5 minute read

Havplanen bliver Danmarks første retlige digitale kort

Når Søfartsstyrelsen senere på året sender Danmarks første havplan i off entlig høring, bliver det som et retligt bindende digitalt kort – det første af sin slags i Danmark. Søfartsstyrelsen høster herved en lang række erfaringer med digitaliseringsklar lovgivning. Disse kan tjene som værdifuldt grundlag for arbejdet med at formulere en fællesoff entlig standard for retlige digitale kort og geografi i lovgivningen.

AF HENRIK SKOVMARK, SØFARTSSTYRELSEN Søfartsstyrelsen er i gang med at udvikle Danmarks første havplan. Opgaven har rødder i et EU-direktiv, der pålægger alle medlemskyststater at lave en samlet, helhedsorienteret plan for udnyttelse og beskyttelse af deres havarealer.

Da opgaven landede hos Søfartsstyrelsen tilbage i 2015, startede et større analysearbejde for at fi nde ud af, hvordan havplanen skal udformes. Som led i det arbejde gennemførte vi i 2018 en bruger- og behovsanalyse. Statslige myndigheder, kommuner, private virksomheder og organisationer blev spurgt om deres forventninger til en havplan. Ét svar gik igen hos alle: Havplanen skal være digital.

Større brugervenlighed Undersøgelsen viste, at der blandt de kommende brugere af havplanen er bred enighed om, at en digital havplan vil være mere brugervenlig, mere præcis, lette de administrative byrder og gøre det nemmere at dele data. Flere formulerede endda, at de slet ikke kan se alternativet til en digital havplan som meningsfuldt eller forbedrende i forhold til nuværende praksis. Men hvad er alternativet til en digital havplan? Alternativet er en klassisk bekendtgørelse, hvor de zoner, som havplanen udlægger til forskellige formål, beskrives igennem det koordinatsæt, der afgrænser zonen og den bekendtgørelsestekst, der regulerer zonen. Med afsæt i det antal zoner, som havplanen udlægger, har vi i Søfartsstyrelsen estimeret, at en sådan bekendtgørelse vil fylde ca. 5000 sider. Hertil kommer kortbilag i pdfformat.

Retligt bindende kort I beslutningen om, at havplanen skal være digital, ligger der et indbygget dilemma: Hvis vi skal undgå at udarbejde 5000 siders bekendtgørelsestekst, skal den digitale havplan ikke være et vejledende alternativ til den retligt gældende bekendtgørelse, der kundgøres i Retsinformation. Den digitale havplan skal være selve bekendtgørelsen, og udstedes som et retligt bindende digitalt kort.

I 2018 fi k vi i samarbejde med Justits ministeriet vedtaget en undtagelse til loven om Lovtidende. En undtagelse, der giver Søfartsstyrelsen mulighed for at fravige kundgørelse af havplanen i Lovtidende. Bekendtgørelsen af hav- >>

planen kan derfor udstedes digitalt – den første af sin slags i Danmark.

Den digitale havplan – det første skridt Når havplanen sendes i høring, udstedes den som et digitalt kort på adressen www.havplan.dk, hvor det bliver muligt at se hvilke havområder, staten udlægger til energisektoren til søs, søtransport, transportinfrastruktur, fiskeri, akvakultur, råstofindvinding samt bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Når man klikker i kortet, vil man få vist hvilket formål, zonen er udlagt til, og hvilke regler, der gælder for zonen.

Brugeren vil blive præsenteret for den retligt bindende bekendtgørelsestekst og den regulerede geografi i et og samme vindue. Brugeren skal således ikke først læse en bekendtgørelse og efterfølgende orientere sig i en række kortbilag. Kortbilag i pdf-format er ofte af ringe kvalitet og tilbyder ikke samme præcision som digitale kort. Den digitale havplan bliver ikke alene en mere brugervenlig løsning, datakvaliteten bliver også forbedret, og dermed forbedres retssikkerheden.

Nye digitale arbejdsgange Det bliver muligt at afgive høringssvar via havplanen. Man kan afgive svar til hele havplanen, en zone eller en geografi, man selv tegner. Når de myndigheder, der giver tilladelser til aktiviteter på havet, fremover skal henvise til den regel, tilladelsen udstedes i medfør af, skal de ikke længere henvise til en paragraf. De skal via et link henvise til zonen og den regulerende tekst i kortet.

Den konkrete sagsbehandling kan efterfølgende foregå i andre forvaltningssystemer, da alle geodata vil være tilgængelige via services. Der er ingen tvivl om, at den digitale havplan tager de første vigtige skridt i retning af digitaliseringsparat lovgivning.

Vejen frem mod fælles digitale kort I Søfartsstyrelsen håber vi på, at erfaringer med havplanen kan tjene som grundlag for at formulere en fælles offentlig standard for retlige digitale kort. Vi har identificeret fire områder, hvor den digitale havplan høster vigtige erfaringer, der kan tjene som afsæt for det videre arbejde.

Digital platform for kundgørelse af geografi i lovgivningen Søfartsstyrelsen høster – gennem arbejde med sikkerhed, adgangsstyring, kontrol og godkendelsesprocedurer – erfaringer med at sikre tilgængelighed, fortrolighed og adgang til de kundgjorte regler, og hvordan vi sikrer autenticiteten af disse. Erfaringer, der på længere sigt kan løftes ind i en fælles kundgørelsesplatform for geografi i lovgivningen.

Retlige digitale geografiske data Erfaringerne fra havplanen kan spille ind i forhold til formuleringen af en fælles offentlig datastandard for geografi i lovgivningen i forhold til geografisk afgrænsning, geografisk præcision, baggrundskort, distribution, historik, datamodeller og metadata.

Brugergrænseflade og funktionelle retningslinjer Det er afgørende, at brugerne kan navigere i en digital, retligt bindende kortløsning og finde de gældende regler, skelne gældende regler fra uddybende information, finde historiske regler og aflæse kartografien. På dette punkt kan den digitale havplan danne afsæt for at formulere fællesoffentlige retningslinjer, så den funktionelle brugergrænseflade på retlige digitale kortløsninger bliver ens på tværs af myndigheder. Det vil lette borgernes og virksomheders adgang til digital lovgivning.

Udarbejdelse af digitale bekendtgørelser Der er stor forskel på at formulere en klassisk bekendtgørelsestekst, der er skrevet med henblik på at blive læst lineært, og en digital bekendtgørelsestekst, der læses i den rækkefølge, som brugeren klikker rundt i løsningen. Ligesom der i dag findes lovtekniske retningslinjer for udarbejdelse af bekendtgørelser, kan der på baggrund af arbejdet med havplanen udarbejdes retningslinjer for digitale bekendtgørelser.

Samarbejde er vigtigt

Etablering af den digitale havplan foregår i tæt samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Fagekspertise fra andre myndigheder har kvalitetssikret vores arbejde med den digitale havplan og sikret, at vi på tværs af myndigheder, der arbejder med stedbestemmelser, har en løbende dialog og et fælles formuleret mål. På dette punkt har den digitale havplan banet vejen for et tværoffentligt samarbejde mod en fælles standard. Vi ser gerne, at denne kreds bliver udvidet med flere.

This article is from: