Forord

Patienter skal i dag have mulighed for at opnå viden, færdigheder og kompetence i forhold til deres sygdom og lidelse, ligesom de har ret til kvalificeret information om pleje og behandling ifølge sundhedsloven § 16 om informeret samtykke (Sundheds- og Ældreministeriet 2019). Derfor er pædagogiske interventioner så væsentlige at beskæftige sig med i sundhedsvæsenet, for kun via disse kan patienten inddrages og sikres tryghed og medbestemmelse i behandlingen og rehabiliteringen. Formålet med denne bog er at inspirere den sundhedsprofessionelle til at opnå pædagogiske færdigheder til at udvikle kompetencer inden for klinisk beslutningstagen og lederskab samt til at kunne informere, vejlede og undervise patienter bedst muligt.

Pædagogik omhandler undervisning og læring, mens didaktik handler om undervisningens mål, metoder og indhold (Hiim og Hippe 2005). Målet med didaktiske overvejelser er, at der skal ske en læreproces, dvs. en ændring i patientens viden, færdigheder eller kompetencer i forhold til hans sundhedsudfordring. Der er således tale om en proces, der medfører psykiske og kognitive ændringer af varig karakter (Illeris 2015).

Pædagogik er en helt central disciplin i sundhedsprofessionsuddannelserne, og i bekendtgørelsen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje fremgår det bl.a., at den uddannede skal kunne:

• “forstå og reflektere over viden om målrettede pædagogiske og kommunikative interventioner i direkte og digital kontekst med involvering af patient, borger og pårørende med respekt for forskellighed” (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2016, s. 8). • “selvstændigt tage ansvar for og anvende pædagogiske interventioner i vejledning, undervisning og formidling til patient, borger, pårørende og fagprofessionelle” (ibid.).

Den uddannede skal ifølge bekendtgørelsen for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi ligeledes kunne:

• “anvende teori og metode inden for sundhedspædagogik/psykologi, bevægeanalyse, funktionsundersøgelse og vævsundersøgelse og begrunde anvendelse af dette i forhold til anatomiske strukturer, fysiologiske og biomekaniske

forhold samt viden om patologi, neurofysiologi og sundheds- og sygdomsbegreber” (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2016b, s. 5).

Pædagogiske interventioner kræver såvel teoretisk viden som erfaring med at udøve sundhedsfaglig praksis og klinisk lederskab. Ved at etablere en tillidsfuld og empatisk relation til patienten kan den sundhedsprofessionelle motivere patienten til at ville modtage læring, dvs. vejledning, information og undervisning om dennes sygdom, behandling og rehabilitering. Bogen præsenterer forskellige pædagogiske og læringsmæssige perspektiver, som skal styrke relationen mellem sundhedsprofessionel og patient.

Denne 3. udgave indeholder en gennemgribende ændring i forhold til de to forhenværende udgaver. Ændringen omfatter flere nye kapitler, der fokuserer på nye tendenser som øget tværprofessionelt samarbejde og teknologi i sundhedsvæsenet. De samfundsmæssige betingelser med øget kompleksitet og accelererende forandringshastighed betyder, at patienten skal inddrages i og uddannes til selv at varetage sin behandling og rehabilitering, bl.a. vha. moderne teknologi.

I bogens første kapitler præsenteres fire forskellige teoretiske perspektiver på læring med det formål at få læseren til at reflektere over, hvilken pædagogisk intervention med patient og pårørende der er mest hensigtsmæssig. Derefter følger kapitler om forskellige pædagogiske begreber – information, undervisning og vejledning – samt de didaktiske overvejelser, der kan ligge til grund for den sundhedsprofessionelles kliniske beslutningstagen og kliniske lederskab i forhold til læring af patienten. De didaktiske overvejelser handler også om de tilfælde, hvor læring ikke finder sted. Efterfølgende gives eksempler på pædagogiske inventioner i form af patientskoler, tværprofessionelt samarbejde og inddragelse af teknologi i patientundervisningen. Afslutningsvis i kapitlet om feedback relateres begrebet til den studerende og dennes læreproces, men her vil begrebet blive overført til en sundhedsfaglig kontekst med patienten som den lærende.

Bogen henvender sig til studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser samt til færdiguddannede på sundhedsfaglige og pædagogiske efter- og videreuddannelser. Der er lagt vægt på, at forfatterne har en akademisk og forskningsbaseret tilgang til de områder, de beskriver, samt et indgåendende kendskab til såvel den teoretiske undervisning på professionsbacheloruddannelserne som den kliniske praksis.

Bogen kan anvendes som lærebog i pædagogikundervisningen, da den skaber grundlag for at nå de mål for læringsudbytte, som gælder fagområdet pædagogik i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Bogen kan ligele-

des inspirere til refleksion over og læring i pædagogiske problemstillinger, som kan kvalificere den sundhedsprofessionelles arbejde. Desuden kan bogen vise, hvordan praksisviden forekommer på alle niveauer i læringsprocessen, fra simple færdigheder til komplekse kompetencer.

Kapitlerne i bogen udgør en helhed, hvor de teoretiske perspektiver på pædagogik supplerer hinanden, men kan også læses hver for sig og bruges som støtte i de sundhedsprofessionelles praksis.

En stor tak til alle bogens forfattere, som har vist et stort engagement og bidraget med kapitler, så denne bog kunne blive til. Tak også til forlagsredaktør An-Magritt Erdal, der har bidraget med konstruktiv kritik og været sparringspartner i udviklingen af bogen. Sidst, men ikke mindst tak til studerende på Diakonissestiftelsens Sygeplejerskeuddannelse og Sygeplejerskeuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon, som gennem årene har bidraget med ideer til, hvad bogen kunne indeholde.

Marts 2020 Julie Wielandt Tejmers og Jette Lind

Referencer Hippe E, Hiim H 2005. Didaktik for fag- og professionslærere. København: Gyldendals lærerbibliotek. Illeris K 2015. Læring. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Sundheds- og Ældreministeriet 2019. Bekendtgørelsen af sundhedsloven. LBK nr. 903 af 26/08/2019. København: Sundheds- og Ældreministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2016a. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor til sygepleje. BEK nr. 804 af 17/06/2016. København: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet 2016b. Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor til fysioterapi. BEK nr. 503 af 30/05/2016. København: Uddannelses- og Forskningsministeriet.