DEL 1
Et empirisk perspektiv på ledelse – at forstå og udfordre erfaring, fordomme, omgivelser og baggrund Af Lisbeth Uhrenfeldt
I bogens første del fremlægges fire forskningsbaserede kapitler om sundhedsfaglig ledelse. Forskningsmetodologien bag de præsenterede resultater retter sig mod at forstå det felt, der udforskes. De anvendte metoder er derfor kvalitative. Det betyder, at forskerne søger at forstå den mening, deres informanter tillægger deres udsagn, de emner, der tales om og den verden, de præsenterer for forskeren gennem sprog, handling og sammenhæng. På den baggrund indeholder indledningen til del 1 et kort idéhistorisk rids over forståelse inden for den videnskabsteoretiske retning, der kaldes hermeneutik.
At give mening Sine meningers mod har Russell altid haft. Hvad han mente at være kommet til klarhed over, har han sagt uden at skæve til højre eller venstre (Løgstrup1972, s.103-04).
Således skrev den danske religionsfilosof Knud Ejler Løgstrup (1905-1981) om den amerikanske filosof Bertrand Russell (1872-1970) i et forsøg på at omtale ham positivt. Hvad vil det sige, at noget (sproget, handling og sammenhæng) har en mening eller giver mening? Er det udtryk for en sandhed (signifikans), et holdepunkt man kan læne sig op ad? Eller er der tale om et subjekts mening, der udtrykkes med det enkelte menneskes subjektive forståelse og holdning? Egentlige teorier om mening findes i filosofien både inden for fænomenologi og hermeneutik. Løgstrup tager et fænomenologisk udgangspunkt i dagliglivet og uddrager betydninger og mening heraf. Den tyske filosof Hans13
Sundhedsfaglig.indd 13
07/01/11 10.42
Sundhedsfaglig ledelse
Georg Gadamers (1900-2002) hermeneutiske udgangspunkt er menneskets særegne mentale evne til at indhente viden og til at tænke sig om i sin erfaringsdannelse. Begge er de forankrede i Martin Heideggers (1889-1976) fænomenologiske hermeneutik (Heidegger 1994). Medlidenhed er et eksempel på et fænomen eller begreb, som både ledere og selvledende medarbejdere (se kapitel 10) har en holdning til på grund af deres relationer til hinanden og til de mennesker, de møder som patienter eller pårørende. Løgstrup opdelte meningsfuldheden ved medlidenhed i to niveauer med en væsensforskellig dybde: I daglig sprogbrug betyder at have medlidenhed med én at have ondt af ham. Som æstetisk terminus technicus betyder det at få en andens følelser overført til sig. Så forskellige er de to betydninger, at medens æstetisk medlidenhed består i hos sig selv at efterfølge den andens vrede, frygt, skræk, hævntørst, misundelse, skinsyge etc. er alle den slags følelser udelukkede ved medlidenheden som det at have ondt af nogen, som derfor er blevet kaldt den moralske medlidenhed (Løgstrup 1976, s. 32-3).
At have ondt af et andet menneske er ifølge Løgstrup at svælge i den andens ulykke og at få en form for nydelse heraf. Der er derfor ikke tale om en egentlig relation til den anden eller at forstå den anden. Denne form for indlevelse er derfor uetisk. Derimod er det en etisk væremåde at sætte sig i den andens sted og søge at indleve sig i det andet menneskes følelse af (manglende) mening.
