Golden Days Festival om 70'erne by Golden Days

FESTIVAL OM 70’ERNE PROGRAMAVIS

STORT PROGRAM I AV I S E N

DET 20. ÅRHUNDREDES STØRSTE TESTLABORATORIUM FOR IDEER Frederiksberg Fonden

SIDE 2 // Golden Days 2016

Foto: Longfei Wang

VELKOMMEN

år man som jeg hedder Svante, er det svært at fornægte sit ophav til 1970’erne. Opkaldt efter Povl Dissing og Benny Andersens folkekære Svante Svendsen fra ”Svantes viser”, der udkom samme år, jeg blev født. Opvokset i kartoffelrækkerne, gik i kommunistisk børnehave, hvor jeg sang om den onde diktator i Chile, min mor underviste i kvindelitteratur og gik i poncho, min far var læge og næsten altid nøgen og gik til strikning, vi stemte på Preben Wilhjelm – og jeg lignede en pige, og min søster lignede en dreng.

Lige fra det danske velfærdssamfund, folkeskolen, bistandsloven, den sammensatte familie – til skabelsen af internettet, vindmølleteknologi, økologimærket, kioskerne, take-away kultur og deleøkonomiske forretningsmodeller. Tankerne blev sået i 70’erne. Og selv om meget måske var tom snak eller paroler uden indhold, så var dialogen om samfundet og vores indbyrdes forhold til hinanden nærværende og i folkets hænder.

Det er let at grine af 70’erne. Særligt på afstand virker det som et både naivt og grimt årti.

Man søgte nye løsninger og tog ansvar, og man troede på, at tingene kunne ændres. Gerne nede fra og nu! Og helst sammen.

Vi er alle blevet stopfodret med forestillinger og fordomme om 70’erne og netop fordi, de er så mytologiserede og samtidig så tætte på os tidsmæssigt, kan det være svært at stille skarpt og se klart.

Verden i dag er udfordret af et ildevarslende pres af konflikter, polariseringer og fastlåste situationer, hvor alle handlemuligheder og positioner synes fastfrosne.

Når Golden Days Festivalen i år sætter fokus på 70’erne, er det først og fremmest, fordi vi gerne vil nuancere opfattelsen af det årti, mange af os stadig husker – nogle alt for godt, andre med længsel. Men vi ønsker også at holde 70’erne op som et spejl for nutiden og indirekte spørge, om vi som samfund ikke burde lade os inspirere noget mere af 70’erne. For uanset hvilke briller man genbesøger årtiet med, er det tydeligt, at det på godt og ondt var et testlaboratorium for mange af de løsninger, tanker, tendenser og scenarier, vi i dag ser anvendt i praksis.

Derfor spøger vi: Har vi egentlig nogensinde erstattet det ideologiske tankegods og de samfundsomvæltende og sociale kræfter fra dengang med noget nyt – og bedre? Eller har vi, i takt med at stadig flere aspekter af vores livsverden er blevet underlagt markedslignende betingelser, mistet troen på, at tingene kan forandre sig ved en fælles indsats? Har 70’erne i virkeligheden gjort mere skade end gavn ved nærmest at skære budskaberne ud i pap og proppe dem ned i halsen på os som kvalmende klichéer, vi pr. refleks væmmes ved?

Har vi frem for at knuselske frisindet, eksperimentet, modet, vildskaben, forandringerne og fællesskabet i stedet for vendt os indad i en mere individorienteret, puritansk og pragmatisk monokultur? Ligesom det var tendensen i 70’erne, sætter vi spørgsmålene på spidsen, når vi fra den 9. september og små tre uger frem ruller festivalen om 1970’erne ud over hele hovedstadsregionen. Vi håber, du skal med. Og bare rolig. Det er ikke protest- og brandtaler det hele. Vi har husket kollektiverne, rødstrømperne, Christiania, oliekrisen, diskoen, klassekampen, parcelhusene, hønsestrikken, Spies, Glistrup og alt det, vi instinktivt forbinder med 70’erne. I avisen her kan du læse om festivalens næsten 200 arrangementer, som kulturinstitutioner, uddannelsessteder og organisationer i hele hovedstadsområdet står bag. Mange tak til dem. Også en stor tak til Københavns Kommune som igen i år muliggør, at Golden Days Festival kan finde sted. Endelig også tak til Frederiksberg, Køge, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe kommuner, A.P. Møller Fonden, Realdania, BL – Danmarks Almene Boliger, Augustinus Fonden, FrederiksbergFonden og Dansk Tennis Fond, der alle har støttet festivalen. God festival – og på gensyn i 2017, hvor vi fejrer, at København fylder 850 år. Svante Lindeburg, direktør Golden Days

Godt at vide …

KOLOFON Ansvarshavende: Svante Lindeburg Redaktør: Thomas Bailey Skribenter: Anna Ullman, Arne Hardis, Karen Dyssel, Kathrine Amann, Mads Hendrich, Sarah von Essen, Søren Rud og Thomas Bailey Korrektur: Albris Kommunikation Annoncer: Astrid Sperling Visuel identitet: Kontrapunkt Foto: Finn Larsen, Lars Johansson, Polfoto, Søren Rud, privtfotos Grafisk design og layout ved iBureauet: Rasmus Fly Filbert / Sofie Holm Larsen / Jesse Jacob

Produktion: iBureauet Distribution: Kanondistribution Forsidefoto: ”Når asfalten gynger - Randers 1978-1979”. Fotografi: Finn Larsen/ Lars Johansson GOLDEN DAYS FESTIVAL-SEKRETARIATET Anne Sofie Kluge, Anne-Sofie Stampe, Astrid Sperling, Fanan Imad, Josefine Albris, Kathrine Amann, Maja Kronhøj Philip, Maria Lystlund Larsen, Michael Dissing, Nanna Hjortenberg, Simone Gliese, Svante Lindeburg, Thomas Bailey

GOLDEN DAYS BESTYRELSE: Carsten U. Larsen (formand), Lotte Hansen (næstformand), Mette Davidsen-Nielsen, Ulrik Langen, Solvej Ovesen, Per Erik Veng og Signe Lopdrup. Golden Days Nørregade 6 DK – 1165 København K www.goldendays.dk www.goldendaysfestival.dk + 45 35421433

Denne avis udgives i forbindelse med Golden Days Festivalen ”Festival om 70’erne” fra den 9.-25. september 2016. Se festivalprogram på www.goldendaysfestival.dk. Kopiering af denne avis må for institutioners og virksomheders vedkommende kun finde sted efter aftale med COPY-DAN eller ved at rette henvendelse til Golden Days. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at finde frem til rettighedshaverne af de anvendte billeder. Hvis en rettighedshaver skulle føle sig krænket, er det ikke tilsigtet. Vedkommende bedes rette henvendelse til Golden Days, da retmæssige krav vil blive honoreret.

Dette er den officielle programavis for Golden Days Festival 2016: Festival om 70’erne. Festivalen finder sted fra den 9.25. september og tilbyder cirka 200 koncerter, foredrag, debatter, fester, udstillinger og meget mere i hele København og omegn. Festivalprogrammet finder du inde midt i avisen. Vil du vide mere om arrangementerne eller købe billet, kan du finde mere information på Goldendaysfestival.dk. Hvad er Golden Days Festival? Golden Days Festival er Københavns og hele hovedstadsområdets årlige kultur- og historiefestival. Gennem events, foredrag, debatter, fester, film, kunst, arkitektur mm. sætter festivalen hvert år fokus på en historisk periode. I år 1970'erne. Festivalen har i snit mellem 30.000 – 50.000 besøgende fordelt på cirka 200

arrangementer årligt. Ambitionen er at gøre os alle klogere på vores fælles kultur og historie ved at vise, hvordan historien kan aktualisere og perspektivere de udfordringer, vi står med i dag og i fremtiden. Golden Days Festival fandt først gang sted i 1994. Digitalt program På Goldendaysfestival.dk kan du få overblik over alle festivalens arrangementer. Her kan du søge på kryds og tværs af genrer og geografi, få baggrundsinformation og supplerende perspektiver på emnet. Er der ændringer eller aflysninger er det også på hjemmesiden, det vil fremgå. Hvis du vil være opdateret, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev eller følge os på Facebook og Instagram.

Billetter På Goldendaysfestival.dk finder du links til billetsalg, tilmelding til arrangementer og henvisning til den enkelte arrangørs hjemmeside. Bemærk! Vi tager forbehold for fejl, ændringer og aflysninger af festivalarrangementer. Hold øje med Goldendaysfestival.dk for et opdateret program.

KLASSE KAMPEN! TENNISKAMP:

S O C I A L I S M E N V S . K A P I TA L I S M E N

KOMMENTATORER:

JØRGEN LETH & CLAUS HAGEN PETERSEN

SPILLERE:

STEEN ELSBORG (dansk mester i 1984) & MICHAEL MORTENSEN (toptræner for bl.a. Wozniacki) 17/9

30. 4 1 .

IES’ P S O N A N E PÅ M I S ISB HOTEL N N TE CUR MER ER: . T T E L BILL R. INK K 130 R I N K D

Kampen live-kommenteres af historiker og tidligere DR-vært, Claus Hagen Petersen, og filmskaber, digter, sportskommentator og tenniselsker, Jørgen Leth. De to kommentatorer fortæller personlige anekdoter fra årtiet og hudfletter ikke bare tenniskampen, men også hele det politiske miljø i 70'erne. Simon Spies’ tennisbane på Mercur Hotel, Vester Farimagsgade 17 Lørdag den 17. september kl. 14.30-17

SIDE 4 // Golden Days 2016

Den dag, Den gode Stat døde 1973 er året, hvor 1960’erne endegyldigt ebber ud og drømmen om det gode samfund dør. Nu kunne 1970’erne begynde Af Arne Hardis

970’erne? Det er jo nemt nok, de begyndte selvfølgelig, da 1960’erne var slut. Men hvornår ebbede det løfterige og drømmende årti da ud? Da Beatles gik i opløsning i april 1970? Måske allerede i december 1969, da hippiedrømmen blev dolket ihjel på Altamont-festivalen i Californien? Eller med et hjemligt blik: Da oliekrisen i november 1973 lagde danske veje øde og med alt, alt for bastant symbolik fortalte, at nu var drømmen løbet tør for brændstof? Hvis man vil have fat i den egentlige, den dramatiske fortælling om årtiet, som stadig plager os danskere, må halvfjerdsernes fødselsattest dateres til 4. december 1973. Det var dagen for det såkaldte jordskredsvalg, og det var den dag, samfundsingeniørernes drøm om det gode samfund fik ulivssår. Uden penge, uden politisk legitimitet, uden tiltro til den stat, der skulle virkeliggøre det gode samfund. Jordskredsvalget er mest kendt for, at gammelpartierne fik en omgang tæsk, som de aldrig overvandt. Pryglet til ukendelighed af en aparte Klodshans, der kom ridende på ryggen af et provokerende tv-interview, en munter partistiftelse i Grøften i Tivoli og en håndfuld anarkistisk-liberale paroler. Mogens Glistrup åd dem alle fra en kant, Socialdemokratiet, Radikale, Konservative og Venstre. 28 mandater samlede Glistrup ved sit første folketingsvalg, de fire ældre partier afleverede i alt 54 mandater til de nye tider. Det var jordskredet. Flest mandater mistede Socialdemokratiet, Anker Jørgensens første valg som partileder reducerede hans 70 mands-folketingsgruppe med 24, men relativt mistede De Konservative endnu mere; partiet blev savet midt over og skrumpede fra 31 til 16 mandater. Hvad var der dog sket med det gode gamle Danmark? For at forstå det må man forsøge at sætte tresserne på anvendeligt begreb. Ligesom de sluttede sent, begyndte de tidligt: engang i halvtredsernes slut-

Selv Enhedslisten og Alternativet kan i dag ikke få sig til at synge så heftig en vision ud

ning, da de sidste efterkrigsrationeringer var forvandlet til minde, og hjulene var begyndt at snurre også uden Marshall-programmets hjælp. Det bedste bud på tressernes fødselsattest er nok 1. januar 1957, hvor folkepension til alle danskere blev indført. Netop den reform indvarslede en tro på et lykkeligt og harmonisk samvirke mellem borgeren og resten af samfundet. Folkepension skulle man have, uanset om man havde sparet op, uanset om man havde behov, man skulle ikke gøre sig fortjent til den, det var en ret helt uden pligter. Bortset fra den stadig tungere, naturligvis, at man skulle betale sin skat. I den forstand indvarslede folkepensionen et syn på borgeren, som skulle søges udfoldet op gennem tresserne: den uegennyttige borger, som i samvirke med Den gode Stat og dens kloge hjælpere – vismænd, socialvidenskabsmænd, velfærdsingeniører, kunstnere og intelligentsia – fik et godt liv i det lille, gode land. Tiderne var gode og skulle gøres bedre, som det selvbevidst hed i det socialdemokratiske valgslogan fra 1960. Staten var socialdemokratisk, det var borgeren også, og Parterne, arbejdsmarkedets hellige duo, planlagde og samarbejdede for at få det bedste ud af de gode tider. Skulle borgeren henfalde til pop og plat forbrug, tilbød Staten i partnerskab med Kunsten provokerende værker, som kunne vække den sovende til rigtigt liv. I tresserne forvandledes århundredets piblende, socialpolitisk frigørende strøm til en brusende flod. Op gennem seklet forsvandt almisser og begreber som værdigt trængende. Stadig flere rettigheder knyttedes til pligterne, som til gengæld blev færre og færre, og målet var i syne i kimingen: den gode borger, uddannet til at udfylde sin plads i det rationelt planlagte Velfærdsdanmark styret af Staten. Er det overdrevent? I 1966 krævede Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund – Anker Jørgensens ufaglærte forbund, dem, der i dag hedder 3F – alle udgifter ved ledighed overtaget af Staten. Tre år senere fulgte LO efter og krævede fra sit repræsentantskabsmøde »en stadig forbedring af de sociale ydelser med henblik på at give fuld erstatning i tilfælde af ledighed, sygdom og ulykke . Socialdemokratiets kongres, også i 1969, ville også have fuld dagpengedækning for tabt arbejdsindtægt. Det lyder som borgerløn, selvfølgeligt krævet i tillid til, at ingen vil misbruge de generøse ordninger. Selv Enhedslisten og Alternativet kan i dag ikke få sig til at synge så heftig en vision ud. Men der var velstand og plan, så hvorfor egentlig ikke? Man rejste en bygning, man udbyggede den med spir og tårn, og det tårn kunne ikke blive for højt. Folk begyndte at anskaffe sig campingvogne, og så måtte det være en kommunal opgave at skaffe arbejdernes rullende sommerhuse vinteropstaldning, ræsonnerede Socialdemokratiets kongres, og vi er stadig i 1969. Mere? Kommunale lufthavne til taxaflyvning, offentlige minibiogra-

fer med kunstnerisk værdifuldt repertoire og en storlufthavn på Saltholm, for der var jo også en verden udenfor.

Staten sat til folkeafstemning Jordskredsvalget sagde nej. Ingen kommunal campingvogns-opstaldning, ingen overflødig, offentligt finansieret mærkelig kunst, ingen skrankepaver og papirnussere, ingen røde numsetørrere og skrivebordsfogeder. Ingen tilbygning at rejse til værn i vor nød. Men mandaternes regnestykke passer jo ikke, hvis man kun fokuserer på Mogens Glistrups og Fremskridtspartiets 28 mandater. De fire gammelpartier tabte 54 sæder i Folketinget; tæller man de pludseligt så nygamle folkesocialister med i det gamles rækker, var det 60 mandater, der skiftede parti – SF gik fra 17 til 11 mandater. Fuldender man billedet med alle partiflytterne, tegner der sig et skarpere billede. Det var ikke kun Glistrup, der sagde nej til staten (og nu må vi hellere stave den med lille s igen) ved jordskredsvalget – 1973 var et oprør mod den gode stat formuleret med vidt forskellige røster og fra lige så forskellige positioner. Mindst dramatisk var oprøret formuleret af Erhard Jakobsen og hans Centrum-Demokraterne, der blev stifter en novemberdag 1973 – mens Anker Jørgensen endnu fejrede sit sølvbryllup, og samtidig med, at Folketinget gjorde sig klar til at indføre bilfri søndage. Med symbolsk prægnans løb partistifteren fra Gladsaxe allerede et par dage efter tør for benzin på vej ind til en afstemning om skat og udløste på den måde folketingsvalget, som indvarslede 1970’erne. Hvor Glistrup ville sulte den satans stat ihjel ved at slå knude på dens navlestreng, skatteindtægterne, kunne Erhard Jakobsen nøjes med en noget mindre velnæret udgave af slagsen. Kan vi ikke bare få lov til at være i fred hjemme i parcelhuset i Nato- og EF-Danmark? Partiet fik – som en reaktion på socialdemokratisk venstredrejning på bekostning af bilejere og husejere – 14 mandater og et fornemt valgt som et korrektiv til det rigtige Socialdemokrati. Interessant er det, at dette Centrum-Socialdemokrati herefter så sine visioner forløst lige så godt på højre side af dansk politiks store vandskel.

To stemmeslugere: Hilmar Baunsgaard fordobler Det Radikale Venstres mandattal ved folketingsvalget i 1968 og bliver efterfølgende Danmarks statsminister. Med glæden varer kort. I december 1973 sender Mogens Glistrup de etablerede partier til tælling, hvor juristens nye Fremskridtspartiet indkasserer 28 mandater. Foto: Polfoto

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 5

F E S T I VA L H I G H L I G H T S

Jordskred og solidarisk nedsmeltning Brug en time - eller brug seks - i selskab med nogle af Danmarks førende eksperter på det markante årti, hvor alle selvfølgeligheder forsvandt. Arbejdermuseet inviterer til foredragsmaraton, der favntager et årti, der bød på både frigørelse, oprør, kvindekamp, jordskred og solidarisk nedsmeltning. Hør historiker Christian Larsen fortælle om kommunistisk skolegang i 70’erne, historiker Karen Bjerregaard om solidaritet med den 3. verden, samfundsforsker Johannes Andersen om Fremskridtspartiet og arbejderklassen, Thomas Kruse fra ”Røde Mor” om den politiserede hverdag, journalist Alex Frank Larsen om LO og splittelsen i arbejderklassen, og tidl. formand for Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen om kvinder og kamp i 70’erne. Se hele programmet på Goldendaysfestival.dk. 11/9: Alt er politisk – foredragsmaraton på Arbejdermuseet, kl. 11-17.

