Hvordan skaber du en vellykket samtale?

Kommunikationsmodellen her består af person 1 og 2, som skiftevis er afsender og modtager i samtalen. I kommunikationen sender person 1 et budskab til modtageren, person 2, som opfanger budskabet og svarer ved at sende et budskab til person 1, som så svarer på dette, osv.

Modellen viser, hvordan du i en samtale hele tiden skal afkode og forstå, hvad den anden person siger. Og når du selv siger noget, udtrykker (eller “koder”) du det på en måde, som den anden så skal afkode og forstå. Det lyder sværere, end det er, for i de fleste samtaler tænker vi jo ikke over, at alt dette sker! Men når der sker misforståelser, som der jo indimellem gør, bliver det pludselig vigtigt at finde ud af, hvordan vi hver især koder, afkoder og forstår det, der bliver sagt, på forskellige måder. Jo mere bevidst du som fagprofessionel er om de forskellige led i kommunikationen, jo bedre mulighed har du for at undgå de misforståelser, der kan opstå i kommunikationen.

Afkode og tolke

Kode

Øvelse

Tænk tilbage på både en god og en mindre god samtale, du har haft, fx med en borger. Prøv ud fra den cirkulære kommunikationsmodel i figur 1.4 at besvare, hvorfor den gode samtale var god, og hvad du kunne have gjort anderledes i den vanskelige samtale.

Hvordan skaber du en vellykket samtale?

For at blive bedre til at kommunikere kan du vælge bestemte tale-, lytte- og samtalestrategier, især når du skal føre en planlagt samtale. At vælge strategi vil her sige at vælge en måde at kommunikere på, som er hensigtsmæssig i en bestemt situation.

Du kan bruge tale-, lytte- og samtalestrategier i forskellige sammenhænge. Det kan være i kommunikation med borgeren eller patienten på din arbejdsplads. Det kan være i kommunikationen med dit team i klassen, eller det kan være i din kommunikation i al almindelighed. For at finde frem til den rette strategi må du gøre dig nogle tanker på forhånd:

Vælge strategi

Tale-, lytte- og samtalestrategi

Uventet drejning • Hvilken kontekst foregår samtalen i? Er det en presset eller afslappet situation? Er det i hjemlige eller fremmede omgivelser? • Hvem skal du tale med? Hvad er personens forhistorie? Har du en fornemmelse af, hvordan personen vil afkode og tolke det, du vil sige? • Hvad er det for et emne, I skal tale om? Hvilken betydning har emnet for personen? • Hvad er formålet med det, du vil sige? Skal du informere, overbevise eller vejlede om noget? Eller skal du først og fremmest give tryghed?

Sådan nogle tanker kan du gøre dig ved samtaler, som du på forhånd ved, hvad skal indeholde. Og derfra kan du udtænke en strategi for, hvordan du griber samtalen an. Men du må være indstillet på, at samtalen altid også afhænger af, hvad den anden part siger – og at den kan tage en uventet drejning, som du ikke har mulighed for at tage højde for.

Lyttestrategier

Øvelse

Du har sikkert prøvet at fortælle noget til én, som du syntes ikke hørte efter. Måske sad vedkommende og kiggede på sin telefon, mens du talte, eller begyndte med det samme at tale om sig selv i stedet: “Det minder mig om dengang jeg…” Hvad gjorde det ved dig? Hvordan kan man i stedet vise, at man er interesseret?

Aktiv lytning er en lytteteknik, der giver bedre samtaler, fordi din samtalepartner føler sig set, hørt og anerkendt.

Her er fire tip til gode lyttestrategier: • Lyt og stil relevante spørgsmål • Vis med dit kropssprog, at du er nærværende og interesseret • Afbryd ikke – kom ikke straks med gode råd • Respekter den andens tanker og følelser Kilde: Frit efter www.detsocialenetværk.dk

Nedenfor vil vi se nærmere på, hvad du kan gøre:

Lyt og stil relevante spørgsmål Helt grundlæggende skal du lytte til, hvad din samtalepartner siger. Stil spørgsmål, der åbner for samtalen. Det kan fx være spørgsmål, der begynder med hv-ord: “Hvad skete der?”, eller “Hvordan kan det være?”

Vis med dit kropssprog, at du er nærværende og interesseret Din krop viser, om du lytter. Sørg for, at samtalen er i øjenhøjde, sæt jer eventuelt ned. Læg ikke armene over kors, og giv heller ikke på anden måde indtryk af lukkethed.

Skab øjenkontakt, hvis det føles rigtigt, men ikke nødvendigvis; nogle ting kan være lettere at sige, hvis man ikke ser på hinanden. Måske snakker I i virkeligheden bedre, hvis I går en tur ved siden af hinanden?

Afbryd ikke – kom ikke straks med gode råd Det er ikke rart at blive afbrudt, når man fortæller noget. Heller ikke, selvom den, der afbryder, gør det for at komme med gode råd. Pas i det hele taget på med gode råd, for ofte vil de “gode råd” tage udgangspunkt i ens egen virkelighed frem for den andens. Hvis du har et godt råd, så gem det til sidst i samtalen og læg op til, at din samtalepartner kan bruge det eller lade være.

Respekter den andens tanker og følelser Din samtalepartner er en ligeværdig person, og hans eller hendes tanker og følelser er lige så væsentlige og reelle som dine. “Det skal du slet ikke bekymre dig om” er en vending, vi ofte har lyst til at bruge, når en anden bekymrer sig om noget, vi selv ikke kan se det bekymrende i. I virkeligheden kan det være problematisk: Du anerken der ikke personens følelse af bekymring, når du siger, at personens følelse er ubegrundet. Man kan ikke tage en følelse fra folk blot ved at

Stil åbne spørgsmål

Skab øjenkontakt

Afbryd ikke

Vis anerkendelse