi tror dog stadig,

de sørger for faglig samtale og er

spørgsmålstegn ved, om kirken og

at fælles løsninger er vejen ud af

sparringspartner for provstiudvalget

kristendommen overhovedet spiller

menighedsrådenes

på kirkegårdsområdet.

en rolle i nutiden og har gjort det i

byrder, og en fælles personale-

fortiden. Alle prognoser om kirkeskat

leder/kontaktperson

meget

Til sidst et par vigtige begivenheder

siger, at det går galt med indtægterne

velfungerende i provstiets nordlige

i provstiet: Vi har indenfor det sidste

inden længe. Hvordan holder vi

del. Ligeledes fungerer vores fælles

år fået to nye dygtige præster.

hovedet højt og glæden intakt?

konsulent på regnskabsområdet og

Det er ikke nogen selvfølge i disse

vores fælles byggerådgiver godt.

præstemangeltider!

Vi forsøger i Kerteminde Provsti at skabe og vedligeholde kirkelige fællesskaber ud fra den tro, at fællesskaberne bærer os. Lige nu har vi gang i et fællesskab, der hedder: ”Forkyndelse for øjnene”. Vi besøger hinandens kirker og ser på deres mangfoldige kunstværker. Projektet

fælles

regnskabskontor.

administrative er

”Vi besøger hinandens kirker og ser på deres mangfoldige kunstværker.”

løber over halvandet år og bliver

Kirkegårdene betyder meget i de fle-

forhåbentligt afløst af et nyt projekt,

ste sogne. Det er steder, mennesker

”kirkevandringer” er bragt i forslag.

har stærke følelser knyttet til. Vi har

Præsternes fællesskaber er også vig-

været vant til en meget høj vedlige-

tige. Vi har nu to præstefællesskaber

holdelsesstandard, men i fremtiden

med udstrakt frihed til at tilrettelæg-

skal vi spare. Derfor er det vigtigt, at

ge arbejdet. Vi har i mange år i kraft

vi også på dette område skaber fæl-

af fællesskabet mellem Kerteminde-

lesskaber, der kan forestå den bedste

Drigstrup og Hindsholmsognene er-

udnyttelse af ressourcerne. I Kerte-

faret, at pastorale fællesskaber giver

minde provsti har graverne og kirke-

inspiration og skaber et godt fagligt

gårdslederen på eget initiativ skabt

og socialt rum.

”graverforum.” Det er et fællesskab

det

lykkedes os at købe det gamle rådhus i Kerteminde til sogne- og kulturhus. Her vil vi gerne medvirke til at skabe et folkeligt fællesskab. Fremtidsønske:

fuldtallige

hedsråd

lyst

med

menigmod

til

sammen med præsterne at forkynde kristendom og værne om kirken.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Bregninge

Bagenkop

Bøstrup

Fodslette Hou Humble Longelse LANGELAND-ÆRØ PROVSTI TRILLE BAKKIAM BRINK WESTERGAARD, PROVST

Marstal

Fuglsbølle Lindelse

Magleby

Rise

Rudkøbing Simmerbølle Skrøbelev Snøde Stoense

Strynø Søby

Tranderup Tryggelev

Tullebølle

Tranekær

Ærøskøbing

Provstiet fik i 2015 tre nye præster.

provstiet omstruktureret. 5 pastorater

liv og vækst og dermed et godt

De kom med gode erfaringer og

på Ærø blev til ét: Ærø pastorat. To

udgangspunkt for de kommende års

bidrager med ny inspiration, både i

3-sognspastorater

arbejde i menighedsrådene.

eget pastorat og i præstekollegiet.

blev til ét: Nordlangeland pastorat.

Nordlangeland

har

Langeland

fået

Og 3 pastorater med i alt 6 sogne

Provstiet selv blev sammenbragt af

Rudkøbing-Simmerbølle

og 8 kirker blev til ét: Sydlangeland

Ærø og Langeland provsti i 2011. Der

har fået kirke-teater for både børn

pastorat. De forgangne år har både

har været meget nyt at vænne sig til

og voksne. Ærø pastorat har fået

menighedsråd, præster og ansatte

for alle. Der skal lyde en stor tak for

bibelstudiekreds. Og det er kun

knoklet for at tilpasse de kirkelige

samarbejde og brav indsats!

eksempler, for der er en hel række

aktiviteter

nye kirkelige tiltag i provstiet.

udfordringer til den nye struktur –

kirkecafé.

pastorat

på

administrative

og skabe en god kommunikation I maj 2016 var præsterne sammen

inden for de nye rammer. Der har

med Bogense Provstis præster på

været stunder med forvirring og

Luther-studietur

misforståelser.

til

Wittenberg,

stunder

med

Erfurt m.v. Turen var tilrettelagt

glæde over, hvad man kan udrette,

særligt til os. Vi fik et solidt brush-

når man samarbejder på tværs af

up inden Lutheråret næste år, og det

gamle skel.

var berigende at tilbringe flere dage sammen med dygtige kolleger fra et andet provsti. På Langeland er der som noget nyt kommet tilbud om sorggrupper i kirkeligt regi. Der er i øjeblikket to og mulighed for at danne flere. Vi

har

mange

asylansøgere

”På Langeland er der som noget nyt kommet tilbud om sorggrupper i kirkeligt regi.”

