Geoforum 257 oktober

Ung i Geodatabranchen

INDHOLD

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602­4435

Redaktør og grafiker

Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

Forsideillustration

Teknisk designer Marcus Poulsen i gang med opmåling.

Foto: Frederiksberg Forsyning.

Kommende numre

Deadline

Nr. 258 7. oktober 2024

Nr. 259 18. november 2024

Nr. 260 6. december 2024

Annoncer i bladet

Se annoncepriser på https://.geoforum.dk/annonce

AKTIVITETER I GEOFORUM

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

1.10. GEOFORUM nr. 257 udkommer – Tema: Ung i Geodatabranchen

1.10. Ny medarbejder begynder i sekretariatet som konsulent til strategiimplementering

1.10. Unge GIS-brugere afholder Intromøde 2024 – Københavns Universitet

4.10. Online dialogmøde med GeoForum Norge – Mette Borg og Jesper Skovdal deltager for Geoforum

7.10. Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 258

7.10. Møde om ”Sikkerhed og kritisk infrastruktur” i Geoforum

8.10. Besøg hos Nordjyllands Beredskab – Aalborg – Arrangementsudvalg Nord 10.10. Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum – Mads Bjørn-Møldrup, Christian Mossing og Jesper Skovdal deltager for Geoforum

11.10. Online bestyrelsesmøde i GI Norden - Jesper Skovdal deltager for

LEDER

Ung i Geodatabranchen

AF LARS BODUM , GEOFORUMS BESTYRELSE

Hallo! Vi vil gerne lige have din opmærksomhed et øjeblik – har du overvejet at læse et geo-fag?

Der er nemlig rigtig meget brug for folk med den uddannelsesmæssige baggrund og måske er det lige noget for dig? Du kan læse mere om det her…

De unges opmærksomhed er efterspurgt, og det er ikke kun i forhold til valg af uddannelse. De er målgruppe for adskillige medier, brands, kanaler, influencere og deres egen vennekreds. Her bliver de bedt om at være medlemmer, like, teste og bidrage med deres tid og holdninger til både det ene og det andet. Lad os bare sige, at det er ganske krævende at være ung, og at der ikke er noget at sige til, hvis man en gang imellem falder ned i et kaninhul på mobilen og prøver at skabe ro ved at høre musik, game eller scrolle til fingeren bliver helt følelsesløs.

Det virker som om spillet om de unges opmærksomhed allerede er tabt på forhånd. For ikke nok med, at der er mange flere tilbud til dem, så bliver der også færre af dem i de kommende årgange. Så udfordringerne, vi står med, er store, og alligevel har Geoforums bestyrelse valgt, at den højeste prioritet for de kommende års strategi går til netop det at komme med løsninger til fremtidens rekruttering til vores arbejdsmarked. Vi bilder os ind, at det er bedre at gøre noget og især lytte til de unge end slet ikke at gøre noget. Derfor har de unge i faget fået hele vores opmærksomhed i dette nummer af Geoforums medlemsblad.

Temanummer

Med dette temanummer af GEOFORUM får vi et indblik i hvad, der motiverer de unge i Geodatabranchen og på de studier, der kan føre til beskæftigelse med GIS og geodata. De skriver om deres uddannelse og job, og de går i dybden med nogle af de mangfoldige projekter, de arbejder med. Fælles for dem er, at de alle er meget virkelystne i et bredt

Bestyrelsen var samlet en hel dag i september for at tage hul på den udfordring, det er at tilrettelægge arbejdet i en forening, så der også er noget for unge medlemmer at komme efter. Vi skal selvfølgelig give plads og lytte, men vi skal også række ud, fortælle og sammensætte et program på Kortdage, så de studerende og de yngre medarbejdere kan mærke, at de er en del af foreningen.

Samtidig skal vi i dialog med skoler og gymnasier, så vi kan komme ud og fortælle om glæden ved at arbejde med kort og geodata. Det bliver desværre ikke noget, vi kommer til at mærke effekten af i år eller næste år. Det er et langt og intensivt forløb, som vi må være klar til at vente længere tid på.

I mellemtiden vil jeg anbefale at bladre videre og læse artiklerne her i bladet skrevet af unge medarbejdere, elever og studerende rundt omkring i landet. Artiklerne er et vidneudsagn om en mangfoldighed, der både udfolder sig i faglighederne, men som også viser sig i form af nogle personlige ambitioner om at lære mere og gøre en forskel.

Det, som slår mig allermest, er, at de alle sammen er klar til at være ambassadører for Geodatabranchen og vil gerne opfordre andre til at vælge os til. Det er de unge selv, der er de bedste rollemodeller.

God læselyst!

spektrum af kompetencer, og at de har et stort engagement i at gøre Verden til et bedre sted.

Næste temanummer bliver til november, hvor vi fejrer 50 år med Kortdage med udgivelsen af et jubilæumstemanummer. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Energilandskaber – ud over det operationelle

Kan arkitekter og planlæggere udfordre den teknorationelle tænkning i planlægningen af energiinfrastruktur og fremme en tilgang med større hensyn til lokale landskabsforhold og parallelle dagsordener? Det var den mission, vi pålagde os selv i vores afgangsprojekt på arkitektstudiet, hvor vi udforskede en alternativ vision for fremtidens energiparker. Den centrale udfordring her lå i: Hvordan?

AF KARLIE TSANG OG VICTOR CARLSEN, DET KONGELIGE AKADEMI – ARKITEKTUR, DESIGN, KONSERVERING

Danmarks ambitiøse mål om 100 % dekarbonisering i 2050 har gjort energiomstillingen til en central aktør i kampen om arealerne. Som skitseret i det politiske udspil fra 2022 om 32 energiparker, vil den kommende omstilling i det danske landskab blive omfattende og intensiv, se figur 1.

Selvom dette initiativ fremmer hurtig implementering og effektiv regulering, rejser den hurtige udrulning af energiparker kritiske rumlige og designmæssige udfordringer. Arealressourcerne i Danmark er knappe, og vi har ikke råd til at have dem dedikeret til en enkelt funktion. Alligevel omfatter den fremherskende model af energianlæg

monofunktionelle programmer med ringe eller ingen hensyntagen til den kontekst, hvori de er placeret, og de er slet ikke ude af syne for de lokale. Der må derfor sættes spørgsmålstegn ved karakteren og integrationen af en sådan udvikling for at undgå, at Danmarks åbne landskaber dækkes af utilgængelige, ensformige knudepunkter.

Kunne energiomstilling sameksistere med andre arealanvendelser og interesser? Kunne energiproduktion samtidig bidrage til kulstofudvinding og -binding? I vores afgangsprojekt: ”Energy Landscapes – Beyond the Operational” præsenterede vi en stedsfølsom og multifunktionel tilgang, som

integrerer hybrid arealanvendelse i energiparker. Baseret på detaljeret stedsanalyse og understøttet af rumlige og kunstneriske forslag spiller geodata og GIS-kortlægning en afgørende rolle i vores strategi.

Identifikation af egnethed og potentiale I vores indledende undersøgelse ved hjælp af GIS katalogiserede vi de 32 udpegede steder baseret på faktorer som produktionskapacitet, netforbindelse, arealanvendelse, ejerskab og nærhed til lokale borgere. Vi overvejede også nationale og lokale interesser såsom beskyttet natur, potentielle økologiske forbindelser, skove og vådområder. Data afslørede, at mange af udpegningerne enten overlapper, krydser eller støder op til områder af økologisk og kulturel betydning. Dette giver anledning til alvorlige bekymringer om den potentielle udviskning og forringelse af landskabsværdier som følge af den aftale, som giver energiparker særlige vilkår med lempelser af arealbeskyttelsen og lettere adgang til tilladelser og dispensationer.

I stedet for at overføre den foreløbige energiproduktionskapacitet til mindre problematiske

steder, fokuserede vi på et af de mere omstridte steder, Hillerød, og spurgte, om energiproduktion kunne sameksistere med allerede eksisterende arealanvendelser og endda udvikle sig sammen med nye. I stedet for at følge et effektivitetsdrevet syn på landskabsfunktionalitet, udforskede vores projekt landskabets forskelligartede kvaliteter og dets mange anvendelser og potentialer, se figur 2.

En metodisk tilgang til et komplekst program Kompleksiteten af opgaven blev tydelig, da vi analyserede de overlappende datasæt. Arealanvendelsesudpegninger på forskellige planlægningsniveauer overlapper ofte hinanden, og jordomlægning kan afhænge af tilstødende grunde og deres specifikke regler. Derudover komplicerer den begrænsede opløsning af data i byskala yderligere den fremadrettede planlægning.

For at navigere i disse udfordringer brugte vi aggregering af rumlig data, og pixelerede hvert kortlag til kvadrater på 1 hektar. Dette trin nulstillede opløsningen af forskellige geodata til en sammenlignelig og anvendelig skala på 100x100 meter, som er baseret på standardiserede mål for storskala energianlæg i forhold til arealproduktivitet. Ikke alene opstod en repræsentationsstil (vi kaldte det et prikkort), men denne grid-baserede metode hjalp os også med at tydeliggøre de overlappende datalag og muliggjorde et klarere strategisk overblik over stedet, se figur 3. >>

Figur 2: Placeringen af en fremtidig energipark i Hillerød er vist med rødt.

