Leder

Konsekvensen af klimaforandringerne

AF THOMAS BALSTRØM, GEOFORUMS BESTYRELSE

Da jeg var dreng, var kælke, skøjter og ski faste punkter på mange børns ønskesedler, og der blev leget igennem i kulden om vinteren. I dag er der ingen sne- og frostgaranti. Denne vinter vil blive husket for en rekordhøj 4,5 grader varmere gennemsnitstemperatur i f.t. klimanormalen 1961-90 på 5,0◦C. Jeg har ikke skrabet mit fortov fri for sne én eneste gang denne vinter, som nærmest føles som ét langt mørkt, gråt og vådt efterår. Med en nedbørssum på 135 mm blev denne februar da også den mest regnfulde nogensinde registreret af DMI.

Konsekvenserne er store, når nedbøren ikke bindes i sne og is, så afstrømningen forsinkes for en stund, og reportager fra oversvømmede landskaber taler derfor også deres eget sprog. Mange landmænd har afskrevet vinterafgrøderne og kan ikke overskue, om jorden bliver tør nok til vårsæden. Som en meteorolog trøstende udtalte forleden, er det dog bedre at have rigeligt med vand end at lide af vandmangel...

Byer oversvømmes af overfyldte åer med store skader til følge. Husejere må nu selv betale dyrt for at få udbedret vandskader, medmindre områderne ’godkendes’ af Stormrådet, fordi der er tale om en oversvømmelseshændelse, som kun indtræffer én gang hvert 20. år. Problemet er imidlertid, at skadesrisikoen stiger år for år, fordi der spås mere regnvejr om vinteren. Måske er der så ikke tale om en ny 20-års hændelse, hvis den gentages om få år (Politiken 4/3-20).

Forleden forlød det, at ejendomsmæglerne nok får pligt til at inddrage oplysninger om oversvømmelsesrisici i tilstandsrapporter ved hussalg, hvilket lyder fair. Problemet er blot, at sælger både må forberede sig på en lavere salgspris, men køber får også problemer med realkreditfinansiering, hvis det ikke er muligt at forsikre sig ud af problemerne. Konsekvensen heraf bliver så også, at det nye ejendomsvurderingssystem er nødt til at inkludere risikoen for lokale oversvømmelser forårsaget af nedbør og stormflod i deres beregninger.

Problemernes omfang kan afdækkes vha. hydrologiske analyser. Herhjemme er vi heldige at have frit tilgængelige terrænmodeller til at udpege vandets veje, lavningernes kapaciteter osv. Analyserne kan dog blive endnu bedre, når terrænmodellerne rettes for fejl, og når kommuner og forsyningsselskaber går sammen og registrerer alle rørføringer under infrastrukturerne i GeoDanmarks hydrologiske tilpasningslag. Sæt også gang i en national kortlægning af vanddækkede pixels på terræn ud fra satellitbilleder, så modellerne kan valideres.

Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at tænke holistisk for at ’parkere’ vandmasserne i vinterhalvåret – måske for at gemme det til markvanding senere på sæsonen. Syv kommuner langs Gudenåen vil etablere en helhedsplan for bedre at kunne regulere vandstande i deres søer og åsystemer (Politiken 3/3-20). Umiddelbart fremgår det ikke, om planen også vil indtænke drastiske arealomlægninger og nye jordfordelinger, men lad os arbejde sammen på tværs af hele geodata-branchen om at løse dette fælles samfundsproblem.

Temanumre

I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på klimaet. Vi skal se nærmere på de mange måder, hvorpå GIS og geodata anvendes i indsatser mod klimaforandringerne. Vi har fundet så mange gode eksempler, at du får en hele 32 siders temaudgivelse med både overbliksartikler og mere tekniske artikler – læseværdige og for enhver smag. Bemærk også indstikket med Call for abstracts til Kortdage 2020 – det er nu, du skal fare i blækhuset. God fornøjelse! I foråret 2020 følger en temaudgivelse om geodata i lovgivningen og desuden arbejder vi med en temaudgivelse under arbejdstitlen: ”De unge”.

Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres, og har lyst til at bidrage med en artikel, så send en e-mail til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.