At forstå meningen Kernen i al forståelse er meningsfuldheden. At søge forståelse er derfor at lede efter den meningsfulde sammenhæng. At udtrykke en mening er et menneskeligt særtræk; ifølge Heidegger er det deri, adskillelsen er mellem mennesket og andre levende vækster som træer, buske og naturlige forekomster som hav og å (Heidegger 1994). Med sin evne til at tænke kan mennesket udtrykke det meningsfulde om de forhold ved livet, som det enkelte menneske har dannet sig en mening med. Mennesket kan udtrykke sin mening på mange måder: Gennem sproget, sin opførsel og i kunsten. Herigennem kan andre mennesker dele og udfordre hinandens mening og udtryk. Meningen er hæftet sammen med en forståelse af det rigtige og det forkerte, det gode og det onde – ofte omtalt som etik, moral og værdier eller værdinormer. I den forbindelse kan man tale om en indre og en ydre handling. Den indre handling er at mene, føle og ville, den ydre er at tale og at arbejde. At studere meningsfuldheden kaldes at fortolke, og den videnskabsteoretiske retning hertil kaldes hermeneutik. 14
Sundhedsfaglig.indd 14
07/01/11 10.42
Et impirisk perspektiv på ledelse
Figur 1. Shoes. Vincent van Gogh 1886. Gengivet med tilladelse fra van Gogh Museum Amsterdam (Vincent van Gogh Foundation). Fortolkningskunst – et eksempel Heidegger fortolker i bogen »Kunstværkets oprindelse« (1996) et maleri af van Gogh. »Ud af den dunkle åbning i skotøjets udtrådte indre stirrer arbejdsskridtenes møjsommelighed. I skotøjets grove og robuste tyngde er ophobet udholdenheden fra den langsomme gang gennem de vidtstrakte og altid samme furer på ageren, hvorover en ublid vind blæser. På læderet ligger jordens fugtighed og fedme. Under sålerne glider markvejens ensomhed forbi, mens aftenen falder på. I skotøjet genlyder jordens tavse tilråb, dens stilfærdige skænken af modnende korn og dens uforklarlige vægring mod at yde noget på vintermarkens øde brak. Gennem dette tøj drager den klageløse ængstelse for brødets sikkerhed, den ordløse glæde over, at nøden atter er overstået, en bæven ved den forestående fødsel og en skælven for dødens allestedsnærværende trussel. Dette tøj hører til jorden, og det er bevaret i bondekonens verden. Ud af denne bevarede hjemhørighed stiger tøjet selv frem til sin i-sig-selv-hvilen. Men alt dette er måske bare noget, som vi tillægger skotøjet på billedet. Bondekonen bærer derimod simpelthen skoene. Hvis blot denne enkle brug var så enkel« (Heidegger 1996, s. 39-40).
15
Sundhedsfaglig.indd 15
07/01/11 10.42
Sundhedsfaglig ledelse
Hermeneutikken opstår Hermeneutikken opstod i 1600-tallet som en metode, der anvendes til at fortolke og forstå teologiske og juridiske tekster. Ordet hermeneutik er græsk og betyder »at fortolke«. I 1700-tallet anvendtes hermeneutikken især ved fortolkningen af Bibelen i en »sandhedssøgen« efter veje til det gode og det rette liv. I 1800-tallet udvides hermeneutikken til at være en metode, der anvendes bredt for at forstå alle former for menneskelig aktivitet og produkterne af denne aktivitet i form af skrifter, kunst, arkitektur, musik m.v. Fortolkning blev i 1800-tallet opfattet som »lig med en indlevelse i, en indføling i eller en genoplevelse af det bevidsthedsindhold, som en tekst er udtryk for« (Pahuus 1995, s. 112). Tekster opfattes som en afspejling af en forfatters eller kunstners psyke, liv, tanker, følelser og erfaring som oplevelser der lægges ind i et værk som en skat, der skal ledes frem. Denne måde at fortolke på er kaldt Schleiermachers indfølingsteori efter den tyske filosof Friedrich Daniel Ernst Schleiermacher (1768-1834). Den har som forudsætning, at mennesket besidder en særlig metafysisk forståelse af det menneskelige åndsliv som noget, der forbinder alle mennesker, og som det er muligt at erhverve indsigt i gennem fortolkning.