Figur 3: Prikkortet over området ved Energipark Hillerød, der viser multifunktionelle rum ud fra overlappende datalag.

Er du studerende og drømmer om en GIS-karriere, eller kender du én der gør?

Ved at opbygge kompetencer i GIS og kombinere dem med din uddannelse, bliver du en attraktiv kandidat i mange brancher.

GIS bruges bredt, fra kommuner og forsyningsselskaber til NGO’er og private virksomheder.

I Geoinfo arbejder vi med ArcGIS, verdens førende GIS-software. Bliv en del af et globalt netværk af GIS-professionelle og styrk dine fremtidsmuligheder

Hos Geoinfo er der mange muligheder for at komme igang med at udvikle dine GIS-kompetencer

ArcGIS i dit studieforløb

STUDIEJOB

Hos os, eller vi kan formidle kontakt til vores kunder

ADGANG TIL ARCGIS

Via aftale med universitetet har du adgang til ArcGIS

PRAKTIKFORLØB

Hos os, eller vi kan formidle kontakt til vores kunder

FAGLIGE OPLÆG

Vi kan holde faglige oplæg om ArcGIS eller fortælle om GIS i arbejdslivet

ESRI YOUNG SCHOLARS

En årlig GIS-konkurrence, hvor vinderen får en tur til Esri User Conference i San Diego

SPARRING

Vi tilbyder sparring om brug af ArcGIS i bacheloropgaver og specialer

ArcGIS i dit arbejdsliv

GRADUATEFORLØB

Få en god start på dit arbejdsliv som Graduate i Geoinfo

KURSER I ARCGIS

Få mulighed for at uddanne dig i ArcGIS

JOB I Geoinfo eller hos vores kunder og partnere

Figur 4: Det kombinerede strategiske forslag til multifunktionel anvendelse i området ved Energipark Hillerød.

Vores næste skridt bestod af en kombination af datafiltrering og analyse af overlap mellem centrale datalag og energiparkens foreslåede afgrænsning. De pixels, der indikerer strengt beskyttede områder, såsom skove, beskyttelseslinjer for åløb og bufferzoner for transmissionskabler, fjernes midlertidigt. Derefter identificerede vi potentialer for integrerede hybridrum i områder, hvor der forekom større overlap.

_582/582 hectares

der inkarnerer sameksistensen af grøn energiomstilling og kulturarv, se figur 4.

Design af integrerede løsninger til multifunktionalitet

Vores arkitektoniske indgreb legemliggør denne vision gennem tre hybride kombinationer: En svævende solcellestruktur over genetablerede vådområder, ophængte solpaneler i produktive skove og et solcelletårn, der skaber et landemærke og forbedrer den rumlige oplevelse. Disse designs er formet af deres respektive sæt af hybride parametre og drevet af en innovativ tilgang til energiinfrastrukturens æstetik og poetik.

Ved at omfavne kreativ, tværfaglig tænkning frigør vi os fra konventionelle rumlige og materielle konfigurationer af energisystemer. Derved muliggør vi undersøgelser af nye rumlige kvaliteter i fremtidige energilandskaber og åbner døren for en ny dialog om den grønne omstillings rumligheder. Efterhånden som energiinfrastrukturen bliver mere udbredt, kan vi så vove at tænke ud over dens operationelle krav og forestille os landskaber, hvor energiproduktion og økologisk værdi krydser hinanden? Dette projekt antyder potentialet for en sådan fremtid, men der er stadig meget, der skal udforskes.

Ukonventionelle parametre såsom genopretning af vådområder, skovrejsning og fælles adgang til rekreative områder, civile polykulturbrug og kommerciel eller let industri er parret med den primære produktionsramme for solenergi. Gennem denne serie af omfordeling og konfiguration af multifunktionelle rum blev den samlede kapacitet, målt i hektar, opgjort ved hjælp af optælling og filtrering, hvilket sikrede, at vores alternative forslag havde den samme forudbestemte energiproduktivitet.

Efterfulgt af en række designbeslutninger, herunder nedskalering af hver sammenhængende grund til under 25 ha, der forbinder bebyggelser og kulturarvssteder med rekreative ruter, præsenterede vi et strategisk forslag, der skaber et mosaiklandskab af forskelligartede rumlige og produktive kvaliteter,

Victor Carlsen er nyuddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi, hvor han fokuserede på strategisk planlægning med en forskningsdrevet og iterativ tilgang til design. Han interesserer sig for, hvordan arkitektoniske færdigheder, værktøjer og tænkning kan fremme bæredygtige transformationer i samfundet. Som arkitekt og planlægger hos Urland er Victor nu bl.a. engageret i udvikling af landdistrikter og arealanvendelse.

Karlie Tsang er nyuddannet arkitekt med en analytisk og forskningsorienteret tilgang til urbanisme. Med en bachelor fra Hong Kong og en kandidatgrad fra Det Kongelige Akademi har hun fokus på tværfaglig designtænkning ved udfordringer som biodiversitet og fødevaresikkerhed. Hun er bl.a. engageret i arkitekturudstillinger og ­publikationer.

Teknisk designerelev hos Geo Fyn

Geo Fyn og de fynske kommuner er opmærksomme på rekrutteringsudfordringerne inden for GIS- og geodata-området, og de valgte derfor at slå en teknisk designer-elevplads op. Den fik jeg!

AF ANTONIA M. C. ANDERSEN, GEO FYN OG SVENDBORG ERHVERVSSKOLE, TECH

Mit navn er Antonia M. C. Andersen, og jeg er i gang med uddannelsen som teknisk designer med specialisering i byggeri og anlæg på Svendborg

Erhvervsskole, TECH. Jeg forventer at afslutte min svendeprøve i slutningen af november 2024. Uden for skolegangen er jeg ansat som elev hos Geo Fyn, hvor jeg har fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med de fynske kommuner og fællesfynske organisationer.

Mine opgaver som elev i Geo Fyn Under mit elevforløb har jeg lavet en række opgaver for Destination Fyn og de fynske Visit-kontorer. Jeg har indtegnet cykel- og vandreruter og sat disse op i indlejrede kort til hjemmesider og webapps. I BikeIsland Fyn- og Hike Fyn-projekterne har jeg fået erfaring med trykopgaver, da der her er lavet foldere til cyklister og vandrere.

Mit arbejde har også omfattet opsætning af webkort for Geo Fyn og ejerkommunerne bl.a. kort til kommunernes klima- og kommuneplaner.

Beredskab Fyn har igangsat et projekt for gennemgang af brandhaner, som sker i samarbejde med kommuner og vandselskaber. Jeg har her sat data og webkort op til gennemgangen, som gør det let for projektdeltagerne at se og rette data i fællesskab.

Jeg har også lavet GeoDanmark-opgaver for de fynske kommuner. I GeoFA-projektet har jeg opsat webkortet, samt konverteret og indlæst data. Jeg har også arbejdet med det hydrologiske tilpasningslag i en af ejerkommunerne.

Disse opgaver og projekter har givet mig en bred forståelse af, hvordan de frie Grunddata og geodata kan anvendes til at skabe værdi i offentlige og private projekter.

Inspirationsture som en del af uddannelsesforløbet

Undervejs i forløbet hos Geo Fyn har jeg været med på inspirationsture, besøg hos styrelser, deltaget på brugergruppemøder og kurser, som

har givet mig en masse nyttig viden. Jeg har bl.a. deltaget på flere gode GeoDanmark­kurser.

I mit afgangsprojekt, hvor jeg vil tegne et bæredygtigt parcelhus, har jeg tænkt mig at inddrage GIS­analyser og konfliktsøgning til bl.a. at udpege, hvor huset kan placeres. Ligeledes vil jeg inddrage 3D data og højdemodellen.

Bekymring for rekrutteringsudfordringerne ”Geo Fyn og de fynske ejerkommuner er bekymrede for rekrutteringsudfordringerne i vores branche, herunder at færre unge mennesker søger ind på de relevante uddannelser. Det blev derfor besluttet at tage en teknisk designer elev ind hos Geo Fyn, hvilket har været en rigtig god oplevelse”, fortæller Jesper Gaardboe Jensen, Geo Fyn.

Han fortsætter: ”De unge er IT-parate og hurtige i opfattelsen. Der bliver produceret meget, og ofte er udfordringen faktisk at kunne indhente relevante og spændende opgaver nok. Det fynske har i høj grad overlevet på Odense Kommunes mangeårige brug af tekniske designer elever, hvor flere i dag er ansat i kommunerne. Derfor en opfordring til at tage unge mennesker ind fra relevante uddannelser. Det vil komme os alle til gode”, erklærer Jesper Gaardboe Jensen.

Foto: Jesper Gaardboe Jensen, Malene Dahl Nielsen og Antonia M. C. Andersen, Geo Fyn.

Teknisk designer i forsyningsbranchen

Vi, Olivia og Marcus, er begge tekniske designere og ansat i Frederiksberg Forsynings IT, Digitalisering og GIS-afdeling. Her får du et indblik i de opgaver, vi arbejder med til daglig i en multiforsyning.

