Beskyttelsesrum – glemte rum, der pludselig blev aktuelle

Geodatasæt opstår på mange forskellige måder og ud fra mange forskellige behov. Henvendelserne kan komme såvel internt som eksternt, og nogle gange fra en helt uventet kant. Heldigvis er det sjældent, at det er en krig, der initierer, men det var det i dette tilfælde, og så skulle tingene gå stærkt. I denne artikel ser vi på, hvordan vi bedst tager fat på datasæt, der helst skulle have været færdige i går.

I februar 2022 blev der krig i Europa – i Ukraine. Af den årsag kom der fokus på, hvordan det danske beredskab er forberedt, hvis krigen skulle sprede sig, og Danmark blev en krigszone.

I marts kom en henvendelse fra Beredskabsstyrelsen. Den blev sendt til kommuner og kommunale beredskaber, og den forespurgte på data vedrørende beskyttelsesrum. Rundt om i kommunerne er det vidt forskellige medarbejdere og afdelinger, der har fået henvendelsen videresendt. Jeg fik den via min direktør som medlem af centrets ledergruppe.

Samtidig kom de første borgerhenvendelser fra bekymrede borgere; hvor skal jeg i beskyttelsesrum? Medierne begyndte at interessere sig for, om der rent faktisk er et tilstrækkeligt antal pladser til alle landets borgere, og rettede også henvendelse til kommunerne. Den regionale DR­station ville meget gerne på besøg i en ”bunker” for at interviewe og belyse sagen.

Ved månedsskiftet marts­april kom så den anden henvendelse fra Beredskabsstyrelsen. Denne gang med frist den 1. maj til indberetning af antallet af ”sikringsrumspladser” i kommunen fordelt på et par kategorier.

Hvad er et beskyttelsesrum egentlig?

Et beskyttelsesrum kan groft deles i to kategorier: sikringsrum og betondækningsgrave. Sikringsrum er kælderrum i en bygning, der ofte er offentlige bygninger som institutioner, skoler og idrætshaller, eller de kan være etageboliger og virksomheder. Betondækningsgrave er bunkers med adgang fra terræn, og disse er ofte placeret i ældre bykerner eller tættere bebyggelser.

Betondækningsgravene er etableret i årene efter 2. verdenskrig, mens der frem til 1992 er etableret sikringsrum ved nybyggerier. Efter 1992 blev det efter en ændring i bygningsreglementet ikke længere et krav at etablere sikringsrum ved nybyggerier. Nyere byggeri har derfor sjældent sikringsrum, og gennem årene er sikringsrummene taget i brug til mange forskellige formål.

Sikringsrummene kan have mange forskellige udformninger og størrelser, mens betondækningsgravene – i hvert fald i Guldborgsund Kommune – alle er standard kuppelformede betonskaller med plads til 50 personer i hver. I nogle tilfælde er der flere kupler med fælles indgang, så kapaciteten øges.

Om grundmaterialet

Udgangspunktet for registreringen var for Guldborgsund Kommunes vedkommende meget mangelfuldt for en samlet geografi sk registrering. To gange tidligere har der fra centralt hold været bedt om en optælling af sikringsrumspladser. I 1961 blev betondækningsgravenes kapa citet talt, og i 2002 (efter hændelserne i USA den 11. sep tember 2001) var det et samlet tal for sikringsrumspladser, der blev efterspurgt.

Fme Server Er Nu Nemmere

Igen kan vi se tilbage på et år med god tilvækst i brugen af FME. Ikke kun har vi fået nye kunder. FME er i stigende grad udbredt i kundernes organisationer.

Download den nye version FME 2022.2 og oplev de mange forbedringer!

Det er helt gratis at prøve en test version.

Med FME sparer kommuner timer, dage og ugers arbejde ved at bruge færdige værktøjer til dataintegration.

FME Server er nu blevet så meget nemmere at arbejde med. Flere og flere indser, hvordan det både forstærker de eksisterende fordele med FME desktop, og på en enkel måde skaber helt nye muligheder.

Med de nye kommunelicenser og vore startpakker ønsker vi at gøre det endnu nemmere.

