HISTORIER OM FORANDRINGER

AF INGER MILLARD

På hvert distriktskontor står der en kasse, og når en ansat kommer hjem, kan han eller hun skrive en lille beretning om de forandringer, deres indsats har været med til at fremme. De enkelte beretninger får naturligvis et vist anekdotisk præg, men tilsammen viser de også nogle tendenser, og historierne bruges derfor bl.a. af GV’s Oplysningsudvalg, ligesom mange af dem vil være at finde på GV’s hjemmeside. Også her i Ghana Håndslag bringer vi udvalgte historier om forandringer - de er i denne udgave udvalgt og redigeret af Pia Asvig.

Suale Zenab fra Gunaayili, Karaga District fortæller: BEDRE SENT END ALDRIG

”Jeg tænkte før i tiden, at det at drive forretning handler om store penge – fx penge til at åbne en butik eller penge til gå på markedet for at købe korn for at sælge det bagefter med fortjeneste. Men efter at have lært at læse og skrive og efterfølgende deltaget i bootcamp-træningen (”kom-godt-i gang-med-forretning”), har min opfattelse af forretning ændret sig”. Under bootcamp-træningen lærte Suale Zenab, at hun kunne begynde at drive forretning med de få ressourcer, hun har. Efter bootcampen begyndte hun at fremstille og sælge donas, en slags solide æbleskiver. ”Jeg er nu i stand til at tjene nok til mine fornødenheder via den fortjeneste, jeg får ved salget af donas. Jeg kan nu også ringe til mine leverandører og kunder på egen hånd, fordi jeg lærte at kende til tallene under mit læse- og regnekursus. Mit liv ville have været anderledes, hvis jeg havde fået denne chance for længe siden. Men som ordsproget siger, er det bedre sent end aldrig, så jeg takker E4L for en den hjælpende hånd”.

Adizah Sanda, Sang-distriktet fortæller: NU HAR HUN TRAVLT MED AT PRODUCERE FLYDENDE SÆBE

I juli 2020 var Adizah Sanda blot en af 30 kvinder i Wumpini-kvindernes spare-og-låne gruppe (VSLA) i Sang. Kvindegruppen fik af E4L uddannelse i, hvordan man laver flydende sæbe. Hygiejne og sanitet var problemer, der var blevet udvalgt af kvindernes VSLA-gruppe, og sæbeproduktion var udset til at være et middel til løse problemerne. Ved hjælp af en ekstern underviser blev kvinderne uddannet i, hvordan de producerer, prissætter, pakker og markedsfører flydende sæbe til eget brug og med salg for øje. Flertallet af de kvinder, der har haft gavn af denne uddannelse, producerer nu flydende sæbe til husholdningsbrug. Med udgangspunkt i den viden, Adizah Sanda har erhvervet sig under uddannelsen, gik hun ind i produktionen af flydende sæbe til salg. Hun producerer flydende sæbe derhjemme, markedsfører og sælger produkter både blandt naboerne og på Sang-markedet og sælger også til nabobyerne. Hun tjener godt på sin produktion og kan således supplere den indtægt hun har fra sin daglige profession som lærer. Ifølge Adizah Sanda får hendes familie nu mere nærende måltider og er sundere, og alle hendes børn går i gode skoler. Hun er ikke afhængig af sin mand og sparer nu flere penge op end før.

Illiasu atima fra Gunaayili, Karaga-distriktet fortæller: MIN DRØM BLEV TIL VIRKELIGHED

”Jeg lærte under bootcamp-træningen, at en succesrig virksomhed kræver et godt partnerskab. Så min drøm om at sælger drikkevarer kom frem i dagens lys, da min partner i kurset, Suale Zenab efter træningen begyndte at sælge donas, og jeg begyndte så også at sælge drikkevarer”. Med denne kombination kan en person, der kommer til at købe en af de to varer, tjene som kunde for os begge to, og dette fungerer perfekt for mig. Jeg kan sælge ca. 2-3 rammer læskedrikke om dagen. Jeg bruger en del af overskuddet til at støtte mine daglige behov og holder resten tilbage til virksomheden. Jeg kan føre regnskab på egen hånd, som et resultat af den træning, jeg har modtaget i at læse og regne. Det er smertefuldt for mig, at jeg ikke fik gået i skole, men samtidig er jeg nu glad for, at jeg endelig kan skrive mit navn og finde ud af det med tal. Jeg håber sådan, at min virksomhed fortsat giver mere overskud, så jeg kan bruge overskuddet til at tage mig af mine børns uddannelse”.