AF OLIVIA DONNELLY OG MARCUS POULSEN, FREDERIKSBERG FORSYNING

Vi blev færdige i henholdsvis 2022 og 2023 inden for Bygge & Anlæg fra NEXT. Olivia blev fastansat i 2023 umiddelbart efter sin elevperiode hos Frederiksberg Forsyning, og Marcus blev ansat i marts 2022, hvor han havde været elev i By & Havn.

Vi arbejder både ude og inde

Arbejdsopgaverne hos Frederiksberg Forsyning er mangfoldige. Vi udfører bl.a. en afvekslende kombination af udendørs arbejde, hvor vi foretager opmålinger af nye eller renoverede ledninger. Når en projektleder igangsætter et nyt projekt, indhenter vi ledningsoplysninger for dem og udarbejder tekniske tegninger baseret på de data, vi modtager fra LER, Ledningsejerregisteret. Disse oplysninger anvendes derefter til at planlægge, estimere omkostninger og udarbejde en tidsplan for det pågældende projekt.

Den anden del af arbejdet udføres på kontoret foran computerskærmen, hvor vi bl.a. foretager registreringer. Her registrerer vi fx brud på vandledninger eller renovering af nye ledningssektioner.

Ledningsregistrering i GIS

Alle ledninger, som Frederiksberg Forsyning ejer, skal registreres i vores GIS-systemer, som vores database ligger til grund for. Her laver vi udtræk til forskelligt brug, såsom kvalitetssikring eller dataudtræk, som fx viser antal og placering af hængslede kloakdæksler. Det er særligt relevant i forbindelse med store skybrud som fx det, vi oplevede den 4. august i år.

Kloakkerne – en hverdag i byens skjulte verden Olivias dagligdag består bl.a. i at vurdere, om kloakkerne på Frederiksberg skal renoveres. Når vi arbejder med kloakledninger, foregår det lidt anderledes end ved de andre forsyningsarter. Jeg tjekker ledningerne ved hjælp af TV-inspektioner, som vi bestiller via vores TVI Manager –et program til TV-inspektionsbestillinger. Herefter sender jeg et renoveringsoplæg videre til projektlederen, som vurderer og træffer den endelige beslutning om renoveringsprocessen.

Vi holder mange møder med et eksternt entreprenørfirma, som står for selve renoveringen. Møderne sikrer en fælles forståelse af de udfordringer, vi sammen står overfor. Vi finder i fællesskab den bedst mulige løsning i forhold til pris, tid og hensyn til de borgere, der kan blive berørt af renoveringen.

Jeg bruger i øjeblikket meget tid på at kortlægge ledninger på Hospitalsgrunden, hvor der skal ske en omfattende ombygning, og dele af området skal rives ned. Placeringen af ledningerne er afgørende i forhold til kommende bygninger og den overordnede planlægning. Hele projektet forventes at være færdigt i 2040.

Et bredt kendskab til forsyningen

Olivia får et kendskab til mange forskellige aspekter i forsyningsbranchen inden for både det tegnetekniske og hele driften. At arbejde med forsyning har givet mig en større og bredere forståelse for noget, som mange tager for givet. Det har også givet mig indblik i hvor vigtigt, vores arbejde i forsyningsbranchen er, og hvor stor en værdi, det har på et samfundsmæssigt plan – også set ud fra de store klimaudfordringer, vi står overfor.

Når folk spørger, hvad mit arbejde går ud på, griner de ofte, når jeg siger, at jeg arbejder med kloakker og spildevandsregistrering. Det er nok ikke det mest almindelige emne at tale om over middagsbordet, men jeg er passioneret omkring det, jeg laver. Og ja, selv med lange lakerede negle er jeg ikke bleg for at

Foto: Olivia Donnelly, Frederiksberg Forsyning

åbne et kloakdæksel på Frederiksberg. Det overrasker mange, men gør dem også nysgerrige.

I foråret tog jeg en miniuddannelse i projektledelse, som har hjulpet mig til at tænke bredere og mere projektorienteret. På længere sigt kunne jeg godt tænke mig at udvikle dette.

En ung professionel inden for fjernvarme og forsyning

Marcus er 24 år, og bor i Dyssegård på grænsen til Søborg. For cirka 2½ år siden afsluttede jeg min uddannelse som teknisk designer inden for bygge og anlæg. I dag er jeg en stolt ansat hos Frederiksberg Forsyning, hvor jeg primært arbejder med fjernvarme.

Valget af min uddannelse var i høj grad inspireret af min uddannelsesvejleder, der anbefalede teknisk design som et potentielt karrierevalg. Jeg har altid haft en stor interesse for byudvikling og forsyningsbalance. Det er fascinerende for mig at følge et projekt fra idé til virkelighed og se, Hvordan det udvikler sig over tid. Min interesse for byplanlægning blev yderligere styrket gennem mange timers simulationsspil, hvor jeg har haft mulighed for at planlægge, opføre og udvikle byer.

Opmåling og registrering af fjernvarme

Marcus arbejder primært med at opmåle og registrere fjernvarmedelen hos Frederiksberg Forsyning. Når der skal etableres nye fjernvarmerør til en beboer eller langs en hovedvej, er jeg involveret i processen. Jeg skaber ledningstegninger og søger ledningsoplysninger i LER for at sikre, at vi har de nødvendige oplysninger til at gennemføre projekterne. Til dette formål benytter jeg mig af Microstation OpenRoads Designer, som er et effektivt program til projekttegninger. Jeg følger hele projektets livscyklus – fra de indledende CAD-tegninger til den endelige udførelse i virkeligheden.

Selvom fjernvarme er mit primære fokus, har jeg også mange andre opgaver i min dagligdag. Jeg registrerer, afsætter og opmåler andre forsyningsarter som vand, gas, kloak og fjernkøling. Dette brede ansvar giver mig et solidt overblik over vores infrastruktur og dens funktion.

I tilfælde af brud eller graveskader på vores ledninger påtager jeg mig ansvaret for at tage ud til stedet for at opmåle og dokumentere hændelsen. Dette arbejde er afgørende for at sikre, at vi i fremtiden effektivt kan identificere de ledninger, der kræver retablering.

Vi registrerer alle forsyningsdata i Intergraph G/Technology, som er et avanceret softwareværktøj

til planlægning, design, administration og analyse af ledningens infrastruktur. Dette program muliggør kvalitetssikring og benchmarking af vores ledningsdata, hvilket er afgørende for at opretholde en høj standard i vores arbejde.

En læringsrejse i forsyningen

At arbejde hos Frederiksberg Forsyning er en konstant læringsrejse, hvor jeg får mulighed for at kombinere mine tekniske færdigheder med min passion for byudvikling og forsyningers infrastruktur. Jeg ser frem til at fortsætte med at bidrage til forbedringen og udviklingen af vores og andre forsyningsnetværk for at sikre en bæredygtig fremtid for vores lokalsamfund.

Teknisk designer

En teknisk designer fremstiller arbejdstegninger til industrianlæg, produkter og anlægsprojekter.

Stillingsbetegnelsen kan være teknisk designer, teknisk assistent eller teknisk tegner.

Som teknisk designer kan du specialisere dig inden for industriel produktion eller byggeri og anlæg. Du har forstand på at lave matematiske beregninger, og du kan tegne og planlægge.

Foto: Olivia Donnelly og Marcus Poulsen, Frederiksberg Forsyning

Foto: Olivia Donnelly og Marcus Poulsen, Frederiksberg Forsyning

GIS i kommunalt regi

I marts 2023 afsluttede jeg min kandidat i ”Geografi og geoinformatik” på Københavns Universitet. Jeg har nu i over et år arbejdet som GIS-konsulent i Københavns Kommune og vil i denne artikel fortælle om, hvordan jeg arbejder med GIS som geograf i en kommune.

Jeg er ansat som GIS­konsulent i Bydata, som er en central dataenhed i Københavns Kommune.

Bydata servicerer alle fagområder og medarbejdere i Københavns Kommune samt politikere, borgere og virksomheder, der ønsker at anvende kort og visualiseringer i deres arbejde. I Bydata samles, koordineres og bearbejdes geodata for hele kommunen, hvor det udstilles til en lang række selvbetjeningsløsninger og ad­hoc leverancer.

Opsætning af kortløsninger

En af mine primære arbejdsopgaver er at opsætte kortløsninger på kommunens interne og eksterne kortportaler. I kortløsningerne varetager jeg kortopsætninger af forskellige geodata, hvor de data, der bliver udstillet, hovedsageligt vedligeholdes i de forskellige afdelinger på tværs af kommunen.

Når der udstilles et nyt datasæt, starter processen ofte med at indsamle og lave databehandling, så det er klart til at blive udstillet i en udvalgt kortløsning. Dernæst besluttes det, hvordan data skal visualiseres samt hvor, det skal udstilles. Skal det fx indgå i en arbejdsgang for et bestemt fagområde eller for flere fagområder i kommunen eller skal det bruges som kommunikation målrettet den almindelige borger?

Brugeren i fokus

Udover at opsætte kortløsninger har jeg meget varierende arbejdsopgaver. Jævnligt digitaliserer jeg data, der skal udstilles. Jeg laver også kort, der skal anvendes i printet version. Derudover supporterer jeg de medarbejdere i kommunen, der selv manuelt vedligeholder de data, der udstilles. Tillige står jeg for at lave

AF FREJA SCHOU ØRUM, KØBENHAVNS KOMMUNE

Figur 1: Den eksterne kortløsning kaldet ”Københavnerkortet”, som er målrettet til borgerne i Københavns Kommune.

kurser, der introducerer nye medarbejdere til de forskellige kortløsninger, vi tilbyder, og viser, hvordan de kan bruge det i deres arbejdsgange.

I mit arbejde har jeg fået en større forståelse for og erfaring med hvor vigtigt, det er, at der er en klar formidling af de data, der bliver udstillet, samt at de målrettes efter hvem, brugerne er. Bl.a. er de interne kortløsninger, vi laver, med til at understøtte beslutningstagningen i kommunen samtidigt med, at kortløsningerne gør det nemmere for medarbejderne at koordinere og samarbejde på tværs af afdelingerne i kommunen.

Tillige udstiller vi meget data eksternt, hvor det hovedsageligt er de almindelige borgere, der er brugerne. Derudover er det også vigtigt at have fokus på, om den kortløsning, der udstilles, er brugervenlig, da brugerne sjældent har megen erfaring med at orientere sig i eller arbejde med geografiske data, se figur 1.

Specialisering i GIS viste vejen frem

Jeg har valgt at specialisere mig i GIS, da jeg synes, det er spændende, at GIS kan anvendes i mange forskellige sammenhænge fra simple til avancerede analyser. Tillige kan det bruges som et værktøj til at understøtte arbejdsgange og til udførelse af forskellige projekter. Derudover kan jeg godt lide, at jeg har mulighed for at fordybe mig og analysere data, men også, at GIS kan bruges platformspecifikt, hvor formidling og brugermålretning er i fokus.

På kandidaten arbejdede jeg som GIS-studentermedhjælper i Københavns Kommunes afdeling for

Klimatilpasning i næsten 2 år. Dette var starten på, at jeg fik øjnene op for hvor spændende, det kan være at arbejde i en så stor, politisk styret organisation, og at min rolle som GIS-medarbejder bl.a. understøtter andres arbejdsgange på en givende måde. Dette blev yderligere bekræftet, da jeg blev ansat i Bydata, idet jeg gik fra at være brugeren af kortløsningerne i kommunen i et begrænset fagområde, til at sidde inde i det store ”maskinrum” med en berøringsflade med alle fagområderne i kommunen.

Overgangen fra studie til arbejdsliv Jeg har i mange år fulgt meget med i hvad, der sker af byudvikling i Københavns Kommune, da jeg udover GIS har stor interesse for byplanlægning og klimatilpasning. Denne interesse har jeg nu mulighed for at dyrke endnu mere, da jeg igennem mit arbejde får et stort indblik i hvad, der sker i kommunen på tværs af fagområderne. Jeg bor på Frederiksberg og følger ligeledes med i byudviklingen af Frederiksberg Kommune.

Skønt jeg ikke har været i tvivl om, at jeg nok skulle fi nde et arbejde efter universitetet, hvor min store GIS-interesse ”blev fodret”, så har overgangen fra studie til at være nyuddannet i job gået langt over mine forventninger. Udover at have spændende og varierende arbejdsopgaver, så har det været guld værd, at jeg har meget rare og hjælpsomme kolleger med forskellige faglige erfaringer – og med hvem, jeg deler en fælles interesse for geodata og nye teknologier inden for GIS.

Gletsjere, gummibåd og geodata

Med baggrund som bachelor i geografi og geoinformatik er jeg nu kandidatstuderende i Climate Change på Københavns Universitet. Desuden er jeg studentermedhjælper i Geoinfo. Og her kommer en feltberetning fra 79º Nord.

AF OLIVIA BANG BRINCK, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG GEOINFO

Siden jeg startede på studiet, har jeg drømt om at skulle arbejde i felten og indsamle geodata i de arktiske egne. Jeg har set med lange øjne efter undervisere med forelæsninger, der mindst lige så godt kunne være taget ud af en bog om Knud Rasmussens eventyr. Da muligheden for at tage på fem ugers feltkursus på øgruppen Svalbard opstod, måtte jeg slå til.

I 20 år har studerende på kurset Environmental

Change in the High Arctic Landscape of Svalbard lavet feltarbejde i og omkring Linnédalen, og har på den måde skabt et unikt og kontinuerligt datagrundlag for et ellers ufremkommeligt område. Vi benyttede en bred vifte af feltmetoder, hvor vi bl.a. kortlagde gletsjerfronten, udtog sedimentkerner, undersøgte permafrost, målte vandføring i floden og reparerede vejrstationen, der havde haft besøg af en nysgerrig isbjørn. Som mit personlige projekt valgte jeg at kortlægge bathymetrien af søen foran det proglaciale delta.

Bevæbnet med motorcykelbatteri og hockeystav

For at indsamle data sejlede vi rundt i en gummibåd foran deltaet med et relativt primitvt setup bestående af en Garmin Fishfinder koblet op på et motorcykelbatteri monteret med en hockeystav og bilelastikker, se figur 1. Da vi kom tilbage til stationen, stod jeg tilbage med tabulære data med

x, y­koordinater og vanddybde. Jeg fik konverteret data til 1.807 punkter og interpolerede derefter data med metoden Inverse Distance Weighting.

Det interpolerede flade blev konverteret til rasterformat og sammensat med en terrænmodel fra Norsk Polarinstitutt. For at skabe en visuel 3D­effekt og få en bedre fornemmelse af udformningen lavede jeg derudover en multidimensionel hillshade-analyse.

På kortet i figur 2 ses den samlede deltalandform. Det ses tydeligt, hvordan det sediment, der transporteres med smeltevandet, aflejres, når det ankommer til søen. Hvad, der dog er endnu mere interessant, er, hvordan den ændring i smeltevandstilførslen, der vil komme i takt med klimaforandringerne, vil påvirke den sedimenttilførsel, som deltaet lever af. Udover at skabe et udgangspunkt (base level) til at kunne undersøge disse forandringer viser projektet også, hvor relativt simpelt man ved hjælp af GIS kan kortlægge og forstå dele af naturen, der før lå hen som et mysterium på bunden af søen.

Kælvende isbjerge og sikkusak

Da jeg skulle skrive mit bachelorprojekt, blev jeg igen draget mod de arktiske egne og brugen af GIS til forståelse af naturen. Min makker, Sofie Hedetoft, og jeg samarbejdede med en forskergruppe fra DMI. De havde hen over to feltsæsoner haft GPS-bøjer placeret på havisen foran tre gletsjere (Farquhar,

Figur 1: Dataindsamling fra gummibåd. Fra venstre er det Lis Allart, Olivia Bang Brinck og Anna Hollænder. Foto: Mike Retelle.

Melville og Tracy) i det nordvestlige Grønland. Ideen var at få en bedre forståelse af de dynamikker og processer, der er afgørende for den såkaldte sikkusak. Det er en betegnelse for den havis og isbjerge, der kan være foran gletsjere med udmunding i havet samt relationen til kælvning af isbjerge.

Det blev hurtigt klart for os, at vi havde behov for store mængder af forskelligartet data for at kunne kaste lys på processerne. Så udover bøjedata, arbejdede vi bl.a. med digitaliserede daglige gletsjerfronter, Sentinel-2 satellitbilleder og diverse klimadata. Et af de værktøjer, vi flittigt benyttede, var Feature Manipulation Engine (FME), hvorigennem det var muligt med lidt ud-af-boksen-tænkning at skabe de nødvendige forbindelser mellem data.

Hvad stiller man op med 922 tomme shapefiler?

Et af de eksempler, jeg vil fremhæve, er vores analyse af gletsjerfronternes daglige bevægelse. De gletsjerfronter, vi brugte, var dannet med en AI-model udviklet af den tyske forsker Erik Loebel, og de kom som individuelle ”tomme” shapefiler navngivet med dato. Da vores videre analyse af linjernes bevægelse, med ArcPy-værktøjskassen, Glacier Terminus Tracking (udviklet af den polske forsker Jacek A. Urbanski), krævede en specifik datamodel, var det nødvendigt at sikre denne for vores i alt 922 linjer. Vi opsatte derfor en workbench baseret på logiske udtryk, der kunne sikre de korrekte attributværdier automatisk. På den måde undgik vi timevis af manuelt rugbrødsarbejde. Selve workbenchen kan ses i figur 3.

Glacier Terminus Tracking gav os ikke helt det ønskede output, og det tilknyttede værktøj til postprocessering virkede ikke efter hensigten på

2: Den samlede deltalandform, der kombinerer vores dataindsamling i søen og en terrænmodel.

vores data. Vi besluttede derfor at lave vores egen workbench til postprocesseringen af de i alt 45.000 tværlinjer, der hver angav den distance, som gletsjeren havde flyttet sig på et givent punkt mellem to dage samt i hvilken retning.

Vi formåede dette ved at kombinere vores egne FME-workbenches med de to forskeres eksisterende metoder samt med en sammenligning med satellitbilleder. Derved kunne vi omdanne de 922 linjer til en indsigt i hvordan, de tre gletsjere bevæger sig hen over året, samt hvornår og i hvilken størrelsesorden, de kælver.

