Retlige, digitale planer og kort

regler til deres digitale forvaltningssystemer, som det var muligt. Det kan skabe en uønsket divergens mellem det kundgjorte retsgrundlag og det grundlag, der administreres efter. Det kan så igen betyde, at der skal anvendes ressourcer på skønsbaseret sagsbehandling.

Den nye vejledning giver et bud på, hvordan sådanne problemstillinger kan løses. Anvendelsen af understøttende dataregistre i lovgivningen kan fx medvirke til, at graden af digitalisering fastholdes igennem hele lovgivningsprocessen.

Vejledningen er efterspurgt

Flere ministerier har efterspurgt vejledning på området. Vejledningen skal ikke kun guide lov chefer og jurister i ministerierne under udviklingen af de data, registre og kortværker, som skal ledsage bestemmelserne. Tanken er, at også GISmedarbejdere, som arbejder med udarbejdelse af regler med stedbestemmelse, skal drage nytte af vejledningen.

Formålet med vejledningen er at sikre bedre og mere entydig stedbestemmelse i lovgivningen, der gør det tydeligere for borgere og virksomheder, Endelig er det formålet, at geodata, som etableres i forbindelse med nye love og bekendtgørelser, følger fællesoff entlige standarder og kan anvendes tværoff entligt, samt at allerede eksisterende fælles - off ent lige geodata anvendes og udnyttes i lovgivningen.

Vejledning er første skridt på vejen

Flere myndigheder peger på, at deres muligheder for at leve op til alle principperne i aftalen om digitali seringsklar lovgivning forudsætter, at stedbestem melser i lov givningen kan opbevares og distribueres digitalt. SDFE har derfor taget initiativ til at undersøge muligheder for en digital systemunderstøttelse af geografi i lovgivningen sammen med relevante myndigheder.

Vejledningen forventes at gå i off entlig høring i maj 2020. Den forventes at udkomme i løbet af sommeren 2020. Alle med interesse for området opfordres til at afgive høringssvar som input til en god dialog om udviklingen af en fremtidig systematik for stedbestemmelse i lovgivningen.

Detaljerede digitale kort er omdrejningspunktet, når myndigheder laver bekendtgørelser om arealregulering eller lokalplaner. Når reglerne kundgøres, indeholder det retlige pdf-dokument blot en upræcis kopi af det digitale kort eller lister med geografi ske koordinater, som kun forstås af eksperter. De præcise og detaljerede, digitale kort anvendes fortsat i administrationen. Denne tilgang kan give anledning til både fejl og klagesager.

AF BENT LINDHARDT ANDERSEN, CHRISTINA LOHFERT ROLANDSEN, JESPER TOFTE JENSEN, OLE PAGH SCHLEGEL OG HENRIK LARSEN, ERHVERVSSTYRELSEN (ERST)

Hvis de digitale kort i fremtiden skal kunne være en del af det retlige grundlag, så er det en forudsætning, at vi får en fællesoff entlig standard for retlige, digitale kort. Lykkes det, vil vi på tværs af sektorer kunne sammenstille forskellige typer arealregulering for et bestemt område i samme digitale kort med retlige data. Samtidig vil det kunne forbedre datakvalitet, sagsbehandling og skabe mere gennemsigtighed for borgere, virksomheder og myndigheder om den eller de konkrete beskyttelseshensyn eller anvendelsesmuligheder, der gælder et givet sted.

Plandata efterspurgt

At administration og sagsbehandling sker på baggrund af de digitale kort, oplever vi dagligt i >>

Plandata.dk. Efterspørgslen efter de digitale planoplysninger er stødt stigende. Vi kan registrere et voksende træk på tjenesterne i Plandata.dk – fra såvel borgere og virksomheder som myndigheder. Samtidig leverer Plandata.dk nu data til Skatteministeriet til brug for de nye ejendomsvurderinger. Planoplysninger fra Plandata.dk nedbrydes til de enkelte jordstykker (matrikelnumre) eller deljordstykker, når en plangrænse skærer et jordstykke over. I alt nedbrydes planoplysninger til næsten 3 mio. deljordstykker.

Fortsat fokus på datakvalitet

Det stigende brug af offentlige, digitale data sætter fokus på datakvaliteten. Fokus er særligt på, at data, uanset myndighed, er pålidelige og kan ses i sammenhæng.

I samarbejde med kommunerne arbejder vi løbende med at styrke kvaliteten af de digitale plan-data. Via datamodeller og tekniske regler for de enkelte data prøver vi så vidt muligt at sikre ensartethed og kvalitet i data allerede ved indberetningen til Plandata.dk. Sammenhængen med andre data – og ikke mindst overensstemmelse i de geografiske registreringer – kan dog kun sikres via fællesoffentlige standarder.