Weisu Mohammed Hardi, Mion-distriktet fortæller: GRÆSRODSJOURNALIST FIK UNGE I GANG MED AT RENSE OP

Weisu Mohammed Hardi er en af de nye Community Journalister i Mion District. Han fik for nylig sin træning i sociale medier af GV’s program E4L. Hardi ser hygiejne som et socialt og folkesundhedsmæssigt problem, der risikerer at få slemme konsekvenser for lokalområdets befolkning, hvis ikke der gøres noget. På trods af dette er det begrænset hvad byens spidser og myndighederne gør for at borgerne sammen tager affære. Derfor tog Hardi initiativ til at rydde op i det sundhedsfarlige rod i sit nabolag ved at mobilisere de unge til at gå i gang med en oprydningsøvelse. Anført af Hardi fejede de unge markedsområdet i Sang og oprensede rendestene i centrum af byen. Øvelsen varede i cirka tre timer, alt mens den entusiastiske ungdom sang sange, man plejer at gøre ved den slags fællesarbejde og roste initiativtageren til den ædle øvelse. Billeder af oprydningsarbejdet er siden blevet delt på Facebook og delt med venner på andre sociale medier.

Ungdomsgruppe, Kulinoli Dinviela fortæller: UNGDOMSGRUPPE BYGGER NY SKOLE

Før betød det en lang vandretur for at komme i skole - med stor risiko for at blive bidt af slanger, især hvis børnene skød genvej igennem bushen for at komme frem til tiden. Det skete naturligvis også, at børnene kom for sent eller pjækkede. Det var en uholdbar situation på alle måder. Derfor har lokalsamfundet i Sakoya på alle måder kæmpet for at få en skole i nærheden, uden der rigtig skete noget. Derfor besluttede ungdomsgruppen i Kulinoli Dinviela selv at bygge en skole ved at bede forældrene bidrage med 5 Ghana Cedi hver. Det lokale parlamentsmedlem gav zinkplader til taget. Så nu står der en pavillon, der kan bruges til undervisning. Indtil videre har Ghana Education Service ikke formaliseret skolen, men frivillige har tilbudt at undervise, så skolen kan komme i gang.

Mohammed Ibrahim, Mion-distriktet fortæller: UNG IVÆRKSÆTTER SÆLGER TALETID

Mohammed Ibrahim deltog i boot-campen for iværksættere i 2018. Under træningen udviklede han en forretningsidé, som bestod i salg af sendetid til beboerne i lokalsamfundet, fordi han havde oplevet, hvor svært det var for dem at skaffe taletidskort og sendetid. Han ville gerne hjælpe dem ud af den knibe. Han lånte 100 Cedis fra Spare- og Låne kassen (VSLA) til at købe sendetid, som han kunne sælge ved hjælp af sin mobiltelefon. Han kunne foretage kreditoverførsler og sælge taletidskort. Den viden, han fik gennem korrekt økonomisk styring, kombineret med at spare sammen og regelmæssig tjek med facilitatoren, bidrog med at udvide virksomheden fra salg af sendetid og kreditoverførsler, til også at omfatte mobile pengetjenester. I øjeblikket fungerer han som en mobil “købmand” med en arbejdskapital på tre tusind to hundrede Cedis (GH ¢ 3.200). Han startede forretningen med kun 100 cedis. Mohammed Ibrahim fortæller: ”Jeg smed min samlede formue på 540 cedis ind i min forretning i slutningen af VSLA-forløbet. Som det er nu, blomstrer forretningen, og jeg tænker ikke på arbejdsløshed. Jeg er min egen chef”, siger han med et smil.