M
LEDER
Konsekvensen af klimaforandringerne AF THOMAS BALSTRØM, GEOFORUMS BESTYRELSE
Da jeg var dreng, var kælke, skøjter og ski faste punkter på mange børns ønskesedler, og der blev leget igennem i kulden om vinteren. I dag er der ingen sne- og frostgaranti. Denne vinter vil blive husket for en rekordhøj 4,5 grader varmere gennemsnitstemperatur i f.t. klimanormalen 1961-90 på 5,0◦C. Jeg har ikke skrabet mit fortov fri for sne én eneste gang denne vinter, som nærmest føles som ét langt mørkt, gråt og vådt efterår. Med en nedbørssum på 135 mm blev denne februar da også den mest regnfulde nogensinde registreret af DMI. Konsekvenserne er store, når nedbøren ikke bindes i sne og is, så afstrømningen forsinkes for en stund, og reportager fra oversvømmede landskaber taler derfor også deres eget sprog. Mange landmænd har afskrevet vinterafgrøderne og kan ikke overskue, om jorden bliver tør nok til vårsæden. Som en meteo rolog trøstende udtalte forleden, er det dog bedre at have rigeligt med vand end at lide af vandmangel... Byer oversvømmes af overfyldte åer med store skader til følge. Husejere må nu selv betale dyrt for at få udbedret vandskader, medmindre områderne ’godkendes’ af Stormrådet, fordi der er tale om en oversvømmelseshændelse, som kun indtræffer én gang hvert 20. år. Problemet er imidlertid, at skadesrisikoen stiger år for år, fordi der spås mere regnvejr om vinteren. Måske er der så ikke tale om en ny 20-års hændelse, hvis den gentages om få år (Politiken 4/3-20). Forleden forlød det, at ejendomsmæglerne nok får pligt til at inddrage oplysninger om oversvøm
melsesrisici i tilstandsrapporter ved hussalg, hvilket lyder fair. Problemet er blot, at sælger både må forberede sig på en lavere salgspris, men køber får også problemer med realkredit finansiering, hvis det ikke er muligt at forsikre sig ud af problemerne. Konsekvensen heraf bliver så også, at det nye ejendomsvurderingssystem er nødt til at inkludere risikoen for lokale oversvøm melser forårsaget af nedbør og stormflod i deres beregninger. Problemernes omfang kan afdækkes vha. hydro logiske analyser. Herhjemme er vi heldige at have frit tilgængelige terrænmodeller til at udpege vandets veje, lavningernes kapaciteter osv. Analyserne kan dog blive endnu bedre, når terrænmodellerne rettes for fejl, og når kommu ner og forsyningsselskaber går sammen og registrerer alle rørføringer under infrastrukturerne i GeoDanmarks hydrologiske tilpasningslag. Sæt også gang i en national kortlægning af vanddæk kede pixels på terræn ud fra satellitbilleder, så modellerne kan valideres. Der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at tænke holistisk for at ’parkere’ vandmasserne i vinter halvåret – måske for at gemme det til markvanding senere på sæsonen. Syv kommuner langs Gudenåenvil etablere en helhedsplan for bedre at kunne regulere vandstande i deres søer og åsyste mer (Politiken 3/3-20). Umiddelbart fremgår det ikke, om planen også vil indtænke drastiske areal omlægninger og nye jordfordelinger, men lad os arbejde sammen på tværs af hele geodata-branchen om at løse dette fælles samfundsproblem.
Temanumre I dette nummer af GEOFORUM sætter vi fokus på klimaet. Vi
I foråret 2020 følger en temaudgivelse om geodata i
skal se nærmere på de mange måder, hvorpå GIS og geodata
lovgivningen og desuden arbejder vi med en temaudgivelse
anvendes i indsatser mod klimaforandringerne. Vi har fundet
under arbejdstitlen: ”De unge”.
så mange gode eksempler, at du får en hele 32 siders temaudgivelse med både overbliksartikler og mere tekniske artikler – læseværdige og for enhver smag. Bemærk også
Hvis du har en god idé til et emne, der bør berøres,
indstikket med Call for abstracts til Kortdage 2020 – det er nu,
og har lyst til at bidrage med en artikel, så send en
du skal fare i blækhuset. God fornøjelse!
e-mail til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