Den moderne hermeneutik Den moderne hermeneutik overvinder indfølingsteorien og fokuserer udelukkende på begribelse af mening. Heri befinder fortolkningens dobbelte karakter sig. På den ene side må den mening, de følelser og den vilje, der udtrykkes, være identificeret. På den anden side må konteksten findes i form af de sociale sammenhænge, meningen udtrykkes inden for. En dansk tekst, der eksempelvis er skrevet under 2. verdenskrig, må derfor læses ind i den sammenhæng, man befandt sig i og handlede i som dansker i et besat land med mørkelægning, rationeringsmærker m.m., før teksten kan fortolkes ind i en nutidig forståelse. Man taler derfor om den intention, den person har, der udtrykker sin mening. At undlade at sætte sin fortolkning ind i en kontekst kan lede til det, der kaldes den intentionalistiske fejltagelse. Den hermeneutiske cirkel henviser til den cirkulære proces, der foregår, når man søger nye helheder i kraft af de enkelte dele, der fortolkes som særligt meningsfulde i en tekst. Man kan indlede med at gå hypotetisk deduktivt til værks, dvs. for det første at finde en hypotese om teksten på baggrund af udvalgte dele, dernæst efterprøve om der kan findes belæg for de helheder i teksten, som de udvalgte dele forstås som dele af, og som det tredje arbejde kritisk med afprøvning af sammenhængen i de fund, der gøres. Derved søges der efter en fælles forståelseshorisont, kaldet en horisontsammensmeltning, mellem den, der udforsker, og det udforskede værk eller tekst (Gadamer 2004). 16
Sundhedsfaglig.indd 16
07/01/11 10.42
Et impirisk perspektiv på ledelse
Som mennesker lever vi i en verden, der er præget af, hvad der historisk set er gået for sig forud for os. Det har indlejret en række fordomme i os, om hvad der er rigtigt og forkert, og om hvad der er vores ret og pligt. Vi er på den måde afhængige af nogle traditioner, som vores historie har indlejret os i. Når vi derefter søger viden om andres opfattelse af verden, er vi præget af vores egen historie, og det er denne forståelse i form af en for-forståelse, Gadamer gør os opmærksomme på, at vi skal udfordre for at nå en ny forståelse i form af en horisontsammensmeltning. Han kalder det at sætte forforståelsen på spil (Gadamer 2004; Sørensen 2006; Uhrenfeldt 2007).
I den sundhedsvidenskabelige sygeplejeforskning har den moderne hermeneutik som udlagt af Gadamer vist sig frugtbar i fortolkningen af det meningsfulde liv indenfor forskellige forskningsområder (Hall 2007, Høy 2007, Ludvigsen 2009, Sørensen 2006, Uhrenfeldt 2007, Uhrenfeldt og Hall 2007, Uhrenfeldt og Hall 2009).
Erfaring kan udtrykkes i tale, handling og tekst, og tale og handling kan gøres til tekst. Hermed kan den etablerede forståelse med den hermeneutiske tilgang udfordres af et enkelt eller af en gruppe menneskers erfaring og mening. Professionsbaseret ledelse i sygepleje (se kapitlerne 5-8) varetages af en rent uddannelsesmæssigt meget differentieret skare af sygeplejersker. Et fælles træk er dog, at med en hermeneutisk videnskabsteoretisk betragtningsmåde kan ledernes forforståelse udfordres og bevæges gennem dialog (Riis og Birkelund 2010), så de med åbenhed sætter deres egen erfaring på spil. Formålet hermed er, at både den formelle leder og de øvrige sygeplejersker i deres selvlærende og selvledende søgen kan have en aktiv rolle heri; og at netop denne fælles aktive kritiske undersøgelse af den professionsbaserede ledelse som en ny fælles helhed kan resultere i en horisontsammensmeltning. I flere af de følgende kapitler (2-4) er interviewet anvendt, ligesom feltnoter fra observationer omhandlende aktiviteter og hændelser er gjort til genstand for en hermeneutisk fortolkning af mening.