BURGØJSER-PROVOKATØRERNE Skal man finde en dansk pendant til den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, vil det bedste bud utvivlsomt være Mogens Glistrup. Glistrup var, ligesom Trump, en politisk outsider, der hadede politisk korrekthed og var populær hos vælgerne, selvom han indtog nogle ekstreme synspunkter. Men sin kritik af det offentlige bureaukrati og med rablende udbrud om ”papirnussere” og ”skrankepaver” formåede Glistrup at sætte fyndige billeder på den vildtvoksende forvaltningsjungle. I dag er man i USA overraskende tæt på at skabe et lignende jordskælv ved at gøre en åndeligt beslægtet skikkelse til præsident, der taler om mexicanere på samme måde som Glistrup talte om ”muhammedanere”. Valgforsker Martin Vinæs Larsen stiller her skarpt på Trumps og Glistrups politiske karakterer og diskuterer, hvordan politik i dag er forskellig fra politik i 1970’erne. 5/9: Glistrup vs. Trump. Gentofte Hovedbibliotek, kl. 17-18.30.

Foto: Asger Sessing

De laaaange 70’ere på Louisiana Har du bare den mindste interesse for, hvordan 70’ernes kulturhistorie former os, forfølger os og forandrer os – også i dag – bør du indfinde dig i Louisianas smukke auditorium, når en række forskere fra Københavns Universitet fører dig ind i aktuel forskning om 70’erne som en skelsættende historisk horisont for nutidens verden. 1970’erne overrasker som meget mere end munkemarxisme og tre oliekriser. Hør fx om, hvorfor de borgerlige kom til magten over hele Europa, hvorledes det intellektuelle klima skiftede fra store fortællinger til postmodernisme, og hvordan en krisetid kommer kunstneriske til udtryk i både politisk kunst og disco, og ikke mindst hvorledes 70’erne gav os nye bevidstheder om kønsroller, levemåder og miljøforhold. På programmet blandt andre Poul Villaume, Dorte Gert Simonsen, Bo Fritzbøger og Jan Pedersen fra Saxo-Instituttet og Tania Ørum, Anne Mette Kierkegaard og Morten Michelsen fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. 16/9: De lange 1970’ere: Nye perspektiver på et skelsættende årti. Louisiana Museum of Modern Art, kl. 14-18.

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

SIDE 6 // Golden Days 2016 Den venstreorienterede økonomiprofessor Jørgen Dich fra Aarhus sælger inden jordskredsvalget i 1973 40.000 eksemplarer af sin debatbog ”Den herskende klasse”, der var et opgør med den herskende klasse af offentligt ansatte. Den anarkistisk-liberale Mogens Glistrup kunne have været enig i hvert eneste ord i Dichs bog. Foto: Polfoto

Også Danmarks Kommunistiske Parti og Retsforbundet – begge tidligere repræsenteret og begge ridende ind på bølgen af EU-kritik i forbindelse med folkeafstemningen året før – var i deres essens stærkt statskritiske. Begge havde vandret i den parlamentariske ørken siden 1960, nu fik de tilsammen 11 mandater med hver sin kritik af staten. Begge havde kæmpet for fædrelandet mod dem dér nede i EEC, men de forfægtede et fædreland med en helt anden statsbygning end det eksisterende. Kommunisterne mest. De ville den lykkelige, socialistiske stat efter den korte, nødvendige periode med proletariatets og dets venners myndige styrelse. Gammellivet skulle renses ud – efter Befrielsen i 1945 så man, hvor stor kommunisternes appetit var på at omorganisere statsstyret, selv om forsøget i det store hele mislykkedes. Kommunisterne ønskede ikke en mindre stat, tværtimod, men en helt anden stat. Den radikale statskritik kendetegner også Retsforbundet, Danmarks mest liberale parti på det tidspunkt. Partiets idé var minimalstaten – mindst mulig stat – tilsat beskatning alene af jorden og dens værdistigning. Slægtskabet til Mogens Glistrups vision et halvt århundrede senere høres tydeligt i Retsforbundets stiftende program fra 1919: »Enhver disponerer frit over det fulde Udbytte af sit Arbejde; hverken Stat eller Kommune har nogen som helst Ret til at paalægge Skatter, direkte eller indirekte, eller til at stifte Gæld.« Væk, alle I kontornussere og skrankepaver, I får intet at leve af! Og så er der Kristeligt Folkeparti, det sidste af de fem nye og genkomne partier, som kuldkastede det gode gamle Folketing i 1973. Partiet var en direkte udløber af loven om legalisering af abort på social indignation foråret 1970 og frigivelsen af billedpornografien året før. Protesten var således af allerdybeste karakter: Kristeligt Folkepartis syv mandater var et oprør mod en stat, der guddommeliggjorde sig ved at gøre sig til herre over liv og død og tillige hånede al anstændighed ved at tillade de syndige billeder. Dét er jordskredsvalgets egentlige lære: den eks-

plosive mistillid til staten, et larmende protestkor for fem disharmoniske stemmer, som samledes i omkvædets bastante budskab: Nu var det blevet for meget af det gode med den gode stat.

Skatteplyndring og tyranni Har man den tolkning på plads, er det let at søge tegn i tiden, tegn på, at der var systemfejl i tressertænkningen, som måtte vise sig i 1973. Den tidligere leder af Det Radikale Venstre, Hilmar Baunsgaard, holdt ved årets begyndelse en dengang meget rost tale – Nyborg Strand-talen – som partiet selv anså for så betydningsfuld, at man udgav det lille værk. I sin essens et forsvar for en mere ubunden radikal position, et forsvar for frigørelsen fra 40 års parlamentarisk makkerskab med Socialdemokratiet. Men det krævede mange mandater at stå frit, understregede Baunsgaard, Radikale måtte have »en sådan vælgermæssig tilslutning, at det i sig selv skaber respekt«. Det skulle nok kunne lade sig gøre, Baunsgaard talte med en vægt af 27 mandater indhøstet ved begge de to seneste valg. Så mange radikale er der slet ikke, spøgte man, og derfor måtte man være om sig. »Nøglepositioner er ikke, hvad de har været,« advarede Baunsgaard. »Det synes især vælgerne at mene, eftersom der er en klart stigende tendens til større vandring mellem partierne«. Mens den radikale rorgænger talte, forvitrede grunden under ham i skikkelse af svimlende meningsmålinger til fordel for Glistrups nydannede parti. Deres budskab var knap til at tro på, som året gik. I januar 73 var der fire procent til skatteadvokaten, nå, ja, man havde set happenings før, og i februar og marts seks-syv procent. Mærkeligt, men så heller ikke mere. Men så: to målinger i marts med 21 og 18 procent! Og i april endnu to målinger, som ville give skatteadvokaten hver fjerde stemme, der var i sandhed en klart stigende tendens til større vandring mellem partierne. Men ved månedens slutning en Vilstrup, hvor Fremskridtspartiet ”kun” samlede opbakning fra 18 procent. Var det værste overstået? På sæt og vis. Det blev ved valget 4. december til 15,9 procent, de omtalte 28 liste Z-mandater og

en opbakning fra 485.289 danskere. Andre end meningsmålingerne formulerede op til det omvæltende valg mistillidsdagsordner til den stat, som kom til en slags folkeafstemning ved jordskredsvalget. Økonomisk, politisk, kunstnerisk-eksistentielt. Anført af departementschef i Budgetdepartementet (Finansministeriet), Erik Ib Schmidt, havde en regeringsarbejdsgruppe allerede i 1971 hejst advarselsflaget: Der er sat kræfter fri, som er vanskelige at tæmme, væksten i den offentlige sektor er alt for stor. I sidste halvdel af de gode tressere var antallet af offentligt ansatte steget med seks procent om året, drift og anlæg voksede endnu mere, hed det i Perspektivplanlægning 1970-85 fra 1971, senere kendt som PP1, fordi den fik en efterfølger. En mekanisk fremskrivning af 60ernes vækstrater ville fordoble antallet af offentligt ansatte i 1985, advarede Erik Ib Schmidt, tidligere kommunist, efter befrielsen embedsmand i Finansministeriet med stejlt stigende karriere. De offentlige udgifters andel af nationalindkomsten ville stige fra 45 procent i 1970 til 58 procent i 1985. Hvordan skulle

der så være kræfter og ledige hænder til det private erhvervsliv? I mere liberalt toneleje, men på mange måder med samme ærinde som departementschef Schmidt, var den unge seminarieadjunkt Bertel Geismar Hårder – det kaldte Bertel Haarder sig dengang – ude med samme advarsel i 1973-bogen Statskollektivisme og spildproduktion. Der var toner af tidlig bekymring for bæredygtighed og vækstgrænser i den imposante undertitel: - om årsagerne til overforbruget, skatteplyndringen, institutionernes tyranni og det tiltagende misbrug af vore ressourcer. Så havde han vist fået det hele med i sin lille bog på godt 100 sider. Haarder sammenlignede staten med en stor koncern, den ville have vækst og centralisering for enhver pris. »Derfor tager skatter og afgifter 75% af indkomsterne om 9 år«, lød advarslen på bogens bagside. Inden for skønlitteraturen gennemlyste Henrik Stangerup statens almagt i Manden, der ville være skyldig, også den fra 1973. Andragendet er eksistentielt: En mand har slået sin kone ihjel, men må ikke tage ansvaret på sig, skylden ejes også af staten i Stangerups værk, og så ejer staten jo også manden. En imponerende tidlig diagnose udstedt det år, der blev den statslige almagts annus horribilis.

Den herskende klasse

Der er sat kræfter fri, som er vanskelige at tæmme, væksten i den offentlige sektor er alt for stor

Og så var der Jørgen Dich og hans debatbog Den herskende klasse. Den i dag næsten glemte økonomiprofessor, som i tung marxistisk jargon og med blikket stift rettet mod arbejdernes økonomiske interesser med egne ord skar ”problemerne ud i pap” ved at sammenligne den daværende undervisningsminister, Knud Heinesen, med Mærsk McKinney Møller: »Lad Mærsk Møller symbolisere et system, der har fordoblet arbejdslønnen i løbet af 25 år (og firdoblet den siden 1870), og lad Heinesen stå for den herskende klasse, der tager de penge fra arbejdernes lommer, der skyldes Mærsk Møllers initiativ, og deler dem ud til høje lønninger til sig selv og overflødig uddannelse af sine børn. Hvem af disse to repræsenterer arbejdernes interesser?«

Dichs bog udkom en måned inden jordskredsvalget og blev en storsælgende succes. Omkring 40.000 eksemplarer nåede den at blive trykt i umiddelbart før og efter decembervalget. Dich havde været venstreorienteret hele sit liv, han havde været kyndig velfærdsingeniør ved Steinckes side i 1930’erne og med til at styre beskæftigelsespolitikken under besættelsens vanskelige vilkår. Mod Nato, mod EF – og mod den velfærdsbygning, han selv havde været med til at rejse. Mod universiteternes forfald, mod eksperters tyranni, mod den herskende klasse af offentligt ansatte. Mod dem, han skulle være enig med. Hvorfor dog løse problemet med flere studerende ved at bygge nyt, spurgte Dich. En effektiv udnyttelse af de eksisterende lokaler fra mandag morgen klokken otte til fredag aften klokken 18 kan klare det meste af det problem: »I stedet herfor bygger man to helt overflødige læreanstalter: en sandkasse i Roskilde og formentlig et universitet i Ålborg med utallige overflødige lærerstillinger. Den herskende klasse kræver. Folketinget adlyder. Den jævne mand betaler, og samfundets velstand reduceres! Samtidig taler politikerne om at spare. Oh, sancta simplicitas!« Bortset måske fra den latinske udgave af ”hellige enfold” kunne den angiveligt anarkistisk-liberale Mogens Glistrup vel have valgt at skrive hvert af den venstreorienterede Aarhusprofessors ord. Hvad i alverden var det, der foregik? Det var såmænd 1960’erne, som døde en lidt forsinket død og indvarslede 1970’ernes rodede opgør om den gode stat, som pludselig var blevet ond. Arne Hardis er politisk redaktør på Weekendavisen (i 1973 gik han i 1.G på Roskilde Katedralskole)

Alle de ting, du har glemt, du kan huske

70‘ERNE Ove Dahl

Ove Dahl

TILBAGE TIL

Alle de ting, du har glemt, du kan huske

Alle de ting, du har glemt, du kan huske Tilbage til 70’erne gør en hel generations historie nærværende og levende. Over 500 billeder af dagligdagens genstande fortæller historien om et årti, hvor samfundet gennemgik store forandringer. Det er historien om energikrise, miljøbevidsthed, kønsrolledebat, protestbevægelser, alternative boformer, musikalsk opbrud, udlængsel, teknologiske landvindinger og politisk polarisering – og ikke mindst, den helt almindelige hverdag. Oplev eller genoplev smækbukser, træsko, hønsestrik, ølkasser, frisbees, kollektiver, Kermit, kernelæder, ”Vi Unge”, Ingrid og Lillebror, Saturday Night Fever, clockradioer, klistermærker fra OOA, Interrail, Christiania og hundredvis af andre ting. OVE DAHL (født 1953) er historiker og leder af Dansk Center for Reminiscens, hvor han gennem ting fra fortiden har haft stor succes med at kalde minder til live hos ældre. Tilbage til 70’erne bygger på denne erfaring og er fortsættelsen på bogen Tilbage til 60’erne (2007).

I S B N 978-87-02-06892-4

Gyldendal

9 788702 068924

Som at stå ansigt til ansigt med det bedste af barndommen.

70307_om_tilbage til 70_r4.indd 1

Politiken

Poul Gernes Selvportræt (5/16), 1965, linoleumstryk. Værket er sort-hvid, her tilføjet farve. VejleMuseerne – Kunstmuseet © Gernes Estate

Med støtte fra:

Louisianas Main Corporate Partners:

støtter Louisianas udstillingsprogram

Se filmen og hør eksperter fortælle, hvorfor filmen har givet så mange mennesker hajskræk! På Den Blå Planet 19/9 kl. 17.30 – 21.00. Gratis efter betalt entré.

9/26/08 8:35:20 PM

tør du se ’dødens gab’ med levende hajer?

SIDE 8 // Golden Days 2016

Med hånddukker skal autoriteter knækkes

I 1970’erne var det slut med vandkæmmede englebørn. DR’s B&U-afdeling ville gøre op med pædagogiske pegefingre til fordel for et blik på børn som reflekterede samfundsborgere A f A nna U l l m an

idste efterår protesterede en stor gruppe danske skolebørn over den nye skolereform. De synes, den griber ind i den tid til leg, fantasi og fritidsinteresser, som børn har krav på. Eksempelvis opfordrede børn fra Guldberg Skole på Nørrebro til en national protest-pjækkedag under parolen ’En stor mellemfinger til den nye skolereform’.

I 2016 er der måske ikke mange, der rynker brynene ad mindreårige, der vover at sætte sig op imod en voksenautoritet som folketingspolitikerne. Men ikke desto mindre havde en begivenhed som børnenes nationale pjækkedag næppe været mulig i dag, hvis ikke det havde været for den store omvæltning i vores syn på børn som samfundsborgere, der foregik i 1970’erne. Inden da blev børn nemlig hovedsagelig betragtet som små, ufuldstændige voksne, der ligesom Spørge-Jørgen fik smæk og lagt i seng, hvis de stillede for mange nyfigne spørgsmål. 1970’erne var med andre ord årtiet, hvor børn som befolkningsgruppe fik deres egen stemme og blev taget alvorligt som selvstændige individer i egen ret. De artige piger og vandkæmmede spejderdrenges æra var omme.

Børns talerør Det hele startede, da Børne- og Ungdomsafdelingen, bedre kendt som B&U, blev oprettet i april 1968, med henblik på at lave fjernsyn, som repræsenterede børns interesser i samfundet. De, der er gamle nok til at have været børn under fjernsynets monopoldage, husker måske nostalgisk tilbage på B&U’s produktioner med naive blokfløjtemelodier og finurlige papircollage-animationer. Men når danske snotunger i dag ikke holder sig tilbage for at give politisk topstyring en udstrakt langfinger, så er det et fingerpeg om 1970’ernes store betydning for, hvordan vi opfatter børn i dag – og ikke mindst, hvordan børnene opfatter sig selv og deres rolle i samfundet. Børn gik nemlig fra at være umyndige undermålere under øjenhøjde, der skulle ses, og ikke høres, til at blive taget alvorligt som engagerede samfundsborgere, der var i deres fulde ret til at hæve stemmen. Det er vores opgave at se verden fra børn og unges synsvinkel. Disse aldersgrupper har ikke, som de voksne, pressionsgrupper, vi skal

være talsmænd for dem,” skrev Mogens Vemmer i et mødenotat fra 1968, ifølge børnekulturforskeren Helle Strandgaards speciale fra 2007.

vist godt være næsvis, men samtidig var man aldrig i tvivl om, at den milde legetante Ingrid med den touperede frisure altid havde det sidste ord.

Og med den udmelding indtog statsradiofonien et af tidens mere radikale synspunkter i forhold til magtfordelingen mellem børn og voksne. Den nystartede B&U-afdeling markerede sig ved at anskue børn som en ligeberettiget samfundsgruppe, hvis særinteresser skulle have en stemme i offentligheden. »Vi er ikke lærernes talsmænd, men børnenes,« forklarede Mogens Vemmer i en kronik i Politiken fra 1970.

Det ændrede sig med B&U-afdelingens store satsning Legestue, som blev lanceret den 1. september 1970. Programfladen skulle være et fritidstilbud til børn, som samtidig afsluttede de ”veldresserede og voksenafrettede børns epoke i DR”, som Mogens Vemmer skriver i sin selvbiografi. Der skulle ikke være fokus på indlæring, men stimulation af børns leg, fantasi og egensindighed.