Det er ikke altid lige nemt. Når man

provstiet. Flere er kristne og søger

er vant til at gøre noget på én måde

kontakt til folkekirken. Nogle ønsker

tager det tid at vænne sig til at gøre

at blive døbt, og flere præster er i

det på en ny måde. Men meget er

gang med dåbsoplæring.

lykkedes rigtigt godt, og der er blevet

I 2011-13 blev tre fjerdedele af

skabt gode rammer for kirkens

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Asperup

Balslev

Ejby Føns

Gelsted

Brenderup

Fjelsted

Gamborg

Harndrup

Husby

Indslev

MIDDELFART PROVSTI PETER LIND, PROVST

Kauslunde

Middelfart Nørre Aaby

Roerslev Røjleskov Strib Tanderup

Udby

Vejlby

Ørslev Medierne

konfirmationer,

indtryk, vi har i sognene i Middelfart

vores måde at være kirke på. Uden at

og hvert år, når vi kommer ind i

elsker

Provsti, at det er langt de fleste af

man behøver at stå til regnskab eller

højsæsonen for konfirmationerne,

de unge i syvende klasse, der bliver

skal bevise sin tro, kan man lade sig

dukker diverse indslag i aviser, radio

konfirmeret.

bære af traditionen og bruge kirken.

som regel handler det dog mest om

I artiklen bliver ”populære præster”

Til

hvor lidt - konfirmanderne tror, hvor

anført som en af de mulige årsager

relationen

mange penge forældrene bruger

til, at procenten er høj, og den

forholdet mellem folk og kirken,

på festen, hvordan konfirmanderne

forklaring har vi bestemt ikke noget

og selvfølgelig har præsterne en

hentes ved kirken, og hvor mange

imod i Middelfart Provsti, men

meget vigtig rolle i det, og det

der bliver konfirmeret.

sandheden er jo nok mere nuanceret

kommer ikke mindst til udtryk, når

end som så, for ganske vist vil jeg

det gælder konfirmanderne. I ingen

til enhver tid meget gerne påstå,

anden konkret situation har man

at præsterne i Middelfart Provsti er

som præst en så lang og tæt relation

populære, men det betegner efter

med ”brugerne,” end når man har

min mening i høj grad, at det er

konfirmander. Hen over det meste af

og fjernsyn op om, hvor meget –

” Der er på alle planer en god og stærk tradition for at bruge kirken.”

understøtte helt

traditionen afgørende,

kirken, der er populær i ordets bedste

et år mødes præst og konfirmander

I år var ingen undtagelse, og bl.a.

og allermest bogstavelige forstand.

jævnligt, hvor konfirmanderne lærer

bragte Politiken en artikel i slutningen

For vi oplever igen og igen, at kirken

præsten godt at kende, og hvor

af april, der beskæftigede sig med

er en naturlig del af folks liv, og det

man sammen afslutter forløbet på

antallet af konfirmander sat i forhold

gælder lige fra den enkelte person til

festligste vis ved konfirmationen

til hvor i landet, man befinder sig.

institutioner som børnehaver, skoler

kirken.

Den

relation

mellem

og kommune. Der er på alle planer

præsterne og konfirmanderne og

Det var en artikel, der gjorde os stolte

en god og stærk tradition for at

deres familier kan vise sig at være

i Middelfart Provsti, for næst efter

bruge kirken.

guld værd, når de senere hen i

Læsø og Langeland var Middelfart

livet skal vælge, om de vil følge

den kommune, hvor procentdelen af

Af og til og ikke mindst i medierne

traditionen og bruge kirken til dåb,

14 – 15 årige, der blev konfirmeret i

får ordet, tradition, en lidt negativ

vielse og begravelse.

2015, var højest, nemlig 90,8%.

nedladende

klang,

som

det ”bare” er en tradition, men i

Derfor er vi meget glade for vores kon-

Nu kan der altid stilles spørgsmåls-

virkeligheden er tradition en af de

firmander og stolte over, at vi i 2015

tegn ved den slags undersøgelser,

fineste betegnelser for den folkelige

på bedste traditionelle vis fejrede 466

men den bekræfter alligevel det

tro og dermed helt afgørende for

konfirmander i Middelfart provsti.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Espe

Gestelev

Gislev

Heden

Hellerup

Herringe Hillerslev Kværndrup

MIDTFYN PROVSTI INGE DALSGAARD, PROVST

Nørre Lyndelse

Nørre Søby Ringe Rolfsted Ryslinge

Søllinge

Sønder Nærå

Sønder Højrup

Vantinge

Årslev De sidste otte år har præster og

Vel afhænger gudstjenestens kvalitet

gravsted. Der bliver derfor mange

menigheder i provstiet været fælles

ikke af deltagertallet, men i en dansk

ledige gravsteder på kirkegårdene.

