Fra agern til møbel
Egen har egenskaber, som kan sammenlignes med det, mennesket stræber efter. Det har man i vores kulturkreds været opmærksom på siden tidernes morgen. Styrke, skønhed og alder er oplagte egenskaber, som vi alle gerne vil have. På de nordiske sprog og oldnordisk minder ordene ”jeg” og ”eg” om hinanden. På oldnordisk hedder ”jeg” f.eks. ”ek”, på islandsk ”eg” og på færøsk ”eg”. Og det er vel logisk, at man som individ ønsker at måle sit jeg med egens kvaliteter. Egen er en stærk ener, men samtidig lever den godt sammen med alle arter, der elsker lys. Kun sammen med skyggende og dominerende træer må den kæmpe for sin overlevelse og vækst. Ikke blot producerer den ilt til vores lunger, ligesom vi producerer CO2 til dens vækst. Den skaber læ og skygge og producerer træ, vi kan varme os ved, foruden tømmer til vores huse, mad til vores husdyr og til mennesket selv. Forsvinder egen, forsvin-
12
Fra agern til møbel
der også en stor del af det levende, der ved sin eksistens har givet grundlag for vores civilisation. Forsvinder egen, forsvinder en del af vores sprog, vores bevidsthed og vores kultur. Hele vores civilisation er udviklet sammen med egen, og kun de sidste 250 år er denne samhørighed veget, fordi industrialismen, som er skabt på jern, olie og kul – og plastic – er blevet dominerende og har taget over. Egetræet rummer en fortælling, der rækker ud over træet i sig selv. Det har resonans i de historiske eller kulturelle kræfter, som vi er en del af, og som vi genkender, når vi ser træet eller en genstand skabt af materialet. For at lære egetræet nærmere at kende har jeg besøgt enkeltstående egetræer i forskellige aldre og under forskellige vækstforhold, og som har forskellige kulturhistoriske Jægersborg Dyrehave, Vorteegen på Præstesletten.
