INDHOLD
GEOFORUM
Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Geoforum Danmark
Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
ISSN 1602-4435
Redaktør og grafiker
Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk https://geoforum.dk
Trykkeri
KLS PurePrint A/S
Oplag: 1.250
Forsideillustration
Udsyn på Verden
Kommende numre
Deadline
Nr. 257 16. september 2024
Nr. 258 7. oktober 2024
Nr. 259 18. november 2024
Annoncer i bladet
Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce
AKTIVITETER I GEOFORUM
AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE
1.9. GEOFORUM nr. 256 udkommer – Tema: Internationale tendenser
1.9. Mette Borg har 20 års jubilæum i Geoforum
2.9. Tidsfrist for guldudstilleres forhåndsreservationer på konferencehotellet ved Kortdage 2024
4.9. Virtuelt møde i Spatial Data Science-udvalget
6.9. Virtuelt møde i Perspektivredaktionen
8.9. Høringsfrist for DSF/ISO/DIS 19178-1 – Del 1: Begrebsmodel – Standardiseringsudvalget
9.9. Virtuelt bestyrelsesmøde i GI Norden - Jesper Skovdal deltager for Geoforum
12.9. Bestyrelsesdag i Geoforum – København
12.9. Rundvisning på Energipark Lisbjerg, Arrangementsudvalg Vest – Aarhus
16.9. Høringsfrist for DSF/ISO/DIS 19177-1 - Del 1: Kerne – Standardiseringsudvalget
18.9 Sidste dag med ”early bird”-pris ved Kortdage 2024
19.9 Deltagerprisen stiger ved Kortdage 2024
19.9. Kontaktmøde mellem Klimadatastyrelsen og Geoforum – Mads BjørnMøldrup, Christian Mossing og Jesper Skovdal deltager for Geoforum
19.9. Besøg hos Region Syds alarmcentral, Arrangementsudvalg Syd – Odense
20.9. Tidsfrist for materiale til Kortdags-app og guldudstiller-pitch ved Kortdage 2024
24.9. Møde i Kortdagsudvalget 2024 – København og
26.9. Adresseseminar, Kompetenceudvalget – Odense
26.9. Særarrangement
LEDER
Global standardisering og samarbejde
AF TORBEN KORGAARD HANSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE
I en verden, hvor digitalisering og data spiller en stadig større rolle, er geodata blevet en central komponent i både nationale og internationale strategier og projekter. Vi har i Danmark længe arbejdet med og bidraget til INSPIRE, og der er nu en revision på vej. Men vi kommer meget længere omkring i denne udgave af GEOFORUM. Så langt, at temanummeret næsten skulle hedde ”Jorden Rundt på 30 Minutter”.
Vores naboer i Sverige arbejder målrettet med at standardisere og digitalisere geodata for at opnå bedre planlægning, effektivisering og innovation. Sverige har med sin digitaliseringsstrategi sat fokus på at frigive mere data og digitalisere samfundsopbygningsprocessen. En tendens, der også kan spores så langt væk som Vietnam, hvor man vil igangsætte etablering af en national ”Datafordeler”.
Længere sydpå arbejder Miljøstyrelsen sammen med internationale partnere i Afrika for at forbedre vandforvaltning og klimatilpasning gennem geodata. Projekter i Etiopien og Marokko viser, hvordan digitalisering af eksisterende data og udvikling af geologiske og hydrologiske modeller kan bidrage til bæredygtig udvikling og ressourceforvaltning.
Vi kommer også omkring USA og et interessant projekt om modellering af biodiversitets-
Temanummer
Med dette temanummer af GEOFORUM vender vi blikket udad mod omverdenen og fokuserer på de internationale tendenser på GIS- og geodata-området. Vi har dels et par artikler om standardisering og udviklingen i EU. Dels har vi vendt blikket mod Afrika i to artikler. Og endelig har vi fundet nogle gode eksempler på, hvordan geodata bringes i spil i andre
forbindelser. Endvidere kommer vi omkring et projekt med mere globalt perspektiv, hvor der er udviklet en algoritme til lokalisering, kvantificering og sporing af havgræsenge.
Disse artikler om internationale projekter understreger vigtigheden og værdien af globalt samarbejde og standardisering. Ved at dele viden og erfaringer på tværs af landegrænser kan vi skabe mere effektive og innovative løsninger. Det er afgørende, at Geodatabranchen fortsætter med at bidrage til internationalt samarbejde og arbejdet med standardisering for at sikre, at vi får udnyttet potentialet af vores digitaliseringsindsatser, såvel nationalt som internationalt.
Fremtiden for geodata ligger i evnen til at integrere og standardisere data på tværs af sektorer og lande. Dette kræver en strategisk tilgang, der prioriterer innovation, samarbejde og kvalitet. Ved at basere arbejdet med standarder på erfaringer og tendenser, kan vi måske give verden et nøk mere i retning af mere sammenhængskraft og bæredygtighed.
Der er i hvert fald masser af materiale i dette nummer til et par reflektioner.
God læselyst!
lande, når det gælder løsningen af problemstillinger, som vi også er bekendte med herhjemme.
Næste temanummer bliver til oktober, hvor vi skal se nærmere på, hvad de unge i Geodatabranchen går op i med GIS og geodata. Vil du bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.
Det internationale standardiseringslandskab
Det civile internationale standardiseringslandskab – inden for det geospatiale domæne – er på sin vis lidt som et edderkoppespind. Et spind, hvor antallet af deltagende danske organisationer, og firmaer er ret begrænset. I artiklen gives et overblik
AF JAN HJELMAGER, KLIMADATASTYRELSEN
Før landskabet bliver beskrevet, er der nogle begreber, der skal på plads.
En standard skal forstås som en måde at løse en opgave på, som alle er enige om. Det gælder for produkter, processer og tjenester. Som eksempel på en standard, som vi alle kender, men ikke nødvendigvis opfatter som en standard, er vores skrift- og talesprog.
Man kan dele standarder op i to hovedgrupper. Den ene er de jure standarder, som omfatter standarder, der har deres oprindelse i national eller international lovgivning (fx danske love eller EU-forordninger). Det er standarder, der er udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganisationer (fx Dansk Standard, ISO1 eller CEN2 ). Den anden hovedgruppe er de facto standarder, som har deres oprindelse i store firmaer (fx Google eller Apple), eller som har deres oprindelse gennem interesseorganisationer (fx FIG3 eller OGC4).
De jure landskabet I forhold til det internationale standardiseringslandskab har jeg taget udgangspunkt i min egen organisation, Klimadatastyrelsen (KDS), der er markeret med rødt i figur 1. Deltagelse i udarbejdelsen af geospatiale de jure standarder kræver medlemskab af en national standardiseringsorganisation. I Danmark betyder det, at man skal være medlem af et udvalg under Dansk Standard (DS), da det er DS, der er medlem af CEN og ISO. Det
1International Standardization Organization. Udarbejder globale standarder.
2 Comité Européen de Normalisation. Udarbejder standarder, der skal gælde i Europa.
3 FIG. Den internationale landinspektørforening, https://www.fig.net
4 OGC. Open Geospatial Organization, https://www.ogc.org
5 Kaldet: Vienna Agreement.
betyder, at man som dansker repræsenterer DS, når man deltager i arbejdet med at udvikle standarder i regi af CEN eller ISO. For at forhindre konkurrerende CEN- og ISO-standarder inden for det samme domæne er der en aftale5 mellem disse organisationer, der skal forhindre dette. Aftalen betyder, at ISO-standarder via parallelafstemning kan blive CEN-standarder. Det betyder samtidig, at ISO på den måde kan blive gældende standard i Europa. Standarder, som EU frit kan referere til i lovgivningen.
Fælles for både CEN og ISO er, at når standarder skal vedtages, sker det ved afstemninger efter princippet: Ét land, én stemme. Inden man når så langt som til at stemme om vedtagelsen af en standard, pågår der en lang proces med møder og diskussioner i projektteams og arbejdsgrupper, hvor en given standard bliver udviklet. I denne proces kan alle lande stille med lige så mange eksperter, som de har ressourcer til.
Bliver vi helt konkrete, så er der i såvel CEN som ISO en teknisk komite (TC), der arbejder med geografisk information. I CEN er det TC287, og i ISO er det TC211. Disse komiteer udvikler standarder for det geografiske domæne. Helt konkret betyder det, at DS har et spejludvalg, der dækker både CEN/TC287 og ISO/TC211, hvilket er nødvendigt, hvis Danmark skal kunne deltage og stemme i de tekniske komiteer. Dog er det ISO/TC211, som er den dominerende, og CEN/TC287, der ”bare”
Forbindelsesorganisationer
sender ISO/TC211-standarder videre som europæiske standarder.
ISO/TC211 har forbindelse til en lang række af andre organisationer, se figur 1. Der er tale om mere generelle IT-organisationer (fx OMG6 ), en række andre tekniske komiteer inden for ISO, samt en række geofaglige organisationer (fx OGC og FIG). Disse organisationer har ingen stemmeret, men de kan stille med eksperter til udviklingen af standarder og komme med bemærkninger til en given standard frem til det tidspunkt, hvor en standard bliver udsendt til afstemning. Endelig har organisationerne den vigtige rolle at være kommunikationskanal mellem deres moderorganisation og ISO/TC211.
