
7 minute read
En grøn omstilling med fokus på sikkerhed
from Geoforum 242 - Marts
by Geoforum
Beredskabsstyrelsen indsamler hver dag en række oplysninger om redningsberedskabets indsatser for at dokumentere disse og understøtte, at mandskabet kan løse de opgaver, som relaterer sig til en given ulykke. Det er primært forskellige udrykningsdata, men kan også være baggrundsinformation som viden om vejr, geografiske forhold, bygningsforhold samt viden om lignende tidligere ulykker.
AF HANNE RIIS KETLER, BEREDSKABSSTYRELSEN
Med afsæt i den grønne omstilling af samfundet samarbejder Beredskabsstyrelsen med bl.a. Danske Beredskaber (jf. Beredskabsloven, se faktaboks 1) om at gøre den nyeste viden om ulykker, risikovurderinger og indsatstaktikker tilgængelige for redningsberedskabets brand og redningsindsatser i eksempelvis produkter med lithiumionbatterier.
En brand i en el eller hybridbils batteripakke kan medføre en række forhold, som de indsatte brandfolk bør være særligt opmærksomme på.
Derfor holder Beredskabsstyrelsen løbende øje med antallet af brande i el og hybridbiler i Danmark. I 2021 var der 15 brande i el og hybridbiler i Danmark med en generel spredning i hele den danske geografi, dog med flere hændelser omkring de større byer, jf. figur 1. Til sammenligning var der i samme periode 1.105 brande i biler med konventionelt brændstof, som figur 1 også illustrerer.
Bedre formidling af data med brug af GIS I takt med øget udbredelse af transportmidler med lithium ion batterier har brande relateret til disse produkter også løbende fået opmærksomhed. I udlandet førte en brand i et el løbehjul i Londons undergrundsbane i 2021 til, at det ikke længere er tilladt at medbringe disse i Londons undergrundsbane og busser.
I takt med, at der kommer flere og flere el og hybridbiler på gaderne, har monitoreringen af indsatserne og det løbende samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen bl.a. betydet, at flere og flere kommunale rednings beredskaber har taget deres forholdsregler fx i forhold til materiel, for at være på forkant med denne udvikling.
”Vi har i vores ODINsystem en mængde forskellige oplysninger fra den enkelte indsats. Særligt de, som kan geokodes, er interessante, da det giver mulighed for at vise dem på kort i GIS. Derved kan vi se den nationale fordeling fra region til region samt udviklingen over flere år. Vi kan følge nye tendenser og formidle udbredelsen af disse med et godt overblik”, siger analysechef i Beredskabsstyrelsen, Frederik PrytzGrønfeldt.
Beredskabsstyrelsen har i efteråret 2022 udarbejdet en fokusanalyse, der overordnet viser, at lithiumionbatterier i elcykler og elløbehjul som udgangspunkt sjældent brænder. Fordelingen af

Beredskabslovens § 1: brande i elcykler er primært observeret i de større byer, og er pt. på et relativt begrænset niveau, jf. overblikket fra 20182021 i figur 2.
Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.
Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab.
Fokusanalysen viser dog også, at der er grund til opmærksomhed på opladningen, og anviser en række gode råd, se faktaboks 2.
Brug af eksisterende kompetencer og ny viden I forbindelse med den grønne omstilling arbejder de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen tæt sammen for bedst muligt at forberede sig på de ”nye” typer af indsatser, bl.a. inden for transportsektoren. Som tidligere nævnt er et eksempel herpå den øgede anvendelse af lithiumionbatterier som drivmiddel i forskellige transportformer, herunder el og hybridkøretøjer. Brand og redningsindsatser i disse adskiller sig fra benzin og dieselbiler på en række områder, da der er risiko for kontakt med høj spænding og udsivende gasser fra lithiumionbatterierne.
Der er i december 2020 indgået en politisk aftale om en grøn omstilling af vejtransporten, som skønnes at medføre op imod én million nul og lavemissionsbiler i Danmark i år 2030. Disse kan være med forskellige drivmidler som lithiumionbatterier, brint, mv. Ifølge Danmarks Statistik udgør el og hybridbiler, målt på årsbasis, en stigende andel af salget af nye biler, se fi gur 3.

Denne udvikling forventes at fortsætte yderligere i de kommende år, hvorfor der også må forventes en stigning i redningsberedskabets indsatser, både hvad angår personelbiler, men også til andre transportmidler som busser og færger, oplag af batterier og diverse anlæg.
Redningsberedskabet vil på den baggrund oftere stå over for at skulle indsættes til disse nye typer af indsatser. Her kan samarbejde og analysearbejde, der beror på viden fra statistik, udrykningsdata samt andre relevante kilder, bidrage til overblik fx med GIS, og de rette prioriteringer i opbygningen af redningsberedskabets kapacitet og kompetencer.
Beredskabsstyrelsens kontor for Viden og Analyse kan kontaktes på brsktpvia@brs.dk for yderligere information.
Fokusanalyse om brande i mindre produkter med lithium-ion-batterier
• Brande i lithium-ion-batterier kan udvikle sig voldsomt, hvis der opstår såkaldt ”thermal runaway” i batteriet.
• I perioden 2018-2021 rykkede redningsberedskabet ud til 84 brande, der var startet i et mindre lithium-ion-batteri-produkt.
• Hver fjerde af brandene var i en elcykel eller i batteriet til en elcykel. Andre analyser viser vigtigheden af, at der opsættes brandalarmer i private hjem.
• Næsten halvdelen (48%) af produkterne, der brød i brand i bygninger, var under opladning.

• Der var i 2021 minimum 340.000 elcykler i Danmark ifølge Danmarks Statistik.
Faktaboks 2: Udkommet af fokusanalyse om brande i forbindelse med lithium-ion-batterier.
Hvad er din civile status?