Retlige, digitale plangrænser

Vi får ofte stillet spørgsmålet: ”Hvorfor skriver I ikke bare ind i planloven, at det er de digitale kort i Plandata.dk, der er retligt gældende”? Først og fremmest er det en politisk beslutning, hvad det retlige grundlag skal være. Derudover er der en række tekniske forhold, der skal på plads for, at geografiske, digitale registreringer kan få status af at være retligt gældende. Forhold, som kun kan håndteres via fællesoffentlige løsninger og standarder.

Der skal være sikkerhed for, at data ikke ændres eller rettes af ”uvedkommende”. Data skal med andre ord udstilles på en sikker måde ét sted fra: En fremtidig ”geografisk Retsinformation”. Det skal også være tydeligt med hvilken kvalitet, nøjagtighed og på hvilket grundlag, digitaliseringen af grænsen er sket. >>

1. Geografisk afgrænsning

2. Nøjagtighed

3. Distribution

4. Historik

5. Datamodel

6. Metadata

7. Sikkerhed og tilgængelighed

Den geografiske afgrænsning skal være digitaliseret, så den kan læses af alle. Krav til geometrityper og til kvaliteten af den digitale geometri uden topologiske fejl. Den præcise placering og nøjagtigheden af en geografisk afgrænsning afhænger af det grundkort eller den geografiske reference, der er benyttet ved digitalisering. Krav til autoritative baggrundskort, projektion, matematisk præcision mm. Data fra forskellige myndigheder kan i dag være udstillet i forskellige versioner af services, hvilket kan give problemer ved læsning af data og gøre det svært af sammensætte data. Krav til udstillingsservices, udvekslingsformat, styling mm. Det skal være muligt at se en geografisk grænse sammen med andre geografiske data bagud i tid. Krav om fælles historikmodel og om historik af autoritative baggrundskort / geografiske referencer. For at sikre sammenhæng mellem forskellige offentlige data skal de være bygget op efter samme datamodel, så information mellem forskellige data umiddelbart kan sammensættes og forstås i sammenhæng. Krav om fælles datamodel samt historik for datamodel. For at sikre en entydig fortolkning af data skal der være umiddelbar adgang til metadata (”varedeklarationen”) for data. Krav om fællesoffentligt metadatasystem. Udstilling fra et fællesoffentligt servermiljø skal sikre én indgang til alle geodata. Krav til sikkerhed og oppetider. En vigtig afklaring, der forestår, er hvem, der har adgang til data i et sådant fællesoffentligt servermiljø, og under hvilke vilkår, data kan ændres.

Figur 1. En fælles standard kan sikre, at data spiller sammen uanset datas ophav.

Plandata.dk indeholder alle planer efter planloven. Det drejer sig fx om: - ca.35.000 lokalplaner med tilhørende ca. 60.000 delområder og ca. 50.000 byggefelter. - ca. 50.000 kommuneplanrammer - ca. 12.000 landzonetilladelser - 28 forskellige slags kommuneplanretningslinjer med flere hundredtusinder objekter - m.fl.

Kommunerne skal efter planloven offentliggøre deres planer i Plandata.dk. Planerne indberettes i digital form efter en fælles datamodel. Indberetningen skal indeholde information om planen og dens offentliggørelse samt oplysninger om udvalgte planbestemmelser.

Endvidere skal den samlede plan indberettes som et pdf-dokument. I dag ligger retligheden i pdf-dokumentet.

Læs om Plandata.dk på: https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/plandatadk

Samtidig skal det til enhver tid være muligt at se hvad, der var gældende på et bestemt tidspunkt bagud i tid, eller hvad, der var registreret, og som, vi troede, var gældende, samt hvornår, det eventuelt er ændret eller rettet. Alt sammen vel at mærke set i forhold til, hvordan digitaliseringsgrundlaget så ud på samme tid. Der er med andre ord brug for en fælles historikmodel.

Elementer i en offentlig standard

En fællesoffentlig standard skal alt i alt sikre entydighed i digitale, geografiske registreringer, skabe sammenhæng mellem forskelle myndigheders data, og gøre det muligt at knytte digitale kort til den retlige tekst på en ensartet måde. På baggrund af vores erfaringer fra Plandata.dk bør standarden indeholde elementerne vist i tabel 1.

Frivilligt samarbejde med kommunerne Kommunerne arbejder allerede med at gøre planerne fuldt digitale. Omkring 80 pct. af kommunerne har i dag en digital kommuneplan. De er ikke skabt på baggrund af en fælles standard, omend nogle kommuner har samme leverandør.

ERST har igangsat et frivilligt samarbejde med kommunerne om digitale planer. Udgangspunktet er kommunernes planfaglige behov for digitale planer.

Nogle kommuner efterspørger muligheden for at kunne indberette deres fuldt digitale planer i Plandata.dk. Derfor vil vi i samarbejdet også have fokus på en teknisk standard for digitale planer. En sådan standard er nødvendig for at sikre entydighed og let adgang til data, men også for at skabe sammenhæng på tværs af kommunegrænser samt mellem planer og andre data.

Vi ser helst, at vi ikke skal opfinde vores egen standard, men at det kan ske på baggrund af en fællesoffentlig standard for retlige, geografiske data, se figur 1.