Kommunikationskanalerne har den vigtige rolle at sikre, at de involverede organisationer ved hvad, der foregår hos hinanden. Således kan kanalerne være med til at sikre, at standarder og fx guidelines ikke tilsigtet bevæger sig væk fra hinanden. Kanalen kan også i sjældne tilfælde være med til forhindre, at andre organisationer begynder at udvikle parallelle standarder i forhold til fx ISO/TC211.
De facto-landskabet
De organisationer, der udfører de facto-standardisering (markeret med grønt på figur 1), har et tæt samarbejde med de jure-standardiseringen.
Samtidig med udfører de et vigtigt arbejde med at danne overgangen til det mere implementeringsnære i forhold til de standarder, der udvikles som de jure.
De forskellige de facto-organisationer har naturligvis hver deres regler for, hvordan man arbejder og bliver medlem. Her vil jeg primært fokusere på OGC.
For at være medlem af OGC og have mulighed for at deltage i deres arbejde skal man betale kontingent. Kontingentets størrelse bestemmer hvor meget indflydelse, man får både, når der stemmes om standarder, og når det gælder hvor mange medlemmer, man kan få lov til gratis at sende til de møder, som OGC afholder. Vil man have flere deltagere med til et OGC-møde, kan man betale for dette. Medlemmerne i OGC kommer fra en bred kreds af organisationer, der tæller enkeltpersoner, statslige styrelser, industrien og universiteter. Fra dansk side deltager bl.a. GST og KDS.
OGC og ISO/TC211 samarbejder om at udvikle en række standarder for begge at optage dem som publicerede standarder. I regi af ISO/TC211 har forbindelsesorganisationer mulighed for at komme med forslag og at sende projektledere til nye standarder. Den mulighed har primært OGC og FIG benyttet sig af – med stor succes, må det tilføjes.
Figur 1. Det internationale standardiseringslandskab
ArcGIS - VERDENS FØRENDE GIS-SOFTWARE
GIS - uniting our world
Forbind data og mennesker på tværs af lande og kontinenter med ArcGIS, det foretrukne værktøj for 350.000 globale aktører i mere end 170 lande.
Fra byudvikling til miljøbeskyttelse, infrastrukturudvikling, beredskab og bæredygtighed, omdanner ArcGIS komplekse data fra mere end 170 lande til klare indsigter og løsninger. Med ArcGIS’s evne til let at dele information, kort og analyser, styrkes det globale samarbejde og muliggør hurtigere, velinformerede beslutninger til gavn for mennesker over hele verden.
Hvorfor vælge ArcGIS
En suite af ready-touse-apps som kan kombineres efter behov
Verdens største GIS-fællesskab for sparring og samarbejde
GÅ-HJEM-MØDER 17. + 18. SEPTEMBER
Nyt fra Esri UC 2024
Verdens største samling af data og kort til fri afbenyttelse
Support i verdensklasse til løsning af dine udfordringer
Få seneste nyt på ArcGIS-platformen - direkte fra Esri User Conference 2024.
Automatiseret datagenerering med GEOAI, DL og ML
Kurser, der passer til dit niveau og din erfaring
INSPIRE-direktivet skal moderniseres
Gammel kærlighed ruster som bekendt ikke, men det gør gamle direktiver. Det er tid til at renovere EU’s tværgående rammeværk for geografisk infrastruktur, INSPIRE.
AF ULLA KRONBORG MAZZOLI, KLIMADATASTYRELSEN
EU Kommissionen evaluerede INSPIRE-direktivet i 2021 og konkluderede, at der er behov for at bringe direktivet i bedre overensstemmelse med EU’s datastrategi og nye teknologier. Derfor blev initiativet: GreenData4All etableret for bl.a. at revidere INSPIRE-direktivet og tilpasse det til de nye horisontale reguleringer fx: Dataforordningen, Datastyringsforordningen og Åbne Data-direktivet. Initiativet skal også levere på EU Kommissionens faste opgave, der er at minimere dobbeltregulering og reducere indberetningsbyrden for medlemslandene.
Revision af INSPIRE-direktivet er bestemt nødvendig. Det er sytten år siden, direktivet blev til EU-lovgivning. Fx er flere af de use cases, som INSPIRE blev bygget på, ikke længere relevante, og den teknologiske udvikling inden for data infrastrukturer giver nye muligheder, som INSPIRE bør samle op. Opgaven skal dog udføres med omtanke, så vi ikke kommer til at smide barnet ud med badevandet. For selvom INSPIRE – som al anden god infrastruktur – i det daglige kan virke usynlig, så har direktivet løftet geodata-domænet i EU, og det skaber stadig et
fundament for værdiskabelse, som rækker ud over de geofaglige grænser.
Det solide fundament
Direktivet er det første og stadig eneste tværgående EU-rammeværk om geodata, og det er baseret på solide principper for datadeling. Det har sat geografisk infrastruktur på de nationale og internationale dagsordener og bidraget til en større databevidsthed og -modenhed. Det danske grunddataprogram lænede sig fx op ad INSPIRE -rammeværket i sin tilblivelse, og den fælles datamodel er kraftigt inspireret af direktivets regler for interoperabilitet. Ligeledes har direktivets regler for standardisering resulteret i ensar tede metadata og søgetjenester på tværs af EU, hvor der p.t. kan søges i 123.494 metadataposter.
Denne standardiserede implementering af metadata har også muliggjort, at EU Kommissionen nu automatisk kan trække oplysninger til den årlige overvågning af direktivet frem for den tidligere, manuelle indberetning. INSPIRE er her frontløber og kan fremvise en reel reduktion af medlemslandenes indberetningsbyrde.
INSPIREs regulering af nettjenester har også medført en øget mulighed for datadeling bl.a. ved at kræve, at lokalt lagrede, flade GIS-filer udstilles i en standardiseret, serviceorienteret infrastruktur.
De mange års samarbejde på tværs af landegrænser har betydet opbygning af et solidt, erfarent og fagligt stærkt INSPIRE community. På nationalt niveau er det til stor nytte at kunne række ud til faglige eksperter i andre lande. De seneste år har INSPIRE communityet arbejdet med at udbrede nye geodata-teknologier og -standarder og at få disse EU-godkendt som INSPIRE Best Practices. Det gælder fx GeoPackage, nye OGC API’er og forenkling af krav til sammenhæng mellem metadata og tjenester.
Muligheder og perspektiver I løbet af de seneste 15 år har medlemslandene udviklet robuste geodata-økosystemer, der fremmer samarbejde mellem offentlige, private, forsknings- og NGO-interessenter. Disse samarbejder skal udbredes og udvides, så geodata kan indgå i nye sammenhænge og her skabe værdi. Geodata har stadig en unik og væsentlig rolle at spille i den digitale udvikling. Ikke kun, fordi alting
sker et sted, men også, fordi den geografiske komponent er et grundlag for at opnå den altid efterspurgte interoperabilitet.
Geodata-domænet besidder vigtig erfaring om datahåndtering og -infrastrukturer, som kan komme andre domæner til nytte. Samtidig har geodata-domænet brug for at lære om og udvikle sig sammen med andre domæner, slå siloen i stykker og i endnu højere grad blive en integreret del af den grønne og digitale dagsorden.
Revisionen af INSPIRE-direktivet markerer derfor en væsentlig milepæl for både udbydere af geodata og de mange brugere af geografisk infrastruktur.
Hvad sker der så nu?
EU Kommissionen vil i 4. kvartal 2024 gennemføre en udvidet høring (Stakeholder Consultation), der har til hensigt bredt at inddrage aktører i og uden for geodata-domænet. Høringen skal danne baggrund for det endelige forslag til revision af INSPIRE-direktivet, der forventes fremsat i 2. kvartal 2025 – på samme tidspunkt, som Danmark overtager formandskabet for EUs Ministerråd.
Klimadatastyrelsen er nationalt ansvarlig for INSPIRE-direktivet og følger selvsagt processen tæt. Der har allerede været afholdt uofficielle møder med DG ENV (EU’s generaldirektorat for miljø), såvel som møder med de danske INSPIREdataansvarlige myndigheder og vore nordiske søsterorganisationer.
Styrelsen vil – i samarbejde med Geoforums Internationale Udvalg – informere og inddrage de danske geodata-aktører i den kommende EU-høring. Følg med på Geoforums LinkedIn-profil i den kommende tid.
Myndighedssamarbejde om geodata i Afrika
Miljøstyrelsen indgår i et internationalt myndighedssamarbejde i en række lande under udenrigsministeriets strategiske sektorsamarbejder (SSC). Samarbejdet er inden for vand, klimatilpasning og cirkulær økonomi. I denne artikel berøres de indledende geodata-erfaringer fra Etiopien og Marokko.
AF JAKOB LANSTORP, MILJØSTYRELSEN
Programmerne under det strategiske sektorsamarbejde mobiliserer kompetencer fra danske myndigheder og forsyninger i langsigtede strategiske samarbejder mellem danske og udenlandske myndigheder i udviklings- og vækstøkonomier. Gennem dette samarbejde deles danske erfaringer med samfundsløsninger for en grøn og bæredygtig udvikling, og vi deltager i SSC-vandprogrammer i Indien, Marokko, Etiopien, Sydafrika, Kenya, Kina og Ukraine.
Bæredygtig grundvandsstrategi i Etiopien
I SSC Etiopien arbejdes bl.a. på at understøtte en fremtidssikret bæredygtig grundvandsstrategi. Lokalt arbejdes der i byerne Hawassa og Dire Dawa. Der samarbejdes føderalt med Ministry of Water and Energy (MoWE) samt lokale vandforsyninger og regionale vandmyndigheder i de enkelte programområder for at beskytte, regulere, udvikle og udnytte eksisterende og nye vandressourcer med udgangspunkt i at øge kvaliteten og tilgængeligheden af geodata i forbindelse med vandindvinding.
Begge programområder i Etiopien ligger i en nedsænkning af jordskorpen i den Østafrikanske forkastningszone, East African Rift, hvor det østlige Afrika er under opdeling fra resten af Afrika, og vandrer ud i det Indiske Ocean, se figur 1. Som følge heraf består den øvre lagserie af unge vulkanske eller omlejrede vulkanske bjergarter, og er derfor en vigtig del af geodataindsamlingen.
Digitalisering af eksisterende data
Undersøgelser af geologiske og hydrologiske forhold i et område starter med en kortlægning af eksisterende geodata. Disse data kan
variere fra analoge papirdata, typisk i konsulentrapporter, til digitale formater som regneark, pdf-dokumenter og egentlige geografiske data. Lokalt er data ofte begrænset til punktdata, typisk boringer med information om boringskonstruktion, samt den gennemborede lagserie af jordlag og vandspejl.
Det kan være en stor opgave i sig selv at få alle boringsinformationer udtrukket fra de analoge og digitale formater til at få dem samlet i en velordnet relationel database. I Etiopien er det svært at holde samme datatype, fx boringer, op mod hinanden. I et arbejdsmiljø, hvor der kan være personaleudskiftning, mangel på tekniske kompetencer og udfald i strøm og Internet, er det nødvendigt at vælge et egnet digitalt dataformat, som er let tilgængeligt, nemt at bruge, og ikke kræver Internet og databaseserver-installation. Derfor er der valgt Open Source filbase-
Figur 1. De to programområder i Etiopien, Dire Dawa og Hawasa, ligger i den Østafrikanske forkastningszone, East African Rift.
rede databaser, SpatiaLite og Geopackages, og en visuel overbygning med QGIS til at tilgå, visualisere og analysere data.
Som nævnt er kun en begrænset del af data digitale, og data, som findes digitalt, er sjældent i et tabulært format, men placeret indlejret i Word- eller PDF-dokumenter. Selv mere tabulære formater som regneark er designede til at virke publicérbare i softcopy og er formateret til præsentation og ikke som en tabel.
Derfor er det ikke kun analoge datas konvertering, som tager tid, men i høj grad også de digitale data.
Geologisk og hydrologisk model i Marokko
Gennem sammenstilling og ensretning af data er det muligt at lave visualiseringer og analyser på tværs af data. I Miljøstyrelsens strategiske sektorsamarbejde med Marokko om vand har dataindsamlingen været i gang i længere tid, og de enkelte punktinformationer, såsom boringsdata, kan derfor nu vises på et kort – se figur 2.
I figur 2 er bjergarterne optegnet ned igennem de enkelte boringer med hver sin farve, og det hele styres fra databasen. Det bliver nu muligt visuelt at få en bedre forståelse for undergrunden, når de enkelte data vises sammen. Selve optegningen af boringer i både 2D og 3D sker i QGIS med og brug af geometry generator-funktioner.
Sammenstilling af geodata giver nu mulighed for udvikling af en geologisk model efterfulgt af en hydrologisk model.
Deling af data
Miljøstyrelsen samarbejder med andre udenlandske aktører, og data deles flittigt herimellem. I SSC Etiopien er det især Tjekkiet, Holland og Frankrig, som programmet deler data med i udviklingsfasen. Lokalt i Afrika kan fri deling af data opleves
som et fremmedartet fænomen. Lokale data deles typisk ikke – end ikke mellem lokale kontorer. Data kan også være bundet op på enkelte medarbejdere, og skifter disse job, forsvinder data.
Sikre data kan lokalt være et unikt eksemplar af en rapport, som opbevares i en aflåst skrivebordsskuffe.
Undervisning
I SSC-programmerne er der et stort fokus på kapacitetsopbygning for at opbygge og understøtte de lokale kompetencer. Undervisning i alle trin til udvikling af en bedre lokal hydrologisk forståelse er derfor et vigtigt element. Ansatte fra ministeriet, lokale vandforsyninger og regionale vandmyndigheder bliver løbende undervist i de anvendte metoder.
Det videre forløb Når data er ensrettet og sikret i enkeltstående databaser, og der er lagt retningslinjer for at holde disse opdateret, kan det videre forløb med udvikling af en hydrologisk forståelse forsættes. Der vil blive oprettet guidelines for alle processer, som bliver inddraget i den løbende undervisning.
SSC-programmerne er inddelt i spor, og ud over et grundvandsspor, som er beskrevet her, findes også et vandforsyningsspor, som arbejder med forbedring af boringskonstruktioner, pumper, ledningsnet og SCADA-systemer. I vandforsyningssporet er geodata ligeledes en betydende og tidskrævende faktor.
I Etiopien er der fra både føderal og regional side stor interesse for at få styr på geodata. Ministeriet arbejder på en landsdækkende database, hvortil der lokalt fra kan indberettes data. Også på dette punkt – det nationale overblik – kan et myndighedssamarbejde vise sig nyttigt.
Figur 2. Visualisering af bjergarter ud fra boringer i et område ved foden af Atlasbjergene fra Marrakesh til Atlanterhavet.
FIG Working Week i Ghana
Denne artikel handler om min deltagelse i FIG Working Week i Ghana. Årets fokus var på landinspektørers bidrag til bæredygtig areal- og ressourceanvendelse samt innovative løsninger til klimaudfordringerne.
AF FIE KLIVING, LIFA A/S
I maj deltog jeg i FIG Working Week, som i år blev afholdt i Accra, Ghana. FIG (Fédération Internationale des Géomètres, i dag International Federation of Surveyors), der står bag den årlige konference, er en international forening for landinspektører og andre relaterede faggrupper, der dækker et bredt felt inden for matrikelområdet, land management, opmåling, geodata m.m.
Årets tema var: ”Your World, Our World: Resilient Environment and Sustainable Resource Management for All”, og det skabte et fokus på professionens bidrag til bæredygtige areal- og ressourceanvendelser og på innovative løsninger til klimaudfordringerne.
Til årets Working Week var der omkring 900 deltagere fra mere end 80 lande. I løbet af seks dage var der over 70 faglige sessioner, workshops, udstillinger samt kulturelle og sociale arrangementer. Fra Danmark var vi repræsenteret med ni deltagere fra bl.a. landinspektørfirmaer, Aalborg Universitet og Landinspektørforeningen. FIG’s internationale sekretariat ligger i København og deres tre ansatte deltog også.
Min deltagelse blev muliggjort af et stipendium fra FIG Foundation, der hvert år dækker omkostningerne for fire unge landinspektører verden over (FIG Foundation Young Surveyor Grant). Med stipendiet fik jeg, udover deltagelsen i den primære konference, også muligheden for at være med til den 8. Young Surveyor Conference, der blev afholdt i de to dage op til selve konferencen. FIG Young Surveyors, der stod bag den indledende konference, er et netværk under FIG, som har været etableret i snart to årtier. Netværket spiller en stadig større rolle i FIG med internationale og regionale netværk for unge landinspektører.
Working Week på nye kanter
Det var første gang, at Working Week blev afholdt i Ghana. FIG Working Week afholdes hvert år i et nyt land, hvor de nationale både har fokus på, hvad professionen kan få ud af at få hele landinspektør-verdenen til at komme til landet, og hvad de kan bidrage med til dem, der kommer fra andre lande. Med fornemt besøg af Ghanas præsident, Nana Akufo-Addo, til åbningsceremonien, paneldebatter med traditionelle afrikanske ledere og fremvisning af traditionelle danse og ritualer ved flere lejligheder, var det tydeligt, at der blev lagt en stor ære i værtskabet.
Selvom de ghanesiske værter gjorde deres yderste for at skabe en god konference, var det også tydeligt, at det til tider var en stor udfordring at organisere en begivenhed af denne størrelsesorden. Præsentationer måtte fortsætte trods strømafbrydelser, den til tider lidt sløve aircondition gav de fleste fra koldere lande en konstant sved på panden, og busserne kom sjældent til tiden. Disse episoder skabte lidt tumult, men mindede også en om, at alting ikke behøver at være perfekt – man undte dog blandt andre FIG’s danske sekretariat, at de kunne have løbet en
smule langsommere i arbejdet med koordinering og planlægning under konferencen.
Et andet perspektiv på hverdagen
Udover de faglige input og kulturelle indtryk gav især Young Surveyors-konferencen rig mulighed for socialisering med andre deltagere. Mens vi alle delte fagligheder og interesser, var det historierne fra dem med helt andre baggrunde og forhold, der gjorde størst indtryk.
Det var især tankevækkende at høre om de udfordringer, som Firas fra Israel stod overfor. På trods af konflikter formåede han at udføre krævende opmålinger og hjælpe med at forhindre potentielle ulykker. Hvor vi i Danmark skal forholde os til dronezoner og afstandskrav, stod Firas over for helt andre udfordringer, da han skulle opmåle den gamle by i Jerusalem med drone. Her krævedes grundig koordinering med politi og militær, og selv med de rette tilladelser blev han mødt med indsigelser fra militæret. Efter yderligere kommunikation med myndighederne lykkedes det dog at fortsætte opmålingen.
I hektiske dage med skovbrande nær Jerusalem, hvor det handlede om at redde civile og vigtig infrastruktur, var Firas’ evner som landinspektør igen afgørende. Hans viden om droneopmåling og dataanvendelse gjorde det muligt at forudsige brandens udvikling og optimere brugen af slukningsressourcerne.
At omgås så mange personer med forskellige perspektiver på faget og dets muligheder satte ens egen hverdag lidt i perspektiv – både ved at skabe taknemmelighed for vores arbejdsforhold og ved at udvide forståelsen af, hvordan vores faglighed kan anvendes. Mødet med Firas tydeliggjorde, at de kompetencer, landinspektører og lignende fagfolk har, er essentielle på utallige måder. Samtidig bekræftede det, at uanset baggrund og kultur, har vi en stærk faglighed, der kan sikre samfundskritiske funktioner og koordinere komplicerede situationer.
Internationale erfaringer styrker dig
At deltage i FIG Working Week og Young Surveyor Conference har været en utrolig værdifuld oplevelse, både fagligt og personligt. Det internationale netværk har givet mig mulighed for at få indsigt i, hvordan andre landinspektører fra vidt forskellige dele af verden tackler diverse udfordringer, både under lignende og meget anderledes forhold end herhjemme. Netværket har ikke kun givet adgang til faglig udvikling, men også til et socialt fællesskab, hvor man kan udveksle erfaringer, styrke samarbejde og lave vidensdeling på tværs af landegrænser.
Selvom konferencen kun ligger et par måneder tilbage, har jeg allerede haft glæde af de nye bekendtskaber. Jeg håber, at vi her i Danmark kan skabe flere muligheder for, at andre med lyst og interesse til internationale erfaringer kan få lignende oplevelser.
Gooood Data Vieeeetnam!
Er der noget, vi skal være glade for i Danmark, så er det kvaliteten og udbredelsen af data, som beskriver og dokumenterer alle de administrativt vigtige informationer om alt, hvad der er af betydning for, at vores samfund kan administreres og udvikles. Det kan vi drage nytte af, når Datafordeleren skal implementeres i Vietnam, men så starter udfordringerne derfra.
AF SIK ELLIOT SIKANDAR OLANDER JUSTESEN, KMD
Kvaliteten af data skyldes vores årelange tradition for registerdata og vedligeholdelsen af disse. De opsamlede erfaringer på området er unikke i hele verden, og samtidigt med, at Danmark har lagt sig i fællesoffentlig digital førertrøje på verdensplan, er dette sket på basis af en unik digital infrastruktur: Datafordeleren. Og med verdensklasse-data, som også er tilgængelig og anvendes der, hvor det skal gøre gavn.
Det er solstrålehistorien om Danmark, data og Datafordeleren, som er nået vidt omkring, ja sågar helt om på den anden side af kloden, bl.a. det solrige Vietnam. Når man afsætter et tocifret milliardbeløb (i dollars) til at løfte den digitale
modenhed i et land, så kigger man sig omkring efter den bedste til at løse opgaven. Og det er så her, at Datafordeleren er dukket op på den vietnamesiske radar.
Erfaringer og anbefalinger til en Datafordeler Lang historie kort. Via KMD’s moderselskab, japanske NEC, kom vi i dialog med de vietnamesiske myndigheder, som inviterede os, herunder undertegnede, til at skrive en rapport om vores erfaringer og ikke mindst anbefalinger til, hvorledes man skaber sådan en Datafordeler. Personligt har jeg brugt et halvt årti på først at designe og dernæst implementere den allerførste Datafordeler, så en eller anden viden (og
bitter erfaring) har man vel muligheder for at sprede om sig med.
Sammen med et hold fra KMD satte vi os ned for at beskrive, hvad Danmark har skabt og på basis af hvilke data. En skøn tour de force i en lettere PTSD-ramt dataspecialists dybeste afkroge. Al ting set lidt på afstand formår at filtrere alle svære og umulige elementer fra, og tilbage står man med en fin rapport, som redegør for, hvorledes Danmark har løst opgaven.
Mødet med Vietnam
Problem solved, opgaven løst, skulle man mene. Men så var der lige fremlæggelsen af rapporten, som skete on location i Hanoi. Man kommer velforberedt og har styr på tingene, men så snart man træder ind på arenaen, ser man hvor meget på udebane, man i virkeligheden er. En hel uge brugte vi på udebane med et KMD-hold, som var langt, langt underbemandet i forhold til den gruppe, som stod klar til at møde og riste os.
Jeg skal ikke gå i detaljer med alle de ting, som vi fik vendt – det kommer forhåbentligt ved dette års Kortdage, hvor jeg har fået taletid til sådanne oplevelser. I stedet vil jeg her til sidst dvæle ved den følelse, jeg fik, da den tekniske del var overstået, og undertegnede trak i feriedresset og drog ud i den vietnamesiske virkelighed.
Hvis nogen af jer har været i Vietnam og oplevet infrastrukturen i en af de store byer såsom Hanoi og Ho Chi Min City, så vil I også kunne lukke øjnene og se den kaotiske, men samtidig fascinerende dynamiske trafikstrøm, som konstant flyder igennem de mange labyrintiske veje og gader. Fortove, bygninger, gyder og stræder – enhver kvadratmeter er i brug og får selv følelsen af, at den kvarte kubikmeter, du optager, blot er et
kortvarigt lån, som du lige om lidt skal frigive til en gadehandlende, en scooter, en taxa, eller en anden entitet.
En vietnamesisk Datafordeler bliver noget helt andet
Det er alt sammen noget, som har en digital repræsentation, eller i hvert fald kan have det. Det kommer vi fra Danmark og kloger os på, og fortæller, hvordan disse kan gøres til fine normaliserede datamodeller og smidige nær realtidsdata, som sikrer konsistens på tværs af myndigheder, private interessenter og hele befolkningen i Vietnam.
Fik jeg sagt, at Vietnam er otte gange større end Danmark, og har et indbyggerantal på knap 101 millioner. Læg dertil et utal af velfungerende uskrevne regler, som ikke har set skyggen af offentlig digitalisering. Læg dertil, at data er noget, man har masser af, men det har mere en karakter af ustrukturerede data end førnævnte lige rækker af entydige entiteter med bitemporalitet og fuld logning.
Her kommer man med verdens ottende vidunder, men må indse, at Taj Mahal er bygget i Indien, og at det alle andre steder kun vil være en dårlig kopi. Vi skal hjælpe med at bygge en Vietnamesisk Datafordeler. Det kan vi, men den kommer på ingen måde til at ligne den danske Datafordeler. Ligesom to byer som koncept er meget ens, er de også meget forskellige at bo i, at rejse i, og at være i.
Efter to uger i det dejlige Vietnam kom jeg tilbage til marts måned i Danmark. Alt ting gik ned i gear –selv temperaturen. Tanken om et østasiatisk Godzilla datamonster fik den beskedne danske datatrold af en Datafordeler til at blegne en hel del til sammenligning.
Sverige digitaliserer
Sverige forventer at kunne høste mange gevinster med datafrikøb og digitalisering inden for planlægning og byggeri.
AF UFFE GROSS NIELSEN, NIRAS
Med udgangspunkt i digitaliseringsstrategien: ”För ett hållbart digitaliserat Sverige - en digitaliseringsstrategi1 ”, der blev vedtaget den 18. maj 2017, forventer Sverige i de kommende år at høste mange gevinster ved at frigive mere data og digitalisere inden for planlægning og byggeri.
Gennem de sidste tre år har vi hjulpet med at overføre viden fra Danmark til Sverige om digitalisering af kommunale planer, herunder översiktsplan (kommuneplan) og detaljplaner (lokalplaner).
Processen med at digitalisere er godt i gang, og det giver anledning til at kigge på hvilken retning, Sverige bevæger sig i. Er der områder hvor, de er foran, eller hvor, de har taget en anden tilgang end i Danmark?