friluftsgudstjeneste

gudstjeneste, som i høj grad er en

Graverne er gode til at tilplante de

2. pinsedag. For en dag afløses

holde

salmesangsgudstjeneste, giver det

tomme gravsteder med stauder og

tykke kirkemure af høje træer, hvor

gudstjenesten en anden karakter,

buske af forskellig art, så de ikke ser

det

når salmesangen får fylde af mange

helt så tomme ud. Men det ændrer

majgrønne løv. Vi har valgt at lægge

stemmer. Det gør også noget godt for

ikke på, at der er overskydende plads

gudstjenesten på skift i sognene

fællesskabet, at vi arbejder sammen

på kirkegårdene.

på et egnet sted, det være sig en

om og tager del i en fælles opgave.

vifter

hjemligt

gennem

”Det gør noget godt for fællesskabet, at vi arbejder sammen om og tager del i en fælles opgave.”

præstegårdshave, en søbred, en kirkegård, en tidligere grusgrav, men

Fællesskab kommer også til at præge

dog et sted i nærheden af kirken, så

reformationsjubilæet i 2017. Der

vi kan flytte gudstjenesten indenfor

bliver en lang række arrangementer

i tilfælde af regn. Det har kun været

om Luther og reformationen, og der

nødvendigt to gange. Prædiken går

er aftalt forskellige arrangementer

på skift mellem præsterne, og alle

fælles i provstiet, som tager sigte

har en opgave med bøn, læsning/

på både børn, unge og voksne.

Vi er derfor i gang med at få udarbejdet

genfortælling og medvirken ved

Udvalget i Midtfyn Provsti arbejder

udviklingsplaner for kirkegårdene,

altergang.

Flere

organisterne

også på et udgive et lille oplysende

hvor vi både tager hensyn til den

medvirker,

klavermusikken

hæfte med nogle centrale emner om

ændrede

ledsages

trompeter.

til

begravelseskultur

Luther. I hæftet indgår en kalender

tilgodeser de ønsker om forskellige

lejligheden dannet folkekor støtter

med

fælles

gravstedsformer, der er i disse år, så

fællessangen. Og efter gudstjenesten

arrangementer og de arrangementer,

kirkegårdene også fremover vil have

er der fælles spisning af medbragt

der måtte være aftalt i de enkelte

karakter af et fredfyldt, frodigt sted,

mad.

sogne inden deadline.

fælles for sognet.

Præsterne holde

sammen

gudstjeneste,

mange

oplysning

Kirkegården fælles

fortsat

begravelsesplads,

sognets men

andre bidrager på forskellig vis.

begravelsesformen har ændret sig.

Menigheden

hele

Der er færre kistebegravelser og flere

provstiet, og som en ekstra gevinst

urnebegravelser, og det, at vi bor

er deltagertallet steget med flere

mere spredt i dag, har fået betydning

hundrede procent.

for den tid, man ønsker at bevare et

kommer

fra

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Aunslev

Bovense

Ellested Frørup Herrested Hjulby Kullerup

NYBORG PROVSTI HANS BREDMOSE SIMONSEN, PROVST

Langå

Refsvindinge

Nyborg

Svindinge

Vindinge

Tårup

Øksendrup Ørbæk

Kristeligt Dagblad havde i sommer

store

to år. En alternativ overskrift kunne

på sin forside en stort opsat artikel

anlægsarbejder i provstiet, en meget

være: Nyborg provstiudvalg udviser

med overskriften: Millioner af kroner

tiltrængt indvendig istandsættelse

rettidig omhu ved at spare op til store

hober sig op i folkekirken.

af Ørbæk kirke og en ligeså tiltrængt

projekter, så de kan gennemføres

har

øjeblikket

fornyelse af tag og tårn på Nyborg

uden at røre ved kirkeskatten og

Det fremgår af artiklen, at folkekirken

Vor Frue Kirke. Til sammen koster

uden at skære i sognenes aktiviteter.

opkræver flere skattekroner, end den

de to projekter 26 millioner kr.

Og artiklen kunne så handle om

har brug for, og at man bør sætte

alt har vi opsparet ni millioner

det store arbejde, menighedsråd

kirkeskatten ned, så indtægterne

kr. til formålene. Herudover har

og provstiudvalg udfører for at

kommer til at svare til det reelle

Ørbæk menighedsråd fået tildelt

holde kulturarven smukt vedlige og

behov.

2,5 millioner kr. af Kirkeministeriets

samtidig finde midler til at skabe

istandsættelsesmidler.

gudstjenester, koncerter og kirkelige

Det er efterhånden blevet et generelt

lånefinansiere de to projekter fuldt

aktiviteter i sognene. Og at de gør

billede, at folkekirken frådser med

ud, skulle vi skære voldsomt i

det godt!

de betroede midler, mens alle andre

de kirkelige aktiviteter i sognene

offentlige instanser bliver pålagt

eller

store besparelser. Og det virker

Provstiudvalget finder ingen af de to

selvfølgeligt voldsomt provokerende

muligheder særligt attraktive. Derfor

for alle andre offentlige kasser og for

sparer vi op til dem.

de folkekirkemedlemmer, der betaler gildet. Men passer mediebilledet af folkekirkens forbrug? Nej, det synes jeg faktisk ikke. Folkekirken har ikke en fælles øko-

sætte

Skulle

kirkeskatten

op.

”Når de to store projekter om et par år er udført, er de opsparede ni millioner brugt.”

nomi. Det er det lokale provstiudvalg,

Når de to store projekter om et par år

der er ansvarlig for økonomien i prov-

er udført, er de opsparede 9 millioner

stiet. Her i Nyborg Provsti har vi i øje-

brugt. En ny avisoverskrift kunne

blikket ni millioner kr. i ubrugte skatte-

så være: Pengene strømmer ud af

midler Er det fråds, sjusk, eller er det

kassen i Nyborg Provsti. Eller Nyborg

en fornuftig økonomisk disposition?

Provsti formøbler ni millioner kr. på

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Bjerreby

Bregninge Brudager

Drejø

Egense Fredens Gudbjerg

Hesselager

Gudme

Hundstrup

Kirkeby

SVENDBORG PROVSTI PER AAS CHRISTENSEN, PROVST

Sankt Nikolaj

Tved

Ulbølle

Vor Frue

Lundeborg

Oure Lunde

Ollerup Skårup

Landet

Stenstrup Vejstrup

Sankt Jørgens

Sørup

Thurø

Vester Skerninge

Øster Skerninge

I det seneste par ”årsberetninger”

af et såkaldt pillefyr – hvor kirken

blev gennemført ultimo 2015. Vi ind-

har jeg fortalt om nogle af de man-

er blevet kalket indvendigt, ligesom

gik et konstruktivt samarbejde med

ge aktiviteter, man kan finde rundt

prædikestol og altertavle er blevet

Svendborg Kommune, som afholdt

i provstiets sogne og på tværs af

renoveret.

har

halvdelen af udgiften til gennemgan-

sognegrænserne – aktiviteter som

resulteret i en smuk, lys og venlig

gen af provstiets kirker, og er nu ved

selvfølgelig er fortsat også i dette år.

kirke som menigheden kan få glæde

at implementere de mindre og større

Fundamentet for alle disse aktiviteter

af mange år fremover.

tiltag, som kan nedbringe vore ener-

projekt

som

giudgifter og – ikke mindst – gavne

og alt det øvrige kirkelige arbejde er

vort smukke Sydfynske miljø!

naturligvis dygtige og engagerede

Et meget mindre projekt er på vej

præster, medarbejdere og menig-

ved Oure kirke. Denne kirke ligger

hedsråd; men også gode fysiske

prægnant og højt i landskabet, og

Jeg har kun plads til at nævne nogle

rammer i videste forstand – alt det

man har i flere år overvejet mange

få konkrete arbejder, der er mange

vi kalder anlægsarbejder vedrørende

muligheder for at få etableret en

andre - også større - projekter i

kirker, præstegårde, graverfaciliteter

handicapvenlig adgang – alle er de

de kommende år. Hertil kommer

og sognehuse m.m..

dog strandet på, at dette ville medføre

den

en alt for lang og dominerende

bygninger,

rampe. Pastoratsrådet fik så sidste

og meget andet. Alt dette koster

år den gode ide at etablere en

naturligvis penge – vi taler om

adgang

”Men heldigvis kan vi da for 3. år i træk i 2017 sænke kirkeskatten.”

løbende

vedligeholdelse maskiner,

kontorer

tilmurede

en mindre del af den Folkekirkes

gamle ”mandsdør” i skibets mur

økonomi, der drøftes så ivrigt i disse

mod

igennem

den

besigtigelse

år. I denne debat møder man somme

ved stiftsøvrighed, provsti og de

tider den fordom, at Folkekirken har

relevante konsulenter ser det nu

et yderst ukritisk forbrug af penge,

ud til, at ideen kan realiseres. Den

og at man puger midler sammen.

projekter. Biskoppen har ved en

gamle

Det gør vi ikke i Svendborg Provsti,

festgudstjeneste søndag den 19.

der etableres en adgang, som kan

vi står pt. med en fornuftig budget-

juni genindviet Egense Kirke efter

benyttes

ramme, som nok skal beskæres en

i øvrigt også lette adgangen, når

smule, men også være stor nok til

projekt hvor kirkens hvælv og tag

graveren skal have kister ind i kirken.

at imødegå kommende udfordringer

Det

gælder

stort blevet

store

små

renoveringsprojekt. ”spændt

sammen”

syd.