Ingen pegefingre Mogens Vemmers synspunkt var ikke grebet ud af luften, men havde baggrund i flere samfundsmæssige forandringer. I løbet af 1960’erne indtog børn offentligheden. Med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og velfærdsstatens udvidelse efter 2. Verdenskrig, blev poderne i stigende grad rykket ud af de hjemmearbejdende mødres privatsfære og i stedet puttet ind i offentlige institutioner som vuggestuer, børnehaver og fritidshjem. De mindreårige var altså allerede samfundsborgere, selv om de endnu ikke blev erkendt som sådan. Det ville B&U-afdelingen med Mogens Vemmer i spidsen lave om på. De ville skabe en børnekultur, der indbød til leg, eksperimenter, kreativitet, kritisk tænkning, selvstændighed, selvforvaltning og sund skepsis over for autoriteter. I begyndelsen var det dog nogle temmelig artige børn, man mødte, når man tændte for fjernsynet. De tidligste B&U-produktioner som Ingrid og Lillebror, der blev sendt i programfladen Kikkassen fra 1966 til 1976, tog ikke det store opgør med voksenautoriteterne. Marionetdukken Lillebror med de stirrende bordtennisboldøjne kunne ganske

... når danske snotunger i dag ikke holder sig tilbage for at give politisk topstyring en udstrakt langfinger, så er det et fingerpeg om 1970’ernes store betydning for, hvordan vi opfatter børn

Det var også budskabet i en vejledning, som chef for småbørnsafdelingen Jimmy Stahr i 1969 skrev til de forfattere, der skulle levere manuskripter til børneprogrammerne: »Idéen bag Legestue er at give børn fra tre-seks år en daglig udsendelse, som først og fremmest er underholdende (…) man behøver ikke fremvise store og tykke pædagogiske pegefingre (…), der er ingen grund til via manuskriptet at sige: ’du skulle også prøve at stå på hovedet’ . Hvis værten flere gange står på hovedet under udsendelsen, så vil de børn, der har lyst til stå på hovedet, og som er nået dertil i deres udvikling, også prøve, hvis det ser sjovt ud.«

Al magt til fantasien! Et program, som viste vilkårene for arbejderklassens børn, var serien om Sonja fra Saxogade – skrevet af Jytte Hauch-Fausbøll – som i socialrealistisk stil viser hverdagen for en vesterbropige og hendes enlige mor, den distræte Norma i Jytte Abildstrøms skikkelse. Med sin uimponerede og rapkæftede facon var Sonja et godt eksempel på den selvstændiggjorte barnetype, som fjernsynet nu skulle repræsentere. Og symptomatisk nok var Sonjas far fraværende i serien: Den store, paternalistiske autoritet havde simpelthen forladt skærmen. Faderopgøret var heller ikke til at tage fejl af i

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 9

F E S T I VA L H I G H L I G H T S

Bennys fædre. I 1971 kører det antiautoritære børnemanifest ”Bennys Badekar” over TVskærmen for første gang. Kortfilmen, der var skrevet af Flemming Quist Møller, produceret af Per Holst og instrueret af Jannik Hastrup, skal vise sig at blive en decideret klassiker med utallige genudsendelser - også på nutidens Ramasjang-flade. Foto: Polfoto.

POLITISK FJERNSYN FOR DIG ”Ingrid og Lillebror”, ”Kaj og Andrea”, ”Sonja fra Saxogade”, ”Bennys Badekar” og ”Cirkeline”. Udover at være gedigne opskrifter på børnefjernsynssucceser i 1970’erne, hjulpet til verden af daværende B&U-programchef Mogens Vemmer, hører de også til en tid i TV-monopolets historie, der er blevet beskyldt for at producere såvel børne-TV som nyhedsudsendelser med venstresnoede, politiske undertoner. Debatten blussede op igen fornyelig med DR-Drama i centrum, ligesom den også fik nyt benzin i 2011 med journalist Jacob Rosenkrands’ dokumentar-serie ”Jagten på de røde lejesvende”. Denne eftermiddag er selvsamme Rosenkrands vært for en snak med fædrene til ”Bennys Badekar” og ”Cirkeline”, Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup. Er ”Bennys Badekar” i virkeligheden en modernitetskritik, et rent syreflip eller bare en film om en dreng, der havde nysgerrigheden i behold? Og hvorfor var det vigtig for Hastrup at få lov at kalde den onde kat i ”Cirkeline” for Franco? Dette og meget mere forsøger Rosenkrands at indkredse i autentiske omgivelser i Bennys ”eget hjem”, Høje Gladsaxe-husene. Vi slutter naturligvis af med et gensyn med ”Bennys Badekar” og en øl/vand. 18/9: Politisk fjernsyn for dig. Høje Gladsaxe Husene (lok. 41), kl. 14.00 Billetto.dk

Børnemagt nu! I 1970’erne indtager børnene offentligheden. Dem, der gik mest radikalt til værks for at tage magten over deres eget liv, flyttede ind i Børnehuset på Christiania – et kollektiv uden voksne. Her ses en lille flok af de revolutionære medlemmer af Børnemagt i 1974.

Fra dengang børne-tv var artigt: ”Ingrid og Lillebror” blev sendt som en del af DRs ”Kikkassen” fra 1966 og ti år frem. I rollen som marionetdukkens (Lillebror) legetante er det Ingrid Skovgaard.

Foto: Polfoto

Foto: Polfoto.

Mogens Vemmer notat til åbningen af B&U-afdelingen, hvori det hed, at man var ”indstillet på at kassere alt gammelt”. Formuleringen, der var nedskrevet blot en måned før det parisiske studenteroprør i maj 1968, genlyder af anarkistisk opbrudsstemning. På den måde var B&U-afdelingens opgør med paternalistisk børneopdragelse også et led i en større omkalfatring af samfundet anført af det, man siden har kaldt ’den nye venstrefløj’. I Danmark blev partiet Venstresocialisterne i 1967 dannet af udbrydere fra Socialistisk Folkeparti. Og i modsætning til de gamle kommunistpartier var den nye venstrefløj ikke så glad for autoriteter. Man ønskede ikke bare at problematisere magtforholdet mellem klasser, men også imellem alle mulige andre hierarkier i samfundet. Udenomsparlamentarisk og på græsrodsniveau blev der eksperimenteret med alternative levemåder og skubbet til samfundets magtbalancer – ikke blot mellem kønnene, men også mellem voksne og børn. Det handlede om at give ’al magt til fantasien’, som et slogan fra maj 68 lød.

Græsset må gerne betrædes Hvordan det oprør sev ned i børnehøjde, er Povl Kjøller-sangen ”Henne i parken” et godt eksempel på. I sangen hører man, Kjøller med dyb stemme parodiere en sur, gammel mands irettesættelser om, at græsset ikke må betrædes – inden sangen slutter med det frejdige omkvæd ”Jeg synes, man selv skulle bestemme”. Et andet antiautoritært børnemanifest – der ironisk nok sidenhen er blevet indlemmet i Brian Mikkelsens kulturkanon – er Jannik Hastrups sprudlende, flippede tegnefilm Bennys badekar, hvor en autoritær kontrollørkrabbe bliver latterliggjort og afsløret som yderst impotent. ”Et en-

gageret og hvast angreb på det børnefjendtlige miljø, der er helt på børnenes side,” kaldte Informations anmelder dengang filmen. Ligesom den nye venstrefløj lagde afstand til begge koldkrigsstormagter, var B&U’s antiautoritære linje upopulær både hos højrefløjen og den dogmatiske venstrefløj. Som børnekulturforskeren Helle Strandgaard har forklaret, havde yderfløjene det til fælles, at de begge var fortalere for autoritær opdragelse. Kommunistpartier og konservative kredse havde samme syn på børneopdragelse: De gik kort sagt ind for kæft, trit og retning, hvad enten det gjaldt søndagsskole eller maoistisk børnekamptræning. ”Fællesnævneren for de højreorienterede og de venstreorienterede er, at deres kritik havde samme rod. Man var irriterede over, at B&U tog udgangspunkt i målgruppen, nemlig børnene, og gerne ville underholde dem og lære dem at stå fast på deres ret. Kritikerne på begge fløje var ikke parate til at opgive de voksnes ret til at definere, hvad der er rigtigt og forkert for børn,” sagde Helle Strandgaard i Information i forbindelse med sit speciale fra 2007, hvor hun analyserede det tidlige B&U’s programpolitik.

Børnemagt De børn, der gik mest radikalt til værks for at tage magten over deres eget liv, flyttede ind i Børnehuset på Christiania – et kollektiv uden voksne. ”Ud med de dumme voksne. Børnemagt nu!” står der skrevet på en mur i en tv-reportage fra 1974, der portrætterer en gruppe Børnemagt-aktivister i 11-15-års-alderen. I klippet fortæller en knægt med søvnige øjne og morgenhår: ”Der er ældre herude på Christiania, der er reaktionære. Og vi har også selv noget reak-

tionært og fascistisk inde i os, for det ligger i opdragelsen, at man undertrykker dem, der er mindre end én selv. Man lærer at hade børn, så når man senere bliver en god voksen i systemet, så har man afstand til børnene, så man kan undertrykke dem,” siger han. Imens ser vi dækbilleder af hans kammerater, der med beskidte fodsåler kravler ud af deres soveposer, som ligger hulter til bulter på en hjemmebygget hems. Også i fiktionen tog børn magten. Filmen Operation Kirsebærsten fra 1972 handler om en gruppe børn, der gør oprør på deres skole. ”Karl-Alfred sørger for ammunition. Kasper sørger for det praktiske. Han er den fødte barrikadebygger,” lyder en af de replikker, der bliver leveret i rap dialog af børn med grydehår og sygekassebriller. Med nutidsøjne virker filmen lige lovlig demonstrativ, med det udpenslede antiautoritative budskab. Ikke alt børne-tv fra 1970’erne er lige bevaringsværdigt. Men måske trænger magtforholdet mellem børn og voksne atter til at blive kigget efter i sømmene? I en tid med kontrolkrav og implementering af læreplaner allerede fra kravlestadiet har vi måske igen brug for en ”kassering af alt gammelt” ligesom den, Mogens Vemmer talte om i 1968.

Foto: Anders Sune Berg

BARN AF BETON, BARN AF SIN TID Hvordan formede 1970’erne kunstneren Martin Bigum? I ARKENs stort anlagte udstilling inviterer kunstneren Martin Bigum indenfor i sit personlige univers, helt ind i kernen af sin kunstneriske proces. Det er Bigum selv, der fortæller, og den optik han ser sin udvikling igennem er Vestegnen i 1970’erne. Her voksede han op - i Brøndby Strand - og kunne fra parcelhuskvarteret se de nye, moderne højhuse skyde op. Tidens billedstrøm, musik, mode og modkultur - fra James Last til Røde Mor, fra Daells Varehus til hønsestrik, frem til punken og murens fald, var det kulturelle bagtæppe, som førte ham frem til en karriere først som tegner for satiremagasinet “Mad” og derfra ind i malerkunsten. Udstillingen fortæller om Bigums vej mod kunsten. Den viser, hvordan den store historie om Vestegnen i 1970’erne kommer til syne i den lille historie om kunstneren og personen Martin Bigum. 3/9-15/1: Martin Bigum. ARKEN Museum for Moderne Kunst, kl. 10-17, lukket mandag, onsdag kl. 10-21. 13/9-16/9: Inspireret af Martin Bigum – erindringsworkshop for gymnasieklasser. ARKEN Museum for Moderne Kunst, kl. 10-13 eller kl. 1114. Tilmelding via undervisning@arken.dk

Anna Ullman er freelance-journalist

Debat i Høje Gladsaxe Golden Days Festivalen sætter fokus på 70’ernes børne-TV med debatarrangementet ”Politisk børnefjernsyn for dig” den 18/9, hvor journalist Jacob Rosenkrands taler med ophavsmændene til ”Bennys Badekar” Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup.

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

SIDE 10 // Golden Days 2016

BAG FACADEN PÅ det forbudte årtI Arkitektonisk er 70’erne uofficielt udråbt som det forbudte årti. Et årti arkitekterne helst vil glemme, for parcelhuse og brutale betonbyggerier er ikke i høj kurs. Men bag ”de forbudte facader” gemmer sig historier om et samfund præget af både fornyelsestrang og et stærkt ønske om at skabe lige muligheder for alle TE K ST: K A RE N D Y SSEL Foto: Jens Lindhe

øbenhavns 70’er-arkitektur står i dag som vidnesbyrd på en urokkelig tro på folket og fællesskabet. Arkitekterne flettede drømmen om den perfekte velfærdsstat ind i deres værker og Urbanplanen, Panuminstituttet og Udenrigsministeriet er alle eksempler på tidens visioner omsat til bygninger.

I anledningen af dette års Golden Days Festival udgiver Golden Days i samarbejde med Informations Forlag en guidebog til hovedstadens brutale, idealistiske og kompromisløse arkitektur. Bogen er en invitation til gå på opdagelse, løfte blikket og komme tæt på de boligsociale ideer i byens almennyttige boliger og betonmastodonter. Det er arkitekturfotograf Jens Lindhe, der har fotograferet og journalist Karen Dyssel, der udfolder bygningernes historier. Vi bringer her tre uddrag fra bogen ”1970’erne - det forbudte årti. En guide til hovedstadens brutale, idealistiske og udskældte arkitektur”.

Bog, udstilling og bustur ”1970’erne – det forbudte årti. En guide til hovedstadens brutale, idealistiske og udskældte arkitektur” udkommer på Informations Forlag den 2. september 2016. Billederne kan under festivalen desuden ses udstillet i Arkitektforeningen (se adresse under venues). Arkitektforening skyder årets festival i gang med en guidet bustur til hovedstadens 70’er arkitektur. Guide på turen er arkitekt MAA, direktør i Arkitektforeningen, Jesper Pagh. ”1970’erne – det forbudte årti. En guide til hovedstadens brutale, idealistiske og udskældte arkitektur” Pris 49,95 kr. Fotograf: Jens Lindhe. Tekst: Karen Dyssel

Panum Instituttet Opført 1971 - 1990 Bygherre – Undervisningsministeriets Byggedirektorat Arkitekt – KKET, Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand samt Poul Erik Thyrring.

Kommer man fra Tagensvej, kan man ikke undgå at bemærke Panum Instituttet, der selvsikkert knejser over Nørrebro og er Københavns ypperste eksempel på brutalistisk arkitektur. Panum, som bygningen kaldes i dag, er et af 1970’ernes få københavnske ikonbyggerier. Arkitekterne hyldede med Panum brutalismen, som man kan genkende på kompleksets rene, geometriske linjer og brutale arkitektur.

Panum blev bygget i kølvandet på studenteroprørets kamp mod autoriteter i en tid, hvor alle skulle være lige. Men selvom Panum struttede af nærmest gammeldags lægefaglig selvsikkerhed og autoritet med sin ublu størrelse, massive murstensmasse og upudsede beton, blev byggeriet modtaget med stolthed af 1970’ernes københavnere, der så det som et symbol på lighed gennem uddannelse.

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 11

F E S T I VA L H I G H L I G H T S

Foto: Per Morten Abrahamsen

FAMILIERNE I HØJHUSET Lige om lidt står Amagers første højhus på Peder Lykkes Vej 61 ikke længere. Den 16 etager høje ejendom, der blev indviet i 1972, er blevet ramt af betonens ældresygdom: forvitring. Så ned skal den.Beboerne kalder huset ‘en landsby på højkant’, for sammen har de skabt en hverdag, der gør, at de kan få livet til at hænge sammen. “En landsby på højkant” er imidlertid også titlen på denne forestilling/omvisning, hvor publikum kommer til at møde såvel højhusets bebeboere som kunstkollektivet FAMILIEN. Beboerne har været her længe, mens FAMILIEN boede her i foråret. Her lod de sig opsluge af døgnets gang og rytme i huset, kom ind på beboernes liv og lyttede til deres fortællinger. Nu guider FAMILIEN rundt, viser frem og giver fortællingerne krop og ansigt inden de 240 beboere, som betonstøvet, inden længe vil være spredt for alle vinde. Alle omvisninger starter foran Peder Lykkes Vej 61. Publikum bedes medbringe et stykke tøj til byttebordet og en grøntsag til fællessuppen. 15/9-23/9 (med undtagelse af 18/9): En landsby på højkant. Peders Lykkes Vej 61

Solbjerg Have Opført 1977-1980 Bygherre – Frederiksberg Forenede Boligselskaber og Frederiksberg Kommune Arkitekter – Fællestegnestuen Træder man ind i gården til Solbjerg Have, åbenbarer der sig et lille samfund, hvor arkitekturen

understøtter en vision om en boligform, der giver individet en plads i fællesskabet. Solbjerg Have trodsede 1970’ernes dominerende trend ved at bygge højt og tæt i stedet for lavt og tæt. Enklavens urbane islæt består af en syvetagers bebyggelse med almene boliger. Facaden ud mod gaden mimer nabohusenes dimensioner, men går man ind i gårdrummet, åbenbarer der sig et an-

derledes afvekslende landskab, der minder om et landsbyfællesskab. Husets terrasser går i forskudte plan ned mod lavere bygninger, der integrerer velfærdsinstitutioner som plejehjem, børnehaver og beskyttede boliger i fællesskabet. Det skaber følelsen af variation og fjerner fremmedgørelsen over for de høje bygninger.

BAG OM VELFÆRDSDRØMMENE Beton, tæt-lav, bofællesskaber, sociale boligbyggerier, parceller og boligblokke. 70’ernes arkitektur og boformer er i fokus på dette års Golden Days Festival. Ta’ fx med 70’er-bussen fra Louisiana til Herlev Hospital og videre til Palads Biografen i Poul Gernes fodspor. De guidede busser kører på udvalgte dage også til både 70’ernes Gentofte, Gladsaxe, Lyngby, Rudersdal, Frederiksberg, Ishøj og Herfølge. Her kommer vi både forbi DTU, Gl. Holte Kirke, Dan Turélls Vangede, Magle Torv i Gladsaxe og meget mere. Du kan også komme med på visit i Albertslund-bofællesskabet Lange Eng, der med 200 voksne og børn lever nutidens drømme om fællesskab. Og Danmarks Almene Boliger(BL) inviterer på søndagsfrokoster, når de over tre søndage viser rundt i tre forskellige velfærdsutopier: Den socialistiske oase, Galgebakken i Albertslund, hvor både Nyrup og Lykketoft boede, betonparadiset Urbanplanen på Amager og den ”bløde by”, Gadekæret i Ishøj, der er blevet foreviget af både tegner Ib Spang Olsen og digter Inger Christensen. 9/9: Kom tæt på 70’ernes arkitektur – guidet bustur til hovedstadens 70’er arkitektur 9/9: Velfærdssafari i Ishøj – guidet bustur til Bredekærs Vænge og Veljeåparken 10/9: 70’erne tur/retur – guidet busturer til Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk) 11/9: Et socialt boligbyggeri med fed streg under socialt – søndagsfrokost i Galgebakken, Albertslund 11/9: Tinggården – et demokratisk eksperiment. Bustur fra Køge til Herfølge 17/9: Bustur til 70’ernes Frederiksberg

Sofiegården Opført 1970-1972 Bygherre – Sofiegården Arkitekter – Box 25 Arkitekter

man først, at Sofiegårdens strengt moderne arkitektur skiller sig ud fra Christianshavns historiske miljø. Men kigger man længe nok, opdager man, at de farverige facader og forskudte vinduesparter mimer de gamle bygningers stil.

Der er ikke mange spor efter slumstormerne, når man går gennem de smalle gader på det mondæne Christianshavn. Men historien gemmer sig bag Sofiegårdens mure. Kommer man fra Overgaden Oven Vandet og drejer ned ad Sofiegade, tænker

Det er ikke lige til at se, at ungdomsoprørets mest berømte konfrontation mellem slumstormere og ordensmagt fandt sted netop her. I starten af 1960’erne begyndte man at tømme de gamle, usunde boliger langs med Sofiegade for beboere. Det

udnyttede en gruppe unge idealister – blandt andet Kim Larsen og andre fra Gasolin. Christianshavn var præget af oprørstrang mod det borgerlige samfund, og en alternativ livsstil piblede her frem under navnet Republikken Sofiegården. De unge rev baghusene ned, satte forhusene i stand og skabte en åben og levende gård. Men i 1970 blev de sidste huse stormet af politiet og revet ned.

17/9: Gernes: Fra Louisiana til Palads 18/9: Byen i byen – søndagsfrokost i Urbanplanen 20/9: Fra 70’er-kollektiv til moderne bofællesskab. Lange Eng i Albertslund 25/9: En by, der er blød som en krop – søndagsfrokost i Gadekæret, Ishøj Se tider, priser, mødesteder og det fulde program på Goldendaysfestival.dk

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

FESTIVAL OM 70’ERNE

PROGRAM FREDAG 09. SEPTEMBER

Udflugt, Omvisning

Kom tæt på 70’ernes arkitektur Dette års Golden Days Festival lægger fra kaj med en guidet bustur til hovedstadens 70’er arkitektur. Turen arrangeres af Arkitektforeningen i anledning af udgivelsen af Golden Daysguidebogen “Det forbudte årti” (Informations Forlag) om hovedstadens brutale, idealistiske og kompromisløse 70’er-arkitektur. Guide på turen er arkitekt MAA, direktør i Arkitektforeningen, Jesper Pagh. Der bliver serveret et let traktement undervejs. Bemærk kun 40 pladser - reserver plads via Arkitektforeningen. dk fra 22/8 og se hele ruten på Goldendaysfestival.dk Arkitektforeningen (start/slut) 9/9 kl. 11-15. Gratis, men tilmelding nødvendig Workshop, Oplæsning, Foredrag

Kartoffeltryk, vinyler og forårsruller Tag med på en rejse tilbage til 1970’erne, når Hovedbiblioteket i Birkerød for en dag forvandles til en ren tidslomme. Få aktiveret minderne med smagsprøver på halvfjerdsernes kulinariske indslag, hør digtoplæsning, 70’ermusik og oplæg om disco. Lad pindene gløde i strikkeklubben – eller lav kartoffeltryk og instrumenter med børnene. Se også om bibliotekaren kan finde dén bog, du ønsker – uden brug af computer!

guidet af litterat og anmelder Lars Bukdahl, der åbner op for poesien med vid og gratis Gammel Dansk. Vi siger skål og ”One two three four five o’clock rock. Nu går show’et hélt amok”. Arrangementet byder på Dan Turèll, Gammel Dansk ad libitum og dit eget lyrikark til noter. Borgerkroen, 9/9 kl. 16. Gratis Debat, Foredrag

Kan kropsvæsker være politiske? Præcis 41 år efter den første udgave af “Kvinde Kend din Krop” udkom, satte to unge kvinder i forsommeren 2016 de sociale medier i brand blot ved at tale om menstruation. Ligesom i 70’erne er kropsvæsker igen på en kønspolitisk dagsorden. Redaktørerne bag den seneste udgave af “Kvinde Kend din Krop” (2013) og forfatterne bag det omdiskuterede menstruationsoprør “Gennemblødt” sætter væskerne under lup og fortæller om deres arbejde med at skabe brugslitteratur om kroppen. For hvorfor er det vigtigt at gøre de private væsker til et politisk anliggende? Igen? Og hvad sker, når det intime og private pludselig bliver et offentligt samtaleemne? Københavns Hovedbibliotek 9/9 kl. 17. Gratis

Hovedbiblioteker i Birkerød 9/9 kl. 15-21. Gratis Oplæsning, Foredrag

Byvandring og udflugt

Velfærdssafari i Ishøj Parcelhuse i mursten og boligblokke i beton var 70’ernes mest udbredte boligformer. I dag er den horisontale levemåde i parcelhuset foretrukket og den vertikale i betonen udskældt.

Kroppedal Museum inviterer ombord på 70’er-rutebussen, der kører på velfærdssafari til Ishøj og Vestegnen. Vi besøger parcelhusfolket i Bredekærs Vænge og dem i blokkene i Vejleåparken. Det skal handle om velfærdsutopier og social geografi, men turen byder også på arkitektur af både Jørn Utzon, Friis og Moltke m.fl. Opsamlingssted: Ny Ellebjerg Station (busstoppestedet) 9/9 kl. 17-20.30. 75 kr. Billetto.dk/T: 31313132

Taler

70’erne genopført –politiske taler af Preben Wilhjelm (VS), Per Stig Møller (K) og Pia Kjærsgaard (Fremskridtspartiet) Hvad ville der ske, hvis vi genindførte 1970’ernes politiske retorik og dagsordner? Hvad ser vi, når vi holder 70’erne op som spejl for vores nutid? I samarbejde med Ungdommens Folkemøde beder Golden Days Festival tre fremtrædende politiske personligheder - stifter af Venstresocialisterne Preben Wilhjelm, konservativ politiker og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og tidligere medlem af Fremskridtspartiet Pia Kjærsgaard (nu Folketingets formand) - genopføre én af deres politiske taler fra 70’erne. ’70’erne genopført’ sætter det historiske i direkte kontakt med nutiden og vækker en ikke så fjern fortid til live. En fortid, hvor både papirnussere, solidaritet, fagbevægelse og skrankepaver var en del af politikernes daglige vokabularium. Lyt med og find ud af om vores politikere - og samfundet - overhovedet har rykket sig siden dengang. Ungdommens Folkemøde i Søndermarken (Lille Scene) 9/9 kl. 15. Gratis

FEST, KONCERT, DANS

DISCOTEQUE –Åbningsfest på VEGA Vi garanterer masser af glitter, groove, Gloria Gaynor og Giorgio Moroder, når dette års Golden Days-åbningsfest inviterer på en rejse dybt ind i 70’erdiscoens funklende univers. Et overflødighedshorn af smagfulde oplevelser med blandt andet glamourøse disco-queens, sexede waacking-dansere, roller-girls, disco-kor og dansekonkurrence på menuen. Og selvfølgelig aftenens allerstørste helte, der forsyner dansegulvet med funky rytmer helt frem til lukketid: Christian d’Or, Vinnie Who, Henrik Milling, Love Hangover og mange andre. Der er warm-up til årets største disco-fest allerede fra kl. 19 med radiobiograf-premieren på DR-podcasten ”Last Night a DJ Saved My Life” efterfulgt af kor, der fortolker gamle discoklassikere. Discoteque bringer dig direkte tilbage til discoens heydays. Det bliver svedigt, så på med pandebåndet og spandexdragten VEGA, 9/9 kl. 19. 175 kr. Ticketmaster.dk / Vega.dk Radiobiograf

Premiere på DR-podcasten “Last Night a DJ Saved My Life” Bevæbnet med pladespillere og mikrofoner indtager omkring 1500 engelske discjockeyer Danmark i løbet af 70’erne. Det er den klassiske historie om lorteland og kongeland. I England var de nobodies, i Danmark bliver de behandlet som rockstjerner. Og de opfører sig som rockstjerner. ”Last Night a DJ Saved My Life” er en historie om disco, damer og dirty tricks kogt ned til 4 x 20 minutters podcast af DR-journalist Jakob Thygesen. I samarbejde med DR inviterer Golden Days til radiobiograf og premiere på en nedredigeret version af podcasten. Baren er åben, og festen fortsætter efterfølgende i Lille Vega, der sender dig tilbage til disco-dansegulvet anno 1970’erne. VEGA Lounge, 9/9, kl. 19 Radiobiografen er en del af Golden Days Festivalens

åbningsfest. Billetten giver adgang til hele festen. 175 kr. Ticketmaster

tributebandet ’Johns Guld’ og fællesspisning med hans livret på menuen; bøf med løg. Vangede Bibliotek, 9/9 kl. 19-22 95 kr. Genbib.dk/billetter Workshop

Inspireret af Martin Bigum – erindringsworkshop for gymnasieklasser

Foredrag

Arkitektur-quiz med Adrian Lloyd Huges 70’erne er måske det mest udskældte årti, når det kommer til arkitektur. Det var årtiet, hvor parcelhuset fortsatte sin fremmarch, og mastodontiske betongrå bygninger skød op mange steder i Danmark. Og det var årtiet, der gav os Nationalbanken, Rigshospitalet og Panuminstituttet. Adrian Lloyd Hughes sætter den grå beton under lup og inviterer to hold eksperter til at dyste i arkitekturquizzen. Efterfølgende inviteres der til et glas rødvin helst “den med tyren” fra Skjold Burne. Bygningskulturens Hus 9/9 kl. 19.30. 50 kr. Billetto.dk/T:31313132 Koncert, Fest, Mad

Den lille mand og de store ord–en aften med John Mogensen Mens Røde Mor, Trille og Jomfru Ane Band spillede protestsange for de frelste revolutionære, kørte et ganske andet lydspor i de fleste små hjem i 70’erne, nemlig lyden af Dansktoppen bestyret af Jørn Hjorting. Dansktoppens univers var hyggeligt og pænt, nogle gange sjovt og andre gange sentimentalt, men aldrig konfrontatorisk. Altså lige indtil 1971, hvor John Mogensen bragede ind på listen med ordene ’Der er noget galt i Danmark’. Denne aften kan du dykke helt ned i 70’ernes forstadsdrømme, når Vangede Bibliotek byder op til dans med John Mogensen

1970’ernes strøm af musik, mode, billedkunst, digte og hverdagskultur – fra James Last til Røde Mor, fra Daells Varehus til hønsestrik, frem til punken og murens fald – var for kunstner Martin Bigum en ”tegneserie-samtid”, der førte ham ind i malerkunsten. Med udgangspunkt i Bigums store efterårsudstilling på ARKEN inspirerer erindringsworkshoppen eleverne til at genbesøge deres egen generations kulturelle og visuelle erindringer. Varighed 3 timer. ARKEN Museum for Moderne Kunst, 13/9, 14/9, 15/9 og 16/9 Vælg mellem 10-13 eller 11-14 1150 kr. pr. gymnasieklasse Tilmelding via undervisning@arken.dk Debat, Oplæsning

Tre aftener om 1970’ernes danske litteratur–Asger Schnack møder Peter Laugesen Bakkehusmuseet sætter fokus på 1970’ernes litterære scene og tendenser med tre aftenarrangementer, hvor forfatter Asger Schnack går i dialog med tre af periodens fremtrædende forfattere: Suzanne Brøgger om biografisk fiktion (22/9), Kirsten Thorup om De Store Fortællinger (3/10) og Peter Laugesen om Beatdigtning. Denne aften med Peter Laugesen, der debuterede i 1967. Bakkehusmuseet, 9/9 kl. 19.30 50 kr. Billetto.dk

LØRDAG 10. SEPTEMBER

75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

Familier

Vi går med røde sokker Husker du ”Smukke Sally” og ”Jeg er så glad for min cykel”? Vi inviterer til hygge på 1970’ernes børneværelse, hvor vi synger de gode gamle sange sammen med jeres unger og musikpædagog Lotte Assing fra Gladsaxe Musikog Billedskole. Gladsaxe Hovedbibliotek, 10/9 kl. 10 og kl. 11. Gratis Teater, Familier

Prop & Berta dukketeater: Borgmesterkæden Heksen lægger skumle planer om at overtage byen men heldigvis har Prop og Berta nogle hemmelige tricks i ærmet. Kom og oplev de folkekære figurer Prop & Berta i forestillingen “Borgmesterkæden”. Entertainer Niels Ingolf Rasmussen har relanceret Bent Solhofs dukkeunivers fra 1970’erne gennem en ny form for dukketeater med film og visuelle effekter. Fælles for de nye og gamle historier er stadig kampen mellem det gode og det onde - og at de små (Prop & Berta) med sammenhold får has på overmagten.

Foredrag

Hønsestrik, hotpants og strikkecafé Hvem husker ikke billeder af 70’er-børn i farvestrålende og lidt for fantasifulde, hjemmestrikkede sweatre? Museumsinspektør i Den Gamle By, Tove Engelhardt Mathiassen, hovedkvinden bag særudstillingen ”Hønsestrik og Hot Pants – tøj og stil i 70’erne” , kommer og fortæller om 70’ernes stiltendenser og om arbejdet med særudstillingen i Aarhus. Find din flotteste strik frem, tag strikkepindene under armen og mød op til en hyggelig 70’erstrikkecafé. Ishøj Bibliotek, 10/9 kl. 13 Gratis Foredrag

Søren Ulrik Thomsen og 70’erne

Brønshøj Bibliotek, 10/9 kl. 10.30-11.30. Gratis, men bestil billet via Bibliotek.kk.dk/ bibliotek/broenshoej

Forfatter Søren Ulrik Thomsen leverer en oplæsningsmosaik af de mange kortere og meget forskellige tekster, han har skrevet om 70’erne. Efterfulgt af samtale og spørgsmål.

Film

Kulturhuset Domus Felix i Hvalsø, 10/9 kl. 13.30-15.30 Gratis

Vil du se min smukke navle? Søren Kragh-Jacobsens debutfilm fra 1978 er en indfølt og underholdende skildring af en 8. klasse på lejrskole i Sverige. Den generte Claus (Birger Larsen) får efter mange genvordigheder endelig åbnet op over for den noget mere dristige Lene (LiseLotte Rao). Cinemateket blænder op for en række af de bedste danske ungdomsfilm fra 70’erne. Tidstypisk tøj og sprog går hånd i hånd med eviggyldige historier. Alvor og politiske paroler går hånd i hånd med humor og medmenneskelighed. Cinemateket, 10/9 kl. 12.30

Film

Arbejderkamp i Danmark anno 1977 – foredrag og film om B.T.-konflikten 1970’erne var et årti i storkonflikternes tegn med vilde strejker, lockouts og lønkampe. Cinemateket ser tilbage på arbejdskampene, når Filmarkivet viser og giver perspektiv til Ib Makwarths dokumentarfilm ”De 141 dage” (1977) om B.T.konflikten mellem typografer og arbejdsgiveren Det Berlingske Hus. Det føg med beskyldninger,

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 13 trusler om vold og politisk pres. Den folkelige opbakning til typograferne var høj, og konflikten endte i Folketinget. Cinemateket 10/9 kl. 16 75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/T.33 74 34 12 Debat, Oplæsning, Koncert, Fest

Litterær 70ér Cabaret –litteraturhistorie på den fede måde. Hvad var det, der skete i 1970’ernes litteratur, hvor litteratur både skulle være til at forstå, være politisk og privat!? Med en række medvirkende forfattere fra årtiet giver Cabaretén et billede af 70érnes litteratur, men vi skal også høre nutidige forfatter beskrive, hvordan det var at vokse op i perioden. I mellem oplæsning og debat er der musik og fællessang med politiske slagsange. Medvirkende bl.a. Charlotte Strandgaard, Peter Laugesen, Kristen Bjørnkjær, Peter Poulsen, Merete Pryds Helle og Niels Lyngsø. Lektor Marianne Stidsen (KU) binder det hele sammen.