Hvad er samhällsbyggnadsprocessen?
Samhällsbyggnadsprocessen (samfundsopbygningsprocessen) omfatter alt fra indsamling af geodata, planlægning, borgerinddragelse, byggeansøgning, tilladelser, byggefasen og forvaltningen, se figur 1.
Sverige arbejder med andre ord ud fra et 360 graders perspektiv på, hvordan de i fremtiden kan bruge digitalisering til bl.a. smartere planprocesser.
Hvad er målet og forventningerne?
Der er en klar forventning om, at de mange investeringer, der bliver foretaget, på langt sigt skal omsættes til gevinster for private, professionelle og myndighedsaktører. Kigger man lidt ned i strategien, kan følgende målsætninger findes:
• Kvalitet og standardisering: Fokus på at fastsætte standarder for digitale planer og at sikre høj kvalitet i data.
• Effektivisering af processer: Fokus på at gøre processer mere effektive gennem digitalisering.
• Bredere målgruppeinddragelse: Digitalisering skal muliggøre bredere deltagelse fra borgere, interessenter og aktører.
• Innovation og samarbejde: Digitalisering skal fremme innovation og samarbejde mellem offentlige og private parter.
Sverige har ikke en fast tidsplan for, hvornår strategien er færdig, men nærmere milepæle,
1. Diagram over ”samhällsbyggnadsprocessen”.
der hjælper med at flytte grænserne, så efterfølgende skridt på rejsen kan begynde.
På planområdet er de to store milepæle henholdsvis den 1. januar 2022, hvor der kom nye krav til detaljplaner, og den 1. januar 2027, hvor nye krav til översiktsplaner træder i kraft.
De svenske myndigheder, der har opgaven med at standardisere og kvalitetssikre data, har fra starten allieret sig med systemleverandørerne og kommunerne for at få lavet så robuste datamodeller som muligt.
Gevinstrealisering – lokale indsatser
En stor del af gevinsterne ligger forventeligt hos kommunerne, i län og i regionerne, der nu skal omsætte det hele til gevinster i deres organisation. Det er her, den usikre del af strategien kan ses, for hvem har ansvaret for, at der kommer gevinster ud af digitaliseringen?
Det handler om at udforske, lære og dele viden, så flest mulige kan få glæde af gevinsterne, der i høj grad skal drives af de aktører, som producerer planerne og data, samt de enkelte kommuners ambitioner. Når især kommunerne, der sidder med myndighedsopgaver, har identificeret potentielle
1https://www.regeringen.se/informationsmaterial/2017/05/for-ett-hallbart-digitaliserat-sverige-en-digitaliseringsstrategi
Figur
2. Eksempel på, hvordan den digitale udgave (geojson-fil) af et plankarta kan vise alle de bebyggelsesregulerende bestemmelser for et område. Kilde: Region Gotland, NIRAS SEplan.
gevinster, vil realiseringen af disse ofte bero på samarbejder med systemleverandører. De har den nødvendige viden til at omsætte det til processer, systemer, programmer mm., som kommunerne derefter kan benytte til at opnå gevinsterne.
Den danske model eller egne veje?
Det vil være oplagt at sige, at Sverige kan kigge mod Danmark, som allerede er langt på samme rejse. Til et vist punkt er dette rigtigt, og også noget, Sverige allerede har gjort. På den anden side er det også vigtigt at påpege, at udgangspunktet ikke er det samme. Planlægning og de bebyggelsesregulerende bestemmelser i Sverige, der i høj grad udmønter sig i detaljplanerne, er kortbaserede, hvor lokalplanerne i Danmark er en kombination af bestemmelser (tekst) og kortbilag.
Nyere planer i Sverige har allerede et fuldstændigt dækkende datasæt i deres juridiske kort, når det gælder geometrier og bebyggelsesregulerende bestemmelser. Derudover arbejdes der på at få digitaliseret kortene i de ældre detaljplaner. I Danmark er der stadig et stykke vej, indtil vi har et tilsvarende datasæt, hvilket skal forstås på den måde, at det ikke er muligt at læse alt, hvad der gælder i et givet lokalplanområde, hvis man fx klikker på en lokalplans geometrier. For at få et komplet billede af hvad, der er tilladt et givent sted, er man nødt til at supplere med bestemmelsesteksten. I Sverige er det omvendt muligt at bruge kortet til at få vist hvad, der gælder præcis der, hvor man sætter nålen i kortet, se figur 2.
Denne forskel i de bebyggelsesregulerende bestemmelser sætter Sverige et stykke foran
Danmark, når det kommer til at kunne udnytte planerne og de tilhørende data.
Fokus i de kommende år
Sverige står et godt sted i relation til data og den fysiske planlægning. Der er foreløbig lagt nogle velovervejede trædesten, som det er muligt at bygge videre på. Næste skridt på rejsen er digitalisering af mere end blot levering af data. Overordnet set fylder dataleverancer meget lidt i samhållabygnadsprocessen
Fokus hos de svenske kommuner bør skifte til, hvordan de standardiserede datasæt bedst kan omsættes til gevinster i det daglige arbejde. Hvordan ændres processer, så de smartere og mere effektivt kan levere den nødvendige data – det er et væsentligt spørgsmål at stille. Her kan det give god mening at kigge mod Danmark. Mange af de gevinster, danske kommuner har oplevet ved digitalisering, stammer ikke fra de statslige datamodeller, men er opstået som følge af, at de er blev pålagt at skulle indberette data til fælles nationale databaser.
I Danmark er der kommet mere og mere fokus på arbejdsprocesserne, og hvordan kommunerne i samarbejde med systemleverandørerne kan udvikle platforme, der effektiviserer og gør arbejdsdagen lettere for de danske planlæggere i kommunerne.
Hvordan og hvor hurtigt, Sverige begynder denne rejse, bliver spændende at følge – ikke mindst, fordi det svenske datagrundlag i detaljplanerne er så meget mere digitalt end de danske lokalplaner. Måske begynder Danmark at importere idéer fra den anden side af Sundet om et par år?
Figur
Havgræsengenes rolle og betydning
Selvom det ofte er skjult under havets overflade, er havgræs afgørende for sundheden af vores marine miljøer og den bredere økologiske balance på vores planet. Disse blomstrende planter, som er forskellige fra tang, danner tætte undervandsenge i lavvandede kystområder. Med satellitdata opnås vigtig indsigt i fordelingen og sundheden af havgræsenge.
Tusindvis af arter, herunder skaldyr, søheste, manater og havskildpadder, er afhængige af sunde havgræsenge som levested, hvor både føde og beskyttelse kan findes. Disse enge hjælper med at holde vores have rene ved at filtrere patogener, bakterier og forurening ud af havvandet. De stabiliserer desuden kystlinjerne og producerer ilt.
En af de vigtigste funktioner ved havgræsenge er dog deres evne til at binde kulstof, ofte kaldet ’blåt kulstof’, hvilket hjælper med at afbøde klimaforandringer. Ligesom koralrev og regnskove er havgræsenge utrolig biodiverse, men de står over for betydelige trusler fra menneskelige aktiviteter og klimaforandringer.
Fødevaresikkerhed og levebrød Samfund over hele verden er afhængige af havgræsenge for fødevaresikkerhed og levebrød. Disse økosystemer understøtter et sundt fiskeri, der leverer vital ernæring til næsten 3 milliarder mennesker og 50% af animalsk protein til 400 millioner mennesker i udviklingslande. Havgræsfiskerier er en betydelig indtægtskilde for mange kystsamfund og understøtter 20% af verdens største fiskerier. Tabet af havgræs truer derfor den global fødevaresikkerhed og den økonomiske stabilitet for disse samfund.
Bevarelse af havgræs med kortlægning og overvågning
Project Seagrass er en miljøorganisation dedikeret til bevarelsen af havgræs gennem uddannelse, indflydelse, forskning og handling. Teamet af havgræsforskere hos Project Seagrass fokuserer på marin restaurering og beskyttelse, idet de anerkender den kritiske rolle, havgræs spiller i både biodiversitet og klimaforandringer. Deres arbejde inkluderer også kortlægning af havgræsenge og overvågning af disses sundhed.
På trods af deres betydning er havgræsenge truet globalt. I løbet af det sidste århundrede har vi mistet ca. en tredjedel af verdens havgræsenge. De primære trusler inkluderer dårlig vandkvalitet på grund af bymæssig, landbrugsmæssig og industriel afstrømning. Kystudvikling, direkte fysisk skade og de forværrede virkninger af klimaforandringerne er også primære trusler mod havgræsengene. Disse faktorer bidrager til nedbrydning og tab af havgræshabitater, hvilket resulterer i, at det lagrede kulstof frigives tilbage i havet og til atmosfæren, hvilket forværrer klimakrisen.