Efter

mandsdør af

genåbnes,

kørestolsbrugere

–

– men heldigvis kan vi da for 3. år i

hvor det udtjente elvarmeanlæg er

I øjeblikket er vi på provstiplan i gang

blevet erstattet med et vandbaseret

med at følge op på den energigen-

varmeanlæg, hvor varmen leveres

nemgang af alle vore bygninger, som

træk i 2017 sænke kirkeskatten!

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Godkendte arbejder og ydede lån af stiftsmidler i 2015/2016 1 9.08.15

02. 09. 1 5

25.09.15

Aunslev-Bovense sognes Menighedsråd tilladelse til istandsættelse og sikring af tagkonstruktion, omlægning af tagflader m.m. på Bovense kirke samt bevilling af lån på op til 2.104.075 kr. til delvis finansiering af projektet.

Ejby sogns Menighedsråd tilladelse til udvidelse af Ejby kirkes parkeringsplads.

Rynkeby-Revninge sogne Menighedsråd bevilling af lån på op til 1.000.000 kr. til istandsættelse af Rynkeby præstegård.

2 0.08.15

Hou-Stoense-Snøde sognes Menighedsråd tilladelse til konstruktive forankringer af murværk i sakristi i Snøde kirke. 2 0.08.15

Vester Åby-Åstrup sognes Menighedsråd tilladelse til reparation af udvendigt murværk i tårnets vestmur i Åstrup kirke. 2 6.08.15

Ærø Menighedsråd tilladelse til reparation af Tranderup kirkegårdsmur.

03. 09. 1 5

Stenstrup-Lunde sognes Menighedsråd bevilling af lån på op til 300.000 kr. til istandsættelsesarbejder som følge af skimmesvampeangreb i Stenstrup og Lunde kirker.

02.10.15

21. 09. 1 5

05.10.15

Tommerup sogns Menighedsråd tilladelse til udskiftning af skotrender på Tommerup kirke.

Rynkeby-Revninge sognes Menighedsråd tilladelse til gravearbejder for etablering af belysning på Rynkeby kirkegård.

Refsvindinge sogns Menighedsråd tilladelse til konservatormæssig behandling af historisk inventar i Refsvindinge kirke.

22. 09. 1 5

Dalby sogns Menighedsråd tilladelse til istandsættelse af jernbeslået egetræsdør mellem våbenhus og skib i Dalby kirke.

05.10.15

Rynkeby-Revninge sognes Menighedsråd tilladelse til gravearbejder for etablering af belysning på Revninge kirkegård.

22. 09. 1 5 3 1.08.15

Lindelse-Tryggelev-Fodslette sognes Menighedsråd tilladelse til omsætning af stendige på Tryggelev kirkegårds nordøstlige side. 3 1.08.15

Ørsted-Søllested-Vedtofte sognes Menighedsråd tilladelse til opsætning af gelænder ved trappe til prædikestol og trappe til orgel i Ørsted kirke.

Hårby sogns Menighedsråd tilladelse til ekstraarbejder i forbindelse med omlægning af tag over Hårby kirkes nordre korsarm (godkendt 13.05.15).

05.10.15

22. 09. 1 5

05.10.15

Stenstrup-Lunde sognes Menighedsråd godkendelse af udført istandsættelse af indvendigt murværk i våbenhuset i Stenstrup kirke.

Fåborg sogns Menighedsråd tilladelse til ændring af varmeanlæg i Helligåndskirken i Fåborg.

Odense, Skt. Hans sognes Menighedsråd tilladelse til opsætning af fladskærme i Skt. Hans kirke.

07.10.15

Davinde sogns Menighedsråd tilladelse til istandsættelse af indvendigt murværk i tårnrummet i Davinde kirke.

Kerteminde-Drigstrup sogns Menighedsråd tilladelse til flytning af klokke og opsætning af gitter og belysning i glamhul i Kerteminde kirke.

25. 09. 1 5

08.10.15

Drejø sogns Menighedsråd tilladelse til forhøjelse af lån til udskiftning af skifertag på Skarø kirke som følge af særlige udførelseskrav. Lånebevilling af 25.06.15 udvides med 60.000 kr. til et samlet lån på op til 360.000 kr.

Vejlby-Strib-Røjleskov sognes Menighedsråd bevilling af lån på op til 1.000.000 kr. til opførelse af ny præstebolig i Strib.

23. 09. 1 5 0 1.09.15

Brahetrolleborg sogns Menighedsråd delafgørelse med godkendelse af forslag til tagfodsløsninger m.m. i forbindelse med tagistandsættelse på Brahetrolleborg kirke. 0 2.09.15

Refsvindinge sogns Menighedsråd tilladelse til udskiftning af varmeanlæg i Refsvindinge kirke.

D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

2 1 .10.15

16.11.1 5

28.12.15

Skellerup-Ellinge sognes Menighedsråd bevilling af lån på op til 1.250.000 kr. til istandsættelse af Skellerup præstegård.