Drømmen om og vigtigheden af nord I de arktiske egne stiger temperaturerne op mod fire gange hurtigere end det globale gennemsnit. Ændringerne i systemerne her kan derfor bruges som et signal for hvad, vi kan forvente os af fremtiden andre steder i verden. Derfor er det ikke bare spændende, men også vigtigt at bruge geodata til at forbedre forståelsen og kortlægningen af disse områder, hvor både vandrestøvler og datanalyse er nødvendigt.

Figur 3: FME-workbench til præprocessering af 922 kælvningsfronter.

Figur

Forbedring af regnvandshåndtering gennem lokale løsninger

I vores speciale i geoinformatik ved KU har vi undersøgt muligheden for at udvikle en automatiseret GIS-model baseret på Python, der med få og lettilgængelige input kan identificere tagflader og deres nærliggende områder på terrænniveau, som er velegnede til lokal afledning af regnvand (LAR).

AF LOUIS TONN-PETERSEN OG MADS PETER HORNSTRUP HANSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET

København har de seneste år oplevet gentagne skybrudshændelser, som har forårsaget oversvømmelser, kloakoverløb og store økonomiske tab. Klimaforandringer med øget nedbør og intensitet forværrer problemet, hvilket gør effektiv regnvandshåndtering afgørende for byen. Specielt byens store andel af impermeable overflader, såsom tagflader, udgør en central udfordring. Men

hvad nu, hvis en del af regnvandet fra tagene kunne opfanges og bruges lokalt?

Effektiv potentialevurdering med høj gennemsigtighed

Modellen er udviklet med henblik på bruge rvenlighed, selvom der stadig er plads til forbedringer. Den kræver kun et minimum af

Figur 1: Identifikation af tagflader ud fra bygningernes fodaftryk og en digital overflademodel.

input, hvilket gør den tilgængelig for både erfarne og mindre erfarne GIS-brugere. Vi har valgt at anvende offentligt tilgængelige datasæt for at sikre gennemsigtighed i både data og resultater af screeningen.

Første skridt i modellen er at segmentere tagflader ud fra bygningernes fodaftryk og en LiDAR-baseret digital overflademodel (DSM), som er renset for vegetation. DSM-data leverer nøjagtige højdemålinger, der gør det muligt at identificere tagfladerne, se figur 1.

Afgræsning af tagfladens nærområde

Modellen bruger tagfladens hældning til at afgrænse nærområdet, hvilket forstås som området, hvor afstrømningen fra taget forventes at indsamles. Brugeren kan selv definere hvor langt væk fra taget, at nærområdet skal afgrænses til. Afgrænsningen justeres automatisk i forhold til matrikelgrænser, så juridiske problemstillinger udelukkes.

Med alle tagflader koblet til deres eget afgrænsede nærområde kan hver enkelt kobling bedømmes ud fra variable, der er høstet i nærområdet. Fokus har været på befæstelsesgrad og friarealet kontra tagfladestørrelse, men med nærområdet defineret kan alle rumlige variable potentielt inkluderes, se figur 2.

Metoden gør det muligt at identificere egnede områder til LAR-implementering, mens der stadig er mulighed for at tilpasse og finjustere parametrene efter behov.

Et supplerende værktøj til beslutningstagere Ved at benytte København som case har modellen vist sin effektivitet ved hurtigt at fremhæve optimale arealer for LAR-løsninger. En automatiseret screening vil forhåbentligt kunne hjælpe byplanlæggere og beslutningstagere med at udpege områder nær tagfladerne, der har potentiale for regnvandsopsamling til at aflaste kloaksystemet.

Resultaterne fungerer som et værdifuldt supplement til mere detaljerede analyser og kan spare tid i planlægningsfasen. Dog bør modellen ses som et hjælpemiddel snarere end et endeligt beslutningsgrundlag, da yderligere fagspecifik vurdering er nødvendig.

Plads til fremtidig udvikling

Modellen har potentiale til at blive udvidet med flere funktioner. Segmenteringen af tagflader er ikke altid perfekt, især ved komplekse tagformer. Ved at integrere mere avancerede metoder som tekstur- og spektralanalyse kunne modellens præcision forbedres. Yderligere ekspertise inden for urban hydrologi og etablering af LAR-systemer ville kunne øge modellens anvendelighed som beslutningsværktøj. Desuden kunne økonomiske faktorer som etableringsomkostninger og potentielle besparelser ved fremtidige skybrud tilføjes, hvilket ville gøre modellen endnu mere komplet.

I en fremtidig version af modellen kunne der også indbygges en portefølje af LAR-løsninger, så den ikke blot identificerer egnede områder, men også foreslår den mest hensigtsmæssige løsning til hver tagflade. En sådan dynamisk model ville kunne differentiere mellem forskellige typer LAR­løsninger og samtidig vurdere deres potentiale baseret på de lokale forhold.

Perspektiver for fremtidens regnvandshåndtering

Vi mener, at automatiserede GIS-modeller kan være et vigtigt skridt mod en mere effektiv håndtering af regnvand i byer som København. Ved at udnytte offentligt tilgængelig data og give brugerne mulighed for selv at justere parametre kan modellen hjælpe med at optimere planlægning og implementering af LAR-løsninger. Med yderligere udvikling har modellen potentiale til at blive et endnu stærkere værktøj, der ikke kun peger på egnede områder, men også foreslår de bedste løsninger for fremtidens regnvandshåndtering.

Figur 2: Identificeret tagflade med tilhørende nærområde defineret. Nærområdet har en samlet befæstelsesgrad på 20%

Blå og grønne områders effekt på urbane varmeøer

Vi har som en del af vores studie valgt at undersøge, hvordan blå og grønne områder påvirker Urban Heat Island-effekter i den kystnære danske hovedstad, København. Dette har vi gjort ved at udregne jordoverfladetemperaturen fra Landsat-data og sammenholdt med CORINE arealanvendelseskort og visuelle kort samt ved brug af lineær regression og hotspot-analyser. AF JOSEFINE BREJNBJERG

Somrene i Europa bliver varmere og varmere. Dette kombineret med et stigende antal hedebølger over hele Europa kan udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for mennesker og dyr, især i urbaniserede områder, hvor temperaturen er væsentligt højere end i omkringliggende landområder. Fænomenet er kendt som Urban Heat Island­effekten (UHI).

Der er fl ere faktorer, der bidrager til den højere temperatur i byerne, men en af mest signifi kante er arealanvendelsen i byen. Overfl adematerialer, såsom asfaltveje og betonbygninger, dominerer de urbaniserede områder, som gør det svært for jorden at absorbere og afl ede varme, hvilket fører til øgede temperaturer. Tidligere forskning har vist, at grønne områder (planter) og blå områder (overfl adevand) i bylandskabet har en kølende eff ekt på jordoverfl adetemperaturen pga. hhv. planters evapotranspiration og overfl adevands evne til langsommere at optage og udlede varme.

Det er vigtigt at forstå rumlige mønstre, udbredelse, og størrelse på sådanne kølende effekter, da de er afgørende for en fysisk planlægning i byerne, der gerne skal bestræbe sig på at reducere Urban Heat Island­effekter og negative konsekvenser på folkesundhed, energiforbrug og miljømæssig bæredygtighed.

Undersøgelse af temperatureffekt fra blå infrastruktur

Vores undersøgelse af blå områders effekt på København viser, at blå områder har en signifikant

Figur 1: Kortet viser overfladetemperaturen i København sammenholdt med hvor, der optræder blå infrastruktur

kølende effekt på de omkringliggende arealer. Analysen er lavet med overfladetemperaturer (Land Surface Temperature, LST) fra d. 3. juni 2018. Den kølende effekt er afhængig af typen af blå struktur (sø, å, hav), størrelsen og det omkringliggende område, se figur 1.

Figur 2. Middeloverfladetemperaturen ift. distancen fra søer. På afstande <100 m fra søen ses en effekt.

Det kan ses visuelt og statistisk, at nedkølingen fra søer er størst inden for 100 m, mens den er ubetydelig ved større afstande end dette, se figur 2.

De københavnske åer fremstår for små og smalle til at have en visuel og statistisk effekt. Havet virker til at have en kølende effekt i en distance på op til 150 m. I gennemsnit har vi fundet frem til, at havet køler med ca. 2 °C inden for 150 m, se figur 3.

Yderligere blev forholdet mellem størrelsen af søer og påvirkningen af overfladetemperaturen undersøgt. Her fandt vi frem til, at søer over 5.000

m2 kan være associeret med større kølende effekt, mens mindre søer under 5.000 m2 ser ud til at have en højere overfladetemperatur, og en mindre kølende effekt.

Undersøgelse af temperatureffekt fra grøn infrastruktur Derudover kiggede vi på, hvorvidt blå områder styrker grønne områders eff ekt på urbane varmeøer. Grønne områder, der ikke indeholder eller ligger i forbindelse med blå områder, bidrager gennemsnitligt med 0,5 °C inden for den type områder, der er defi neret som grønne urbane områder i Urban Atlas , mens de grønne områder i forbindelse med blå områder sænker temperaturen i området med ca. 1 °C. Dette illustrerer en styrket eff ekt ved kombinationen af grønne og blå strukturer i samme område, se fi gur 4.