Teknologisk innovation i havgræsbevarelse Vi har i et pro bono-samarbejde med Project Seagrass udviklet en innovativ Open Source-
AF NICOLAI BERTHOU THOMASSEN, CGI
Grøn havskildpadde over havgræs, Saint-Pierre, Martinique. Foto: Michele Roux / Ocean Image Bank.
algoritme til lokalisering, kvantificering og sporing af havgræsenge. I dette projekt udnytter vi GeoData360 Earth Observation-platformen, der bruger data fra ESA’s Copernicus-jordobservationssatellitter. Platformen er designet til at håndtere geospatiale databehandlingsopgaver ved hjælp af containeriserede behandlings-pipelines, der orkestreres gennem Kubernetes. Denne teknologi muliggør effektiv batchbehandling af jordobservationsdata på stor skala.
Algoritmen til Project Seagrass giver vigtig indsigt i fordelingen og sundheden af havgræsenge. Ved at bruge data fra Copernicus-satellitter kan algoritmen opdage ændringer i havgræsdækning, identificere egnede habitater og undgå falsk positive lokaliteter for havgræsenge. Disse oplysninger er afgørende for bevaringsindsatsen, da de giver forskere og beslutningstagere mulighed for at træffe informerede beslutninger i arbejdet med at beskytte og genoprette havgræsøkosystemer, se figur 1.
Håndtering af de store satellitdatamængder Platformen er skræddersyet til at håndtere geospatiale datafiler, herunder raster- og vektorprodukter afledt af jordobservationsdata. Dens primære funktion er at industrialisere og køre batchbehandlingsopgaver uden brugerinteraktion, idet dataforarbejdningen orkestreres gennem workflows bestående af containeriserede behandlingstrin.
Workflowet understøtter parallelisering, hvilket muliggør effektiv og skalerbar databehandling.
Dette er afgørende for at kunne håndtere de store datamængder genereret af jordobservationssatellitterne, og det sikrer, at indsigt kan udledes hurtigt og præcist. Platformens design muliggør genbrug af specifikke behandlingstrin på tværs af flere workflows, hvilket forbedrer effektiviteten og skalerbarheden.
Innovativ tilgang bevarer naturlige ressourcer Den indsigt, som platformen leverer, er uvurderlig for havgræsbevarelsesindsatsen. Ved nøjagtigt at kortlægge havgræsenge og overvåge deres sundhed, kan Project Seagrass prioritere områder til beskyttelse og restaurering. Evnen til at kvantificere havgræsengenes kulstofbindingspotentiale understøtter også bestræbelserne på at afbøde klimaforandringer. Dette samarbejde er et eksempel på, hvordan teknologi kan udnyttes til at tackle kritiske miljøudfordringer ved at kombinere videnskabelig ekspertise med avancerede databehandlingsmuligheder.
Havgræsenge er uundværlige for sundheden af vores have og stabiliteten af vores klima. Samarbejdet repræsenterer en betydelig fremgang i indsatsen for at bevare havgræs. Ved at udnytte banebrydende teknologi til at overvåge og beskytte disse vigtige økosystemer, kan vi arbejde mod en bæredygtig fremtid for vores have og vores planet. Når vi fortsat står over for udfordringerne ved klimaforandringer og tab af biodiversitet, er sådanne innovative tilgange afgørende for at bevare de naturlige ressourcer, der understøtter livet på Jorden.
Figur 1: Kortlægning af havgræsdækning med data fra Copernicus-satellitter.
Biodiversitetsforbindelser for Lake Superior-regionen i USA
For Superior Bio-Conservancy - en non-profit organisation med base i Wisconsin – har vi modelleret biodiversitetsforbindelser på tværs af en region, der omfatter den amerikanske side af de vestlige Great Lakes. Det langsigtede mål er jordbeskyttelse, og første skridt er en bevaringsplan for beskyttelse af kritiske forbindelser og biodiversitet i regionen.
AF KURT MENKE, SEPTIMA
Undersøgelsesområdet er stort og dækker 263.000 km2, dvs. 6 gange Danmarks areal. Det omfatter dele af staterne Minnesota, Wisconsin og Michigan, se figur 1. Regionen er også kendt som Laurentian Mixed Forest Province eller North Woods. Det er en overgangszone mellem de nordlige boreale skove i Canada, som overvejende består af nåletræer, og de østlige løvskove i USA, som overvejende består af løvtræer. Det fremherskende jorddække er skov.
Området har mange floder og søer samt moser og vådområder med nåletræer. Uden for de større byer er befolkningstætheden ret lav. Lake Superior er stor og dyb og indeholder 10 % af verdens ferskvand. Området har et rigt dyreliv, herunder ulve, canadiske losser, elge, hjorte, sortbjørne, bævere og mange fuglearter. Truslerne mod økosystemet omfatter fragmentering af levesteder, ændringer i arealanvendelsen, nye forudsætninger for naturbrande, skovhugst og klimaforandringer.
Figur 1. Kort over undersøgelsesområdet ved Lake Superior, USA.
Tilgang til modellering
Med en så stor og kompliceret region blev der tænkt meget over modelleringsmetoderne. En vigtig overvejelse var, at vi ikke havde et traditionelt mål om at modellere sammenhænge mellem habitatblok A og B for en bestemt art. Sådanne artsspecifikke forbindelser er kendt som funktionelle forbindelser. I stedet var vores mål at modellere strukturel landskabsgennemtrængelighed med vægt på ripariske korridorer (langs floderne) og biodiversitet. Dette skulle gøres kontinuerligt på tværs af landskabet. Derfor ville en standardtilgang med Least Cost Path eller Least Cost Corridor ikke være egnet.
Vi anvendte Open Source-softwaren, Omniscape.jl, som er designet til at modellere omnidirektionel konnektivitet for en hel region. Omniscape har en tilgang til modellering af konnektivitet med elkredsløbsteoretiske metoder, og bruger kilder, destinationer og intensitet af dyrebevægelser – eller økologisk flow (modelleret som elektrisk strøm) – i et kontinuerligt, rumligt datasæt. Vores use case involverede ét input: en modstandsflade. Modstandsfladen definerer rejseomkostningerne for hver pixel i landskabet.
Fastlæggelse af modstandsflade
på vandløbsgrænser hentet fra USGS National Hydrography Dataset (NHD). Datasæt om arealdække bruges ofte til at parametrisere modstand til modellering af konnektivitet, og det passede godt til vores undersøgelsesområde. Vi brugte 2021 US National Land Cover Database, som har en opløsning på 30 m. Vi udvidede den ved at inkorporere beskyttede parceller og vandløbskorridorer. Disse blev tildelt den laveste modstandsværdi. Beskyttede parceller blev hentet fra Protected Areas Database-US. Floder blev hentet fra NHD og fik en buffer på 300 meter for at repræsentere vandløbskorridorer.
Store motorveje er barrierer for mange arter. For at repræsentere dem i modstandsfladen skabte vi et lag med de største motorveje. Vi var i stand til at identificere og fjerne broer over floder, som derefter blev slettet. Resultatet var et lag med lineære barrierer, som blev indarbejdet i modstandsfladen med de højeste værdier.
Figur 2. Modelleret kort over forbindelser i landskabet mellem beskyttede områder. På kortet repræsenterer rød mest modstand, mens grøn repræsenterer mest ledningsevne, hvilket vil sige de bedste forbindelser. Resultatet viser intuitivt netværket af forgrenede grønne forbindelser, især når der zoomes ind på et lille område. 4
Da analysen er fokuseret på vandløbskorridorer og biodiversitet, er undersøgelsesområdet baseret
Model med bevægeligt vindue Omniscape fungerer via et bevægeligt vindue, og det giver dig mulighed for at vælge en radius i pixel. Vi fandt ud af, at en radius på 8 km gav modellen plads nok til at finde strukturelle forbindelser mellem offentlige arealer, men samtidig var den lille nok til at give acceptable modelkørselstider. Større radier resulterede i
3. Modelleret kort over biodiversitetsforbindelser på et delområde af undersøgelsesområdet. Der er områder, der er identificeret som store pletter med homogen høj konnektivitet. Disse repræsenterer meget intakte landskaber med stor biodiversitet, hvor der generelt er høj konnektivitet. Vi udtrak disse regioner og kaldte dem Core reserves
modelkørselstider målt i uger i stedet for dage. Det vigtigste modeloutput er ”cumulative current flow”, som er en raster, der repræsenterer det samlede flow gennem landskabet.
Afdækning af spredningskorridorer
Denne tilgang modellerer miljøets økologiske kompleksitet meget bedre end en traditionel analyse af Least Cost Path. Nogle forbindelser er faktisk ret smalle og ligner korridorer. Imidlertid er resultatet også, at forbindelser findes i mange forskellige bredder, og at der ofte er flere forskellige forbindelser, som fletter sig ind i hinanden mellem to beskyttede områder, se figur 2.
Det er vigtigt, at resultaterne er kvalitative og identificerer nogle områder som kritiske knudepunkter, især hvor en flod løber under en motorvej. Cumulative current flow blev omklassificeret baseret på standardafvigelsen fra gennemsnittet for at identificere kanaliserede knudepunkter, områder med høj konnektivitet og områder med middel konnektivitet. Disse resultater blev derefter vektoriseret, se figur 3.
Data er blevet aggregeret til mindre vandløbsoplande, hvilket vil gøre det muligt for teamet at begynde at prioritere enkelte oplande til yderligere undersøgelser og bevaringsplanlægning. Vi håber at kunne engagere interesserede borgere (citizen scientists) til yderligere forskning i de prioriterede vandområder. Endelig håber vi at inkorporere potentielle kulstofdata fra Planet Labs for at fremme målet om at sælge kulstofkompensationskreditter som et middel til at hjælpe med at beskytte private parceller.
Vi har lagt resultaterne online via Septima widget, så alle kan udforske dem. Der er en relateret analyse med fokus på potentielle bæverbestande efter vandskel. Bævere er som økosystemingeniører en af de vigtigste nøglearter, der understøtter biodiversitet. Bævere ændrer flodernes hydrologi og skaber vådområder til gavn for alle arter. Derudover forbedrer de vandkvaliteten og stabiliserer vandskel.
Du kan udforske resultaterne af begge analyser her: https://septima.dk/superior-web og https://septima. dk/superior-web/connectivity.html
Figur
Portræt af et Geoforummedlem
Hvad er din civile status?
Single på 15. år og nyder det i min lejlighed i Hillerød, hvor Frederiksborg Slotshave er min forhave. Min italienske eksmand og jeg har sammen, Monica, som er 33 år, filosof og vægtløfter. Derudover er jeg mormor til Kiwi, en etårig Maine Coon, som jeg af og til får lov at passe.
Hvad er din baggrund?
I tidernes morgen læste jeg portugisisk og italiensk – det forklarer den italienske forbindelse – men skiftede efter et par år til geografi på KU. Jeg er kulturgeograf med mediterrant, marginalt bjerglandbrug som speciale – af gode grunde ikke noget, jeg har brugt sindssygt meget i Danmark. Senere har jeg opdateret CV´et med en diplomuddannelse i ledelse og en bestyrelsesuddannelse.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche Geografi har altid interesseret mig. Som barn kunne jeg drømme mig væk i timevis over et kort. Den holistiske tilgang til forståelse og beskrivelse af, hvordan samfundsmæssige og naturmæssige processer i tid og rum har indflydelse på geografien er bare fascinerende. Jeg ser geografiske kompetencer som væsentlige for at forstå og løse de store og komplekse problemer, vi står overfor.
Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg er chefkonsulent i Klimadatastyrelsen (KDS), hvor jeg har arbejdet siden 2005. Jeg har altid arbejdet med geodata og geografisk infrastruktur og mest i feltet omkring politikudvikling, governance og strategi. Fra en start har jeg haft en international vinkel på mit virke og har i mange år arbejdet med EU-initiativer og lovgivning – ikke mindst som nationalt kontaktpunkt for INSPIREdirektivet. Sådan lidt populært sagt kan man vel sige, at jeg arbejder for, at EU-initiativer kan skabe værdi også i nationale sammenhænge.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
At jeg sammen med gode og kloge kollegaer kan skabe konkrete resultater. At jeg kan bruge min erfaring og mine kompetencer og samtidigt lære nyt. Jeg er et nysgerrigt menneske, der gerne bruger tid på at tale med kolleger og andre gode folk for at finde nye vinkler på vores fagområde.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?
Lige nu sker der rigtigt meget på EU-fronten, hvor data sætter et markant aftryk på EU-politikken og hvor nye domæner og brancher driver udviklingen frem. Jeg følger arbejdet med opbygning af EUs data spaces meget tæt, og særligt computerindustrien
Navn
Ulla Kronborg Mazzoli
Alder 62 år
Stillingsbetegnelse Chefkonsulent
Hvor i landet bor du?
Hillerød
Hvor i landet arbejder du?
København
driver udviklingen med at opbygge denne nye, fødererede datainfrastruktur.
Ser du en nytte af det, du beskæftiger dig med?
Det er tilfredsstillende at have direkte indflydelse på EU-lovgivning, når et ofte langstrakt forhandlingsforløb med Kommissionen fører til, at vi rent faktisk får danske holdninger skrevet ind i direktiver og reguleringer.
Senest skete det ved udformningen af EUs regulering af Højværdidata (HVD), hvor jeg og kolleger sammen med DIGST påvirkede udformningen af krav til de geografiske HVD-data. Vi fik ikke alt med, men endte trods alt med et udmærket resultat.
Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?
Ja, heldigvis! Der er virkelig brug for Geodatabranchen, vores kompetencer og dataerfaring, men vi er nødt til at oppe os. Vores data er stadig efterspurgte, men værdipotentialet er langt fra udtømt, og ”geo” er ukendt som disciplin i mange af de nye, drivende brancher. Der er ikke kun behov for nye og opdaterede fortællinger, men også for, at vi helt konkret kan fremvise resultater, der i nye sammenhænge kan skabe brugbare løsninger.
Arrangementer
Rundvisning på Energipark
Lisbjerg
12. september 2024
Aarhus
Kom på besøg hos
Region Syds alarmcentral (112)
19. september 2024
Odense
Besøg på Vikingsskibsmuseet
26. september 2024
Roskilde
Adresseseminar 2024
26. september 2024
Odense
Besøg hos Nordjyllands
Beredskab
8. oktober 2024
Aalborg
Kortdage 2024
13. - 15. november 2024
Aalborg
Læs mere om arrangementerne på geoforum.dk/kalender
Særrundvisning på Energipark Lisbjerg
Torsdag, den 12. september 2024 kl. 14.30 - 16.30
Arrangementsudvalg Vest inviterer, i samarbejde med Kredsløb, Geoforums medlemmer til en særrundvisning på Energipark Lisbjerg. Her vil I få et godt indblik i, hvordan fjernvarmeværket fungerer, og hvordan fjernvarmen bidrager til en bæredygtig energiforsyning.
Rundvisningen vil derfor give en forståelse af fjernvarmens principper,
hvilken rolle fjernvarmen spiller for den grønne omstilling, samt hvordan cirkulære råstoffer sorteres og genanvendes.
Sted
Energipark Lisbjerg Ølstedvej 20, 8200 Aarhus N
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Besøg hos Region Syds alarmcentral (112)
Torsdag, den 19. september 2024 kl. 15.00 - 17.00
Geoforum inviterer til et unikt besøg hos AMK-vagtcentral, hvor vi får et særligt indblik i, hvordan AMK-vagtcentralen arbejder med adresser og navigation, helt fra opkald til ankomst – og helst uden om vejspærringer.
AMK-vagtcentralen håndterer 112-opkald vedrørende alvorlig
sygdom, tilskadekomst eller fødsel, samt andre former for ikke-akutte liggende patienttransporter.
Sted AMK-vagtcentralen
Lille Tornbjerg Vej 30, 5220 Odense SØ
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
Besøg hos Nordjyllands Beredskab
Tirsdag, den 8. oktober 2024 kl. 15.00 - 17.00
Geoforum inviterer i samarbejde med Nordjyllands Beredskab til et fagligt oplæg og særrundvisning på brandstationen i Aalborg.
Vi starter med en rundvisning på brandstationen, hvor vi får et indblik i en ellers lukket verden.
Dernæst et indblik i, hvordan
Nordjyllands Beredskab arbejder med at forebygge og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.
Sted Nordjyllands Beredskab
Thomas Boss Gade 6, 9000 Aalborg
Tilmelding, se: geoforum.dk/kalender
ARR. UDVALG VEST
ARR. UDVALG NORD
ARR. UDVALG SYD
Nyt skiltemodul i Map Connect skaber overblik
Skiltemodulet til kortløsningen Map Connect forenkler kommunikationen i en præsentabel løsning. Modulet inkluderer kendte skilte fra Vejdirektoratet og tilbyder muligheden for at tilføje egne symboler og skilte. Med en ajourført kortløsning og ’live’ baggrundskort er det lettere at konstruere og vedligeholde skilteplaner.
Projektfunktionen, der gør det muligt at skræddersy og gemme skiltemodulet, husker kortets tilstand. Tilsammen gemmes aktiverede og opdaterede luftfoto og tekniske baggrundskort, samt skiltenes placering. Skiltemodulet kan nemt deles via udskrifter, links og på hjemmesider.
Vil du høre mere om vores nye skiltemodul? Så kontakt Lars Klindt og hør, hvordan du får en intuitiv kortløsning til en konkurrencedygtig pris.
Kontaktperson: Lars Klindt
Telefon: 28581660
E-mail: lkm@geopartner.dk Hjemmeside: https://www.geopartner.dk
Leica
Geosystems
lancerer en nytænkning til landmåling!
Med den nye GKP100 keypad kan du forvandle din tablet til en traditionel field controller med fuldt tastatur som du kender det fra den velkendte Leica CS20 controller.
GKP100 er kompatibel med CS30, CC200 og den spritnye CC180 skærm; et powerhouse af en tablet med lang batteritid og masser af kraft! Tastaturet kan klikkes af og på efter behov. En løsning med det bedste af begge verdener, funktionaliteten fra touchskærmen og effektiviteten fra det fysiske tastatur!
Læs mere her: https://leica-geosystems.com/en-gb/products/ total-stations/controllers/leica-gkp100
Finder du løsningen interessant, kontakt venligst: christain.nielsen@leica-geosystems.com i VEST knud.rasmussen@leica-geosystems.com i ØST
Kontaktperson: Knud Rasmussen
Telefon: 24968786
E-mail: knud.rasmussen@leica-geosystems.com Hjemmeside: https://www.hexagon.com
Danmarks største bliver endnu stærkere: LE34 åbner kontor i Brønderslev
Ændringer, forandringer og omlægning af landets arealer er en kæmpe samfundsopgave i disse år, hvor der er politiske mål for udtagning af landbrugsjord og rejsning af skov. Forandringen forudsætter et samspil mellem en lang række fagligheder – blandt andet GIS, jura og landinspektørviden, som LE34 er specialister i.
Vores nye kontor i Brønderslev bidrager til udviklingen af Brønderslev og omegn, og er en fortsættelse af den tværfaglige synergi, vi har med andre fageksperter inden for det åbne land, multifunktionel arealanvendelse og udtagning af lavtliggende landbrugsjord.
Kom forbi og besøg os – det vil glæde os at møde dig.
Kontaktperson: Jes Juhl Jørgensen
Telefon: 7733 2222
E-mail: jjj@le34.dk
Hjemmeside: https://le34.dk
Grøn omstilling
Brug den nye affaldsadministrationsløsning fra WSP som katalysator for den grønne omstilling.
InfoVision/NetDialog er markedets mest moderne administrationsplatform. Med integration til markedets mest gængse renovatørsystemer og borgerapps, bliver data udvekslet og samlet fra hele værdikæden omkring ressourceindsamling. Derved skabes et stærkt datagrundlag, som er egnet til analyser vedr. beslutningsstøtte samt smidig udveksling af data med eksempelvis AI-værktøjer til yderligere analyse og databehandling.
Skab strukturen og rammen for dataanalyse med InfoVision/NetDialog, og skub gang i den grønne omstilling med reduktion af ressourceforbrug og CO2-udledning.
Kontaktperson: Morten Engedal Sørensen
Telefon: 42 48 34 84
E-mail: morten.engedal@wsp.com
Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik
Danmarks havdybder samlet ét sted
DHI præsenterer med glæde Danmarks første fuldt dækkende og kontinuerligt opdaterede datasæt om havdybder for alle danske farvande. Vi kalder det DHI DK-Dybdemodel. Datasættet kombinerer de nyeste dybdeinformationer, herunder DHIs unikke satellitbaserede batymetri, der dækker kystzonen. Dette unikke datasæt er ideelt til kystforvaltning, marin planlægning og modellering.
Da Danmarks kystzone er særdeles dynamisk og havdybderne ofte ændres, opdateres DHI DK-Dybdemodellen årligt, hvilket sikrer kontinuerlig adgang til aktuelle og relevante data i takt med, at ændringerne sker. Se mere og udforsk data på: https://bathymetry. satlas.dk, hvor du også kan se vores webinar.
Mød os også på Kortdage den 13.-15. november i Aalborg.
Kontaktperson: Mikkel Høegh Bojesen
Telefon: 45169380
E-mail: mihb@dhigroup.com Hjemmeside: https://www.dhigroup.com
“Start spreading the news”: SCALGO Live i USA!
Fra toppen af Rocky Mountains til østkystens sletter, fra de mindste bække til den mægtige Mississippiflod. Vi har i flere år optimeret både hardware og software og samlet data, så vi nu kan levere et kort over strømningsveje og oversvømmelser i hele USA.
SCALGO Live i USA er baseret på højdedata fra 3D Elevation Program (3DEP) fra U.S. Geological Survey (USGS). Dette omfattende datasæt dækker i øjeblikket hele landet med 6 billioner højdepunkter (rasterceller). USGS frigiver løbende nye målinger i 1 meters opløsning, og SCALGO Live opdateres jævnligt med de nyeste data.
Kender du nogen, der arbejder med vand og terræn i USA? Så tip dem – eller tip os :)
Kontaktperson: Sara Lerer
Telefon: 88772659
E-mail: sara@scalgo.com
Hjemmeside: scalgo.com
Skal du trykprøve bidragsfordelingen ved kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Arbejder du i forvaltningen med at trykprøve bidragsfordelingen i forbindelse med kommunens kystbeskyttelsesprojekt?
Med Mølbaks BidragsFordelingsSimulator kan du let og overskueligt få overblik over hvilke ejendomme, der ligger i hvilke risikozoner –og på den baggrund vurdere, om du skal ændre på grænserne for risikozonerne.
Du kan også se, hvad hver enkelt ejendom skal betale i bidrag, og publicere dette på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad hver enkelt ejendom betaler i bidrag.
Kontaktperson: Casper Thybo
Telefon: 20 73 38 83
E-mail: cto@molbak.dk
Hjemmeside: https://molbak.dk
Videreudvikling af
BBR.dk
Septima skal fremover stå for videreudvikling og vedligehold af BBR’s borgerrettede systemer.
Opgaven omfatter både bbr.dk og kort.bbr.dk, som er Vurderingsstyrelsens autoritative udstilling af BBR-data. Hertil kommer den populære selvbetjeningsløsning, ”Ret BBR”, som giver alle ejere mulighed for at indberette ændringer til eller foretage rettelser i BBR’s oplysninger om deres ejendom.
1. juli var vi glade for at byde velkommen til Morten Fuglsang, der nok allerede er et kendt ansigt for mange af vores kunder. Morten vil bidrage med sine rige erfaringer fra branchen, fra sin tid hos Sweco og i Rigspolitiet, og vi ser frem til at drage nytte af hans store ekspertise.
Morten er også kendt i Geoforum, aktuelt som formand for kompetenceudvalget, hvor han bl.a. har arrangeret og undervist på kurser, fx på en række Python-kurser i 2023 og 2024.
Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940
E-mail: bo@septima.dk Hjemmeside: septima.dk
FME 2024.1 med ny strategi
FME 2024.1 er blevet frigivet i juli, og kan downloades gratis for alle med en gyldig licens.
Der introduceres nu en ny strategi for opdateringer. Med hyppigere ”minor releases” behøver du ikke længere vente på at få adgang til ny funktionalitet.
Der er blandt andet ny funktionalitet til API-integrationer og JSON-visualisering.
Sweco er FME-partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på: https://dataflow.center.
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen
Telefon: 53 72 12 93
E-mail: mikwulff.thomsen@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk
Digitale planer
DKplan er den førende platform inden for digitalisering af planer i Danmark. Vi er også kommet godt i gang på det svenske marked med en række kommuner, som nu bruger vores svenske version kaldet SEplan.
Platformen hjælper med både at holde styr på processerne og udarbejde indholdet. Suppleret med vores GIS og 3D-platforme, har vi de helt rigtige værktøjer til kommunerne, når det handler om byplanlægning, hvad enten det gælder i starten af projektet, under udarbejdelsen eller til borgerinddragelse.
Kunne du tænke dig at løfte jeres byplanlægning ved at få mere ud af jeres egne og de åbne data, så kontakt NIRAS for at høre, hvordan I nemt kan strukturere og inddrage mere data i jeres processer.
Kontaktperson: Uffe Gross Nielsen
Telefon: +46738001628
E-mail: uge@niras.dk
Hjemmeside: https://www.niras.dk/sektorer/data-digitalisering/dkplan
Nyt fra Geoinfo
Geoinfo og Københavns Lufthavn indgår GIS-aftale Geoinfo og Københavns Lufthavn har i marts 2024 indgået aftale om levering af en GIS-platform byggende på Esri’s ArcGIS. I første omgang bistår Geoinfo og Esri i etableringen af applikationer til understøttelse af sikre arbejdsgange, når der skal udføres arbejde på eller nær landingsbanerne (Aerodrome Works Safety) samt etableringen af en database og services, der kan supportere internationale standarder for lufthavne.
Nyt fra Esri UC2024
Deltag på Gå-Hjem-Møde “NYT FRA UC” – 17. september i Kolding hhv. 18. september i Glostrup eller 18. september online - kl. 13.30 – 16.30. Er du klar til at blive opdateret på de mest afgørende nyheder inden for ArcGIS? Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig vores spændende gå-hjem-møde, hvor vi deler ud af det nyeste inden for ArcGIS Online, ArcGIS Desktop og ArcGIS Enterprise – direkte fra Esri UC2024.
Se mere og tilmeld dig her: http://www.geoinfo.dk/events.
Kontaktperson: Ghita Krage Telefon: 31 57 66 76 E-mail: ghitak@geoinfo.dk Hjemmeside: geoinfo.dk
Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set
En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af Geodatabranchen.
Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.
Tilmeld dig årets Kortdage senest
den 18. september og få deltagergebyret til en reduceret pris.
Kortdage 2024 foregår i Aalborg i dagene 13.-15. november 2024.
www.kortdage.dk/tilmelding
