Matriklen og geografi i lovgivningen – fælles interesser Set fra Matriklen er det fagligt meget interessant, hvad der er på vej med fælles tværoffentlige overvejelser om geografi i lovgivningen.Matriklen har gennem sin 250-årige historie altid haft udgangspunkt i lovgivning med det formål at få identificeret og stedbestemt fast ejendom. AF MARTIN HALLER ENGSIG OG JØRGEN SKRUBBELTRANG, GEODATASTYRELSEN
Matriklen er det autoritative register for fast ejendom, der indeholder oplysninger om ejen dommes jordstykker og skels beliggenhed. Derfor er Matriklen central for mange anvendere af geodata. Det dokumenteres af opgørelser fra Kortforsyningen, hvor Matriklens data er blandt de geodata, der har flest hit og downloades oftest. Matriklens anvendelse Anvenderkredsen består af mange myndigheder, private virksomheder og ejendomsejere. Anvendelserne er vidt forskellige og mangeartede. En anvendelse, der giver mange gentagne brug af matrikeldata, er kommunernes mange byggesags behandlinger, hvor der med Byg & Miljø laves en konfliktsøgning med ejendommes skel fra Matrik lenned gennem en masse lag af arealreguleringer. Matriklens ejendomsobjekt udgør også en vigtig rolle som geografisk reference i forskellige myndigheders lov- og regelregulering. Af under søgelsen: ”Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning”1 , der er gennemført under arbejdet med geografi i lovgivningen, fremgår det, at man har identificeret 164 love og bekendtgørelse, der anvender Matriklen på forskellig vis. Matriklen i lovgivningen Matriklen indeholder i sig selv stedbestemte arealreguleringer fra anden lovgivning, som ved lov skal være registreret eller noteret direkte i Matriklen. Det gælder strandbeskyttelses- og klitfredningslinjer samt fredskovs- og landbrugs pligt. Derudover kan lovgivning og øvrig arealregu lering indeholde regler gældende for ejendomme med henvisning til Matriklens ejendomsbegreb,
som fx i landbrugsloven, eller regler om afstand til skel, fx i byggeloven. Det er især Matriklens egenskab med at kunne identificere og tilgå oplysninger om fast ejendom og afgøre hvad, der er gældende for en ejendom, der gør Matriklen interessant og unik for såvel andre myndigheders lov- og regelregulering som for de mange forskellige dataanvendelser via diverse udstillingsplatforme. Matriklen ajourføres løbende ved registrering af matrikulære foran dringer. Med registreringen fastsættes tidspunkt for datas gyldighed, og historiske data gemmes i Matriklens arkiv. Dermed er det muligt at vise oplysninger om ejendomme, som var gældende på et givent tidspunkt. Geografi i lovgivningen og Matriklen Som beskrevet andre steder i dette nummer af Geoforum er baggrunden for at igangsætte fælles overvejelser om geografi i lovgivningen, at det kan være en stor udfordring at stedbestemme de objekter, der er genstand for lovgivning og forvaltning. Det kan være vanskeligt for en myndighed at have en veldefineret og præcis stedbestemmelse i en lov og det kan være vanske ligt at forstå og gennemskue reguleringsobjektets stedbestemmelse for de, der bliver genstand for myndighedsudøvelsen. Matriklen kan med kort og register afgøre hvad, der er gældende for en ejendom eller for dele af en ejendom. Matriklen er en slags skalpel ned gennem alle mulige lag af arealreguleringer samt geografiske og fysiske objekter, der udskærer hvad, der ligger på en ejendom, og hvad, der ligger uden for en ejendom. Det er Matriklen, der kan >>
1 Baaner, L., Anker, H. T., & Hvingel, L. (2019). Stedfæstelse i retsregler i dansk lovgivning. Frederiksberg: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Rapport, Nr. 282
12
GEOFOR U M • MA J 2 0 2 0
