14 minute read
At læse tekster og analysere dem
At læse tekster og analysere dem
Du styrker også din sproglige bevidsthed ved at læse forskellige slags tekster. Det gælder ikke kun tekster, der kommer direkte fra dagligdagen som social- og sundhedsmedarbejder, fx en sygeplejejournal, men også avisartikler, noveller, film og billeder.
Advertisement
At læse tekster er også at sætte sig i andre menneskers sted. Det kan i sig selv være en spændende og lærerig oplevelse at se verden gennem et andet menneskes øjne. Men derudover opøver det din evne til empati, altså til at sætte sig i andres sted på en professionel, men stadig indlevende måde. Empatien er en vigtig personlig kompetence i social- og sundhedsuddannelserne, hvor man skal kunne sætte sig i borgerens eller patientens sted.
Selvom du ikke skal fortolke fx noveller, når du er ude hos borgeren som social- og sundhedsmedarbejder, er læsning af noveller og arbejdet med noveller stadig en betydningsfuld måde at skærpe din opmærksomhed på sproget og på, hvordan vi indimellem fortolker de ord, der omgiver os forskelligt.
Læse tekster
Empati
Reflektere: tænke over en situation, og hvad man evt. kan gøre anderledes en anden gang i en lignende situation.
Analysere
Fremstille, formidle
Når du skal fortolke en tekst grundigt, indebærer det, at du analyserer den, altså undersøger de enkelte dele, teksten består af. Og når du analyserer forskellige slags tekster, får du samtidig styrket din evne til at analysere dine egne og andres oplevelser og handlinger. Det er vigtigt at være god til reflektere, når du analyserer, dvs. at du tænker over en situation og over, hvad du evt. kunne gøre anderledes i en lignende situation.
Endelig er en del af din sproglige bevidsthed også at kunne fremstille eller formidle noget gennem forskellige udtryksformer. Fx skal du kunne skrive en tekst ud fra angivne retningslinjer, og du skal kunne lave en struktureret mundtlig formidling af et bestemt emne. Begge dele møder du i dit kommende arbejdsområde: Du skal dokumentere ud fra bestemte retningslinjer, og du vil sandsynligvis også skulle præsentere bestemte emner på en struktureret måde for dine kolleger.
Opsummering
For at opsummere: Du skal have dansk for at styrke din sproglige bevidsthed, da dette styrker dine kommunikationskompetencer som social- og sundhedsmedarbejder. Din sproglige bevidsthed bliver styrket ved, at du i dansk beskæftiger dig med kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling, hvilket er fire områder, som du på forskellige måder møder i dit kommende arbejdsområde.
1 Kommunikation
Af Jesper Hansen, Lisbeth Bjerrum Jensen og Bodil Høg
18 Tekst 1 20 Tekst 2 22 Målene for arbejdet med kommunikation 24 Hvad er kommunikation? 26 Hensigt 26 Kontekst 26 Medie 26 Kode 27 Tolkning 29 Hensigtsmæssig kommunikation 29 Symmetriske og asymmetriske samtaler 30 Kommunikationsmodellen til samtaler 31 Hvordan skaber du en vellykket samtale? 32 Lyttestrategier 34 Tale- og samtalestrategier 36 Spørgeteknik 36 Interviewteknik 38 Diskussion og argumentation 40 Sproglige normer 41 Refleksion over arbejdspladsens kommunikation
Tekst 1
(Fra romanen Til sidst. Personer: den 84-årige nyindflyttede plejehjemsbeboer, Victor Clausen, og en unavngiven medarbejder på stedet.)
“Så er der morgenmad, Victor!” Hun ser ikke op på mig, men arrangerer maden. […]
Så, nu skruede hun musikken ned – uden at spørge.
“Nu skal du se.” Når hun retter hovedgærdet op, er det med voldsom fart, så det smælder i nakken. Jeg er helt svimmel.
Åh, dette Victor og Victor. Hvis jeg nu tager en lille bid med honning, føler hun nok, hun har udrettet noget.
Hun smører hele franskbrødsstykket med honning, og nu griber hun fat i nakken på mig. Jeg kan ikke fordrage hendes fingre. Mon hun snart siger “Gab!” til mig? Den bid har ingen smag. Men bare hun vil give mig noget at drikke. Hvorfor gav hun mig ikke det først? Jeg er tør som en cementvæg. Jeg bliver nødt til at tale med mad i munden.
(Baunsbak-Jensen, s. 85 f)
(På et senere tidspunkt får Victor Clausen besøg af medarbejderen Omar:)
Den unge langlemmede iraner med det kulsorte hår og det milde blik rakte hånden frem mod Victor Clausen, som tog den og følte en fornyende glæde bryde gennem afmagten.
[… Omar sagde:]
“Tak, det går. Jeg er her endnu, som du ser.” Clausen smilede, mens rynkerne samlede sig i ansigtets tynde hud, og der kom lys fra øjnene, som lå dybt.
“Vand, tak.” […]
Omar iagttog den gamle mand og så, hvor stærkt det gik tilbage med ham, men stadig var der ivrighed i hans blik og forventning til samtale. Omar ville passe på ikke at udmatte Victor Clausen.
“Hvor var det, vi kom til, sidst du var her?” Clausens sans for systematik var intakt.
“Du fortalte mig om din barndom på Frederiksberg, og da du begyndte jurastudiet, som du først afsluttede lige efter anden verdenskrig. Det var spændende at høre om Danmark under tysk besættelse og om dig i modstandskampen.
“Åh ja, nu husker jeg det.” Clausen rømmede sig og anstrengte sin svage stemme for at fortsætte.
(Baunsbak-Jensen, s. 47)
Tekst 2
Anne er SOSU-assistent på plejecenteret Bakkedalen og skal på et informationsmøde for nye beboere og pårørende holde oplæg om inddragelse af de pårørende – hvorfor og hvornår er det nødvendigt?
Anne siger bl.a. i sit oplæg:
“At vi inddrager jer, der er pårørende, er utrolig vigtigt både for os, der er plejepersonale, og jer, der er nye beboere, fordi pårørende kan hjælpe os med at finde ud af, hvad der er vigtigt for den person, der skal flytte ind her. Generelt kan man sige, at det altid er væsentligt for os at kende beboernes behov, så vi kan hjælpe dem med at få dem opfyldt, hvor det er nødvendigt. Når ens behov er opfyldt, er det nemmere at have det godt. Det her er der faktisk flere sygeplejeteoretikere, der er enige om.
Det betyder meget, at vi kan henvende os til jer pårørende, hvis vi er I tvivl om noget, men omvendt er det også vigtigt, at I kommer til os, hvis I fornemmer, at der er noget hos beboeren, der ikke er blevet opfyldt. Vi ønsker her på stedet en vedvarende, åben dialog mellem beboere, pårørende og personale, som tager udgangspunkt i beboerens livshistorie, så vi hele tiden bedst muligt – på beboerens præmisser – kan støtte hende eller ham i at have det godt her på stedet.
Det med at have det godt handler egentlig om livskvalitet, som er et ord, vi tit vender tilbage til her på centeret. Vi bruger nok alle ordet livskvalitet i flæng, men i plejesektoren har det en særlig betydning, hvilket jeg vil forklare nærmere ud fra de her slides:”
Inddragelse af dem, der er tæt på ...
Figur 1.1. Livskvalitet. Foto: Scanpix.
Inddragelse af dem, der er tæt på…
- er vigtigt for beboerens egne behov og ønsker - er vigtigt, for at plejepersonalet ikke er i tvivl om beboerens ønsker
Hvad er livskvalitet?
Livskvalitet er individuelt Men det er vigtigt at have rammer at arbejde ud fra, hvis man skal hjælpe andre med at have det godt Siri Næss (norsk psykolog) siger, at livskvalitet er: at være aktiv at have samhørighed med nogen at have selvfølelse at have en grundstemning af glæde.
Målene for arbejdet med kommunikation
Niveau F 1. Eleven kan på grundlæggende niveau kommunikere i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre. Niveau E Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
3. Eleven kan anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling.
4. Eleven kan skelne mellem virksomheders interne og eksterne kommunikation. Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation.
5. Eleven kan demonstrere kendskab til sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg.
6.
Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg. Niveau D Eleven kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation.