Jeg bor i Tisvilde Hegn sammen med min mand, som er skovfoged. Vi har tilsammen fire voksne sønner.
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet kulturgeograf fra Københavns Universitet med speciale i planlægning i det åbne land, GIS og Remote Sensing. Jeg forsvarede min ph.d.afhandling i 1997 om landbrugsudvikling i Nord Ghana belyst ved brug af flyfoto og satellitbilleder. Jeg har siden specialiseret mig inden for kortlægningsområdet – først som GISplanlægger i Hørsholm Kommune, og fra 2000 til 2008 i det daværende Kort og Matrikelstyrelsen, hvor jeg blandt andet var ansvarlig for udvikling af nye metoder til fremstilling af kortprodukter. I 2008 startede jeg i Forsvarets Materielstyrelse (FMI), og har i al den tid, jeg har været ved Forsvaret, arbejdet inden for det militærgeografiske område.
Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Geografi var mit yndlingsfag i gymnasiet, og jeg har altid interesseret mig for internationale forhold. Jeg synes, at kombinationen af natur og kulturfag var spændende, og jeg synes stadigvæk, at geografi er et af de fag, som tydeligst adresserer vor tids store udfordringer – både på klimaområdet og på det geopolitiske område.
Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver
Jeg er chefkonsulent og desuden National Geospatial Officer i Forsvarets Joint GEOMETOC Support Centre. Det er mit ansvar at tilvejebringe geospatiale informationer til alle dele af Forsvarsministeriet i form af topografiske kort, flyvekort samt søkort, satellitbilleder, flyfoto og højdemodeller over Rigsfællesskabet, NATOområdet og Forsvarets indsatsområder rundt om på kloden. Det foregår via samarbejdsaftaler med SDFI og GST, og gennem bilaterale aftaler med vores allierede i og uden for NATO. Mange af informationerne produceres i internationale militære produktionssamarbejder, hvor jeg repræsenterer Danmark i styregrupperne. Jeg deltager desuden i de arbejdsgrupper i NATO, som koordinerer samarbejdet på det geospatiale område.
Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?
Forsvaret er en helt speciel arbejdsplads med et helt specielt sammenhold. Jeg har et job med utroligt spændende og udfordrende opgaver, som hele tiden udvikler sig. Jeg sætter stor pris på mine kolleger i såvel FMI som i resten af Forsvaret og i de internationale samarbejder, som jeg deltager i.
Hvor i landet bor du?
Tisvilde Hegn i Nordsjælland
Hvor i landet arbejder du?
I Ballerup
Jeg er taknemmelig for, at jeg får lejlighed til at rejse over hele verden gennem mit arbejde.
Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Jeg ser specielt AI som et af de store udviklingsområder – særligt inden for overvågning af store områder som fx Arktis.
Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?
I militær sammenhæng er kort essentielle, og de indgår i stort set alle Forsvarets digitale systemer. Når Forsvaret tager på øvelser i Danmark, når vi planlægger indsættelser, og når danske styrker drager afsted ud i verden, er de afhængige af de geospatiale informationer, som FMI skaffer. Det ser vi bl.a. i den aktuelle situation i Ukraine, hvor Forsvaret qua de samarbejder, vi deltager i, har adgang til de nødvendige informationer.
Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?
Mængden af tilgængeligt information på det geospatiale område er potentielt stigende. På det militærgeografiske område kan det være en udfordring at få Forsvarets brugere til at anvende standardiserede og kvalitetssikrede militære produkter, når Internet flyder over af eksotiske produkter. Cyberkriminalitet er også en stigende udfordring, og vi kommer til at se flere hændelser forårsaget af hacking og spoofing af geospatiale informationer.
Arrangementer
Adresseseminar 2023





30. marts 2023
Vejle
Tour de GIS
25. april 2023

Roskilde
Generalforsamling 2023
27. april 2023
København og virtuelt
Kursus i danske grunddata
Maj/juni 2023
Besøg ved Femern Bæltforbindelsen
15. juni 2023
Kursus i Python og GIS
18. august og 8. september 2023
Kortdage 2023
1.2. november 2023




Odense
Geoforums arrangementsudvalg vender tilbage inden længe med spændende gratis arrangementer, som vi håber, at I vil støtte op om.

Tour de GIS

Tirsdag, den 25. april 2023 kl. 10:00 - 16:00
Sommeren 2022 har budt på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv?

Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?
Hør om, hvordan man bruger GIS til at planlægge store arrangementer.
Sted
Roskilde Festival








Havsteensvej 11 4000 Roskilde

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Kursus i Python og GIS



18. august 2023, samt 8. september 2023


Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.






Se Kompetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 2022 på: https://geoforum.dk/kursus





Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og
Kortdage 2023
opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.
Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Sted
2 kursusdage hos Comwell i Odense

Onsdag-torsdag, den 1.-2. november 2023

Velkommen til Kortdage 2023!


Følg med på https://kortdage.dk, som vil blive opdateret løbende.

FME og OpenAI GPT-3
Du har sikkert hørt om den banebrydende nye gratis AI-løsning. Men du vidste sandsynligvis ikke, at der allerede er integrationer med FME.
Med FME kan du nu forbinde dine data med kraften i OpenAI GPT-3 og nemt få de resultater og det datagrundlag frem, som du ønsker. Der findes allerede masser af nye muligheder i dag.
Skriv på dansk og skab automatiserede workflows GPT-3 kan tackle komplekse behov for dataintegration uden nogen programmering.
Kontakt os, så vi kan vise dig, hvordan det gøres. Hold øje med vores webinar om FME og AI.
Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen
Telefon: 53 72 12 93
Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk
Hjemmeside: https://www.sweco.dk