SØNDAG 11. SEPTEMBER

Omvisning

Tinggården –et demokratisk eksperiment 70’er-bussen kører denne dag til Tinggården i Herfølge med ingen ringere end arkitekt Jens Thomas Arnfred som guide. Arnfred var sammen med tegnestuen Vandkunsten en af pionererne inden for 70’ernes tæt-lav-byggeri, som Tinggården er et af de første eksempler på i Danmark. Arnfred viser rundt og fortæller om tankerne og visionerne bag byggeriet. Turen inkluderer foruden bus frem og tilbage til Køge Station også sandwich. Arrangeret af Køge Museum i samarbejde med Golden Days. Opsamlingssted: Køge Station 11/9 kl. 11-14. 75 kr. Ebillet.dk

Literaturhaus, 10/9 kl. 19. 50 kr./ Stud. 25 kr. Billetto.dk 31313132 Film, Foredrag

Homo-rettigheder i 70’erne - med Didier Eribon Cinemateket og Det Franske Institut præsenterer i samarbejde med Golden Days foredrag med professor i filosofi Didier Eribon (F) om de homoseksuelles kamp for øgede rettigheder i 70’erne. Efter foredraget vises Gus Van Sants “Milk” med Sean Penn i rollen som homoaktivisten Harvey Milk. Didier Eribon er en væsentlig stemme i det franske åndsliv med særligt fokus på seksuelle minoriteter og homoseksuelles rettigheder. Han er professor på universitetet i Amiens, men gæsteforelæser ofte på bl.a. Berkeley og Princeton i USA. Desuden forfatter til nyklassikeren “Réflexions sur la question gay” (1999, på engelsk udgivet i 2004 som ”Insult and the Making of the Gay Self”). Cinemateket, 10/9 kl. 19.15 80 kr. (55 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

Byvandring og udflugt

70’erne tur/retur Stig om bord på ”velfærdsbusserne” og tag med tilbage til 70’erne. Tidsrejsen går gennem Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe og LyngbyTaarbæk kommune og tager passagerne med på en tur gennem Velfærdsdanmark med nedslag i 70’ernes arkitektur og de historier, der knytter sig til tiden. Busturen byder også på et lille tidstypisk traktement og forskellige overraskelser undervejs. Hop med om bord og oplev eller genoplev 70’erne med en busrejse tilbage i tiden. Gladsaxe 10/9 kl. 10-12.30 Start og slut v/ p-pladsen bag Gladsaxe Hovedbibliotek Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg. 70 kr. Billetto.dk Rudersdal 10/9 kl. 10-12.30 Start og slut v/Rudersdal Rådhus, Øverødvej 2, 2840 Holte. 70 kr. Billetto.dk Lyngby-Taarbæk 10/9 kl. 13.1515.45. Start og slut v/Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby. 70 kr. Billetto.dk Gentofte 10/9 kl. 13.15-15.45 Start og slut v/ p-pladsen bag Fakta, Vangede Bygade 40, 2820 Gentofte. 70 kr. Billetto.dk

Byvandring, Familier, Koncert, Udflugt, Mad

Et socialt boligbyggeri med fed streg under socialt Da Galgebakken blev opført i 1973, var det med fokus på at øge kommunikationen og fællesskabet, naboer og beboere imellem. Fællesskabsfølelsen bundfældede sig i Albertslundbyggeriet, som i mange år var kendt under synonymerne ’den socialistiske oase’ og ’Albertslunds Christiania’. Denne dag breder vi fællesskabet ud med en søndagsfrokost med mad fra Meyers Madhus, børneklub med Kroppedal museum og meget mere. Galgebakken Torv, 11/9 kl. 11-16. Voksne 70 kr. Børn 35 kr. Billetter til søndagsfrokost på Billetto.dk Foredrag

Alt er politisk foredragsmaraton på Arbejdermuseet Brug en time - eller brug seks - i selskab med nogle af Danmarks førende eksperter på det markante årti, hvor alle selvfølgeligheder forsvandt. Frigørelse, oprør, kvindekamp, jordskred og solidarisk nedsmeltning. Det er blot et udpluk af de emner, som Arbejdermuseets foredragsmaraton sætter fokus på i selskab med blandt andre samfundsforsker Johannes Andersen, Røde Mors Thomas Kruse og tidl. formand for Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen. Se hele programmet på www. goldendaysfestival.dk. Arbejdermuseet, 11/9 kl. 11-17 Gratis efter betalt entré til museet: Voksne 75 kr/ung 55 kr. Fri adgang for medlemmer af en række fagforbund (se hvilke på www.arbejdermuseet.dk) Billetter kan ikke forudbestilles. Først til mølle

Udstilling, Foredrag

Pop, realisme og politik –dansk kunst i 70’erne Med udgangspunkt i den aktuelle udstilling af Alfred Friis’ værker fra 70’erne “Room Full Of Mirrors” fortæller udstillingens kurator, kunstner og professor Claus Carstensen om 70’ernes danske kunst med alle dets crossovers. Det er i samme forbindelse muligt at opleve Alfred Friis’ værker, der bygger bro mellem en mere eller mindre uengageret, men stoflig og taktil popkunst og en socialengageret og indigneret realisme. Møstings Hus, 11/9 kl. 14 Gratis. Tilmelding på info@moestingshus.dk Koncert

Det kosmiske trip –Per Nørgårds musik i 70’erne Alt kan blive til musik. Det var præmissen for komponist Per Nørgård, der i 70’erne definerede dansk kompositionsmusik. Athelas Sinfonietta og Mogens Dahl Kammerkor præsenterer en række af Per Nørgårds bevidsthedsudvidende og markante værker, der tilsammen indkredser både tidens drømme og Nørgårds altomfattende musiktænkning, inspireret af orientalisme, kosmisk bevidsthed, fraktale teorier og psykedelia. Kunsthal Charlottenborg, 11/9 kl. 15. 175 kr. Billetter på Mogensdahl.dk Debat

Oprøret i hænderne – strikkesalon hos Kähler Tag strikketøjet under armen og kom til strikkesalon hos Kähler i Tivoli. Vært Ane Cortzen taler med blandt andre politiker Uffe Elbæk og museumsinspektør Tove E. Mathiassen om “hønsestrik-bevægelsen”, der fra 1973 introducerede ikke bare en ny strikkestil, men også et opgør med tidens idealer og skønhedsopfattelse. Hvad førte det med sig? Og kan man strikke sig til en bedre verden? Kähler Designrestaurant i Tivoli, 11/9 kl. 16-17.30. 45 kr. (entré til Tivoli er ikke inkluderet). Billetto.dk Foredrag

Oprørets nyere historie –med Geoffroy de Lagasnerie Få et filosofisk perspektiv på oprørets historie fra 70’erne til dagens Occupy-bevægelser og whistlebloweres, når professor i filosofi Geoffroy de Lagasnerie (F), der betragtes som en komet i det intellektuelle Frankrig, gæster Cinemateket. Foredraget (der er på engelsk) bliver efterfulgt af Chris Markers store historiske dokumentarværk om 68-bevægelsens storhed og fald, “A Grin Without a Cat” (“Le Fond de l’air est rouge”, 1977). Arrangementet er præsenteret af Cinemateket og Det Franske Institut i samarbejde med Golden Days.

Film, Foredrag

Måske ku’ vi 15-årige Kim bor alene sammen med sin mor og tuller rundt uden retningssans. En dag bliver han og en jævnaldrende pige taget som gidsler under et bankrøveri. Cinemateket blænder op for en række af de bedste danske ungdomsfilm fra 70’erne. Tidstypisk tøj og sprog går hånd i hånd med eviggyldige historier. Alvor og politiske paroler går hånd i hånd med humor og medmenneskelighed. Cinemateket, 11/9 kl. 12.30 75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

12. SEPTEMBER

Foredrag

Årene, hvor alt syntes muligt Jacob Ludvigsen var en af de centrale kræfter i ungdomsoprøret i Danmark og var med til at skabe ideen om både Thylejren og Christiania. Denne aften fortæller han om visionerne bag, men også om sit nære venskab med Dan Turèll og deres liv i kollektivet på Forhåbningsholm Allé. Gentoftegade Bibliotek 12/9 kl. 17-18.30. Gratis Genbib.dk/billetter Debat, Oplæsning, Foredrag, Mad

”Hvad man ikke ved” –læserundkreds og 70’er mad Hvad kostede friheden? Eric er fascineret af tressernes ungdomsoprør, og han presser sin kone Alice til seksuel frigørelse. Tag med til en åben læsekreds om Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman “Hvad man ikke ved”. Efter en fælles snak om romanen, hvor forfatteren lytter med, byder vi på fællesspisning og 70’er-mad. Anne Lise Marstrand-Jørgensen afrunder og fortæller om alt det gode, som ungdomsoprøret og kvindefrigørelsen medførte, men også om opløste familier og rodløse børn. Ishøj Bibliotek, 12/9 kl. 18.3021. Gratis, men tilmelding på e-mail: salonen@ishoj.dk Koncert

Mestre på Mandage Hvad skete der med dansk kompositionsmusik i 70’erne? Konservatoriets studerende og undervisere tager et øjebliksbillede af den klassiske kompositionsmusik i begyndelsen af årtiet. Værker af efterkrigstidens tre store danske komponister, Herman D. Koppel, Niels Viggo Bentzon og Vagn Holmboe, som repræsenterer arven fra Carl Nielsen, sættes i relief af årtiets unge komponister Poul Ruders og Hans Abrahamsen. Ruders og Abrahamsen gør på hver deres måde op med både de danske kompositoriske traditioner, såvel som avantgarde-bevægelsen fra Darmstadt, som prægede den samlede europæiske musikscene. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Studiescenen, 12/9 kl. 19.30 Gratis, men kom i god tid pga. begrænset antal pladser.

Foredrag

Fra batik til Baresso – to blomsterbørn taler ud

Cinemateket, 11/9 kl. 17.30 40 kr. (80 kr. inkl. filmvisning) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

To af landets mest erfarne komikere, Mette Frobenius og Thomas Wivel, der begge var børn i 70´erne, dissekerer årtiet og både roser og revser den ånd, der herskede til lands.

Film

Kulturhuset Pilegården 12/9 kl. 20. 80 kr. (forsalg) 100 kr. (i døren). Billetter på Pilegaarden.kk.dk

68’ernes storhed og fald – ”A Grin Without a Cat”

MANDAG

Bolivia, maj ‘68, Prag, Chile. Chris Marker tager fat på alvorlige emner, men garnerer med bizarre arkivklip - fra Vietnampiloter i napalm-rus til Fidel Castro i ivrig lasagnediskussion - i den nok definitive film om ’68-bevægelsens storhed og fald. På tre timer kommer ”A Grin Without a Cat” (”Le Fond de l’air est rouge”, 1977) både rundt om bevægelsens ikoner og sejre og afdækker det pres, der op gennem 70’erne drænede protestbevægelsen for slagkraft. Filmen introduceres af Geoffroy de Lagasnerie, der tidligere samme aften holder foredrag om oprørsbevægelser i 70’erne og nu. Cinemateket, 11/9 kl. 19 75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

TIRSDAG 13. SEPTEMBER

Foredrag

Wake up–med Lars Henrik Schmidt Professionshøjskolen Metropol inviterer over fire morgener til Wake Up-foredrag om 70’ernes dannelsesidealer, om de ideologiske opgør og nybrud, der dominerede skole og samfund. Denne morgen med Professor i filosofi og tidligere rektor på Danmarks pædagogiske universitet Lars Henrik Schmidt, der siden 70’erne har været en vigtig stemme i debatten om skole, dannelse og pædagogik. Med udgangspunkt i 70’ernes idealer taler han denne morgen om den udvikling, der er sket indenfor pædagogikken, og som han selv har været med til at præge.

Professionshøjskolen Metropol på Nyelandsvej, 13/9 kl. 8.309.30. Gratis Debat

Kollektiver2go Over fire morgener sætter Information fokus på 70’er-bevægelser, som vækker genklang i dag: Kollektivbevægelsen, Litteratur i bevægelse, Miljøbevægelsen og Frigørelseskampen. Denne morgen om kollektiverne og hvad det egentlig vil sige at være kollektivist – dengang og i dag. Det taler Informations kulturredaktør Anna von Sperling, der selv er kollektivbarn, med kollektivist gennem flere årtier, Søren Vinterberg, om. Information, 13/9. kl. 8.309.15. 50 kr. Studerende gratis. Billetreservation på Butik. information.dk er nødvendig Workshop

Elastik batik Ved du, hvordan du laver den fedeste T-shirt? Ved at binde elastikker og snor omkring T-shirten, inden vi dypper den i batikfarve. Kom til workshop hvor vi kaster os ud i batikkens mange farver. Medbring gerne en forvasket lys T-shirt eller top. Det bliver kodylt fedt og totalt retro. Gentofte Hovedbibliotek, 13/9 kl. 15-17. Gratis Debat, Foredrag

En tid i forandring –1970’erne i Danmark & Brønshøj Træskostøvler, klapbukser, politiske badges og plakater.. Det handler om dagligdagens ting og brands fra 70’erne, når historiker Ove Dahl fortæller om et samfund i gang med store forandringer. Med temaer som energikrise, kønsroller, politisk polarisering og protestbevægelser kommer et andet Danmark - skabt til nye tider - ud af årtiet. Aftenen byder også på billeder fra 70’ernes Brønshøj-Husum præsenteret af Lokalhistorisk Selskab. Kulturhuset Pilegården, 13/9 kl. 19. Gratis Radiobiograf

Konfrontation med 70’erne–radiobiograf og podwalk-release Kom til release på Lydpols spritnye lydfortællinger produceret specifikt til årets Golden Days Festival. I Huset i Magstrædes historiske biograf præsenterer Lydpol de bedste historier fra deres nye lydvandring, der med arkivmateriale, øjenvidneberetninger og masser af stemningsskabende lyd tager livtag med 70’ernes brokvarterer i København. Læn dig tilbage og slå ørerne ud. Husets Biograf, 13/9 kl. 19.30 50 kr. Billetto.dk Koncert, Foredrag

Tilbage til halvfjerds –med Peter Øvig og Tømrer-Claus Sammen med forfatter Peter Øvig Knudsen, der har skrevet tobindsværket “Hippie” om Thylejren, og multimusikeren Tømrer-Claus, som selv var med i lejren og siden blev en central person i det alternative musikmiljø, skal vi tilbage til 70’erne. I både ord og musik. Med udgangspunkt i lydbogsudgaven af “Hippie” fortæller de gode historier om tiden dengang set med to generationers øjne. Gentofte Hovedbibliotek, 13/9 kl. 19-21. 65 kr. Billetter på Genbib.dk/goldendays

Foredrag

HIGHLIGHTS

Kvinderne stiller krav Det handler om rødstrømper, ungdomsoprør og kvindefestivaler, men også om et økonomisk opsving og om daginstitutioner, når tidligere kulturminister Jytte Hilden fortæller om den store årgang af unge kvinder i 70’erne, der var med til at ændre Danmark og de vante strukturer. Møstings Hus, 13/9 kl. 19-21 Gratis. Tilmelding på mail til Stadsarkivet@frederiksberg.dk Film, Foredrag

Egalitær enhedskultur eller eksotisk egocentri En cykelrytter, en skuespiller og 13 ugifte kvinder i provinsen. Tag med på en tidsrejse tilbage til 1970’erne, når vi viser Jørgen Leths film ”Livet i Danmark” og Georg Metz, med udgangspunkt i sin tekst- og fotobog ”Danske billeder”, stiller spørgsmålstegn ved den danske identitet – med særligt fokus på udviklingen i 70’erne. Reprise Teatret, 13/9 kl. 20-22 100 kr. Reprisen.dk

ONSDAG 14. SEPTEMBER

Foredrag

Wake up –med Stefan Hermann Professionshøjskolen Metropol inviterer over fire morgener til Wake Up-foredrag om 70’ernes dannelsesidealer, om de ideologiske opgør og nybrud, der dominerede skole og samfund. Denne morgen taler rektor for Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann om de konsekvenser, det har haft for nutidens samfund og skole, da man i 70’erne erstattede dannelsesidealerne med projektarbejde og fokus på sociale færdigheder.

HVAD SKAL VI MED ”KVINDELITTERATUR”? Læsere af bogsektioner i danske aviser vil vide, at kvindens rolle i litteraturen - både dem, der skriver og dem, der skrives om - stadig er til heftig debat. Den norske forfatter Amalie Skram (1846-1905) har allerede for halvandet hundrede år siden fokus på kvindens oprør, på ægteskabet og seksuelle tabuer. I 70’erne bliver hun en væsentlig inspiration for kvindebevægelsen, og i dag betegner debattør og forfatter Geeti Amira sig selv som “perkerudgaven af Amalie Skram”. Georg Brandes Selskabet inviterer i samarbejde med Politiken Live forfatterne Kristian Hvidt, Elisabeth Møller Jensen og Geeti Amiri til debat om Amalie Skrams rolle i Det moderne gennembruds kulturkamp og hendes betydning for 1970’ernes kønskamp. På Det Humanistiske Fakultetsbibliotek inviterer KVINFO i samarbejdet med biblioteket til debat om, hvorvidt der stadig er brug for kvindelitteratur. Hvordan forholder ny litteratur og moderne kvindelige forfattere sig til 70’ernes kvindefrigørende bekendelseslitteratur vil blandt andre Lone Hørslev, Hanne Viemose Højgaard og Mette Moestrup forsøge at give svar på. 15/9: Kvindeundertrykkelse, dobbeltmoral og seksuel frigørelse. Politikens Foredragssal, kl. 17-19 21/9: Er der stadig brug for ”kvindelitteratur”? Det Humanistiske Fakultetsbibliotek (KUA), kl. 16-17.30. Gratis

Professionshøjskolen Metropol på Nyelandsvej. 14/9 kl. 8.30-9.30. Gratis Familier

Åben Væv –retro-hobbyværksted Væv dit eget fine vægtæppe til værelset eller vær med til at væve på vores store europalle-væv, som vi i fællesskab laver til et skæppe-skønt 70’er-tæppe. Der vil være kyndige hænder til at hjælpe dig i gang. Gladsaxe Hovedbibliotek 14/9 kl.15.30-18.30. Gratis (Alder: Fra 6 år) Workshop, Familier

Riget med kul og kridt Rigshospitalets 16 etager høje centralkompleks blev taget i brug i 1970. Riget blev tegnet af arkitekterne Jørgen Stærmose og Kay Boeck-Hansen og er arkitektonisk typisk for 1960’ernes og 70’ernes byggeri. På Rigets bibliotek holder arkitekt Julie Dufour åben workshop for børn fra seks år og op. Kom og hør om, hvordan man tegner og bygger så stort et hospital og forsøg selv tegne Rigshospitalet som grafik i kul og kridt. Righospitalets Patientbibliotek 14/9 kl. 16-18. Gratis

KLASSISK MUSIK PÅ SYRE Det er velkendt, at den rytmiske musik i 70’erne var inspireret af dyrkelsen af det kosmiske, søgen efter Nirvana og en større sandhed. Og at vejen derhen ofte gik gennem bevidsthedsudvidende stoffer som svampe, hash og LSD. Hvad få derimod ved er, at den samme optagelse af det kosmiske og psykedeliske også kan findes inden for den klassiske musik fra perioden. Hvis der i 70’erne var en dansk komponist, der definerede tiden, var det Per Nørgård. Han oplevede at blive forhadt af befolkningen, da hans elektroniske Kalendermusik i en kort periode blev benyttet af TV, der havde bestilt det som pausemusik. Hvad der var tænkt som fredsommeligt musik blev et kulturfremstød af dimensioner, der blev diskuteret i både avisspalter, radio og TV. I andre sammenhænge blev Per Nørgård nærmest ophøjet til guru på baggrund af sin musikalske tænkning, som var inspireret af orientalisme, astrologi, kosmisk bevidsthed og psykedelia. Han var ikke bange for at inddrage tidens beat-musik, balinesisk musik og fraktale teorier, for hans altomfattende musiktænkning handlede om, at alt kunne blive til musik. Athelas Sinfonietta og Mogens Dahl Kammerkor præsenterer en række markante og bevidsthedsudvidende værker af komponist Per Nørgård.

