Anvendelse af geodata i politiets nye disponeringsplatform

Politiets nye disponeringsplatform, POL-DISP, anvender store mængder geo- og grunddata, som gør det muligt for vagtcentralen hurtigt at fremsøge lokaliteten for en hændelse. Udfordringen er, at alle data og kort skal hentes ind på ”indersiden” af politiets netværk, og at det bagvedliggende system ikke understøtter danske projektioner.

Året 2015 var med hændelserne ved Krudttønden og senere ved den jødiske synagoge et skelsættende år i dansk historie – og ikke mindst i dansk politi. Evalueringer af hændelsen førte bl.a. til et ønske om at få et bedre og hurtigere situationsoverblik på tværs af dansk politi. Denne baggrund har ført til udvikling af en moderne IT­disponeringsplatform, der hedder POL­DISP og er et standardsystem, som er tilpasset til dansk politis behov.

Kernefunktioner og tematisk søgning POL­DISP­platformen består af en række kernefunktioner, bl.a. kort, hændelsesoverblik og patruljevisning, der i sammenhæng gør politimedarbejderen i stand til at se relevante informationer om en hændelse, disponere patruljer dertil og se på kort, hvor patruljer, hændelser og øvrige objekter er.

Platformen anvender dansk politis autoritative kort via geoplatformen, POLAtlas, og herigennem vil politiets medarbejdere få adgang til en lang række kortlag med forskellige informationer fx vådområder og jernbaner. Desuden har politiet fået udviklet en tematisk søgning, der sikrer, at politiet hurtigere kan finde frem til borgere, der har behov for hjælp, ved at brugeren i systemet kan søge i tematiske kilder såsom stednavne, virksomheder og vejkryds, fx en Netto­forretning i et givent byområde i stedet for, at borgeren skal kende en præcis adresse.

Disponeringsplatformen udrulles til hele Danmark og medarbejdere i 114, dvs. politiets servicecentre.

Vagtcentralen vil anvende systemet og kortet til at få overblik og sikre, at hjælpen kommer hurtigt frem til borgerne.

Datagrundlag

Alle hændelser, som politiet er involveret i, har relation til et sted. Derfor er stedbestemt information oftest af afgørende betydning for løsningen af politiets opgaver. Det gælder både baggrundskort, der anvendes til navigation og orientering, og tematiske (geo)datalag, der rummer information om geografiske objekter i nærområdet omkring en hændelse, og som desuden kan bruges til fremsøgning af en lokalitet.

I POL­DISP kan man som bruger vælge mellem tre typer af baggrundskort: skærmkortet, det dæmpede skærmkort samt et aktuelt ortofoto. For at etablere det nødvendige datagrundlag anvender systemet data leveret fra SDFI, som udstilles for anvendere på ”indersiden” af politiets infrastruktur. Disse data, der tilsammen fylder adskillige terabytes, leveres reprojiceret til Web Mercator, da det bagvedliggende system i POL­DISP ikke understøtter de danske projektioner (UTM).

De danske, autoritative grunddata udgør en helt central kilde til geografisk information. Bl.a. er ajourførte adresser af afgørende betydning for korrekt lokalisering af en stor del af dagligdagens hændelser. Men også kombinationen af GeoDanmark­bygninger med anvendelseskoder fra

BBR kan bidrage i opgaveløsningen, hvis man fx har behov for at bruge en sportshal til evakuering i forbindelse med en storbrand.

Der hentes desuden data fra en lang række andre, offentligt tilgængelige kilder, fx strandnumre fra redningsnummer.dk, motorvejsafkørsler og km­pæle fra Vejdirektoratet, samt Det Centrale Husdyrbrugsregister fra Fødevarestyrelsen. Sidstnævnte kommer ofte til gavn i sager med løse køer eller heste på vejbanen, hvor man kan få et overblik over husdyrbrug med den pågældende dyreart i nærheden. Fælles for alle datakilder er, at data downloades og reprojiceres til Web Mercator, før de kan vises for brugeren i POL­DISP.

Søgninger/API’er

Søgning efter og lokalisering af korrekt position er absolut essentielt for operatøren, der modtager et opkald fra en borger, da dét at stedfæste hændelsen gør det muligt at skabe overblik over, hvordan anmelderen hurtigst kan hjælpes.

Hvordan gør man det så i praksis, når modtagerapplikationen som udgangspunkt er bygget til at anvende søgning via Google og Bing på Internet, og man desuden gerne vil benytte de danske grunddata? Dette var en af de udfordringer, som vi skulle løse i etableringen af POL­DISP. For at få enderne til at mødes var det nødvendigt at skabe egne API’er, der kunne bygge bro mellem de danske grunddata og den applikation, som skulle modtage og anvende data.

Endelig hentes med jævne mellemrum et opdateret sæt GeoDanmark­data, der anvendes til et stylet ”nødkort”, som POL­DISP kan bruge som baggrundskort i tilfælde af, at også de interne korttjenester af en eller anden årsag svigter. 4

Løsningen er i praksis tredelt. Applikationen ”taler” med en geokodnings­komponent, der kontakter data­API’erne. Når operatøren søger, skal der kunne indtastes data i samme orden, som anmelderen siger dem. Det vil sige, at det kendte ”vejnavn­husnummer­postnummer”­mønster ikke er nok. Hvis anmelderen siger: ”Jeg står i Roskilde ud for nummer 56 på Københavnsvej”, så skal der kunne indtastes præcis disse data i den nævnte rækkefølge.

Opgaven for geokodnings­komponenten er at analysere den indkomne forespørgsel og at få den omformet til noget, der giver mening for API’et. På den måde har vi fået en lang række danske grund­ og geodata til at fungere i POL­DISP, så der kan søges på geodata på en måde, som sikrer hurtig og korrekt lokalisering.

Opsamling

Anvendelse af de frie, danske Grunddata er ikke altid uproblematisk, når man i det offentlige skal anskaffe løsninger i store udbud med internationale leverandører. Man kan argumentere for, at det blot handler om at stille relevante og præcise krav i udbuddene, men så risikerer man måske til gengæld, at leverandørerne med de mest avancerede systemer ikke ønsker at byde på opgaven, fordi det bliver for besværligt at imødekomme specifikke krav til formater og projektioner, der kun gælder for et – i international sammenhæng – meget lille marked.

Ofte vil der derfor skulle påregnes et betydeligt arbejde med at integrere de danske Grunddata i løsningerne. I tilfældet med POL­DISP er det –bl.a. med hjælp fra SDFI – lykkedes at få etableret data i en anden projektion, end data sædvanligvis udbydes i på Datafordeleren. Som politiets geofaglige kompetence har det været vigtigt for GIS­sektionen at fremhæve værdien af de danske Grunddata og at sikre anvendelsen af dem i en løsning af så vital betydning, hvor det i sidste ende handler om borgerens liv og sikkerhed.