Velsmag til hverdag

Page 15

Kalorierig

ARME RIDDERE med frisk frugt

Arme riddere – eller french toast – er en enkel resteret, som smager skønt. Som morgenmad er arme riddere i den kalorierige ende, og de kan også være en skøn dessert serveret med is eller flødeskum til. 4 personer 2 æg 2 dl sødmælk eller fløde 8 skiver daggammelt hvedebrød 100 g sukker 1 spsk. (12 g) stødt kanel eller kardemomme salt 100 g smør

Tilbehør 160 g cremefraiche 38% (eller græsk yoghurt 10%) 2 spsk. (16,5 g) vaniljesukker saft af ½ citron evt. 1 lille håndfuld friske, milde krydderurter (f.eks. estragon, mynte, citronmelisse) 160 g frisk frugt/bær i sæson evt. 80 g chokolade

Pisk æggene sammen med fløde eller mælk. Læg brødskiverne i et fad, og overhæld dem med æggeblandingen. Lad dem trække i 10 minutter. Tag dem op, og lad dem dryppe godt af. Bland sukker og kanel til kanelsukker, og drys det på begge sider af brødene sammen med lidt salt. Steg brødskiverne i rigeligt smør på en mellemvarm pande, til de er lysebrune og sprøde på begge sider. Bland cremefraichen med vaniljesukker og saften fra en halv citron. Hak de friske krydderurter fint, og vend dem i dressingen. Skær frisk frugt i små tern. Server de arme riddere helt varme og friske fra panden med frugt, cremefraiche og evt. hakket chokolade.

TIP Hvis du vil prøve en anderledes smagskombination, som har

både sødme, salt og umami, så prøv at servere de arme riddere med figenkompot, ristede hakkede valnødder og en revet, fast ost som f.eks. vesterhavsost eller parmesan.

MORGENMAD 27


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.