Du kan bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering. Vi hjælper dig gerne med et bud på, hvordan eksempler fra forskellige andre virksomheder kan realiseres i din organisation.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

Ingen af de to gange er der blevet bedt om tal på et mere detaljeret niveau end by­niveauet.

Det manglende fokus på beskyttelsesrummene – specielt efter Berlinmurens fald i 1989 – har helt sikkert også en betydning for registreringernes kvalitet. Indvendige ombygninger foretages ofte uden behov for byggesagsbehandling og fx gennembrud af vægge for installationer eller udskiftning af døre kan have stor betydning for, hvorvidt et sikringsrum rent faktisk stadig kan yde den forventede beskyttelse.

Datakilder og -kvalitet Sikringsrummene er registreret i BBR. For bygninger med sikringsrum er der i et specifikt felt angivet antallet af sikringsrumspladser. Det er let og lige til at gå til, men måske ikke ajourført. Min løsning her og nu var at geokode ”råt” på adresserne for at få et overblik.

Betondækningsgravene var en helt anden opgave. Selvom de fleste af dem faktisk er synlige i gadebilledet, så lægger man ikke mærke til dem. Med god hjælp fra lokalkendte kolleger, lokalhistoriske arkiver, byggesagsarkivet og en gammel liste med nogenlunde stedsangivelser, så lykkedes det – tror jeg nok. Jeg fik i hvert fald samlet et datagrundlag for at kunne aflevere et samlet tal til Beredskabsstyrelsen i slutningen af april 2022. Så langt, så godt.

Datamodel og yderligere registreringer

Hvis vi skal tilføre registreringerne yderligere kvalitet og fremadrettet kunne svare kvalificeret på spørgsmål om beskyttelsesrummene, så er det ikke helt nok. Dels ved vi jo reelt ikke, om sikringsrummene kan anvendes, og dels kender vi heller ikke det faktiske antal sikringsrumspladser.

For at komme videre med den del af opgaven lavede jeg en hurtig løsning i vores WebGIS (KortInfo) med plads til en række yderligere oplysninger om kontaktpersoner, anvendelse, ejerforhold og tilgængelighed. Dette var datafelter, der i første omgang var tomme, men som delvist kunne beriges med oplysninger via GIS.

En lang række data er dog afhængige af hjælp fra andre kilder. WebGIS og en supplerende registrerings­app til tablet og smartphone (i vores tilfælde Kollecto) er derfor nyttige værktøjer, som gør det muligt at inddrage andre i opgaven.

Første skridt hos os har været et fokus på de kommunale ejendomme, hvor vores driftsperso­ nale har hjulpet med oplysninger og ikke mindst fotodokumentation. Forventningen er, at vi i næste step kan få boligselskaber til at levere tilsvarende oplysninger. På det grundlag kan kommunens byggesagsbehandlere hjælpe med at vurdere, hvorvidt sikringsrummene stadig opfylder lovens krav, eller om de skal tages ud af ligningen.

Betondækningsgravenes fremtid kendes heller ikke. Lever de op til nutidige krav til beskyttelse, og hvilke data er der behov for, for at vi vil kunne vurdere dem?

Hvor skal data bo?

Vores løsning er quick and dirty med fokus på at få skabt et godt grundlag for dataindsamlingen. Sikringsrummene er i dag, som nævnt ovenfor, registreret i BBR. Men der er ingen umiddelbar plads til betondækningsgravene. Skal de registreres som tekniske anlæg? I givet fald har vi en udfordring, når de ligger på et vejareal, hvilket de ofte gør. Skal de i stedet registreres i GeoFA, hvor der arbejdes på en datamodel?

Alt efter, hvad oplysningerne om beskyttelsesrummene skal anvendes til fremover, kan det give god mening at få dem samlet ét sted. Beredskabsstyrelsen har foreløbig ikke stillet yderligere spørgsmål eller er kommet med ønsker til supplerende data.

Men som i så mange andre situationer er geodata i hvert fald et oplagt bud på løsningen – geodata forstået som en kombination af data, værktøjer og kompetencer. Jeg mener, vi med vores løsning har skabt et fundament, der kan bygges videre på, når der på et tidspunkt findes en landsdækkende –gerne autoritativ – løsning.