4 minute read
VACCINE-KAPLØB BRUGT TIL AT NEDGØRE GHANA
AF INGER ANNEBERG
Kommunikationsmedarbejder i GDCA, Clement Boateng, sendte klage til Reuters og Sky News over måden, ghaneserne omtales på i forbindelse med vaccine mod Covid-19
Advertisement
Alle, der interesserer sig for, hvordan covid-19 pandemien håndteres på det afrikanske kontinent og specielt i Ghana, opdagede nok Reuters og Sky News nyhed i februar 2021. Den handlede om, at nu leverede WHO’s vaccineprogram, COVAX, de første vacciner til Ghana. Men selve teksten til nyheden fik kommunikationsmedarbejder i GDCA, Clement Boateng til tasterne i vrede, for her stod der, at leveringen indgik i kapløbet om at ”vaccinere verdens fattigste befolkning”. Clement skrev i sin klage til Reuters og Sky News, at han var dybt skuffet over formuleringen–- og han pointerede, at nyhedsmedierne skylder Ghana en undskyldning. For hvem har ret til at beskrive Ghana sådan? Hvem er kilden og hvordan kan man vælge en så skamfuld måde at beskrive et land på? Ghana Håndslag har interviewet Clement om hvordan han opfattede ordene i Reuters og Sky News tekst.
HVORNÅR ER MAN FATTIG?
”For det første blev jeg virkelig overrasket over formuleringen. Det som gjorde mig vred var ordene: ”verdens fattigste folk”. Hvordan passer det sammen med, at Ghana er et lav/ middelindkomstland? Det er langt ude, synes jeg.” Clement forklarer at lande, som værner om en række frihedsrettigheder ikke bør beskrives som ”verdens fattigste befolkning”, med mindre man mangler ord til at beskrive landet. ”Mente de, at Ghana ligger sidst i statistikken over de fattigste lande i verden? Jeg synes, de gjorde et virkelig dårligt job hos Sky News og Reuter,” pointerer Clement og peger på, at alle lande rummer fattigdom på forskellige måder, afhængig af hvilken kontekst man ser det i. Alt det du ikke har og må skaffe dig kan gøre dig fattig, for selv om du måske kan skaffe dig det, så er du afhængig af sælgerens vilje til at give dig det.” Han peger på, at nobelprisvinderen i 1998, Martya Sen, argumenterede for at udvikling er den proces der består i at udvide menneskelig frihed, ”It is the enhancement of
Kommunikationsmedarbejder i GDCA, Clement Boateng,
freedom that allow people to lead lives that they have reasons to live. Development requires the removal of major sources of unfreedom: poverty as well as tyranny, poor econimic opporutnities as well as systemic social deprivation, neglect of public facilities as well as intolerence or overactivity of repressive states”. “Hvad er det Reuter og Sky News prøver at sige, at Ghana ikke udvikler sig på nogle af disse områder?,” spørger Clement Boateng. Han er i det hele taget ikke meget for at opstille lande på en liste over hvem der er de fattigste. ”Uanset hvad, så har de fleste lande jo en eller anden form for rigdom. Selv god moral kan klassificeres som rigdom. Så man kan sige at lande med en svag moral også kunne klassificeres som fattige lande, men at kalde nogle for ”de fattigste ” er jo ekstremt og skaber håbløshed.”
KLICHÉ-AGTIGT
Clement Boateng forklarer, at han besluttede sig for at klage, fordi det er et klicheagtigt, klassisk narrativ de to nyhedsstationer benytter, som hører fortiden til. Men nye vinde blæser i Ghana og på det afrikanske kontinent. ”Man tænker jo på, om de intet har hørt om det boom af teknologiske industrier og hvordan teknologi bruges til at løse en lang række problemer både i Ghana og andre afrikanske lande. Eller hvorfor interesserer de sig ikke for hvordan ungdommen skaber innovation og får spredt deres tanker ud i verden? Jeg kan til hver en tid føre dem hen til unge entreprenører, som bruger teknologiske platforme fx til at udbrede vaccine til kvæg. Derfor reagerer jeg på at omtale os som ”verdens fattigste befolkning” fordi det er at sige, at vi er håbløse folk, men det er vi altså ikke!”
FATTIGDOM I NORD ER EN REALITET
Men hvordan forholder Clement Boateng sig så til, at nogle af de projekter som GDCA arbejder med i det nordlige Ghana faktisk afhænger af, at man forstår det nordlige Ghana som fattigt, et område der mangler noget, fx i form af skolegang til børnene. Er det okay i den kontekst at tale om fattigdom? ”Ja, jeg vil gerne understrege, at hvis man beskriver Ghana som et fattigt land inden for en bestemt kontekst, er det ikke noget problem for mig. Ghana er fattigt på mange måder. Vores børns vækst er hæmmet, vi mangler basal infrastruktur i vores yderområder og landbrugsområder, nogle dele af vores samfund mangler stadig adgang til den primære sundhedstjeneste, skoler og så videre. Men det gør ikke Ghana til ”verdens fattigste befolkning”. Der er jo mange initiativer, som fx det vi samarbejder med Ghana Venskab om, som forbedrer levemulighederne i mange områder i det nordlige Ghana. Alle anstrengelser, små og store, i forhold til den slags udvikling bidrager til at ændre narrativet fra det som engang var håbløst til et mere eftertragtet stadie.” Og svarede Sky News og Reuters så nogensinde på Clements klage? Nej, det gjorde de ikke, men som Clement siger afslutningsvis: ”Jeg er helt sikker på at de forstod budskabet”.
Eksempel på Reuters mediedækning.