Udstilling, Foredrag

Kampen om kassetten Kassettebåndet var sammen med vinylpladen 70’ernes helt store medie. Det var billigt, nemt at transportere og ikke mindst nemt at kopiere. I tiden længe før internettet, gav det muligheden for at dele musik med lynets – eller rettere postvæsenets hast. I dag er kassettebåndet igen populært i visse kredse. Dansk musikformidlings ‘grand old man’ Jan Sneum og udvalgte gæster giver dig det musikhistoriske vue, og Hovedbiblioteket lægger samtidig hus til en kassettebåndsmesse med labels som Posh Isolation, Infinite Waves og Boston Teaparty

11/9: Det kosmiske trip - Per Nørgårds musik i 70’erne. Charlottenborg, kl. 15.

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

HIGHLIGHTS

SIDE 14 // Golden Days 2016 Københavns Hovedbibliotek 14/9 kl. 17. Gratis

Foredrag

Rockklub Vil du være med til at lytte til og diskutere 70’er-musik med andre musikinteresserede? Så kom og inspirér og bliv inspireret i Rockklubben på Holte Bibliotek. Medbring en 70’er-sang eller skæring, du holder særligt af, og som du har lyst til at præsentere og spille for andre. Så lytter og diskuterer vi musikken i fællesskab. Formatet - vinyl, cd, mp3 m.m. - er valgfrit. Holte Bibliotek, 14/9 kl. 18.30 Gratis. Tilmelding til moran@rudersdal.dk

70’ERNE TIL FODS OG I ØRET Via applikationen Podwalk kan du nu gå i sporet af 70’erne som årtiet udspillede sig i Københavns brokvarterer. Fortalt gennem førstehåndsberetninger, arkivoptagelser og stemningsskabende lyd er podcasten ”Konfrontation med 70’erne” et særligt og sanseligt smugkig ind i et årti, hvor forandringer for alvor gav genlyd i byens rum. Den skal naturligvis opleves til fods gennem byen, hvor skelsættende begivenheder og hverdagens optrin bliver vakt til live igen gennem 20 fortællinger. Som lyttere kommer vi helt tæt på nogle af 70’ernes bevægelser og tendenser som de prægede de fem bydele Christianshavn, Indre By, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Under overskrifterne Kunsten, Drømmen, Konfrontationen, Festen og Hverdagen møder vi både kollektivet, Børsen, fristaden, Byggeren, Huset, stormagasinet, værtshuset, gangsterlivet, fabrikken og meget mere. ”Konfrontation med 70’erne er produceret af Lydpol i samarbejde med radiodokumentarist Julie Thing, Frederiksberg Stadsarkiv Københavns Stadsarkiv og Nørrebros Lokalhistoriske arkiv. ”Konfrontation med 70’erne”: App’en er gratis og kan hentes i App Store eller på Podwalk.download. 13/9: Konfrontation med 70’erne - radiobiograf og podwalkrelease. Husets Biograf kl. 19.30

Over to aftener præsenterer Golden Days Festival samtaler i historiske kollektiver. 70’ernes kollektiver var på godt og ondt både katalysator og testlaboratorium for mange af tidens fremsynede ideer og idealer. Her blev både stort og småt vendt og afprøvet. Som fx fri kærlighed, der er denne aftens samtaleemne i Bofællesskabet 108. Drømmen om fri kærlighed lå højt på dagsordenen i 70’erne, men jalousi og angsten for at miste lurede alligevel under overfladen. Med forfatter Ib Michael, journalist Iben Foss og radiovært Iben Maria Zeuthen Kollektivet Gimle, 14/9 kl. 19-21. 100 kr. (inkl. øl/vand) Billetto.dk. Begrænset antal pladser

Garderhøjfortet inviterer indenfor til dystre krigsfortællinger i kasematterne. Vietnamkrigen har sat sig dybe spor i den vestlige verden, og dens spøgelser huserer fortsat. Hør Niels Bjerre-Poulsen, aktuel med bogen ”Vietnamkrigen – en international historie 1945-1975”, berette om krigen, der blev katalysator for ungdomsoprør og kulturelt opbrud i 70’erne. Garderhøjfortet, 14/9 kl. 19-21 60 kr. Billetto.dk Film

Ungdomsfilmens storhedstid

Nørgaard Paa Strøgets stribede #101 T-shirt har som få tøjgenstande opnået ikonisk status. De smalle tværgående striber blev en del af modebilledet allerede i 1967 og var designet af Jørgen Nørgaard. Intet andet end farver har ændret sig siden den første trøje blev solgt for 50 år siden. I dag er den stribede klassiker både udstillet på Designmuseum Danmark og en fast bestanddel af mange kvinders garderobe med et salgstal på over 3,5 millioner eksemplarer verden over. Nu fortæller 2 x Nørgaard selv historien om, hvordan designklassikeren blev til. Nørgaard Paa Strøget byder på morgenkaffe og en samtale mellem far og søn, Jørgen Nørgaard og Mads Nørgaard, om den tynde ribsstrikkede bomulds-t-shirts vej fra 70’ernes hippier til nutidens it-girls. Om dens betydning dengang og i dag og om modedillen, der aldrig gik af mode. Som et lille kuriosum kan du medbringe din egen gamle 101-trøje, såfremt den har mere end 20 år på bagen, og få et spritnyt eksemplar i bytte.

22/9: Moden der aldrig gik af mode, Nørgaard på Strøget kl. 9-10

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

Over fire morgener sætter Information fokus på 70’er-bevægelser, som vækker genklang i dag: Kollektivbevægelsen, Litteratur i bevægelse, Miljøbevægelsen og Frigørelseskampen. Denne morgen om litteraturen, der i 70’erne var præget af hverdagen, sandheden og almenheden. I nutidens litteratur sporer vi lignende tendenser. Men hvad mener forfatterne selv? Skriver de under påvirkning fra 1970’ernes litteratur? Informations litteraturredaktør Peter Nielsen taler med litteraturforsker Pil Dahlerup og forfatter Maja Lucas. Kaffe, croissant og avis er inkluderet i prisen.

BL - Danmarks Almene Boliger 15/9 kl. 17-18. Gratis. Billetto.dk

70’erne dannede grobund for de realistiske ungdomsfilm, der var loyale overfor den følsomme og marginaliserede ungdom, der stod tøvende og rådvilde over for voksenlivets udfordringer. Kig forbi biblioteket denne dag, hvor vi viser de vigtigste film i loop - bl.a. “Vil du se min smukke navle”, “Mig og Charly” med flere. Gentofte Hovedbibliotek 14/9 kl. 9-19. Gratis

Workshop, Debat

Byg og bo–som i 70’erne (workshop for store børn) Hvordan boede vi i 70’erne? I arkitekturværkstedet for store børn fra 10 år hører du om parcelhuset og kollektivet, når du selv skal arbejde som indretningsarkitekt og bygge dit eget drømmeværelse i bedste 70’er- stil. Arkitekturværkstedet bemandes af Julie Dufour, arkitekt og forfatter, og du får naturligvis din arkitekturmodel med hjem. Jægersborg Bibliotek, 15/9 kl. 14-16. Gratis, men tilmelding er nødvendig Workshop

Tryk din kartoffel I 70’erne begyndte man at bruge kartoflen til alt muligt skægt. Man skar mønstre, smurte maling på og trykkede seje billeder. For børn i 1970’erne måtte gerne svine og være kreative - og det må vi også denne dag. Gentofte Hovedbibliotek 15/9 kl. 15-17. Gratis Byvandring og udflugt

70’ernes Nørrebro Kom helt tæt på et årti i Nørrebros byudviklingshistorie, der stadig præger kvarteret og vores billede af det gamle brokvarter i dag. Vi sætter historierne, anekdoterne og de boligpolitiske tiltag i 70’erne i perspektiv i forhold til nutiden. Hvad var drømmene, hvordan blev de ført ud i livet, hvad kan vi lære, og hvad gør vi anderledes i dag? Arkitekt Mette Prag, projektchef ved Områdefornyelsen Nørrebro, tager os med på en gåtur i historien på Indre Nørrebro. Arrangeret af Dansk Arkitektur Center.

TORSDAG 15. SEPTEMBER

Støberiet, Blågaards Plads 8/9 kl. 16.30-18.30. 135 kr. Billetto.dk

Foredrag

Debat, Foredrag

Wake up –med Bente Sorgenfrey

Det demokratiske teater

Professionshøjskolen Metropol inviterer over fire morgener til Wake Up-foredrag om 70’ernes dannelsesidealer, om de ideologiske opgør og nybrud, der dominerede skole og samfund. Denne morgen med Danmarks måske mest magtfulde kvinde, formand for FTF Bente Sorgenfrey, der taler om de ideologiske bevægelser i 70’erne og hvilken betydning de har haft for arbejdsmarkedet og vores forestilling om fællesskab mm. Er der forskel på en generation, der tænkte i forandring (måske direkte revolution), i fællesskaber og i international solidaritet og den generation, som vi ser i dag? Professionshøjskolen Metropol på Nyelandsvej. 15/9 kl. 8.309.30. Gratis

70’erne var årtiet, hvor teatret for alvor trådte ud af sine vante rammer. Der var gadeteater, aktivistiske performances og børneteater, der tog børnene alvorligt. Vi sætter tre teaterfolk; Nina Rasmussen (Solvognen), Hanne Trolle (Teater Månegøgl) og Hassan Preisler sammen for at tale om deres erfaringer med- og inspiration fra 70’ernes teaternybrud. Lektor i teatervidenskab Stig Jarl giver det indledende overblik og styrer samtalen mellem de tre. Københavns Hovedbibliotek 15/9 kl. 17. Gratis Debat

Learning from the 70’s Flade parcelhuse, brutale betonbyggerier og tæt/ lav-bebyggelse er udskældt arkitektur i dag. Men bag

Arkitektskole, Carsten Thau, at give et svar på gennem arkivbilleder og stor viden om det almene betonbyggeri og dets udfordringer i dag. Biblioteket fejrer samme dag 45 års fødselsdag og serverer lagkage i dagens anledning.

Debat, Foredrag

Glistrup vs. Trump Skal man finde en dansk pendant til den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump, vil det bedste bud utvivlsomt være Mogens Glistrup. Glistrup var, ligesom Trump, en politisk outsider, der hadede politisk korrekthed og var populær hos vælgerne, selvom han indtog nogle ekstreme synspunkter. Valgforsker Martin Vinæs Larsen stiller her skarpt på Trump og Glistrups politiske karakterer og diskuterer, hvordan politik i dag er forskellig fra politik i 1970’erne. Gentofte Hovedbibliotek 15/9 kl. 17-18.30. 35 kr. Debat, Foredrag

Kvindeundertrykkelse, dobbeltmoral og seksuel frigørelse Kvindeundertrykkelse, dobbeltmoral og seksuel undertrykkelse. Georg Brandes Selskabet inviterer i samarbejde med Politiken Live forfatterne og debattørerne Kristian Hvidt, Elisabeth Møller Jensen og Geeti Amiri til debat om den norske forfatter Amalie Skrams rolle i Det moderne gennembruds kulturkamp; hendes betydning for 1970’ernes kvindebevægelse og hendes inspiration for unge kvinder i dag. Politikens foredragssal 15/9 kl. 17-19, 75/150 kr. Politikenbillet.dk

Foredrag

Hvad skete der lige? Arkitektur og identitet i Urbanplanen–med Carsten Thau Urbanplanen på Vestamager stod færdig samme år som Christiania blev etableret - i 1971. Begge projekter byggede på en drøm om fællesskab, men kunne ikke være mere forskellige. I dag er Urbanplanen for mange lig med ghetto og grå beton, men huser tilfredse beboere. Så hvad var det, der skete? Det forsøger idehistoriker og professor ved Kunstakademiets

Wake up –med Rushi Rashid

Professionshøjskolen Metropol på Nyelandsvej, 16/9 kl. 8.30-9.30. Gratis

En sommernat i 1970 brød 15 aktivister fra Thy-lejren ind i Hjardemål kirke med kunstneren Peter Louis-Jensen fra kunstskolen Eks-skolen i front. Aktivisterne barrikaderede sig og rullede faner ud fra kirkens vinduer med teksten: “Alverdens folk - foren jer”. Hvad ville de, hvad var tankerne bag, og hvordan endte besættelsen, fortæller forfatter Peter Øvig Knudsen om denne aften. Arrangeret af KøgeBibliotekerne og KØS Museum for kunst i det offentlige rum. KØS Museum for kunst i det offentlige rum, 15/9 kl. 19 60 kr. Koes.dk og Koegebib.dk Debat, Foredrag

Tilbage til 70’erne Stadsbiblioteket i Lyngby inviterer til salonaften, der blandt andet byder på kvindekamp, musik og mode og alt det andet fra 70’erne, du har glemt, du husker. Tag med historiker Ove Dahl, forfatter (og rødstrømpe) Karen Syberg og forfatter og stilhistoriker Anne-Grethe Steckhahn ned ad ”memory lane” og (gen)oplev det “brune årti”. Stadsbiblioteket i Lyngby 15/9 kl. 19. 40 kr. Lyngbybib.dk Debat, Koncert, Foredrag

Solidaritet Politiske flygtninge, musikere og aktivister lukker os ind i den kamp og den begivenhed, der forandrede deres liv efter militærkuppet i Chile 11. september 1973. Gennem musik og personlige fortællinger genskabes stemningen og minderne fra de barske år i Chile og det Danmark flygtningene mødte. Historiker og forfatter til “Kuppet i Chile” Morten Lassen forankrer fortællingen og det hele bindes sammen af chilensk og dansk musik fra tiden. Arbejdermuseet, 15/9 kl. 19-22 120 kr. Billetto.dk

Foredrag

Historisk Morgen: Rundbordspædagogik på rød stue? 70’erne var “rundbordspædagogikkens” årti, hvor et afslappet syn på tingene prægede børneopdragelsen. Laissez-faire sagde kritikerne, tilhængerne talte om frigørende pædagogik. Idealerne smittede også af på børnenes omgivelser - ikke mindst de møbler, der omgav børnene i deres institutionsliv. Denne morgen er der mulighed for både at se - eller gense møbler og effekter fra en 70’erbørnehave, og børneforsker Erik Sigsgaard fortæller i et bredere perspektiv om 70’ernes børnesyn og pædagogik. Nationalmuseet (Bemærk: Indgang ved Frederiksholms Kanal 12) 16/9 kl. 8.30-9.30. 45 kr. Billet.natmus.dk

En landsby på højkant “En landsby på højkant” er ikke bare et alias for betonhøjhuset på Peder Lykkes Vej på Amager, som ejendommens beboere vitterligt betragter som en landsby. Det er også navnet på Kunstkollektivet FAMILIENs omvisning/ forestilling i huset, der bringer beboernes fortællinger til live som en anderledes nær og autentisk oplevelse. Og det er måske sidste chance, for betonklodsen, der blev indviet i 1972 og dermed kunne kalde sig Amagers første højhus, er blevet ramt af alderdom og står snart ikke mere. Peders Lykkes Vej 61: 15/9, 16/9, 17/9 (kl. 17), 19/9, 20/9, 21/9, 22/9, 23/9, 24/9 (kl. 17). Alle dage kl. 19 med undtagelse af 17/9 og 24/9, hvor vi starter kl. 17. 175 kr. Teaterbilletter.dk

Til farverig fredagsbar kan du blive klogere på, hvorfor lige præcis hønsestrik, hotpants, trompetbusker og etniske tendenser bragede frem i modens brune årti. Vi har samlet en række modekyndige eksperter til at give deres syn på, hvordan tidens mode blev brugt som ideologisk udtryksform, og hvorfor blandt andet trompetbukser og lange skjorteflipper blev hot i 70’erne. Mød bl.a. modedesigner Lennart Raaholt og kulturjournalist Niels Pedersen. Efter en farverig debat sætter vi 70’er-toner på anlægget og serverer øl til favorable priser. Designmuseum Danmark 16/9 kl. 17 - 19.30. Gratis, men tilmelding er nødvendig via Designmuseum.dk Debat, Foredrag

Mænd i bevægelse –fra 70’erne til i dag I 1970’erne begyndte mænd at danne basisgrupper for at tage manderollen op til overvejelse. I 1975 kunne man tale om en regulær Mandebevægelse, som i København frem til 1980 havde 300-500 aktive medlemmer. Ved denne fredagsbar skal det handle om Mandebevægelsens opstart og udviklingen i mænds selvforståelse frem til i dag. Hvordan opstod mandebevægelsen og med hvilket formål? Hvad kan vi lære af mandebevægelsen? Og findes der en mandlig form for feminisme? DareGender inviterer et panel til at diskutere udviklingen i danske mænds engagement i ligestillingen og udvikling. Med blandt andre ph.d. Laura Perez Skadhammer og debattør og styrelsesmedlem i DareGender, Peter Michael Toft.

In The Sign of Sex –vol. 1 Debat, Foredrag

De lange 1970’ere: Nye perspektiver på et skelsættende årti …eller slet og ret: “Det Store 70’er Symposium”. For har du bare den mindste interesse for 70’erne eller nyere kulturhistorie - hvordan den former os, forfølger os og forandrer os - så bør du indfinde dig i Louisianas smukke auditorium, når en række forskere fra Københavns Universitet giver deres aktuelle bud på 70’erne som en skelsættende historisk horisont for nutidens verden. Et symposium om, hvad 70’erne i virkeligheden var og tiårets betydning for os i dag. Fuldt program på Goldendaysfestival.dk.

Gamle mænd, gammel lyrik og Gammel Dansk

Teater/Performance, Omvisning

Fed Farverig Fredagsbar

Film, Debat

Foredrag, Oplæsning

Debat, Foredrag, Fest

Verdenskulturcentret, 16/9 kl. 17-19. Gratis

Louisiana Museum of Modern Art, 16/9 kl. 14-18 Gratis når entré til museet er betalt. Reserver plads på www.louisiana.dk

De bedste tekster i dansk 70’er rock

Gladsaxe Hovedbibliotek 15/9 kl. 18.30. 50 kr. Gladsaxe.dk/bibliotek

Foredrag

Koncert, Foredrag

Gennem ord, film og nye fortolkninger fører musiker Allan Østerdahl og journalist Troels Witter os ind i de bedste tekster fra 1970’ernes danske rock. Koncertforedraget runder emner som ungdomsoprør, tro, tvivl, kærlighed, liv og død og sætter dem ind i en nutidig ramme. Sangene fortolkes live med to guitarer, film og billeder. Det er dansk kultur- og musikhistorie formidlet på en stemningsfuld, intim og underholdende måde.

16. SEPTEMBER

Professionshøjskolen Metropol inviterer over fire morgener til Wake Up-foredrag om 70’ernes dannelsesidealer og om de ideologiske opgør og nybrud, der dominerede skole og samfund. Denne morgen med journalist og forfatter Rushi Rashid, der med udgangspunkt i sin egen historie taler om at vokse op i Danmark i 70’erne som barn af indvandrere og med de dilemmaer og udfordringer, der følger.

Besættelsen af Hjardemål kirke–med Peter Øvig Knudsen

FREDAG

Solvang Bibliotek, 15/9 kl. 19-20.30. 40 kr. Billetter på Place2book.com

Debat, Foredrag

Information, 15/9 kl. 8.30-9.15. 50 kr. Studerende gratis. Billetreservation på Butik.information.dk er nødvendig

Kollektivet taler ud: Fri kærlighed

Vietnamkrigen–en international historie

DEN STRIBEDE KLASSIKER

Litteratur2go

facaderne gemmer sig en urokkelig tro på folket og fællesskabet og et stærkt ønske om at skabe lige muligheder for alle. Så hvad kan vi egentlig lære af Køgebugt-planen, Brøndby Strands bebyggelser, Urbanplanen og Vejleåparken i Ishøj? Hvad fik vi med fra 70’ernes erfaringer med byplanlægning og arkitektur? Og hvordan var mennesket tænkt med i de monotone betonlandskaber? I en interviewrække vil arkitekt og tv-vært Eva Harlou forsøge at opklare spørgsmål som disse, når hun interviewer nogle af 70’ernes mest prominente arkitekter Jens Thomas Arnfred, Knud Holscher m.fl.

Debat

Foredrag

Foto: Jonas Unger

Debat

Chokstart din weekend med larmende lyrik – og en lille én til benet. Kom ned på dit lokale værtshus til en omgang tekstnær lyriklæsning anført af formand og leder Lars Bukdahl. På 70’erklassikeren ’den brune bodega’ lægges øret til Dan Turèlls lyriske flerstemmighed godt guidet af litterat og anmelder Lars Bukdahl, der åbner op for poesien med vid og gratis Gammel Dansk. Vi siger skål og ”One two three four five o’clock rock. Nu går show’et hélt amok”. Arrangementet byder på Dan Turèll, Gammel Dansk ad libitum og dit eget lyrikark til noter. Slap A (Køge), 16/9 kl. 16. Gratis

Ingen 70’er-festival uden porno. Efter pornografiens frigivelse i ‘69 vælter det ind over danskerne med porno og erotik i alle afskygninger. “I Jomfruens Tegn” fra 1973 indleder en serie sex-lystspil, der i disse år skal vise sig at blive Danmarks næststørste eksportsucces - lige efter bacon. I modsætning til sengekantskomedierne overlader stjernetegnsfilmene absolut intet til fantasien. Husets Biograf og erotikbutikken Lust.dk viser denne aften “I Jomfruens tegn” efterfulgt af Q&A med nogle af filmens medvirkende om, hvordan filmkulturen ændrede sig i de tidlige 70’ere. Og i morgen aften mødes vi igen - denne gang med “I Tyrens Tegn” (1974) på lærredet. Husets Biograf, 16/9 kl. 19.30 80 kr. Billetto.dk Fest

Grisefest i Prismen Sangría, slagerhits, langborde, helstegt pattegris, ”vi sejler op ad åen”, hawaiiskjorter og Mallorca. Vi tager dig tilbage til 70’ernes charterferie-grisefest, hvor det ultimative møde mellem dansk og spansk lavkultur mødtes i en herlig forening. Der venter en fantastisk totaloplevelse i Prismen med god mad, musik og dans. Prismen, 16/9 kl. 18-24 150 kr. Billetter på Prismen.kk.dk Debat

Kollektivet taler ud: Fællesskab Over to aftener præsenterer Golden Days Festival en serie af samtaler i historiske kollektiver. 70’ernes kollektiver var på godt og ondt både katalysator og testlaboratorium for mange af tidens fremsynede ideer og idealer. Her blev både stort og småt vendt og afprøvet. Denne aften retter vi fokus på fællesskabet og storfamilierne. Om idealerne, udfordringerne og attraktionskraften - dengang og i dag. Med manuskriptforfatter og kollektivist Mogens Kløvedal, kulturredaktør ved Information og kollektivbarn Anna von Sperling og radiovært Iben Maria Zeuthen. Arrangeret

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 15 i samarbejde med Gentofte Kommune.

Alvor og politiske paroler går hånd i hånd med humor og medmenneskelighed.

Kollektivet Maos Lyst 16/9 kl. 19-21.100 kr. (inkl øl/ vand) Billetto.dk. Begrænset antal pladser

gratis og du kan dreje din egen lerchillum. Dagen igennem byder huset på åbne værksteder, debat, mad og koncerter.

Cinemateket, 17/9 kl. 12.30 75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

Christianshavns Beboerhus 17/9 kl. 14-24. Gratis entré Sport

Film

Klassekampen! –Tenniskamp mellem kapitalismen og socialismen. Live-kommenteret af Jørgen Leth og Claus Hagen Petersen

The Stanford Prison Experiment ”The Stanford Prison Experiment” (2015) beskriver et virkeligt social-psykologisk eksperiment udført af en række amerikanske forskere i 1971. Eksperimentet undersøger komplicerede spørgsmål som: Kan normalt fungerende mennesker udvikle psykopatiske træk? Og er magtbegæret et iboende træk i os alle? I dette højspændte psykologiske fængselsdrama fordeles en gruppe mandlige studerende som henholdsvis fange og fangevogter - ved et tilfældighedens plat/krone-spil. Eksperimentet er siden gået over i historien som et af de mest kontroversielle af sin slags og rejste en massiv debat om, hvor langt man kan tillade sig at gå i videnskabens navn.

Byvandring og udflugt, Familier

Fristadens fællesskab –byvandring og byggeworkshop i børnehøjde Drømmer du også om at bo på et rumskib? Fristaden Christiania har byens vildeste huse. Nogle ligner rumskibe, andre går i et med naturen. Arkitekt og TVvært, Victoria Diemer Bennetzen, tager os med på en rundtur i børnehøjde til de farverige og skæve huse, og fortæller om fristadens fællesskab og 70’ernes visioner. Bagefter bygger vi vores helt eget bofællesskab i Dansk Arkitektur Center. ’

Cinemateket, 16/9 kl. 21.45 og 18/9 kl. 16. 75 kr. (50 kr. for medlemmer). Cinemateket.dk/ebillet.dk T: 33743412

Dansk Arkitektur Center 17/9 kl. 11-13.30 og 13-15.30. 100 kr. ’Børn i Byen’ -medlemmer: 50 kr. Billetter via Dac.dk/fristadensfællesskab

LØRDAG

Tennisbanen på Mercur Hotel (indgang gennem hotellets hovedindgang), 17/9 kl. 14.30-17. 130 kr. Billetto.dk

17. SEPTEMBER

Film, Familier

Fede filmfavoritter for børn

Omvisning, Byvandring og udflugt, Udstilling

70’ernes film og TV for børn blev skabt i øjenhøjde med børn og med børn i centrum. Især blev der eksperimenteret med animationsfilm som fx. “Bennys badekar” og “Cirkeline”. Film, der er blevet klassikere og stadig vækker jubel hos de yngste. Kom og bliv nostalgisk eller oplev for første gang et udpluk af filmene.

Gernes: Fra Louisiana til Palads

Gentofte Bibliotekerne 17/9 kl. 10-13. Gratis

Byvandring og udflugt

Bustur til 70’ernes Frederiksberg Der findes få - hvis nogen overhovedet - der kan Frederiksbergs historie til fingerspidserne som Stadsarkivar Henning Bro. Så læn dig blot tilbage i 70’er-bussen, du er i trygge hænder, og lyt med, når Bro og Frederiksbergs Stadsarkiv tager dig med til 70’ernes Frederiksberg. Forbi de nye byområder, der opstod, da byens tomme fabriksanlæg blev omdannet til andre formål, og de sidste dele af det vestlige Frederiksberg blev udbygget. Og meget mere. Opsamlingssted: Frederiksberg Rådhusplads: 17/9 kl. 11-12.30 kl. 13-14.30 og kl. 15-16.30 Gratis men reserver plads på Billetto.dk

Konfrontation: Denne eftermiddag hylder vi 70’erne som modsætningernes tid med en vaskeægte klassekamp mellem kapitalismen og socialismen. På 70’er-ikonet Simon Spies’ private tennisbane bag det nuværende Bremen Teater (i 70’erne drev Spies sengekantsbiografen Mercur Teatret på adressen), kommer slaget mellem blå og rød blok til at stå, når tennisspillerne Michael Mortensen og Steen Elsborg tørner sammen. Begge har de været fremtrædende danske tennisspillere i 70’erne og 80’erne og har siden fungeret som hh. træner for Caroline Wozniacki (Mortensen) og erhvervssociolog (Elsborg). Kampen live-kommenteres af ingen ringere end filmskaber, digter, sportskommentator og tenniselsker Jørgen Leth og historiker og tidligere DR-vært Claus Hagen Petersen.

En eftermiddag i billedkunstner Poul Gernes’ tegn. Den farverige kapitalismekritiker ønskede inderligt, at kunsten skulle ud, hvor folket befinder sig. Derfor tager vi i Gernes’ fodspor ud til nogle af hans mest markante udsmykningsarbejder. Vi begynder med den aktuelle Poul Gernes-udstilling på Louisiana, og fortsætter i en ægte 70’er-bus til hans hovedværk på Herlev Hospital for senere at ende dagen ved Palads-biografen i København. Museumsinspektør på Louisiana, Anders Kold, og Lene Bøgh Rønberg, museumsinspektør på KØS Museum for Kunst i det Offentlige Rum, guider og fortæller. Arrangeret af Dansk Arkitektur Center Louisiana Museum of Modern Art, 17/9 kl. 13-17 350 kr (inkl bus og kaffepause) Billetto.dk. Omvisning

Stærke kvinder på Kongens slot I 1970’erne råbte feminister og rødstrømper højt om ligestilling mellem kønnene. Danmarks første kvindelige regent, Margrethe 2., udråbes i 1972, efter at tronfølgeloven er blevet ændret. Kvinderne på Slotsholmen har før i historien kæmpet for at blive ligestillet med mænd og er måske forløbere til vor tids feminister. Tag med på særomvisning om betydningsfulde og viljestærke kvinder i Danmarkshistorien og hør, hvordan de hver især har fået magt og indflydelse på trods af, at de har været kvinder.

Familier, Fest, Mad

Flipper, disker eller rocker Der var engang, hvor diskere, knallertdrenge og flippere hørte til hverdags-vokabulariet. De er derfor omdrejningspunktet denne dag, hvor Københavns Sydhavnen rejser tilbage til 70’erne med fællesspisning med Søren Gericke ved gryderne, 70’er loppemarked, koncerter, 70’er-disko med Master Fatman bag pladespilleren og dans for hele familien, vennerne og slænget. Karens Minde Kulturhus 17/9 kl. 14-20. Gratis (med undtagelses af fællesspisning). Koncert, Mad

You Ain’t Seen Nothing Yet - Musikalsk hyldest til 70-erne Endagsfestival med danske bands, som på hver deres måde opdaterer de musikalske strømninger, der flød så rigeligt i 70’erne. Oplev bl.a. Lorenzo Woodrose, som tager os med ind i sit syrede univers med sange fra Spids Nøgenhats og Baby Woodroses bagkatalog. Det Kønne Kartel, der skriver og synger humoristiske sange med bid og socialrealisme om kønsroller og normalitet. Eller Modern Age, som spiller fremadrettet garagerock med en insisterende og melankolsk vokal. Aftenen byder også på koncert med Undengrund, Morten Skou Andersen & De Mennesker Han Normalt Sammenligner Sig Med og God Among Machines. KU.BE, 17/9 kl. 15-01 90 kr. Billetter på Frederiksberg.nemtilmeld.dk

Film

Mig & Charly Omhyggelig miljøskildring og frigjort 70’er-stemning har gjort denne film til en reference for en hel generation. Filmen skildrer både rørende og flabet venskabet mellem roden Charly og den pæne dreng Steffen (Kim Jensen), der mødes, da Charly er ved at hugge Steffens knallert. Cinemateket blænder op for en række af de bedste danske ungdomsfilm fra 70’erne. Tidstypisk tøj og sprog går hånd i hånd med eviggyldige historier.

10 timers klassekamp i Hippieland Christianshavns Beboerhus slog dørene op i efteråret 1975. Besat og drevet af beboerne på ”havnen” lykkedes det at bevare den gamle Kofoeds Skole som kultur- og aktivitetshus og forhindre et fire etages parkeringshus. Hvordan kunne det lade sig gøre, hvem var med, hvad spiste de, og hvilken musik rensede de ud i øregangene med? Kom og hør, smag, og oplev historien om et hus, hvor flipperne og de ”røde” tog magten. Traditionerne fra dengang lever i dag videre i et brugerstyret hus, hvor handling gi’r forvandling, urteteen er

Historisk Havefest –En dag i 70’erne

Krise, kollektiver og kernelæder – 1970’erne har fået et voldsomt comeback og du kan mærke årtiet på egen krop, når Studenterhuset åbner dørene til gårdhaven og byder på en aften i 70’ernes tegn. Der vil være både langhåret folkemusik, fællesspisning i bedste mikromakrostil og selvfølgelig chancen for at blive lidt klogere på årtiet, hvor alt pludselig skulle være anderledes. Aftenens medvirkende er bl.a. Henrik Strube, Anna von Sperling og Marie Stender. Studenterhuset Købmagergade 17/9 kl. 17-23. 50 kr. Film, Debat

In the Sign of Sex –vol. 2 Ingen 70’er-festival uden porno. Efter pornografiens frigivelse i ‘69 vælter det ind over danskerne med porno og erotik i alle afskygninger. “I Jomfruens Tegn” fra 1973 indleder en serie sex-lystspil, der i disse år skal vise sig at blive Danmarks næststørste eksportsucces - lige efter bacon. I modsætning til sengekantskomedierne, overlader stjernetegnsfilmene absolut intet til fantasien. Husets Biograf og erotikbutikken Lust.dk viser denne aften “I Tyrens Tegn” (1974), med Ole Søltoft og Suzanne Bjerrehus i hovedrollerne efterfulgt af Q&A med nogle af filmens medvirkende om, hvordan filmkulturen ændrede sig i de tidlige 70’ere. Se også med den 17/9 hvor vi viser “I Jomfruens Tegn”. Husets Biograf, 17/9 kl. 19.30 80 kr. Billetto.dk Sangaften, Radiobiograf

Kærlighed, kamp, kusse –vol. 1 Hej søster! Kom til feministisk sangaften og radiobiograf, hvor vi lytter til radiomontagen “Kærlighed, kamp og kusse” om Danmarks første kvindekollektiv. Herefter fællessang, hvor feminist og protestsanger Karina Willumsen spiller for på de gamle kvindesange som ”Hej søster” og ”Nu har jeg plukket mine øjenbryn for allersidste gang.” Vi håber, du kommer og synger med! Posthus Teatret 17/9 kl. 20. 65 kr. Studerende/pensionister 55 kr. Billetto.dk Oplæsning, Debat

GIN&GENDER #6 Nutidens feminister dykker ned i 70’ernes litteratur og giver deres bud på, hvad vi kan bruge den og 70’er-feminismen til i dag. Hvad har rykket sig siden vores medsøstre smed bh’en og krævede ligeløn? Selskab for Ligestilling og Dansk Kvindesamfund inviterer til Gin&Gender, hvor drinks og litteratur danner rammen for både dybe og sjove diskussioner om køn og feminisme, alt imens der sælges drinks til at smøre mundtøjet med. Huset i Magstræde, 17/9 kl. 20.30-23. Gratis

SØNDAG 18. SEPTEMBER

Christiansborgs Slot, 17/9 kl. 14. 150 kr/stud 125 kr. Billetter på Shop.slke.dk/ billetter Koncert, fest, mad, debat

Foredrag, Koncert, Mad

Familier, Workshop

Byg, tegn & lær –som i 70’erne Oplæsning, Film, Koncert, Mad

Kollektivet Absalon Folkehuset Absalon på Vesterbro i København er den moderne manifestation af 70’ernes visioner om fællesskab og medborgerskab. Denne aften og nat forvandles den nedlagte kirke til et kollektiv med film og musik og med oplæg fra pionerkollektivisterne Søren Vinterberg og Pernille Kløvedahl. Der er overnatning i Absalons fælles sovesal og fælles morgenmad næste dag. Medbring tandbørste, sovepose og liggeunderlag. Absalon, 17/9 kl. 20 -10 (18/9) 175 kr. Billetto.dk

Stigereoler og orange gardiner - hvordan boede man egentlig i 70’erne? På dagens arkitekturværksted kan hele familien blive klogere på de forskellige 70’erboformer og selv arbejde som indretningsarkitekter. Hør om den bilfri bebyggelse som fx ’Solbjerg Have’ på Frederiksberg, kollektivet og parcelhuset. Byg dit helt eget drømmeværelse i bedste 70’er-stil med alt fra stigereoler, brunt fløjl til orange gardiner og tørrede blomster og få modellen med dig hjem bagefter. KU.BE, 18/9 kl. 10 og igen kl. 11.30. Gratis. Tilmelding på frederikberg.nemtilmeld.dk

Omvisning, Byvandring og udflugt, Koncert, Mad

Byen i byen Til asfaltbal i Urbanplanen. Da borgmester Urban Hansen i 1962 skulle finde en løsning på Københavns stigende boligmangel, havde han en plan – Urbanplanen. Det store boligområde på Amager var en socialdemokratisk drøm om billige og bedre boliger til folket. En by i byen. Forfatter Morten Pape viser rundt i sit gamle kvarter mens Meyers byder på søndagsfrokost. Hør om historien, arkitekturen, velfærdsidealerne og de bristede drømme. Dagen byder også på altankoncert i 70’ernes betonparadis. Urbanplanen Peder Lykkes Vej 71 18/9 kl. 12-16 Voksne: 70 kr. Børn: 35 kr. Billetter til søndagsfrokost på Billetto.dk Debat, Foredrag, Byvandring, Omvisning