Nørre Søby-Heden sognes Menighedsråd tilladelse til omsætning af det sydlige kirkegårdsdige ved Heden kirke.

2 2 .10.15

26.11.1 5

Allesø-Næsbyhoved Broby sognes Menighedsråd godkendelse af ændret farvesætning af udbygget orgel i Næsbyhoved-Broby kirke.

Vigerslev sogns Menighedsråd tilladelse til udskiftning af indgangsdør til Vigerslev kirke.

Kerte sogns Menighedsråd bevilling af midlertidigt lån på op til 1.000.000 kr. til istandsættelse af brand- og sodskader efter ildspåsættelse. Skaderne er omfattet af Folkekirkens Selvforsikringsordning, men udbetaling af erstatning sker på grundlag af endelig skadesopgørelse. 05.01.16

30.11.1 5

Vester Åby-Åstrup sognes Menighedsråd tilladelse til reparation af udvendigt murværk i tårnets østmur i Åstrup kirke.

Kerteminde-Drigstrup sogns Menighedsråd tilladelse til udskiftning af utætte fjernvarmerør til Drigstrup kirke samt indføring og tilkobling af rør inde i kirken.

2 3 .10.15

03.12.1 5

Hesselager sogns Menighedsråd tilladelse til opbygning af ny teglstensgulv i Hesselager kirkes vestkapel.

Kerteminde-Drigstrup sogns Menighedsråd bevilling af lån på op til 4.400.000 kr. til finansiering af køb, renovering og indretning af ejendom i Kerteminde.

2 2 .10.15

Sdr. Broby sogns Menighedsråd tilladelse til arbejder i tårn, renovering af hvælv m.v., i Sdr. Broby kirke. 11.01.16

Ringe sogns Menighedsråd tilladelse til opsætning af ny låge i indgangsparti til Ringe kirkegård. 19.01.16

Ørbæk sogns Menighedsråd tilladelse til indvendig istandsættelse af Ørbæk kirke og udskiftning af varmeanlæg.

2 8 .10.15

Hou-Stoense–Snøde sognes Menighedsråd tilladelse til ekstraarbejder i forbindelse med reparation med konstruktive forankringer af murværk i sakristi i Snøde kirke.

04.12.1 5

19.01.16

Årslev sogns Menighedsråd tilladelse til terrænregulering på Årslev kirke for etablering af ny adgangssti til kirken.

Lindelse-Tryggelev-Fodslette sognes Menighedsråd tilladelse til terrænregulering og renovering af adgangsvej på Lindelse kirkegård.

07.12.1 5

3 0 .10.15

Nørre Broby sogns Menighedsråd tilladelse til renovering af fredet præstegård samt bevilling af lån på op til 4.000.000 kr. til delvis finansiering af projektet.

Skårup sogns Menighedsråd tilladelse til opsætning af lysbue i koret i Skårup kirke.

25.01.16

20.12.1 5

02.02.16

Paarup sogns Menighedsråd tilladelse til indvendig istandsættelse af Paarup kirke.

Nyborg-Hjulby sognes Menighedsråd tilladelse til opstilling af ny klokkestabel på Nyborg gl. kirkegård.

21.12.1 5

08.02.16

Ansgars sogns Menighedsråd tilladelse til istandsættelse af tårnur.

Sønder Højrup sogns Menighedsråd tilladelse til restaurering af altertavlemaleri i Sdr. Højrup kirke.

Ansgars sogns Menighedsråd tilladelse til indvendig istandsættelse af Ansgars kirke.

0 2 .11.15

Rynkeby-Revninge sogns Menighedsråd tilladelse til etablering af elektronisk dørlås på våbenhusdør i Rynkeby kirke. 1 6 .11.15

24.02.16

Bågø sogns Menighedsråd tilladelse til renovering af vægpaneler på sydmuren i Bågø kirke.

Ærø Menighedsråd godkendelse af forslag til istandsættelse af kirkegårdsmur ved Rise kirke.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

0 3.03.16

12. 05. 1 6

07.06.16

Skt. Knuds sogns Menighedsråd bevilling af lån i stiftsmidlerne på op til 5.100.000 kr. til køb af tjenestebolig for præst.

Middelfart sogns Menighedsråd tilladelse til anlægsarbejder på Søndre kirkegård i forbindelse med Projekt Klimaby.

Hårby sogns Menighedsråd tilladelse til ophængning af kisteplader i Hårby kirkes våbenhus.

0 3.03.16

13.06.16

Vester Åby-Åstrup sognes Menighedsråd tilladelse til omsætning af det vestlige kirkegårdsdige ved Åstrup kirke. 1 4.03.16

Orte sogns Menighedsråd tilladelse til udtagning og flytning af bænk til tårnrum for etablering af børnehjørne. 2 2.03.16

Bogense sogns Menighedsråd tilladelse til opførelse af toiletbygning i kirkegårdsmur.