Eleven kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling. Eleven kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation.
Eleven kan forklare sproglige normer i diverse kontekster inden for erhverv, uddannelse og samfund. Niveau C Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation. Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
Eleven kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling. Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation.
Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet 2020.
Strategi: Overordnet, langsigtet planlægning, der især tager hensyn til endemålet.
Fremgangsmåde, metode. Mål 1 handler om, at du skal kunne indgå i en samtale ved hjælp af strategier, du bevidst har valgt i forhold til samtalens formål og samtalesituationen. I tekst 1 er situationen den, at Victor Clausen lige er flyttet på plejehjem og ikke helt tryg ved at skulle plejes af andre mennesker. Formålet i denne situation må være, at beboeren føler sig tryg og så vidt muligt har en morgen, der passer til hans behov og ønsker.
Der kommer i teksten to personer ind til ham med hver deres samtalestrategi. Den første – den unavngivne kvinde – er ikke særlig bevidst om sin strategi. Hun er frembrusende i sin måde at tale på, hvilket Victor Clausen tydeligvis ikke bryder sig om, og hun glemmer desuden at lytte og spørge ind til hans velbefindende. Den anden person, Omar, har tilsyneladende mere bevidst valgt en samtalestrategi, der kan opfylde situationens formål. Han er opmærksom på at spørge til Victor Clausens velbefindende og til hans ønsker. Og han sørger for at iagttage Victor Clausens kropssprog og tilpasser sin tale ud fra dette. Tekst 1 viser, hvilken forskel en bevidst valgt samtalestrategi kan gøre.
Mål 2 har fokus på diskussion og argumentation, dvs. det at kunne se en sag fra forskellige sider (diskussion) og udtrykke en holdning på en saglig måde (argumentation). Desuden handler fagmålet om, hvordan du kan være bevidst om at bruge forskellige former for kommunikation, når du fx skal fremlægge noget.
I tekst 2 argumenterer Anne for den holdning, at inddragelse af pårørende betyder meget. Det gør hun ved sagligt at begrunde holdningen. Derefter diskuterer hun ordet livskvalitet. Hun fortæller, at det betyder ét, når det bruges af mennesker i almindelighed, og betyder noget andet når ordet anvendes som et fagbegreb, fx på et plejecenter. Anne ser altså ordet fra flere sider og får på den måde mange nuancer med i sin argumentation. I sin diskussion bruger Anne forskellige kommunikationsformer, først og fremmest et mundtligt oplæg, men derudover bruger hun med sit PowerPoint it-mediet som en supplerende kommunikationsform.
Mål 3 (mål 4 på C-niveau) har fokus på it og multimodale medier. At et medie er multimodalt betyder, at det inddrager flere udtryksformer. Fx kan en side på internettet og på de sociale medier vise både tekst, billeder, lyd og video samtidig. I tekst 2 har Anne valgt et PowerPoint med tekst og billeder som en multimodal støtte i sin kommunikation. Hvis hun har tænkt grundigt over fordele og ulemper ved at bruge et PowerPoint, har hun også været reflekteret og kritisk i sit valg.
I forhold til mål 4 (mål 5 på C-niveau) kan du med udgangspunkt i tekst 2 opfatte plejehjemmet Bakkedalen som en virksomhed, hvor du kan skelne mellem på den ene side den kommunikation, der foregår mellem personale, beboere og pårørende, der er inddraget, og på den anden side den kommunikation, der foregår “ud af huset” til fx
Saglig: som holder sig til objektive og eventuelt faglige kendsgerninger uden at inddrage personlige vurderinger og interesser.
Nuance: Meget lille forskel; detalje eller en del af en helhed.
Norm: Vedtagen eller uskreven, almindeligt anerkendt regel eller regelsæt, der påvirker menneskers adfærd, holdninger m.m.