17
Sundhedsfaglig.indd 17
07/01/11 10.42
Sundhedsfaglig ledelse
Fortolkning – et eksempel Heideggers fortolkning (1996) af van Goghs maleri af skotøj har inspireret til en fortolkning af et par almindelige hospitalstræsko: Et par efterladte hvide arbejdstræsko står på et rent gulv. De står alene, men er lige til at genindtage. De ser ret nye og rene ud. De kan være til fælles brug, men de er trådt til af et menneskes vanemæssige gangart, de er presset i ydersiden. Bevægelsen i disse sko har både været hastig og stillestående i lange perioder. Uanset aktiviteten har bæreren af disse træsko forsøgt at tilpasse sig størrelsen for at kunne ændre hastighed, pasform og bekvemmelighed. De har tidligere været snavset til af kropsvæsker og medicinske præparater, som nu er fjernet. De har føltes både kolde og varme, og de Figur 2. Hospitalstræsko. passer de fødder, som bærer dem, mere elFoto: Louise Grode, Anæstesiologisk afdeler mindre. De er en ukønnet uniformsling, Regionshospitalet Horsens. del for personale på operationsgange og intensivafdelinger. I det velhavende samfunds hospital er rene træsko en del af beklædningen. De danner afstand til det snavsede gulv og isolerer mod statisk elektricitet. De produceres i et land, hvor fremstillingen er så lavt betalt, at transporten kan betale sig, og de købes til en pris, så de kan smides væk og erstattes, når de ikke mere kan gøres rene, eller når de, der skal bruge dem, ikke mere kan passe dem. Disse træsko bringer brød på bordet for den, der bærer dem. Gennem denne sammenhæng får skoene en særlig betydning for den, der bærer dem. Deres tilhørsforhold indeholder et løfte om yderligere opgaver. På den baggrund siger træskoene noget om den verden, de tilhører, og de mennesker, de bærer på.
Litteratur Hall EOC 2007. When a newborn or small child is critically ill. Nurses’, parents’ and grandparents’ experiences and dynamics in family-centred care. Afhandling. Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Heidegger M 1994. Hvad er metafysik? Helsingør: Det lille forlag. Heidegger M 1996. Kunstværkets oprindelse. Kbh.: Gyldendal. Høy B 2007. Health – Promoting care of the elderly patient. Afhandling. Institut for Folkesundhed. Aarhus Universitet. Gadamer H-G 2004. Sandhed og metode. Århus: Systime. 18
Sundhedsfaglig.indd 18
07/01/11 10.42
Et impirisk perspektiv på ledelse
Ludvigsen MS 2009. Patient life in hospital. A qualitative study of informal relationships between hospitalized patients. Afhandling. Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Løgstrup KE 1972. Solidaritet og kærlighed. Essays. København: Gyldendal. Løgstrup KE 1976. Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger. København: Gyldendal. Pahuus M 1995. Hermeneutik. I: Collin F, Flor JR, Gregersen F et al. Humanistisk videnskabsteori. København: DR Forlag, s.109-138. Riis AH, Birkelund R 2010. Kommunikation i et dialogisk perspektiv. I: Jørgensen K (red.). Kommunikation – for sundhedsprofessionelle. København: Gads Forlag, s. 57-82. Sørensen EE 2006. Sygeplejefaglig ledelse. En empirisk undersøgelse af samspil mellem ledelse og faglighed i ledende sygeplejerskers praksis i dansk sygehusvæsen. Ph.d.-afhandling. Århus: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Afdeling for Sygeplejevidenskab. Uhrenfeldt L 2007. Leadership, job satisfaction and clinical wisdom: A hermeneutical study of charge and clinical nurses’ experiences. Ph.d.-afhandling. Århus: Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Afdeling for sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. Uhrenfeldt L, Hall EOC 2007. Clinical wisdom among proficient nurses. Nurs Ethics; 14(3), s. 387-398. Uhrenfeldt L, Hall EOC 2009. Caring for nursing staff among proficient first-line nurse leaders. International Journal of Human Caring; 13(2), s. 39-44.
19
Sundhedsfaglig.indd 19
07/01/11 10.42