13. 05. 1 6

Stubberup sogns Menighedsråd tilladelse til ændring af indgangsparti og renovering af adgangsforhold til Stubberup kirke. 17. 05. 1 6

Avernakø sogns Menighedsråd tilladelse til udtagning og salg af 4 kirkebænke. 17. 05. 1 6

Kølstrup sogns Menighedsråd tilladelse til omsætning af det sydlige kirkegårdsdige ved Kølstrup kirke.

0 6.04.16

Tullebølle-Tranekær-Bøstrup sognes Menighedsråd tilladelse til renovering af Bøstrup kirkes orgel.

17. 05. 1 6

0 6.04.16

Søndersø sogns Menighedsråd tilladelse til anskaffelse af ny klokke og forstærkning af bjælkelag i tårnrum. 2 0.04.16

Sdr. Nærå sogns Menighedsråd tilladelse til reparation af to spærfag i tagstol over Sdr. Nærå kirkes våbenhus.

Dalby sogns Menighedsråd tilladelse til restaurering af tre gravsten i Dalby kirkes våbenhus.

1 1.05.16

Thurø sogns Menighedsråd tilladelse til prøvestaffering af ét relief forud for nystaffering af Thurø kirkes middelalderlige fløjaltertavle. 1 1.05.16

Odense Skt. Knuds sogns Menighedsråd tilladelse til asbestsanering og renovering af varmerørsinstallation i Odense Domkirke.

13.06.16

Aunslev-Bogense sognes Menighedsråd godkendelse af valg af tagsten til oplægning på Aunslev kirke. 13.06.16

Aunslev-Bogense sognes Menighedsråd godkendelse af valg af tagsten til oplægning på Bovense kirke. 13.06.16

Ørbæk sogns Menighedsråd godkendelse af forslag til istandsættelse af kalkmalerier og historisk inventar i Ørbæk kirke. 20.06.16

17. 05. 1 6

Lindelse-Tryggelev-Fodslette sognes Menighedsråd bevilling af lån i stiftsmidlerne på op til 400.000 kr. til delvis dækning af udgifterne til ombygning af staldbygning til graverfaciliteter ved Lindelse kirke.

0 9.05.16

Stenløse sogns Menighedsråd tilladelse til restaurering af kalkmalerier i Stenløse kirke.

Odense Vor Frue sogns Menighedsråd tilladelse til etablering af parkeringsplads ved Vor Frue kirke.

27. 05. 1 6

Sdr. Højrup sogns Menighedsråd tilladelse til udtagning af to kirkebænke med henblik på at skabe plads til et nyanskaffet brugt elektronisk orgel i Sdr. Højrup kirke.

Kerte sogns Menighedsråd godkendelse af forslag til afrensning og udbedring af sodskader på Kerte kirkes historiske inventar efter påsat brand. 27.06.16

Vester Skerninge-Ulbølle-Hundstrup sognes Menighedsråd tilladelse til renovering af trappe og underliggende drænrør på Ulbølle kirkegård. 06.07.16

01. 06. 1 6

Skamby sogns Menighedsråd tilladelse til omlægning af blytækkede tagflader og istandsættelse af tagværk på Skamby kirke.

Norup sogns Menighedsråd tilladelse til flytning af døbefont i Hasmark kirke.

21.07.16

Fraugde sogns Menighedsråd tilladelse til indvendig istandsættelse med nyt varmeanlæg og opspænding af hvælv i Fraugde kirke. D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

Af- og tilgang af præster i Fyens Stift i 2015/16 AN SGA R

NØ R R E BRO BY

SANKT HANS

Sognepræst Agnete Holm Hvidt fratræder som sognepræst pr. 31.10.15.

Provst og sognepræst Palle Jensen fratræder som sognepræst pr. 30.09.15.

Sognepræst Tage Johannes Rasmussen fratræder som sognepræst pr. 31.10.15.

...

Sognepræst i Fjeldsted-Harndrup pastorat Jens Mikkel Holmegaard Larsen er ansat som sognepræst pr. 15.11.15.

Sognepræst Sanne Hermannsen Hvorslev i Brøndum-Hvidbjerg-Ramsing-Håsum pastorat, Viborg Stift, er ansat som sognepræst pr. 01.07.16.

Sognepræst i Sankt Michaelis pastorat i Haderslev Stift Peter Østergaard Jacobsen er ansat som sognepræst pr. 15.12.15.

NØ R R E S Ø BY-H ED EN

S K EL L ERU P - EL L I N G E

Sognepræst Anders Kjærsig fratræder som sognepræst pr. 30.09.16.

Sognepræst Elisabeth Rokkjær Hammer er ansat som sognepræst pr. 15.05.16.

O D E NSE

S KOV BY- O RE-G U L D BJ ERG

U NIVE R S I TETS H O S P I TA L

Sognepræst Jakob Daniel Lund Olesen fratræder som sognepræst pr. 31.07.16.

