meget ustabile spisevaner pga. et stofmisbrug eller en psykisk lidelse. Frem for alt har vi ikke sat ernæringshensyn over velsmag og nydelse. For bogens målgrupper handler mad og måltider først og fremmest om at få spist noget reel mad i en hverdag fyldt med langt større udfordringer. Her er smagen, duften og hele sanseapparatet vores vigtigste allierede. Bogens målgrupper Blandt bogens målgrupper vil der være relativt mange, der er fejlernærede. Og til hver af målgrupperne knytter sig nogle særlige opmærksomhedspunkter. Der vil dog kunne være store forskelle fra person til person, og den individuelle vurdering vil altid være det vigtigste. Et alkoholmisbrug fører ofte til en mangeltilstand, da vigtige næringsstoffer optages dårligt i kroppen, f.eks. B og D-vitaminer, og da alkoholen så at sige stjæler pladsen fra ’rigtig mad’. Denne mangeltilstand kan sammen med en svækket appetit føre til underernæring. Der vil også være borgere med alkoholmisbrug, som er normalvægtige eller overvægtige. Når en borger med alkoholmisbrug er normalvægtig eller overvægtig betyder det ikke nødvendigvis, at man spiser tilstrækkelig/for meget mad, men ofte at alkohol i sig selv er et kalorierigt næringsstof. Selvom man er normal- eller overvægtig, kan man alligevel godt mangle vigtige næringsstoffer og være fejlernæret. For fejlernærede borgere med et alkoholmisbrug handler det først og fremmest om at tilstræbe, at nogle af de daglige kalorier kommer fra ’rigtig mad’, som er rig på næringsstoffer, og ikke kun fra alkohol. Et stofmisbrug kan føre til mangel på vigtige næringsstoffer. Rusmidlerne kan udløse samme lykkefølelse og mæthedsfornemmelse som mad, så man får spist for lidt. Derfor vil der i denne bog være fokus på appetitlig og velsmagende mad, som stimulerer sanserne og kan hjælpe med at vække appetitten hos borgere
6 INDLEDNING
med nedsat appetit – f.eks. p.ga. et stofmisbrug. En følge af et forbrug af hårde stoffer som f.eks. heroin kan være længerevarende fordøjelsesproblemer, som går ud over optagelsen af næringsstoffer.
INTERAKTION MELLEM MAD OG MEDICIN Hvis borgere tager medicin, er det en god ide at tjekke, om der er madvarer, der påvirker, hvordan medicinen optages, virker og/eller udskilles af kroppen. Grapefrugtsaft, og dermed grapefrugter, er et eksempel på en madvare, der går dårligt sammen med mange forskellige typer medicin. Tjek generelt indlægssedler til medicin for interaktioner, og hvis du er i tvivl, så spørg apotek eller læge.
En psykisk lidelse kan påvirke appetit og spisevaner på vidt forskellig vis, ligesom forskellige typer af den medicin, som borgere i denne gruppe tager, kan påvirke både appetit og stofskifte. Derfor vil der være borgere i denne målgruppe, der kæmper med forskellige problemstillinger som overvægt, undervægt og fejlernæring. Generelt kan man sige, at får man den næring, man har brug for, kan det også være til gavn for ens mentale velbefindende. Et vigtigt fokus, når man arbejder med mennesker med psykiske lidelser, er at bidrage til struktur i hverdagen. Det kan måltider være med til at understøtte. Gode måltider med hyggeligt samvær kan skabe glæde og en oplevelse af ro for alle mennesker – også for mennesker med en psykisk lidelse. Undervægt kan skyldes forskellige forhold, f.eks. manglende appetit og uregelmæssige spisevaner f.eks. pga. stofmisbrug, alkoholisme eller psykisk tilstand. Fysiske begrænsninger som f.eks. tygge- og synkebesvær, der gør det vanskeligt at spise, kan også spille en rolle. Undervægt kræver en særlig opmærksomhed på, at borgeren får nok energi i løbet af en dag. Som en støtte til dette har vi en række opskrifter med i bogen, som indeholder ekstra mange kalorier. De er fordelt ud
på bogens kapitler, og tydeligt angivne som kalorierige. Vi har udviklet disse for at give nogle gode alternativer til færdige kalorierige produkter som slik, proteindrikke m.m. Disse retter og snacks er selvsagt ikke oplagte at servere for borgere, som kæmper med overvægt. I en række af de øvrige opskrifter giver vi tip til, hvordan du med små ændringer kan gøre dem ekstra rige på kalorier – og dermed velegnede til undervægtige borgere. Overvægt kan have mange årsager og øger risikoen for en lang række sygdomme, ligesom det kan have sociale og psykologiske konsekvenser for borgeren. Overvægt kan hos denne bogs målgrupper bl.a. hænge sammen med virkningen af medicin og i nogle tilfælde indtag af mange kalorier fra alkohol. I udgangspunktet kan maden i denne bog spises af alle, også overvægtige – med undtagelse af de særligt kalorierige opskrifter – hvis man som overvægtig vel at mærke begrænser den mængde, man spiser. Når man laver mad til overvægtige borgere, er det ikke mindst vigtigt, at maden er grundigt tilsmagt, så man nyder den, også selvom den ikke er så kalorierig.
BMI SOM RETTESNOR Undervægt defineres af Verdenssundhedsorganisationen WHO som en BMI under 18,5 for voksne, mens overvægt defineres som en BMI på 25 eller højere for voksne. Du kan bruge BMI som en rettesnor til at vurdere, om en borger vejer for lidt, for meget eller tilpas. Du udregner BMI ved at dividere personens vægt i kilo med højde gange højde i meter. Du kan kun bruge BMI, hvis personen er over 19 år og ikke er gravid.
