Fra agern til møbel

Egen har egenskaber, som kan sammenlignes med det, mennesket stræber efter. Det har man i vores kulturkreds været opmærksom på siden tidernes morgen. Styrke, skønhed og alder er oplagte egenskaber, som vi alle gerne vil have. På de nordiske sprog og oldnordisk minder ordene ”jeg” og ”eg” om hinanden. På oldnordisk hedder ”jeg” f.eks. ”ek”, på islandsk ”eg” og på færøsk ”eg”. Og det er vel logisk, at man som individ ønsker at måle sit jeg med egens kvaliteter.

Egen er en stærk ener, men samtidig lever den godt sammen med alle arter, der elsker lys. Kun sammen med skyggende og dominerende træer må den kæmpe for sin overlevelse og vækst.

Ikke blot producerer den ilt til vores lunger, ligesom vi producerer CO2 til dens vækst. Den skaber læ og skygge og producerer træ, vi kan varme os ved, foruden tømmer til vores huse, mad til vores husdyr og til mennesket selv. Forsvinder egen, forsvinder også en stor del af det levende, der ved sin eksistens har givet grundlag for vores civilisation. Forsvinder egen, forsvinder en del af vores sprog, vores bevidsthed og vores kultur. Hele vores civilisation er udviklet sammen med egen, og kun de sidste 250 år er denne samhørighed veget, fordi industrialismen, som er skabt på jern, olie og kul – og plastic – er blevet dominerende og har taget over.

Egetræet rummer en fortælling, der rækker ud over træet i sig selv. Det har resonans i de historiske eller kulturelle kræfter, som vi er en del af, og som vi genkender, når vi ser træet eller en genstand skabt af materialet.

For at lære egetræet nærmere at kende har jeg besøgt enkeltstående egetræer i forskellige aldre og under forskellige vækstforhold, og som har forskellige kulturhistoriske

Jægersborg Dyrehave, Vorteegen på Præste- sletten.

fortællinger. Det er egetræernes samspil med mennesket, som kommer i centrum.

Jeg har også besøgt tre statsskovdistrikter og tre private skovdistrikter for at beskrive, hvordan skovene forvaltes i dag. Som man vil se her, er der flere strategier til at dyrke eg, og der er strategier for skovenes natur.

Når en håndværker mestrer det ædle materiale, egetræet, får man respekt for tradition, viden og kunnen. Når tømreren går i gang med et stort stykke tømmer, kan han mærke egetræets mange vækstår i sine lemmer. Når snedkeren betragter et gammelt egetræsmøbel, forstår han, hvor stort et arbejde det har været at skabe det, og så overvejer han, om han selv ville kunne gøre det. Når bådebyggeren ser på et skib fra vikingetiden, ved han, at hans håndværk bærer en tusindårig tradition. Og når en håndværker går en tur i skoven, kan han eller hun ikke undgå at se egetræerne som mulige emner for håndværkets udøvelse. Sådan er håndværket og egetræet kædet tæt sammen. Og arkitekturen og håndværket er i denne sammenhæng også kædet tæt sammen. Arkitekten baserer sin formgivning på materialets egenskaber og håndværkerens kunnen, men også på tidens strømninger, økonomi og funktion.

Ser man egetræerne i skoven, føler man også en ærefrygt for de stærke og store træer. Uanset om det er træer, der har levet i hund-

Denne side: De helt nye blade på egen kaldes ”musseører”.

Modsatte side: Læg armene om en gammel eg, og lyt til århundreders stilhed.

redvis af år, eller det er træer, der snart vil blive til stærkt og kostbart tømmer.

Vi holder af egetræerne, måske mere underspillet end den eufori, man mærker ved den nyudsprungne bøgeskov. Men vi føler mere for egen, for træet har en udstråling og en appel til os hele året. En forårsdag i solen med ”musseøre” og spillende lys mellem blade og grene. En højsommerdag, hvor lys og skygge tillader blomster og kantareller at gro under egen. En efterårsdag i lavt solskin med gyldent løv og agern. Eller en vinterdag med våde og sorte grene mod en grå himmel. Egen har personlighed som intet andet træ. Kunstnere har derfor til alle tider skildret egen i billeder og ord og brugt dens ved til at skabe figurer.

Det er i høj grad langsommeligheden, man skal have fokus på her. Det bør give stor respekt for den levende organisme, at den vil stå hundredvis af år, efter at du er død. Og den langsommelighed sætter vores forhold til naturen i perspektiv, den sætter håndteringen af materialet i perspektiv. Egen har været her altid og vil være her, når mennesket har ødelagt egne vilkår for at overleve.

Gamle ege er markante, men udgør en meget lille del af de danske skove. Dog får egen igen større betydning i de danske skove, hvor det samlede areal af eg er steget fra 7 % til i dag 15 % af arealet. Egen er en god CO2bank. Med sin langsomme vækst og sin mulige høje alder opbevarer den store mængder CO2. Når andre træer når 200-årsalderen, er de ved at dø, mens egen har nået sin bedste alder og let kan blive 400 år. Egetræets holdbarhed som materiale gør også, at genstande og huse bygget med dette materiale holder i mange hundrede år, med stor effekt på CO2-regnskabet.

Egen er robust og har hos os overlevet klimatiske udsving gennem 9000 år. Egen kan tilpasse sig særlige vækstbetingelser i utrolig grad. Den kan blive skåret helt ned, kaldet ”stævning”, eller gnavet tilbage og skyde igen. Den kan blive begravet i sand og skyde nye skud over sandets overflade. Den kan tåle i perioder at stå med rødderne i vand, der rinder. Den kan tåle de klimatiske udsving, der har været og er registreret i tusindvis af år. Dog er den også truet, ligesom mennesket, af fremmede sygdomme, som den ikke har et forsvar imod. Og disse sygdomme har bedre vilkår til at nedbryde egen end tidligere, idet klimaet bliver varmere og sygdommene migrerer over grænser og kontinenter med samhandel osv.

Egen har om noget dansk naturfænomen vist sig at være bærer af både myter, spiritualitet, natursyn, national identitet og objekt for kunsten og genstand for udnyttelse af materialet. Med en syntese af kunst, håndværk og natur i forhold til egen sigter jeg mod at formidle en naturforståelse, hvor man må lære at forstå naturens indflydelse på vores liv for at redde både naturen og os selv.

Lægger du armene omkring eller støtter din ryg mod et egetræ, står tiden pludselig stille. Du mærker den lodrette tidsakse, den enorme masse, der er dybt forankret i jorden og tiden. Kæmpen var her længe før og vil være her længe efter dig.

Den Runde Stol af eg med fletsæde. Foto: PP Møbler.

Den levende eg

DEL 1