AS SENS-BÅ GØ -G A MTO F T E

Pastor Anders Fabricius Jørgensen er ansat som sognepræst pr. 15.08.16. BOLBRO

Sognepræst Ulrika Regina Ljung fratræder som sognepræst pr. 14.03.16. DRESLETTE-H ELNÆ S

Sognepræst Anders Lundbeck Rasmussen fratræder som sognepræst pr. 31.07.16.

Sognepræst i Sønder Nærå pastorat Jens Buchwald Andersen er ansat som sygehuspræst pr. 01.01.16.

Sognepræst Marianne Aagaard Skovmand fratræder som sognepræst pr. 14.10.15.

R ING E FJELSTED -H A R ND R U P

Sognepræst Michael Juul er ansat som sognepræst pr. 01.04.16.

S TEN S TRU P -L U N D E

Sognepræst Anders Eyvind Nielsen fratræder som sognepræst pr. 31.03.16.

...

Sognepræst Annie Løvig Thomassen er ansat som sognepræst pr. 01.05.16.

RY NK E B Y- REV N I N G E FÅBORG-DIERNÆS-LYØ-AVERNAKØ

Sognepræst Pia Søgaard Hansen fratræder som sognepræst pr. 31.07.15. ...

Sognepræst i Stenstrup-Lunde pastorat Marianne Aagaard Skovmand er ansat som sognepræst pr. 15.10.15.

Sognepræst Jørgen Reinhardt Frey fratræder som sognepræst den 31.05.15. ...

Pastor Andreas Peter Dornonville de la Cour er ansat som sognepræst pr. 01.01.16.

S Y D L A N G EL A N D

Sognepræst Helle Frimann Hansen fratræder som sognepræst pr. 31.12.16. S Ø N D ER N Æ RÅ

Sognepræst Jens Buchwald Andersen fratræder som sognepræst pr. 31.12.15.

SA NK T K N U D S GAM TO F TE-TURUP

Sognepræst Klaus Meyer Apelgren fratræder som sognepræst pr. 31.10.15.

Domprovst Henrik Wigh-Poulsen fratræder som domprovst og sognepræst pr. 31.08.15.

TV ED

Sognepræst Elisabeth Rokkjær Hammer fratræder som sognepræst pr. 14.05.16.

... GU DBJER G

Sognepræst Annie Løvig Thomassen fratræder som sognepræst pr. 30.04.16. KE RTEMIND E-DA L B Y VAL GM ENIGH ED

Sognepræst i Dreslette-Helnæs pastorat Anders Lundbeck Rasmussen er ansat som valgmenighedspræst pr. 01.08.16. MUNK EB JERG

Pastor Linda Brøndgaard Jensen er ansat som sognepræst pr. 01.11.15. 50

Sognepræst Anne Birgitte Reiter fratræder som sognepræst pr. 31.12.15. ...

Sognepræst i Bolbro sogn Ulrika Regina Ljung er ansat som sognepræst i Sankt Knuds sogn, provst i Sankt Knuds provsti og domprovst over Fyens Stift pr. 15.03.16. ...

Sognepræst i Karlebo sogn Kirsten Søgaard er ansat som sognepræst i Sankt Knuds sogn pr. 01.09.16.

VO L L S M O S E

Sognepræst Torben Hangaard fratræder som sognepræst pr. 30.11.15. ...

Pastor Ole Amund Halvorsen Gaustad er ansat som sognepræst pr. 01.12.15. VO R F RU E

Sognepræst Ove Johannes Lindberg-Larsen fratræder som sognepræst pr. 31.07.16.

D Å B – TR O & TR A DI TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

DÅB – TRO & TRADITION FOLKEKIRKEN PÅ FYN 2016 er udgivet af Fyens Stift September 2016 FYENS STIFT

Klingenberg 2, 5000 Odense C Tlf. +45 66 12 30 24 Mail: kmfyn@km.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Tine Lindhardt REDAKTION:

Fyens Stiftsråds kommunikationsudvalg TEKST:

Marianne Holst Hyrlov FOTO:

Ard Jongsma LAYOUT:

Lisbeth Fink TRYK:

Clausen Grafisk ISBN: 978-87-90345-20-4 De mennesker, der citeres, fortælles om og vises billeder af i Stiftsbogen, har givet deres samtykke til at medvirke. D Å B – TR O & TR A D I TI O N | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 6

D Å B – T R O & T R A D I T I O N har fokus på dåb i folkekirken. Barnedåb og voksendåb. Vores børn og børnebørn har brug for, at vi sætter ord på, hvorfor det er vigtigt at blive døbt. Tro og tradition siger ikke sig selv. Det skal siges og gøres og gives videre fra den ene til den anden. Stiftsbogen 2016 indeholder blandt andet en beretning om, hvorfor en ung asylansøger brændende ønsker at blive døbt. Desuden fortæller forældre om, hvorfor deres barn skal døbes, tilflyttere fra Østeuropa beretter om, at de ser barnedåben som en del af deres integration i Danmark, og kampsoldaten fortæller, hvordan han blev døbt på en mission i Irak.