FARVEL TIL SEKRETARIATET - EFTER 23 ÅR

AF IB SALOMON

Snart går programkoordinator Inger Millard på efterløn - det sker efter sammenlagt 23 års arbejde for GV. Men bare rolig: Inger Millard slipper ikke lige GV og Ghana, og hun håber at kunne fortsætte som frivillig

Inger Millard har været i Ghana 40 gange, sådan rundt regnet, så hun har slidt adskillige pas op, efterhånden som de blev fyldt med stempler og viseringer fra Ghana. Men det har altid været travle rejser med fuldt program, så hun har stort set ikke haft mulighed for at være turist. “Jeg har fx aldrig været på nogle af de tidligere slaveforter ved kysten, men det får jeg måske tid til nu”, siger Inger Millard, der til sommer går på efterløn efter sammenlagt 23 års arbejde for Ghana Venskab, eller Ghana Venskabgrupperne, som det hed, da hun tilbage i 1996 blev ansat som kontorassistent, dengang med kontor i en kælder i Silkeborg. Siden kom der jo et egentligt sekretariat i Aarhus, og her har Inger Millard nu titel af programkoordinator, men undervejs har hun nærmest haft samtlige titler - og en af dem var endda vældig lang: Programudviklingsrådgiver. I to år, fra 20062008 var hun foreningens generalsekretær.

VI HAR SKUBBET GRÆNSER

Det sidste år har været specielt. På grund af corona har der ingen rejser været, hverken til eller fra Ghana, og de tre ansatte i sekretariatet har i det store hele arbejdet hjemmefra. “Mange dage starter vi med et virtuelt morgenmøde, men vi har også mødtes nogle gange, fx til en “walk and talk” i skoven”, fortæller Inger Millard, der er positivt overrasket over, hvor godt det er gået, også med samarbejdet med de ghanesiske partnere. “Vi har virkelig skubbet grænserne for, hvad vi troede var muligt at gøre over nettet. På nogle måder er det blevet mere demokratisk, fordi flere kan være med til møderne. Når vi fysisk er i Ghana, er det ofte 1-2 fra GV som mødes med ghaneserne - online er vi tit flere med, og vi har fået avanceret konferenceudstyr med kamera og mikrofon, der automatisk peger på den deltager, der har ordet”, forklarer Inger Millard. Det har dog også været noget af en læreproces at arbejde via nettet, fx har det vist sig rigtig godt at afsætte tid til almindelig small talk og alt det uformelle, ikke mindst, når der er nye deltagere med. Det har også vist sig nemmere at snakke almindelig drift end at arbejde med udviklingsopgaver. “Men vi har faktisk udviklet et nyt projekt, og vi har endda ansat en ny leder af School for Life, Wedad Sayibu, via nettet, men jeg glæder mig nu helt vildt til at møde hende rigtigt”, siger Inger Millard og antyder dermed, at nok går hun på efterløn, men engagementet i Ghana Venskab agter hun ikke at slippe “og måske bliver jeg frivillig i GV”, som hun udtrykker det. Hun håber blandt andet at komme med på en rejse sammen med sekretariatet til efteråret.

KUN EN AF STED AD GANGEN

Inger Millard var i Ghana for første gang i 1997. Det var samtidig hendes første rejse til Afrika, og med sig havde hun sin ældste søn, Simon, som dengang var 12 år. Rejsen varede et par uger og var overvældende, også for Simon, som efter rejsen kaldte den “eksotisk”, men tilføjede at “næste gang skal det måske ikke være helt så primitivt”. Sammen med Jeremy har Inger Millard tre børn: Simon, der nu er er 36, Teresa på 34 og Peter på 31. Desuden tæller familien nu to små børnebørn. Simon er den eneste, der har været med i Ghana, for det blev hurtigt sådan, at Ghana var mors arbejde, og skulle familien rejse, var det ofte til England, hvor Jeremy kommer fra. Han har i mange år været konsulent på Teknologisk Institut med opgaver for bl.a. OECD og FN, så også han har rejst meget, og Inger Millard husker en gang, hvor familiens telefon ringede og hvor Peter så tog den. “Nej, han er ikke hjemme, han er i et eller andet land”, hørte hun ham sige. Inger og Jeremy har dog altid planlagt rejserne, så kun en af dem var af sted ad gangen.

Fra feltbesøg sammen med School for Life udvalget hos distriktsteamet i Mion. Med på billedet er også Karimu, teknisk rådgiver på uddannelse , og Jabaru, daglig leder af E4L programmet. Foto: Asger Gørup Trolle.

STYR PÅ DETALJERNE

Hvert eneste besøg i Ghana har gjort indtryk på Inger Millard. “Hver gang man kommer ud, bliver man mindet om udfordringerne, men man møder også energien og ser de forskellige perspektiver. Ofte er der indgangsvinkler til tingene, vi ikke har tænkt på, før vi er der. Som sekretariat og personale er vi en slags mellemled, men det er altid interessant at komme helt ud til målgruppen ude i landsbyerne”, siger Inger Millard. På møderne med partnerne i Ghana er der ofte lange dagsordner og mange papirer. Og her er Inger Millard kendt som den, der har styr på alle detaljerne, og det i en grad, så ghaneserne drillende kalder hende Eagle Eye. “Jeg må jo nok indrømme, at jeg er lidt til den detaljerede side, og at jeg nogle gange har brug for et skub for at se tingene i helikopterperspektiv”, erkender Inger Millard. “ Det er meget givende med kollegaer og frivillige, som hjælper med at vi får alle dimensioner med.”

HUND MED 12 HVALPE

I 2010-12 var hendes titel rådgiver, og man skulle egentlig være udstationeret i Ghana, men Inger Millard fik en ordning, så hun i stedet var i Ghana op til seks gange årligt og 4-9 uger ad gangen. “Det var meget intenst, GV havde lejet et hus i Tamale, og jeg havde i den periode en hverdag i Ghana”, fortæller hun. Det lejede hus overtog hun fra en anden dansker. Hun spurgte, om det var okay, at der fulgte en hund med, og det sagde Inger ja til. Hunden hed Trine, og den viste sig at være både stor og temmelig voldsom - men den var også meget loyal overfor sin nye ejer. “Der var også en hushjælp tilknyttet huset, og hun så på hunden og sagde, at den da skulle have hvalpe. Og kort efter stod vi med 12 hvalpe”, fortæller Inger Millard - historien endte med, at hunden og de mange hvalpe flyttede til et skur nær kontoret.

TO ÅR HOS DANFOSS

Inger Millard var dengang kommet tilbage efter to år med et helt andet job, for i 2008-2010 var hun ansat som personlig assistent for en direktørgruppe i Danfoss. Inger Millard er cand. ling. merc. og ville gerne udnytte sin uddannelse endnu mere: “Da jeg nærmede mig de 50, trængte jeg til et break fra arbejdet i GV. Jeg ville gerne hen et sted, hvor jeg kunne specialisere mig mere, men det var lige under finanskrisen, og det prægede arbejdsmiljøet. Det var i det hele taget en helt anden kultur, for nu skulle jeg beskæftige mig med varmepumper, som var et nyt forretningsområde for Danfoss, men for mig føltes det ikke så vigtigt”. Inger Millard var derfor ikke svær at lokke tilbage, da GV efter to år spurgte om hun var interesseret i at vende tilbage til sekretariatet. Selv i Danfoss-perioden havde hun dog ikke helt sluppet Ghana. Hun var bl.a. medlem af CISU’s bevillingsudvalg og var GV’s repræsentant i et allianceprojekt sammen med IBIS og Danmarks Lærerforening, hvilket omfattede udvalgsarbejde i Danmark og tilsynsrejser til Ghana.“Et samarbejde jeg virkelig lærte meget af”. I det hele taget har hun undervejs lært rigtig meget, både af GV’s frivillige og af andre NGO’er. “Ghana Venskab er jo en lille arbejdsplads, så det er både vigtigt og nyttigt at lære folk fra andre organisationer at kende gennem kurser og netværk. Vores meget aktive bestyrelse opfordrer os til det, og det har ført til, at mange kender os og at vi tit kommer med i noget, hvor man normalt ikke møder organisationer på vores størrelse”.

MERE VÅGENT CIVILSAMFUND

Inger Millard er som nævnt kommet i Nordghana siden 1997 og har derfor oplevet mange forandringer: Kommunikationen er blevet langt bedre, flere børn kommer i skole, infrastrukturen er generelt blevet bedre og ikke mindst er der opstået et mere vågent civilsamfund, og det medfører, at myndighederne bliver holdt mere ansvarlige. Lånegrupper i landsbyerne, flere muligheder for at civilsamfundet organiserer sig, og et bredere arbejde med indkomstskabende aktiviteter er også gode eksempler på, at modellen med stor autonomi er god. “Vores partnere i Ghana er virkelig også blevet meget stærkere og agerer nu også på nationalt niveau, og det medfører dels større gennemslagskraft, dels at de bliver kontaktet af andre donorer”. Inger Millard glæder sig også over, at nogle af de ghanesiske ansatte, der blev rekrutteret for en halv snes år siden, da GV blev programorganisation, virkelig har udviklet sig i samarbejdet og i dag bestrider nøglestillinger hos partnerne. Det beviser, at et langvarigt samarbejde med både ansvar og frihed til at udvikle er en god model.

Fra møde med kvindekooperativpå fabrikken i Sang, som blev etableret under Fighting Child Hunger projektet, sammen med field officer Faiza. Foto: Wahabu Salam.