Verbalt: Den verbale kommunikation er det, vi siger med ord, eller det, vi skriver eller læser i fx sms’er, breve og bøger Nonverbalt: Den nonverbale kommunikation er alt det, vi signalerer uden ord med vores kropssprog; det kan være tonefald, ansigtsudtryk, håndtryk, gestik, bevægelser, påklædning og udsmykning af kroppen
Afsender, modtager, budskab samarbejdspartnere og forskellige myndigheder. Det første er plejecenterets interne kommunikation, det andet er dets eksterne kommunikation. I Annes oplæg præsenterer hun plejehjemmets forestilling om den interne kommunikation, nemlig at der skal være en åben dialog, men selve det oplæg, hun holder, er for udenforstående, dvs. folk der endnu ikke bor på eller har tilknytning til plejecenteret.
Mål 5 (mål 6 på C-niveau) drejer sig om din refleksion over, hvordan folk taler i forskellige sammenhænge. I tekst 1 passer Omars sproglige norm tydeligvis bedst til Victor Clausens. I tekst 2 taler Anne om livskvalitet og livshistorie, som egentligt er ord, der hører til arbejdspladsens sprognorm, men som samtidig er almindelige ord, der også anvendes i dagligdagen. Derfor er det vigtigt, at hun over for tilhørerne forklarer, hvad ordene betyder, når de bruges på plejecentret.
Hvad er kommunikation?
Kommunikation kommer af det latinske ord “communicare”, som betyder “at gøre fælles”. At kommunikere vil altså sige at udveksle meddelelser og synspunkter eller at dele sin viden med andre. Vi kan kommunikere med hinanden både med ord (verbalt) og uden ord (nonverbalt), og kommunikationen kan foregå både mundtligt og skriftligt. Kommunikation er det, der forbinder os som mennesker og gør os til en del af et fællesskab.
Der skal være mindst to mennesker involveret, for at man kan tale om kommunikation. Én skal udtrykke sig, og én skal opfange det, der bliver udtrykt. Man kan også sige, at der skal være en afsender og en modtager – og så skal der være noget, der bliver afsendt og modtaget, dvs. et budskab. Det kan stilles op som vist i figur 1.2.
Kommunikationsmodellen
Afsender Budskab
Figur 1.2. Kommunikationsmodellen. Modtager
Kommunikationsmodellen er en model, der viser grundelementerne i al kommunikation. Hvis der ikke både er en afsender, en modtager og et budskab, foregår der ikke kommunikation. De tre grundelementer
er altså nødvendige, men man kan variere og udbygge modellen, så den kan beskrive forskellige typer kommunikation – det vil du se eksempler på senere i bogen.
Du kan i første omgang bruge kommunikationsmodellen til at få overblik over en bestemt kommunikation ved at stille relevante spørgsmål ud fra modellen:
• Hvem er afsender af budskabet? • Hvem skal modtage budskabet? • Hvad er budskabet i kommunikationen?
Kommunikation kan deles op i envejs- eller tovejskommunikation. I envejskommunikationen forbliver afsender og modtager i deres positioner, da kommunikationen kun går i én retning. Når du fx læser denne bog, er det envejskommunikation, da det ligger fast, at bogens forfattere er afsendere, og du er modtager. I tovejskommunikation skiftes parterne derimod til at være afsender og modtager, som det fx sker i en samtale (en dialog), hvor parterne skiftevis taler og lytter til hinanden.
Man kan desuden opdele kommunikationen i ansigt til ansigt-kommunikation og mediekommunikation. Ansigt til ansigt-kommunikation er, når afsender og modtager befinder sig i samme rum og kommunikerer med hinanden ansigt til ansigt med alt, hvad dette indbefatter, fx personernes kropssprog. Mediekommunikation betyder, at kommunikationen ikke foregår direkte mellem personerne, men med et medie som mellemled, fx en telefon, en avis, et tv eller en computer. Der er flere elementer i kommunikationen end blot afsender, budskab og modtager. Vi kan udvide den enkle kommunikationsmodel (figur 1.2) med begreberne: hensigt, kontekst, medie, kode og tolkning. Disse begreber bliver beskrevet i det følgende.
Øvelse
Se dig omkring i klasselokalet eller på skolens gangarealer og find tre eksempler på kommunikation, fx en planche, et skilt, en fagbog eller et tekststykke på computerskærmen. Forklar, hvem der er afsender, hvad budskabet er, og hvem budskabet er henvendt til.
Envejskommunikation
Tovejskommunikation
Ansigt til ansigtkommunikation
Mediekommunikation
