4 minute read

LEDER: KLIMA OG BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDEN

Next Article
BOGANMELDELSE

BOGANMELDELSE

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN

AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

Advertisement

Regnen kommer ikke som forventet, og når den kommer er der enten for lidt eller for meget. Når det ikke regner nok, slår høsten fejl, og regn i alt for store mængder skyller huse væk og oversvømmer marker. Temperaturen stiger, og gør det vanskeligt at dyrke mange af de velkendte afgrøder. Det er bare nogle af de udfordringer, bønder i Nordghana oplever i disse år pga. klimaforandringer. Klimaforandringer er et fælles anliggende, som optager folk over hele verden, men i Nordghana er de en trussel mod fødevaresikkerheden her og nu.

Ghana er fortsat et landbrugssamfund og det gælder i særdeleshed i Nordghana. Vi arbejder i 5 distrikter i Northern Region, hvor ca. 98% af befolkningen lever af at dyrke jorden. Det er grunden til, at E4L programmet i flere år har arbejdet med bl.a. mere effektive dyrkningsmetoder, alternative indkomstkilder og andre tiltag der kan hjælpe bønderne med at tilpasse sig til forandringer i klimaet. Det er en stor og vigtig opgave, og det var derfor glædeligt, at vi i 2019 fik en ekstrabevilling fra CISU på 1 million til at udbygge og videreudvikle vores klima-aktiviteter i 2021-2022.

Et af de indsatsområder vi vil udbygge er støtten til bøndernes tilpasningsstrategier. Vores partnere i CLIP har lavet en undersøgelse af, hvordan klimaforandringerne påvirker levevilkår i de 5 programdistrikter og kortlagt eksisterende tilpasningsstrategier. En eksisterende strategi for at håndtere vanskelige tider med dårligt høstudbytte kan f.eks. være at slagte en ko eller låne penge af slægtninge. Det kan være nødvendigt, men forværrer kun situationen på den lange bane. CLIP har derfor i tæt dialog med folk i landsbyen udviklet et katalog over mere hensigtsmæssige og bæredygtige strategier og aktiviteter. Der er tale om f.eks. opsamling af regnvand, brug af forbedrede frøsorter, tilplantning af fælles skovarealer, spare- og lånegrupper, forarbejdning af landbrugsprodukter mv. Nogle af strategierne er velkendte og kræver kun lidt støtte, andre kræver ekstra hjælp og støtte udefra for at iværksætte.

Heldigvis har vi med klimabevillingen mulighed for at støtte en del af tiltagene og derudover supplere med midler fra Ghana Venskabs klimafond. Klimafonden blev udviklet i 2019 som en del af foreningens bæredygtighedspolitik og den giver mulighed for at medlemmer og andre interesserede kan give et bidrag. Indtil videre har vi samlet ca. 50.000 kr. ind i 2019 og 2020 som skal bidrage til det gode arbejde i Ghana med klimatilpasning. Der er samtidig etableret et klimaudvalg i foreningen som foreløbig har tre nye medlemmer, som skal arbejde med bæredygtighedspolitikken, klimafonden og klimaaktiviteterne i Ghana mere generelt. Det er en meget positiv udvikling, som kan være med til at sætte fokus på og udvikle vores arbejde med klima og bæredygtighed i de kommende år.

Klima og bæredygtighed er emner, som vi af nødvendighed vil beskæftige os mere med i de kommende år. Det var også emnet for den planlagte højskoledag på Silkeborg Vandrehjem 7 november, som desværre blev aflyst pga. corona-restriktionerne. Venskabs- og medlemsudvalget har besluttet at afholde højskoledagen næste år, nærmere bestemt 2 oktober 2021, med samme emne. Det er langt ude i fremtiden, men emnet vil helt sikkert være lige så aktuelt til den tid.

SIDE 08

Grundskolerne i Ghana forbliver lukket frem til januar - på trods af at corona-pandemien ikke har resulteret i den lange og store nedlukning af landet, som set mange andre steder i verden. Ghana Venskab har sat forskellige initiativer i gang for at sikre at de udsatte børn fortsat kan modtage undervisning.

SIDE 12

Corona-pandemien har ikke ramt Afrika så hårdt men til gengæld er landene hårdt ramt på økonomien. Den globale handel er faldet meget, turismen svigter, de udenlandske investeringer falder markant. Foredrag med professor Anne Mette Kjær, Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd.

SIDE 16

Langt mere uforudsigeligt klima er blevet en del af hverdagen i det nordlige Ghana. Nu er der blevet udarbejdet en omfattende rapport om klimaforandringerne og hvordan indbyggerne i fem distrikter prøver at afbøde dem og prøver at tilpasse sig.

SIDE 18

Kunsthistoriker Lisbet Mogensen har specialiseret sig i kunst fra Ghana. Hun oplever stigende interesse, men også at nogle stadig har forbehold over for afrikansk kunst Hun håber at en organisation som Ghana Venskab vil arbejde mere med kunst og kultur, fordi det er en vigtig måde at få adgang til et land.

I DETTE NUMMER:

02

LEDER: KLIMA OG BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDEN

04

GHANA OVERBLIK: CORONO, VALGKAMP, SEPERATISTER, URO I NIGERIA

06

GV NOTER

08

BØRNENE SKAL TILBAGE I SKOLE - TRODS CORONA

12

CORONA RAMMER AFRIKA - MEN MEST INDIREKTE

14

FLERE KVINDER BLANDT NYE LOKALJOURNALISTER

15

BRITISK NGO HENTER INSPIRATION FRA GHANA VENSKAB

16

GRUNDIG ANALYSE AF KLIMAUDFORDRINGERNE

18

STOR INTERESSE FOR GHANESISK NUTIDSKUNST

19

20

BOGANMELDELSE

BAGSIDEKAMPAGNE - STØT “TILBAGE I SKOLE”

This article is from: