regler til deres digitale forvaltningssystemer, som det var muligt. Det kan skabe en uønsket diver gens mellem det kundgjorte retsgrundlag og det grundlag, der administreres efter. Det kan så igen betyde, at der skal anvendes ressourcer på skønsbaseret sagsbehandling. Den nye vejledning giver et bud på, hvordan sådanne problemstillinger kan løses. Anvendelsen af understøttende dataregistre i lovgivningen kan fx medvirke til, at graden af digitalisering fastholdes igennem hele lovgivningsprocessen. Vejledningen er efterspurgt Flere ministerier har efterspurgt vejledning på området. Vejledningen skal ikke kun guide lovchefer og jurister i ministerierne under udvik lingen af de data, registre og kortværker, som skal ledsage bestemmelserne. Tanken er, at også GISmedarbejdere, som arbejder med udarbejdel se af regler med stedbestemmelse, skal drage nytte af vejledningen. Formålet med vejledningen er at sikre bedre og mere entydig stedbestemmelse i lovgivningen, der gør det tydeligere for borgere og virksomheder,
hvor reglerne finder anvendelse og øger borgernes retssikkerhed. Formålet er også, at regler om sted bestemmelse i lovgivningen kan administreres enkelt og effektivt. Endelig er det formålet, at geodata, som etableres i forbindelse med nye love og bekendtgørelser, følger fællesoffentlige standarder og kan anvendes tværoffentligt, samt at allerede eksisterende fællesoffentlige geodata anvendes og udnyttes i lovgivningen. Vejledning er første skridt på vejen Flere myndigheder peger på, at deres muligheder for at leve op til alle principperne i aftalen om digitaliserings klar lovgivning forudsætter, at stedbestemmelser i lovgivningen kan opbevares og distribueres digitalt. SDFE har derfor taget initiativ til at undersøge muligheder for en digital systemunderstøttelse af geografi i lovgivningen sammen med relevante myndigheder. Vejledningen forventes at gå i offentlig høring i maj 2020. Den forventes at udkomme i løbet af sommeren 2020. Alle med interesse for området opfordres til at afgive høringssvar som input til en god dialog om udviklingen af en fremtidig systematik for sted bestemmelse i lovgivningen.
Retlige, digitale planer og kort Detaljerede digitale kort er omdrejningspunktet, når myndigheder laver bekendtgørelser om arealregulering eller lokalplaner. Når reglerne kundgøres, indeholder det retlige pdf-dokument blot en upræcis kopi af det digitale kort eller lister med geografiske koordinater, som kun forstås af eksperter. De præcise og detaljerede, digitale kort anvendes fortsat i administrationen. Denne tilgang kan give anledning til både fejl og klagesager. AF BENT LINDHARDT ANDERSEN, CHRISTINA LOHFERT ROLANDSEN, JESPER TOFTE JENSEN, OLE PAGH SCHLEGEL OG HENRIK LARSEN, ERHVERVSSTYRELSEN (ERST)
Hvis de digitale kort i fremtiden skal kunne være en del af det retlige grundlag, så er det en forudsætning, at vi får en fællesoffentlig standard for retlige, digitale kort. Lykkes det, vil vi på tværs af sektorer kunne sammenstille forskellige typer arealregulering for et bestemt område i samme digitale kort med retlige data. Samtidig vil det kunne forbedre datakvalitet, sagsbehandling og
skabe mere gennemsigtighed for borgere, virksomheder og myndigheder om den eller de konkrete beskyttelseshensyn eller anvendelses muligheder, der gælder et givet sted. Plandata efterspurgt At administration og sagsbehandling sker på baggrund af de digitale kort, oplever vi dagligt i >>
G E OFORUM • MAJ 2020
19
