
5 minute read
Matriklen og geografi i lovgivningen - fælles interesser
from GEOFORUM 214 - Maj
by Geoforum
Matriklen og geografi i lovgivningen – fælles interesser Set fra Matriklen er det fagligt meget interessant, hvad der er på vej med fælles tværoffentlige overvejelser om geografi i lovgivningen. Matriklen har gennem sin 250-årige historie altid haft udgangspunkt i lovgivning med det formål at få identificeret og stedbestemt fast ejendom.
AF MARTIN HALLER ENGSIG OG JØRGEN SKRUBBELTRANG, GEODATASTYRELSEN
Matriklen er det autoritative register for fast ejendom, der indeholder oplysninger om ejendommes jordstykker og skels beliggenhed. Derfor er Matriklen central for mange anvendere af geodata. Det dokumenteres af opgørelser fra Kortforsyningen, hvor Matriklens data er blandt de geodata, der har flest hit og downloades oftest.
Matriklens anvendelse
Anvenderkredsen består af mange myndigheder, private virksomheder og ejendomsejere.
Anvendelserne er vidt forskellige og mangeartede. En anvendelse, der giver mange gentagne brug af matrikeldata, er kommunernes mange byggesagsbehandlinger, hvor der med Byg & Miljø laves en konfliktsøgning med ejendommes skel fra Matriklen ned gennem en masse lag af arealreguleringer.
Matriklens ejendomsobjekt udgør også en vigtig rolle som geografisk reference i forskellige myndigheders lov- og regelregulering. Af undersøgelsen: ”Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning” 1 , der er gennemført under arbejdet med geografi i lovgivningen, fremgår det, at man har identificeret 164 love og bekendtgørelse, der anvender Matriklen på forskellig vis.
Matriklen i lovgivningen
Matriklen indeholder i sig selv stedbestemte arealreguleringer fra anden lovgivning, som ved lov skal være registreret eller noteret direkte i Matriklen. Det gælder strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer samt fredskovs- og landbrugspligt. Derudover kan lovgivning og øvrig arealregulering indeholde regler gældende for ejendomme med henvisning til Matriklens ejendomsbegreb,
som fx i landbrugsloven, eller regler om afstand til skel, fx i byggeloven.
Det er især Matriklens egenskab med at kunne identificere og tilgå oplysninger om fast ejendom og afgøre hvad, der er gældende for en ejendom, der gør Matriklen interessant og unik for såvel andre myndigheders lov- og regelregulering som for de mange forskellige dataanvendelser via diverse udstillingsplatforme. Matriklen ajourføres løbende ved registrering af matrikulære forandringer. Med registreringen fastsættes tidspunkt for datas gyldighed, og historiske data gemmes i Matriklens arkiv. Dermed er det muligt at vise oplysninger om ejendomme, som var gældende på et givent tidspunkt.
Geografi i lovgivningen og Matriklen
Som beskrevet andre steder i dette nummer af Geoforum er baggrunden for at igangsætte fælles overvejelser om geografi i lovgivningen, at det kan være en stor udfordring at stedbestemme de objekter, der er genstand for lovgivning og forvaltning. Det kan være vanskeligt for en myndighed at have en veldefineret og præcis stedbestemmelse i en lov og det kan være vanskeligt at forstå og gennemskue reguleringsobjektets stedbestemmelse for de, der bliver genstand for myndighedsudøvelsen.
Matriklen kan med kort og register afgøre hvad, der er gældende for en ejendom eller for dele af en ejendom. Matriklen er en slags skalpel ned gennem alle mulige lag af arealreguleringer samt geografiske og fysiske objekter, der udskærer hvad, der ligger på en ejendom, og hvad, der ligger uden for en ejendom. Det er Matriklen, der kan >>
Matrikelkortets stedbestemmelse og nøjagtighed
Matrikelkortet er et retligt digitalt oversigtskort, som viser registrerede ejendomsgrænser og identifi cerer jordstykker med et matrikelnummer. Det kan forekomme, at skellinjer i matrikelkortet afviger fra synlige brugsgrænser i et ortofoto, hvis disse vises samtidigt på et kort.
Denne type uoverensstemmelse kan have forskellige årsager som unøjagtigheder i ortofoto eller matrikelkort. Årsagen kan også være, at ejendomsgrænsen er forandret over tid som følge af hævd eller naturlige forandringer i forhold til registrerede måloplysninger om skellets beliggenhed.
Initiativer til forbedring af matrikelkortet
Geodatastyrelsen (GST) arbejder løbende på initiativer til forbedring af matrikelkortet. Et initiativ omhandler en generel forbedring af nøjagtigheden. En overvejelse går mod at opnå en nøjagtighed på 1020 cm i byzoner og 2050 cm uden for byzoner. Det vil føre til et mere retvisende matrikelkort.
Det vil også medføre økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster for både off entlige og private anvendere. De økonomiske gevinster er i forhold til sparet tid og udgifter som følge af uklarhed om skels beliggenhed. De kvalitetsmæssige gevinster er ved øget tillid og troværdighed til afgørelser og sammen stilling af kortet med andre data. et godt skridt at igangsætte overvejelser og løsningsforslag til en bedre stedbestemmelse af forvaltningsobjekter og at lave et tværgående løft af geografi i lovgivningen. Det vil give endnu højere kvalitet og træfsikkerhed, når en ejer eller andre vil vide, hvad der er gældende for en ejendom. Såfremt kvaliteten og træfsikkerheden i sammenhængen mellem forvaltningsobjekt, ejendom og ejer skal blive endnu bedre, ligger der også en opgave i at få matrikelkortets nøjagtighed givet et løft.
Geografi i lovgivning og Matriklen tjener nogle af de samme formål med at stedbestemme objekter. Det har betydning for ejere af fast ejendom, off entlige myndigheder og anvendere i det private erhvervsliv. Udfordringerne med at gøre det endnu bedre har i høj grad også fælles træk. Regelregulering skal være præcis og veldefi nerende og stedbestemmelsen skal være nøjagtig.
GST vil de kommende år fortsætte ambitionerne med at skabe fi nansieringsgrundlag for bedre stedbestemmelse af fast ejendom. Vi vil med stor interesse følge de videre tiltag for geografi i lovgivningen. Begge indsatsområder kan hver for sig bidrage til at give borgere og erhvervsliv endnu større transparens, tillid, troværdighed og retssikkerhed for hvad, der er gældende for deres ejendom. Hvis indsatsen på nogle reguleringsområder kan blive yderligere koordineret og afstemt med stedbestemmelse af fast ejendom, så vil det naturligvis også have styrelsens interesse.
Et andet initiativ omhandler forbedring af kystlinjen i kortet, der ikke opdateres automatisk, selvom kysten ændres ved naturlige forandringer. Mange steder afspejler kortet derfor ikke den faktiske ejendomsgrænse mod kysten. Det er problematisk i forhold til korrekt forvaltning af kystejendomme samt beregning af de nye ejendomsvurderinger.
Forbedringsinitiativerne er omkostningstunge at gennemføre. De vil kræve en samfundsmæssig investering. Til gengæld vil det give gevinster for mange anvendere. For ejere vil det give en endnu bedre retssikkerhed at vide præcist hvad, der er gældende for ”min ejendom”.
Afslutning og vision
Sammenhængene mellem ejendomme, ejere og lovregulerede forvaltningsobjekter bliver bedre, jo mere nøjagtig Matriklens stedbestemmelse er og jo mere præcis og nøjagtig defi neret og stedbestemt, forvaltningsobjekterne er. For Matriklen er det derfor