Videre forskning kunne belyse sammenhængen mellem grønne og blå strukturer nærmere herunder, hvordan størrelsen og typen af grønne områder påvirker de påviste effekter af blå strukturer. Ligeledes kunne København med fordel sammenlignes med en mindre kystnær by for at se på, hvorvidt den kystnære placering påvirker de mere lokale køleegenskaber fra afgrænsede blå strukturer såsom søer.

Figur 4. Et kort over de grønne områder (green urban areas) i København inddelt i, hvorvidt de ligger i sammenhæng med blå områder. I baggrunden vises overfladetemperaturen (LST).

Figur 3. Middeloverfladetemperaturen ift. afstanden til havet. På afstande <150 m fra havet ses en effekt.

Et kursus i Python og GIS

– erfaring og indsigt

Vi var heldige at få plads på kurset i Python og GIS, som arrangeres af Geoforum. Vi ønskede at deltage i dette kursus for at forbedre vores kompetencer inden for automatisering med Python, da vi begge har erfaret, hvordan det kan lette hverdagen for GIS-medarbejdere.

Gennem vores studieprojekt ved kort- og landmålingsteknikeruddannelsen har vi undersøgt, hvordan Python kan anvendes til at håndtere store mængder rådata, fx sammenlægning af mange uordnede rapporter til en samlet fil.

Studieprojekt om automatisering af data

På vores uddannelse indgår et projektforløb kaldet valgdelsprojekt, hvor vi kan fordybe os i et specifikt emne. Dette projekt strækker sig over 4. semester – vores sidste, inden vi er færdiguddannede. Vores gruppe arbejdede med et projekt, som fik titlen: ”Automatisering af data”.

Inspirationen til projektet kom fra Annes praktik i Hjørring Kommunes GIS-afdeling. Her blev hun udfordret med at samle data fra flere års skibsrapporter, som blev modtaget i Excel, hvilket krævede mange timers manuelt arbejde. Derfor opstod ideen om at automatisere denne proces med Python.

Vores løsning blev et program, der kunne samle store mængder Excel­ark til en shape­fil på få minutter, klar til brug i QGIS eller webkort. Den tidskrævende opgave at programmere kunne godt svare sig i forhold det manuelle arbejde, som programmet erstatter.

Set i et længere perspektiv vil der både være penge og tid at spare for en GIS-afdeling, hvis man programmerer sig ud af de mere datatunge opgaver.

Python og GIS­kurset

Kursusopbygningen bestod af to fysiske undervisningsdage med en måneds mellemrum. Undervisningen var velafbalanceret mellem teori, lyttetid og praktisk arbejde med Python. Der var også to frivillige hjemmeopgaver efter hver mødegang, som tog højde for deltagernes fuldtidsarbejde. Til sidst var der en hjemmeeksamen, der kunne føre til et certifikat, som kunne give arbejdsgivere mulighed for statsligt tilskud til kurset.

Kurset var en rigtig god oplevelse. Underviserne, Morten Winther Fuglsang og Christoffer Vang Roed, var dygtige til at forklare stoffet på et niveau, hvor alle kunne følge med. Kurset blev afholdt på Scandic Hotel i København med fuld forplejning. Der var deltagere fra mange forskellige faggrupper, hvilket gav en bred vifte af perspektiver og en god atmosfære.

For alle med interesse for Python og GIS

Dette kursus er relevant for alle med interesse i at lære Python i kombination med GIS-opgaver.

Faktaboks om uddannelsen til kort- og landmålingstekniker

Uddannelse:

Kort­ og landmålingstekniker er en erhvervsakademiuddannelse, der varer 2 år. Uddannelsen kan tages i Horsens og København.

Kompetencer:

Studerende introduceres til emner som GIS, landmåling, databehandling og meget mere. Inden for GIS-delen lærer vi om QGIS, kartografi og datahåndtering. Vi får kompetencer inden for geo­, ejendoms­ og miljødata, kortfremstilling, digitalisering og dataarbejde, herunder databehandling og analyse samt sikring af datakvalitet og ajourføring.

Inden for landmålingsdelen har vi erfaring med terrænopmåling, byggeprojekter med droner, totalstation, nivellering og laserscannere til dataindsamling, som derefter behandles i 3D eller 2D­format. Vi har endvidere erfaring med digitalisering i opmålingsprogrammer som CAD, MicroStation, Trimble Business Center og Cyclone Register, samt forståelse for GPS­navigation og koordinatsystemer.

Gennem vores samarbejde med Geoforum har vi erfaret, at de er meget interesserede i at støtte op om vidensdeling med studerende. Vi opfordrer derfor andre studerende på kort- og landmålingsteknikeruddannelsen til at benytte sig af Geoforums ressourcer allerede under studietiden.

Vi havde høje forventninger til kurset, og disse blev mere end indfriet. Vi har fået en masse ny og spændende viden, der er meget brugbar i GISfaget, og vi har fået blod på tanden til at lære endnu mere Python i fremtiden.

”Er du studerende og ønsker at være en del af et fællesskab, som engagerer sig i GIS og geodata? Så bliv en del af Unge

GIS-brugere”

Læs om Unge GIS­brugere på: https://geoforum.dk/unge­gis­brugere

Portræt af de unge

Vi har spurgt et udpluk af de unge skribenter i denne udgivelse af GEOFORUM om deres baggrund. På disse sider kan du få et indblik i, hvorfor de valgte denne uddannelse og Geodatabranchen, og i deres ønskescenarie for hvor i branchen, de kunne tænke sig at arbejde og inden for hvilke arbejdsområder.

Endelig har vi også spurgt dem om hvad, der skal til, hvis de skulle opfordre en ven til at gå i samme retning, som de selv har gjort.

Navn: Josefine Brejnbjerg Buch

Alder: 24 år

Jeg er landinspektørstuderende på AAU.

Hvorfor GIS og geodata?

Jeg valgte landinspektørstudiet, fordi det lød spændende, da det både er meget bredt, hvor man kan komme til at lave mange forskellige ting, men samtidigt er det også specifikt, og man ved, hvad man er, når man er færdig med studiet.

Ønskescenariet

Jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde teknisk enten med databearbejdning af måledata eller inden for GIS.

Opfordre en ven

Jeg tror, jeg ville sige, at der er flere fordele ved studiet, som er nogle af dem, jeg valgte det ud fra.

Navn: Olivia Bang Brinck

Alder: 25 år

Det er bredt, og man får en omfattende forståelse for emnet, både teknisk og juridisk, så hvis man skulle blive træt af en del, kan man arbejde med en anden del uden at skulle til at tage en ny uddannelse.

Jeg har en bachelor i geografi og er igang med en kandidat i Klimaforandringer på KU. Jeg er endvidere studentermedhjælper i Geoinfo.

Hvorfor GIS og geodata?

Jeg har altid været fascineret af naturen og har gerne villet forstå den bedre. Da jeg på geografistudiet blev præsenteret for GIS, blev jeg totalt solgt af de mange muligheder for dataindsamling og -behandling, som jeg kunne tilføje til min værktøjskasse.

Ønskescenariet

Min drøm er at kunne arbejde med GIS og feltarbejde i relation til naturen og klimaet. Men jeg vil også gerne bruge min viden om GIS til at understøtte andre fagligheder i deres arbejde. Jeg synes, at det er spændende at skulle forstå et behov, for derefter at finde en måde at oversætte det til den korrekte og mest optimale tekniske løsning.

Opfordre en ven

Jeg synes, at man skal gå i samme retning som mig, fordi GIS kan bruges til så meget forskelligt. Når man først får øjnene op for det, er det overalt. Man kan derfor få lov til både at arbejde med natur, klima og mennesker på en gang, og det, synes jeg, er ret unikt.

Navn: Mads Peter Hornstrup Hansen

Alder: 28 år

Jeg er ved at færdiggøre en kandidat i Geoinformatics på Københavns Universitet. Mit speciale er afleveret, og det eneste, jeg mangler, er en rapport fra et feltkursus i Østgrønland.

Hvorfor GIS og geodata?

Jeg har altid haft en stor interesse for geografi og kort. Under min bachelor opdagede jeg digital kortproduktion og analyse, og det føltes som en perfekt kombination af mine interesser for både teknologi og geografi.

Ønskescenariet

Jeg kunne godt tænke mig at arbejde inden for forsyningsbranchen eller med infrastrukturprojekter. Jeg ser også byplanlægning som et spændende område, hvor jeg kan bidrage til den fysiske udvikling af en by som f.eks. København.

Opfordre en ven

Jeg vil fremhæve, at jeg ser GIS og geoinformatik som et fremtidsorienteret fag, hvor der er mange muligheder og veje. Man kan arbejde med alt fra klima til urban udvikling og finde praktiske løsninger på aktuelle samfundsmæssige udfordringer.

Navn: Olivia Donnelly

Alder: 29 år

Jeg er uddannet teknisk designer fra NEXT, og jeg arbejder i Frederiksberg Forsyning.

Hvorfor GIS og geodata?

Navn: Marcus Poulsen

Alder: 24 år

Jeg er uddannet teknisk designer fra NEXT, og jeg arbejder i Frederiksberg Forsyning.

Hvorfor GIS og geodata?

Det er lidt et tilfælde, at mit valg faldt på teknisk designeruddannelsen. Efter at have arbejdet med børn i mange år og 1/2 år på seminaret blev jeg klar over, at det var noget helt andet, jeg ville.

Jeg ville noget kreativt, hvor jeg kunne få lov til at tegne eller bygge uden at være helt konkret på hvad, det skulle være. Jeg søgte derfor bredt som både smykkedesigner, møbelsnedker og teknisk designer. Sidstnævnte viste sig at være den eneste af de tre prioriteter, hvor der var sandsynlighed for at få en praktiskplads.

I dag arbejder jeg i forsyningsbranchen hos Frederiksberg Forsyning, og det valg har jeg aldrig fortrudt!

Ønskescenariet

Jeg har været færdiguddannet i nu et år og indtil videre er det vigtigt for mig at dygtiggøre mig og udvide mine kompetencer. På længere sigt vil jeg gerne arbejde langt mere med projektledelse.

Opfordre en ven

Det er gået op for mig hvor betydningsfuldt, afgørende og hvor stor en værdi, vores arbejde i forsyningsbranchen egentligt er. Både for den enkelte borger, virksomheder og på et samfundsmæssigt plan.

Hvis man kan lide en alsidig arbejdsdag, hvor man veksler imellem skærmarbejde og at være i felten, så er teknisk designer lige sagen. Hvis jeg blev spurgt i dag, ville jeg sige, at jeg har et virkelig cool job.

Jeg har en stor fascination for byudvikling og de historiske processer bag byers dannelse, som startede i min barndom med at bygge med LEGO og spille byggesimulationsspil.

Min uddannelsesvejleder anbefalede uddannelsen som Teknisk designer inden for bygge og anlæg, der kombinerer tekniske og kreative aspekter, som jeg er meget god til.

Ønskescenariet

Mit fremtidige ønskescenarie indebærer at engagere mig dybere i større projekter, især inden for udviklingen af nye fjernvarmeledninger. Jeg er åben for muligheder i både den statslige, kommunale og private sektor, så længe jeg kan bringe en positiv indvirkning til samfundet. Min ambition er at bidrage til bæredygtige energiløsninger, som kan gavne både miljøet og lokalsamfundet.

Opfordre en ven

Jeg vil opfordre venner til at forfølge denne karriere, hvis de har interesse for infrastruktur og teknisk arbejde. Nysgerrighed over for nye teknologier og evnen til at kombinere kreativitet med teknisk forståelse er afgørende for at skabe innovative og samfundsgavnlige løsninger.

Navn: Freja Schou Ørum

Alder: 28 år

Jeg er kandidat i geografi og geoinformatik fra KU og arbejder som GIS-konsulent i Københavns Kommune.

Hvorfor GIS og geodata?

Jeg valgte at studere geografi, bl.a. fordi jeg var glad for faget i gymnasiet.

Derudover synes jeg, det er spændende at lære om og forstå andre kulturer. Min far er kultursociolog, og min mor er socialantropolog, hvilket betød, at jeg oprindelig havde tænkt, at jeg skulle være kulturgeograf i starten af bachelorstudiet. Dermed kom min interesse og senere specialisering i GIS først efter, at jeg blevet introduceret til det på første semester af bachelorstudiet.

Ønskescenariet

Lige nu er jeg rigtigt glad for at arbejde i kommunalt regi, da jeg får lov til at arbejde med GIS, hvor især formidlingen er i fokus, og hvor jeg har direkte kontakt med brugerne. Derudover trives jeg med at have varierende arbejdsopgaver, og jeg har mulighed for at udvikle mine kompetencer.

Opfordre en ven

Det spændende ved at arbejde med GIS er, at det kan anvendes i mange forskellige sammenhænge fra simple til avancerede analyser, og at det data, der benyttes, kan være mange forskellige ting. Dertil har man mulighed for at fordybe sig og analysere data, men man kan også arbejde med GIS, hvor formidlingen er i fokus, og hvor det skal målrettes efter hvem, brugeren er, samt hvilken platform, der benyttes. Dermed sagt vil man aldrig være låst i en type af arbejdsopgaver. Tillige har man mulighed for at udvikle sine kompetencer, da geodata hele tiden udvikler sig.

Arrangementer

Unge GIS­brugere: Intromøde 2024

1. oktober 2024

København

Besøg hos Nordjyllands

Beredskab

8. oktober 2024

Aalborg

Kortdage 2024

13. - 15. november 2024

Aalborg

Studerendes dag ved Kortdage 2024

13. november 2024

Aalborg

Kort Grunddata­kursus ved

Kortdage 2024

14. november 2024

Aalborg

So Ein GIS Ding #8 26. november 2024

Frederiksberg

Nordic webinar on GeoAI

3. december 2024

Webinar om stednavne i Grønland

4. december 2024

Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender

Besøg hos Nordjyllands Beredskab

ARR. UDVALG NORD

Tirsdag, den 8. oktober 2024 kl. 15.00 - 17.00

Geoforum inviterer i samarbejde med Nordjyllands Beredskab til et fagligt oplæg og særrundvisning på brandstationen i Aalborg.

Vi starter med en rundvisning på brandstationen, hvor vi får et indblik i en ellers lukket verden.

Nordjyllands Beredskab arbejder med at forebygge og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Sted

Nordjyllands Beredskab

Dernæst et indblik i, hvordan

Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg Tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Nordisk webinar om GeoAI

GI Norden afholder et gratis nordisk webinar om brugen af kunstig intelligens i relation til geodata –GeoAI.

Webinaret afholdes på engelsk med indlægsholdere fra de nordiske lande.

Tirsdag, den 3. december 2024 kl. 14.00 - 16.00

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Webinar om stednavne i Grønland

Anvendelser af AI i forbindelse med GIS og geodata i de forskellige nordiske lande vil blive vist ved webinaret. Vi skal se eksempler fra den offentlige sektor, fra private virksomheder og fra universiteter.

Onsdag, den 4. december 2024 kl. 14.00 - 15.00

Online foredrag ved Arnaq B. Johansen fra Oqaasileriffik, Grønlands

Sprogsekretariat. Stednavne i Grønland indeholder et væld af sjove og spændende historier.

De beskriver det smukke landskab, fjelde, søer, elve og andre kendetegn. De kan henvise til naturens ressourcer eller Inuits fortidige eller nuværende brug af landskabet. De er til

tider overraskende eller ligefrem uartige.

De bliver den dag i dag brugt, når man skal sejle eller på jagt og orientere sig i området – og når de gode historier skal fortælles hjemme igen. Tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

GI NORDEN

Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?

Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner – og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.

Du kan også se, hvad hver enkel ejendom skal betale i bidrag og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkel ejendom betaler i bidrag.

Kontaktperson: Casper Thybo

Telefon: 20 73 38 83

E-mail: cto@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk/

Vi fortsætter med at udvide funktionaliteten i GeoAtlas Live. Senest er det blevet muligt at fremsøge, visualisere og arbejde videre med egne geotekniske data.

Det betyder, at de organisationer, som udstiller egne data i GeoAtlas Live, kan udtrække de geotekniske parametre på tværs af deres projekter. Det kan være særdeles nyttigt i forbindelse med screening og planlægning af nye aktiviteter i områder, hvor tidligere projektviden kan være værdifuld.

Funktionen er opbygget brugervenligt, og sker via. markering af et polygon på kortet i GeoAtlas Live. Herefter kan der vælges op til 14 forskellige parametre, som man kan arbejde videre med. Tag fat i os, hvis det har interesse. De første brugere er allerede i gang.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard

Telefon: 31740188

E-mail: mrm@geo.dk

Hjemmeside: http://www.geo.dk

Overblik over samfundskritisk infrastruktur i jorden

LE34 har sammen med Aarhus Vand og Arkil stiftet et nyt selskab og digital platform, HeyPipe™, der skaber overblik over ledninger, kabler, rør og tunneller, som udgør en kompleks og samfundskritisk infrastruktur.

På daglig basis går der anseelige ressourcer til spilde, når anlægsarbejder bliver afbrudt af overgravede kabler, der ikke er registreret nogen steder. Det problem løser vi med HeyPipe™, der giver entreprenører, forsyninger og myndigheder en unik adgang til data, der kan spare samfundet millioner af kroner og spildte ressourcer i graveskader.

HeyPipe™ er et avanceret, digitalt kort, hvor deling af data tjener alles interesser og indgår i et større samfundsperspektiv som one-point-ofentry til data om kritisk infrastruktur i undergrunden. Platformen udgør et supplement til LER med unik 3D-dokumentation af ledningsanlæg, billeder af ledningsarbejder, højdeoplysninger på samtlige ledninger samt en dokumentation af de ledninger, der ikke er kendte af ledningsejere.

Sharing is caring.

Kontaktperson: Torbjørn M. Pedersen

Telefon: +45 2688 3808

E-mail: tmp@le34.dk

Hjemmeside: https://heypipe.eu

Opdaterede oversvømmelseskort - inklusiv nedsivning

Skybrudskortet i SCALGO Live, og det nye modul DynamicFlood, benytter en avanceret beregning af hvor meget regn, der nedsiver i jorden, før der sker oversvømmelser.

Nedsivning er bl.a. afhængig af jordtypen, og vi bruger nu et nyt og forbedret kort over jordtyperne i Danmark fra Aarhus Universitet. Det nye kort har en højere opløsning, integrerer data fra flere målepunkter, og anvender forbedret statistik.

Dertil bruger vi vores eget arealdækkekort i ultrahøj opløsning til at korrigere jordtyperne i særlige tilfælde, og til at estimere komprimeringsgraden af jorden.

Også alle øvrige data, der bruges i beregningerne, såsom bygningspolygoner og hydrologiske tilpasninger, bliver opdateret løbende.

Vil du vide mere om jord, nedsivning eller simulering af oversvømmelser, så kontakt os!

Kontaktperson: sara@scalgo.com

Telefon: 88772659

E-mail: sara@scalgo.com

Hjemmeside: scalgo.com

Nyt fra Geoinfo

Dansk Esri Konference 2025

Vi er glade for igen at kunne invitere til forårets største GIS-konference, der finder sted i Odeon, Odense, den 13. – 14. maj 2025. Her samles GIS- og IT-professionelle fra hele landet for at få opdateringer om de nyeste tendenser og værktøjer i ArcGIS, dele erfaringer, og udvide deres netværk. Tilmeld dig nu og få early-bird-rabat!

Har du et spændende GIS-projekt, du vil dele på konferencen? Send os et par linjer om det, og du får yderligere rabat på tilmeldingsprisen. Se mere under geoinfo.dk/events

GIS­kurser

Trænger du til et kompetenceløft inden for GIS? Geoinfo tilbyder kurser på alle niveauer, både standard og skræddersyet, så de passer præcis til dine behov.

Vi ser frem til mange spændende GIS-arrangementer i den kommende tid. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil opdateres løbende på geoinfo.dk.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

E-mail: dorthee@geoinfo.dk

Hjemmeside: geoinfo.dk

Brug af mobildata til kortlægning af rejsemønstre

Vi ser meget frem til Kortdage, hvor SYSTRA har en række indlæg. Et af dem, ”Off to the races”, fokuserer på brugen af mobildata til at kortlægge rejsemønstre for deltagere til en større begivenhed.

Indlægget fokuserer på de data-science-metoder, der anvendes i et geo-lokations-perspektiv. Analysen giver bud på hvad, der er nødvendigt transportmæssigt (regularitet af togene) i spids- og minimumsbelastninger, hvilket kan informere transportplanlægningen af større begivenheder så som fodboldkampe, koncerter og festivaler.

Analysen viser således styrken af data-science og GIS-kombinationen, der kan benyttes til at optimere logistikken af store offentlige begivenheder.

Vi ser frem til årets Kortdage.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: 52519357

E-mail: jhartnack@systra.com

Hjemmeside: systra.com/denmark

Forsyninger vælger inspektionsløsning fra Hexagon

Vand og Affald og Kerteminde Forsyning har indgået aftale med Hexagon om at anvende HxGN NetWorks Mobile Workforce | Inspector til inspektion, tilsyn og styring af opgaver i marken. Løsningen hjælper kommuner og forsyninger med at effektivisere inspektion og opgavestyring: Planlægning og dokumentation af opgaver ifm. tømning af septiktanke, spuling af ledninger, tømning af affaldsbeholdere m.v.

Information om kunder, ledninger, tanke m.v. hentes fra GIS, og regler, årshjul samt notifikationer konfigureres efter virksomhedens processer.

Fra kontoret tilpasses kommende ugers arbejde, og kunder samt interessenter informeres automatisk herom. I marken tilgås løsningen på tablet eller mobil, hvor der på kort og liste er overblik over planlagte opgaver og fremdrift. Medarbejderen registrerer udført arbejde, og systemet informerer kunden og andre aktører om det udførte arbejde.

Løsningen er generisk og kan tilpasses mange andre drifts- og inspektionsopgaver.

Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535

E-mail: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: https://www.hexagon.com

Geodata Connect – Din genvej til effektiv grunddata

Geodata Connect er et nyt produkt fra Geopartner, som giver dig mulighed for at arbejde smartere med offentlig grunddata. I stedet for at bruge tid på at vedligeholde og overvåge data selv, får du en samlet løsning, der opdaterer data automatisk og giver adgang til ajourført og værdifuld viden om ejendomme og arealer. Uanset om du arbejder i en kommune, forsyningsvirksomhed eller som rådgiver, kan du tilpasse egne behov.

Geodata Connect binder registre sammen med dine data, så du får et solidt beslutningsgrundlag til opgaver som lokalplanlægning, arealanvendelse eller infrastrukturelle projekter.

Vil du høre mere om vores Geodata Connect? Så kontakt Lars Klindt og se, hvordan du kan spare tid i din hverdag.

Kontaktperson: Lars Klindt

Telefon: 2858 1660

E-mail: lkm@geopartner.dk

Hjemmeside: https://www.geopartner.dk

Billigere strøm med FME?

FME Hub giver mulighed for at gratis udvide funktioner i FME. Der er tusindvis af ting at vælge imellem.

Et eksempel er ScandinavianEnergyPrices. En transformer, der for nylig blev publiceret af Ulf Månsson. Det er et interessant eksempel på, hvordan FME kan bruges til andre formål end håndtering af BIM- og geodata. Den visualiserer elpriser med realtidsdata fra åbne kilder.

Du kan finde den på URL: https://hub.safe.com

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen Telefon: 53 72 12 93

E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Stormflodssikring af København

Septima har sammen med KPMG og Bech-Bruun for Transportministeriet udviklet et modelværktøj til beregning af en nytte-baseret bidragsfordelingsmodel i forbindelse med kystsikringen af Københavnsområdet.

Modellen baserer sig på offentlige grunddata og oversvømmelsesscenarierne på data fra blandt andet Kystdirektoratet. Metoden er således baseret på kvantificerbare data, og sikrer en objektiv fordeling af bidrag baseret på de opnåede fordele for hver enkelt ejendomsejer.

Nye ansigter

Vi sagde 1/10 velkommen til Søren Rude og Christian Jess Mark. Søren skal bl.a. lede større projekter. Søren kommer desuden med en erfaring om offentlige grunddata, der er få forundt, og vil naturligt træde ind i vores gruppe af eksperter inden for ejendoms- og BBR-data. Christian er ansat som Senior Frontend-udvikler og har en baggrund hos Mærsk og Region Hovedstaden.

Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940

E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk

Tænk globalt, handl lokalt

Rambøll har finslebet sine GIS- og datafærdigheder på interne projekter gennem tiden, og nu tilbyder vi disse specialiserede ydelser på det danske marked.

Vi har etableret et dedikeret GIS-team i København med 20+ af de bedste specialister fra Ramboll, som er engageret i tværfaglige projekter i Danmark såvel som internationalt. Vores kernekompetencer spænder over geospatiale analyser, datahåndtering og styring, 3D og gamification, anvendelse af droner og reality capture, samt avanceret softwareudvikling.

Ved at samarbejde med Rambøll bliver du en del af et globalt netværk af kunder og specialister, som sikrer adgang til den nyeste viden inden for teknologi og datadrevet innovation.

Søger du et globalt perspektiv i dine lokale udfordringer, er Rambølls GIS afdeling den rigtig samarbejdspartner.

Kontaktperson: Frederik Marthedal Christiansen Telefon: 51 61 45 53

E-mail: frmc@ramboll.dk Hjemmeside: https://c.ramboll.com/ramboll-gis-newsletter

NIRAS’ unge kræfter klar til Kortdage

I NIRAS er vi ved at gøre klar til Kortdage. Her kommer flere af vores unge kræfter på banen. Blandt andet er vores studentermedarbejder Sebastian, som også er medlem af Geoforums Kortdagsudvalg, med til at forberede 3D baggrundskort baseret på skråfoto, som vi glæder os til at vise Jer til november i Aalborg.

Vores koncept for 3D baggrundskort er faktisk allerede i brug hos Aarhus Kommune, som vi hjælper med at fremstille et værktøj i OpenCities Planner til visualisering af byudviklingsområder. Her kan Sketchup-modeller i 3D af nye byggerier indsættes i 3D mesh af den eksisterende by og kombineres med diverse andre datakilder, så borgere og politikere kan se de fremtidige forhold. Aarhus Kommune viste allerede i slutning af august værktøjet frem på Vilde Teknologierfestivalen på DOKK1, og det vil også kunne ses på vores stand på Kortdage.

Kontaktperson: Søren Zebitz Nielsen

Telefon: 4299 0365

E-mail: zebi@niras.dk

Hjemmeside: https://ocp.niras.dk

Har du fået tilmeldt dig Kortdage?

Over 700 af dine kolleger i Geodatabranchen har allerede sikret sig en plads.

Du kan som altid få det fulde overblik og læse programmet og abstracts på https://kortdage.dk

Vi glæder os til at se dig i Aalborg den 13.-15. november!

https://kortdage.dk/tilmelding