Inddragelse af elever i skolevejsanalysen giver trygge veje

Det er kommunens opgave at sikre skolevejene, så eleverne kan færdes trafiksikkert og trygt på vej til og fra skole. Det er omvendt eleverne selv, der bedst kan svare på, hvor der er utrygt at færdes. Derfor har vi i mere end 15 år gennemført skolevejsanalyser, hvor elevernes input har været afgørende for tryghedsskabende ændringer på skolevejene.

AF PETER NIELSEN MAINS OG ALEXANDER LEO ROSSEL, SWECO

Mange skoler oplever dagligt udfordringer, når eleverne skal til og fra skole. Eleverne oplever utrygge situationer, når de skal krydse veje, og den megen trafik, der er omkring skolerne, giver trafikfarlige situationer, som i værste fald kan føre til uheld, hvor eleverne er involverede. De utrygge forhold betyder, at eleverne ikke cykler eller går til skole. Sikre og trygge skoleveje får derimod flere elever til at benytte gang og cykel som transportmiddel. Det giver færre biler omkring skolen og dermed endnu mere tryghed for børnene.

En skolevejsanalyse er en metode til at forbedre trafiksikkerheden og trygheden omkring skolerne i kommunen. Analysen kan indeholde mange forskellige elementer, men vi har valgt at basere den på elevernes besvarelser om transportvaner og lade dem udpege de utrygge steder. Sammen med en besigtigelse giver det et solidt grundlag for kommunens videre arbejde med sikring af skoleveje. Analysen gennemføres typisk for alle kommunens skoler på en gang.

Dataindsamling og databehandling

Først indsamler vi viden om elevernes transportvaner, adfærd og oplevet utryghed via et internetbaseret spørgeskema. Alle elever svarer på spørgeskemaet enkeltvis – i skoletiden, hvilket sikrer et højt antal besvarelser. Det kan være svært for de yngste elever at besvare spørgeskemaet, men vi har gode erfaringer med at lade de ældste elever hjælpe de yngste. Alle elever skal svare på spørgsmål om deres transportmiddel til og fra skole, om brug af hjelm, refleksvest og lys. De skal indtegne deres skoleruter og til sidst udpege utrygge steder, som de enten udpeger som et punkt eller en strækning.

Eleverne bruger et interaktivt kort, der gør det nemt for dem at finde det ønskede sted, de vil udpege, se figur 1. Når eleverne udpeger de utrygge steder på deres rute, skal de samtidig angive en årsag til utrygheden ud fra en prædefineret liste fx ”manglende cykelsti” eller ”svært

Figur 1. Visualisering af rådata for en skolevejsanalyse med udpegning af utrygge steder

sted at krydse vejen”. Herved opnår vi konsistens i årsagerne til den oplevede utryghed, hvilket gør det nemt at summere årsagerne for de enkelte utrygge steder og derefter planlægge effektive løsninger.

Til dataindsamlingen benytter vi ”Survey123”, da det er et stabilt og gennemtestet system. Systemet er kompatibelt med alle enheder, hvorfor eleverne kan besvare via både computer, tablet og mobiltelefon. Det gør dataindsamlingen fleksibel for skolerne.

Udfordringer ved dataindsamlingen

En udfordring ved at indsamle data blandt elever er, at elevernes tegninger svinger i præcision. Det betyder, at vi skal udføre databehandling før, vi kan præsentere data visuelt på et kort. Desuden samler vi årsagerne på enkelte punkter og strækninger.

Første del af databehandlingen består i manuelt at frasortere åbenlyst fejlagtige indtegninger. Det er fx lige streger på tværs af hele kommunen eller udpegede punkter langt fra vejnettet. Herefter snappes punkterne automatisk til vejkryds, og strækninger snappes automatisk til vejnettet. Til sidst tælles antallet af overlap automatisk, og derved fremgår det samlede antal elever, der har udpeget et punkt eller en strækning som utryg, se figur 2.

Besigtigelse og resultater

Efter databehandlingen gennemfører vi en besigtigelse på hver skole. Resultatet af elevernes input præsenteres for skolen, og de hyppigst udpegede utrygge steder i nærheden af skolen besigtiges. Ved besigtigelsen findes konkrete løsninger, som vil forbedre elevernes tryghed. Hvert projekt beskrives på et stamblad, og derved har kommunen et håndgribeligt projektkatalog, som kan gennemføres over en årrække. Skolevejsanalysen præsenteres i en rapport for hver skole med resultatet af elevernes besvarelser. Rapporten kan bruges til at igangsætte de nødvendige initiativer på den enkelte skole fx med det formål at få flere elever til at cykle. Initiativerne kan dermed tilrettelægges efter de faktiske transportvaner for skolens elever. Rapportens indhold kan også bruges til at følge udviklingen af transportvanerne blandt skolens elever, hvis skolevejsanalysen gennemføres igen senere.

Fordele ved elevinddragelse

Vores skolevejsanalyser har vist, at det er meget værdifuldt at inddrage eleverne aktivt i en skolevejsanalyse. Trygheden skal øges på elevernes skoleveje, hvorfor det er essentielt, at det også er eleverne, der bliver hørt.

Det har i flere parallelle analyser, med både deltagende elever og forældre vist sig, at eleverne er bedst til at udpege de mest relevante utrygge steder. Eleverne udpeger hver 1-2 steder, hver gang forældrene udpeger 10-20 steder. Samtidig er elevernes svarprocent betydeligt højere end forældrenes. Forældrene kan være meget svære at få til at besvare spørgeskemaet, så vi opnår en repræsentativ besvarelse.

Gevinst for kommunen og skoleeleverne

En skolevejsanalyse med inddragelse af eleverne giver kommunen et godt grundlag for arbejdet med sikre skoleveje. Sammen med besigtigelserne og projektkataloget medfører skolevejsanalysen konkrete opgaver at arbejde videre med.

Når eleverne bliver hørt, skaber det større ejerskab til de sikre skoleveje. Samtidig får eleverne forbedret netop de utrygge steder, som de selv har udpeget, og vi undgår de mindre vigtige steder, som forældre og skole måske ville have udpeget.

Figur 2. Visualisering af de færdigbehandlede data for en skolevejsanalyse.