Nørrebro i 70erne Slumstormere, mikro-makro mad og Weidekamps boligprojekter på Nørrebro. Hvad husker du selv bedst? Kom til en temadag på Assistens Kirkegård, med 70´er lyrik, omvisning og debat. Vi serverer urtethe og spire- snacks. Kulturcentret ASSISTENS 18/9 kl. 13-17. 50 kr. Billetto.dk og i døren Foredrag, Film

Politisk fjernsyn for dig Var “Bennys badekar” (1971) en modernitetskritik, et rent syreflip eller bare en film om en dreng, der havde nysgerrigheden i behold? Det spørger journalist Jacob Rosenkrands filmens fædre, Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup, om når vi i Bennys “eget hjem”, Høje Gladsaxehusene, inviterer (primært) voksne til en eftermiddag om 70’ernes børne-tv og om filmenes måske underliggende politiske dagsordener. Vi slutter naturligvis af med at gense “Bennys badekar” i autentiske omgivelser. Høje Gladsaxe Husene, (fælleslokale. 41), 18/9 kl. 14 60 kr. Billetto.dk

MANDAG

HIGHLIGHTS

19. SEPTEMBER

Foredrag

Et indblik i 1970’ernes tegneseriekultur 70’erne blev også et vendepunkt for tegneseriemediet. Ungdomsoprøret resulterede i en frigørelse og udforskning af mediets potentiale, og rammerne for, hvad tegneserierne kunne indeholde, blev opløst og genopfundet. Tegneserieekspert Thomas Kendal gennemgår udviklingen i årtiets tegneseriekunst og kommer med anbefalinger til (gen)læsninger af nu klassiske værker og måske oversete perler. Genbesøg eller opdag en kulørt verden, der stadig holder farven 40 år senere. Gentofte Hovedbibliotek 19/9 kl. 17-18.30. Gratis Debat, Film

Dødens gab på Den Blå Planet Spielbergs “Dødens gab” fra 1975 er lige dele ferieblockbuster og frygtpropaganda. Et historisk biografhit, en ny målestok for det perfekte adrenalinrus - men også en økologisk katastrofe, når man tager dens komplet misforståede haj- og natursyn under kyndig behandling. Et panel af eksperter diskuterer filmens tema og virkningshistorie, før filmen vises i akvariets auditorium. Den Blå Planet, 19/9 kl. 17.30 Gratis efter betalt entré på Den Blå Planet Debat, Radiobiograf

Kærlighed, kamp og kusse –vol. 3 Hvordan skildrer man 70’ernes politiske projekt for fremtidens generationer? Mærk lyden af 70’ernes kvindekamp, når vi omdanner Posthus Teatret til en radiobiograf og spiller P1-radiomontagen ”Kærlighed, kamp og kusse” om Danmarks første kvindekollektiv. Herefter debat med Peter Øvig Knudsen, Johanne Mygind og Louise WittHansen om den svære kunst at skildre 70’ernes ideologiske strid og kvindernes kamp for ligestilling. Panelet styres med kyndig hånd af kulturredaktør på dagbladet Information, kollektivbarnet Anna von Sperling.

STJERNETEGNSPORNO Ingen 70’er-festival uden porno. Huset Biograf og Københavns førende erotikbutik Lust.dk inviterer til to aftener i 70’erpornoens tegn - eller rettere “stjernetegn”: Efter pornografiens frigivelse i ‘69 vælter det ind over danskerne med porno og erotik i alle afskygninger. “I Jomfruens Tegn” fra 1973 indleder en serie sex-lystspil, der i disse år skal vise sig at blive Danmarks næststørste eksportsucces - lige efter bacon. Ingen kunne som danskerne producere jublende, lidenskabelig, energisk og freaky porno, og som to fyrtårne inden for genren står “I Jomfruens Tegn” og “I Tyrens Tegn”, der udgør de to første af i alt seks stjernetegnsfilm. I modsætning til sengekantskomedierne overlader stjernetegnsfilmene kun meget lidt til fantasien. Alle var de instrueret af Werner Hedman med undtagelse af “I Jomfruens tegn”, der var instrueret af Finn Karlsson. Det ses bl.a. i filmens tilstræbt surrealistiske stil. “I Tyrens Tegn” har den legendariske Ole Søltoft i hovedrollen og også en ung Suzanne Bjerrehus på rollelisten. Begge aftener afrundes med Q&A med nogle af filmens medvirkende – bl.a. om hvordan filmkulturen ændrede sig i de tidlige 70’ere. 16/9: In the Sign of Sex – vol. 1 (I Jomfruens tegn). Husets Biograf, kl. 19.30. Billetto.dk 17/9: In the Sign of Sex - vol. 2 (I Tyrens tegn). Husets Biograf, kl. 19.30. Billetto.dk

Posthus Teatret 19/9 - kl. 20. 65 kr. Studerende/pensionister 55 kr. Billetto.dk

foredrag, Radiobiograf

Kærlighed, kamp og kusse –vol. 2 Radiobiograf og interview med Danmarks første kvindekollektivs eneste barn. Mærk lyden af 70’ernes kvindekamp, når vi omdanner Posthus Teatret til en radiobiograf og spiller P1-radiomontagen ”Kærlighed, kamp og kusse”. Det er historien om Danmarks første kvindekollektiv – om en tid, hvor det private var politisk, familien et eksperiment og seksualiteten var til forhandling. Bagefter fortæller kollektivets eneste barn, historiker Pernille Ipsen, om sin alternative opvækst midt i kvindekampen. Posthus Teatret. 18/9 kl. 17. 65 kr. Studerende /pensionister 55 kr. Billetto.dk Oplæsning, Koncert

Povl Dissing & Benny Andersen Det er poetisk partnerskab i højeste potens, når digteren møder troubadouren i skikkelse af Benny Andersen og Povl Dissing. Forvent ikke mindst et genhør med “Svantes viser”, digtoplæsning fra Benny Andersens store samling, men også rig mulighed for at synge med, når vi inviterer til fællessang med Dissing og Andersens store sangskat, der går helt tilbage til 1973. VEGA 18/9 kl. 20. 250 kr. Billetnet.dk/vega.dk

TIRSDAG 20. SEPTEMBER

Debat

Miljø2go Over fire morgener sætter Information fokus på 70’er-bevægelser, som vækker genklang i dag: Kollektivbevægelsen, Litteratur i bevægelse, Miljøbevægelsen og Frigørelseskampen. Denne morgen om miljøbevægelsen dengang og i dag. Informations klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen styrer samtalen med venstrefløjsdebattør Knud Vilby (f. 1942) og Livia Urban Haaland (f. 1989), der er økologisk gartner og stifter af Tagfarmen ØsterGro. Kaffe, croissant og avis er inkluderet i prisen. Information, 20/9 kl. 8.30-9.15. 50 kr. Studerende gratis Billetreservation på Butik.information.dk er nødvendig

BEATDIGTE & BEKENDELSER Bakkehusmuseet sætter fokus på 70’ernes litterære scene og tendenser med tre aftenarrangementer, hvor forfatter Asger Schnack går i dialog med tre af periodens fremtrædende forfattere. I den sammenhæng kommer man hverken uden om Suzanne Brøgger, der debuterer i 1973 med ”Fri os fra kærligheden”, eller digter Peter Laugesen, der ud over at være nabo til Dan Turèll i en periode i 70’erne også laver fælles udgivelsesprojekter sammen med ham. Blandt andet ”Bardo” fra 1972. (Forfattersamtalerne afrundes efter festivalens afslutning den 3/10, hvor Asger Schnack møder Kirsten Thorup). 9/9: Tre aftener om 1970’ernes danske litteratur – Asger Schnack møder Susanne Brøgger. Bakkehusmuseet kl. 19.30 22/9: Tre aftener om 1970’ernes danske litteratur – Asger Schnack møder Peter Laugesen. Bakkehusmuseet kl. 19.30 3/10: Tre aftener om 1970’ernes danske litteratur – Asger Schnack møder Kirsten Thorup. Bakkehusmuseet kl. 19.30

Omvisning

Dansk møbeldesign fra 60’erne til 70’erne Hoteldirektør Jeppe Mühlhausen har igennem de sidste 24 år samlet og indrettet Hotel Alexandra med en perlerække af danske møbelklassiker fra 1950’erne til begyndelsen af 70’erne. Nu viser han sammen

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

HIGHLIGHTS

ÅBNINGSFEST VEGA Vi garanterer masser af glitter, groove, Gloria Gaynor og Giorgio Moroder, når dette års Golden Days-åbningsfest inviterer på en rejse dybt ind i 70’er-discoens funklende univers. Et overflødighedshorn af smagfulde oplevelser med blandt andet glamourøse disco-queens, sexede waackingdansere, roller-girls, disco-kor og dansekonkurrence på menuen. Og selvfølgelig aftenens allerstørste helte, der forsyner dansegulvet med funky rytmer helt frem til lukketid: Christian d’Or, Vinnie Who, Henrik Milling, Love Hangover og mange andre. Der er warm-up til årets største disco-fest allerede fra kl. 19 med radiobiograf-premieren på DRpodcasten ”Last Night a DJ Saved My Life” efterfulgt af kor, der fortolker gamle disco-klassikere. Discoteque bringer dig direkte tilbage til discoens heydays. Det bliver svedigt, så på med pandebåndet og spandexdragten VEGA, 9/9 kl. 19. 175 kr. Ticketmaster.dk / Vega.dk

SIDE 16 // Golden Days 2016 med møbelgallerist Anders Petersen rundt på hotellet, hvor værelserne er indrettet periodisk frem til 70’erne. En sand design- og farvepalet af de store møbeldesignere: Børge Mogensen, Verner Panton, Finn Juhl, Nanna Ditzel, Arne Jacobsen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Hans J. Wegner, Erik Wørtz, Niels Gammelgaard, Wohlert, Sten Østergaard, Poul M. Volther med flere. Hotel Alexandra, 20/9 kl. 17-19. 55 kr. Foredrag

Litteraturen i 1970’erne og 1970’erne i litteraturen. Forfatter Asger Schnack, der i 70’erne var forlagsredaktør på Borgens Forlag, fører os ind i 70’ernes danske poesi og prosa. Han vil både beskrive den store mangfoldighed i udtryksformer, fortælle om den nye forfattergeneration, der fra slutningen af årtiet kommer til at tegne 80’erne, men også om hvordan de følgende årtiers litteratur har beskrevet 70’erne.

Film

Indad og østpå–filmen ”Hannah” om meditation og buddhisme Et af 70’ernes store mantraer var spirituel udvikling. Den amerikanske dokumentarfilm ”Hannah” portrætterer Hannah Nydahl, der i 2015 blev tildelt UNESCO’s pris for dialog, sameksistens og fred sammen med sin mand, lama Ole Nydahl. Efter fire års meditation og buddhistiske belæringer i Nepal rejste parret i 1970’erne rundt og startede buddhistiske centre i hele den vestlige verden. Over 700 centre blev det til, inden Hannah døde af kræft i 2007. ”Hannah” er en elegant sammensat frise af privatoptagelser og arkivmateriale og portrætterer en kvinde, som var barn af 1960’ernes søgen efter ikkematerielle værdier, og som holdt fast i dem resten af sit liv. Filmen er på engelsk og vises uden undertekster.

Anyone for tennis? Konfrontation: Denne eftermiddag hylder vi 70’erne som modsætningernes tid med en vaskeægte klassekamp mellem kapitalismen og socialismen. På 70’er-ikonet Simon Spies’ private tennisbane bag det nuværende Bremen Teater (i 70’erne drev Spies sengekantsbiografen Mercur Teatret på adressen) kommer slaget mellem blå og rød blok til at stå, når tennisspillerne Michael Mortensen og Steen Elsborg tørner sammen. Begge har de været fremtrædende danske tennisspillere i 70’erne og 80’erne og har siden fungeret som hhv. træner for Caroline Wozniacki og Li Na (Mortensen) og facilitator for præstationsmiljøer (Elsborg).Kampen live-kommenteres af ingen ringere end filmskaber, digter, sportskommentator og tenniselsker Jørgen Leth og historiker og tidligere DR-vært Claus Hagen Petersen. Klassekampen! – Tenniskamp mellem kapitalismen og socialismen. Live-kommenteret af Jørgen Leth og Claus Hagen Petersen. Tennisbanen på Mercur Hotel (indgang gennem hotellets hovedindgang), 17/9 kl. 14.30-17. Billetto.dk

Kulturhuset Pilegården 20/9 kl. 17.30. 65 kr. 2700Familieklub 55 kr. Pilegaarden.kk.dk Foredrag, Omvisning

Fra 70’er-kollektiv til moderne bofællesskab Da arkitekt Jens Thomas Arnfred i 1970 var med til at stifte tegnestuen Vandkunsten var det med drømme og visioner for et andet samfund. Denne aften fortæller han om de kollektive visioner i 70’er-arkitekturen, der indledes med rundvisning i et af de mest ambitiøse, moderne bofællesskaber Lange Eng i Albertslund. Forvent en levnende tidsrejse og et sjældent indblik i en boform, der tæller 200 voksne og børn, der lever nutidens drømme om fællesskab ud med hver sin bolig og fællesspisning. Arrangeret af Kroppedal Museum. Lange Eng 1 (Albertslund) 20/9 kl. 18.30-21.30. 110 kr. (inkluderer sandwich/drikke) Billetto.dk Foredrag, Udstilling

Ib Spang Olsen – kunsten, galleriet og familien

Morgenforedrag Til dig på vej til arbejde, til studiet, i skole, i fitness-centret eller på sjasen (som vi sagde i 70’erne). Hvis du lægger vejen forbi enten Professionshøjskolen Metropol på Frederiksberg eller dagbladet Information i St. Kongensgade, får du otte hverdagsmorgener med oplæg og debat om 70’ernes ideologiske opgør og nybrud, miljøbevægelser, skoler, pædagogik, kollektiver, litteratur og dannelsesidealer. Professionshøjskolen har Bente Sorgenfrey, Rushi Rashid, Lars Henrik Schmidt og Stefan Hermann på programmet, når de vender nogle af de mest markante tendenser i både skolen og samfundet i 70’erne. Hos Information er der fokus på 70’er-bevægelser, som vækker genklang i dag: Kollektivbevægelsen, litteratur i bevægelse, miljøbevægelsen og frigørelseskampen. Det er avisens redaktører (Lotte Folke Korsholm, Anna von Sperling, Peter Nielsen og Jørgen Steen Nielsen), der på skift modererer samtalerne med gæsterne, der tæller blandt andre Søren Vinterberg, Pil Dahlerup, Knud Vilby, Else Slagebro og Eini Carina. Med flere. 13-16/9: Wake-Up på Professionshøjskolen Metropol på Nyelandsvej, kl. 8.30-9.30. Gratis 13/9, 15/9, 20/9, 22/9: 70’erne To Go. Information, kl. 8.30-9.15. 50 kr. Stud. gratis. Billetreservation på butik. information.dk er nødvendig. Kaffe, croissant og avis er inkluderet i prisen.

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

Ib Spang Olsens univers er fyldt med morsomme, eventyrlige og ekspressive illustrationer, som de fleste kender fra Halfdans ABC. Mød Rolf Vedel Petersen, galleribestyrer hos ”Galleri Ib Spang Olsen”, når han fortæller om at være barndomsven af familien Spang Olsen, hvordan han endte som galleribestyrer og om sit indgående kendskab til kunstneren Ib Spang Olsens og galleriets mange værker. Heriblandt tegningen af ’Gadekæret’ i Ishøj. Ishøj Bibliotek, 20/9 kl. 19-20. Gratis Foredrag, Mad

Bernstorff Slot, 20/9 kl. 19-20.30. 50 kr. Genbib.dk/T:39985820

Dansk møbeldesign fra 60’erne til 70’erne

Familier

Hotel Alexandra, 21/9 kl. 17-19 55 kr.

21. SEPTEMBER

Sømbrætkunst –retro-hobbyværksted Vi tager fat på en god gammel hobby-krea-klassiker fra 70’erne, nemlig sømbrættet. Vi stiller alle materialer til rådighed og hjælper dig i gang med søm og snor – og så får du selvfølgelig det flotte billede med hjem. Gladsaxe Hovedbibliotek 21/9 kl.15.30-18.30. Gratis (alder: fra 6 år) Debat

Er der stadig brug for kvindelitteratur? Læsere af bogsektioner i danske aviser vil vide, at kvindens rolle i litteraturen - både dem, der skriver, og dem, der skrives om - stadig er til heftig debat. Og faktisk har været det lige siden 70’erne, hvor den kvindefrigørende bekendelseslitteratur brød igennem. Er der stadig brug for, at kvinder skriver ”kvindelitteratur”, eller er der andre problematikker, der ligger de yngre kvindelige forfattere på sinde? Hør hvilke holdninger forfatterne Lone Hørslev, Mette Moestrup og Hanne Viemose Højgaard har til emnet. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek (KUA) 21/9 kl. 16-17.30. Gratis Debat

70’erne gennem teenageøjne Hvilke tanker gør nutidens unge sig om 70’erne? Hvad er relevant at spejle sig i og spørge ind til i dag? Vær med til at se 70’erne udefra - som perioden opleves af den generation, hvis forældre blev født i 70’erne - når 8.c fra Hastrupskolen i Køge spejler nutiden i fortiden og stiller spørgsmål til et panel af borgere, der var aktive i 70’ernes Køge. Arrangeret af KøgeBibliotekerne og Hit med Historien Køge Bibliotek, 21/9 kl. 16-18 Gratis

Mr. Daloon og forårsrullen “Uhmm, ligger godt i maven...” Husker du TV-reklamen med kineseren Sai-chiu Van, som i 1996 gjorde Daloons forårsruller danmarksberømte? I 1970’erne blev de dybfrosne forårsruller en fast del af den danske madkultur, og denne aften fortæller Hemming Van, tidl. direktør i Daloon og søn af grundlæggeren, den spændende familie-, og indvandrerhistorie, som har sat et tydeligt kulinarisk eftertryk på danskernes spisevaner. Arrangementet er naturligvis inklusiv en forårsrulle.

Omvisning

ONSDAG

Cinemateket, 20/9 kl. 21.30 75 kr. 50 kr. for medlemmer Cinemateket.dk/T: 33 74 34 12

Familier, Fest, Mad

Denne aften er der fællesspisning i Pilegården efterfulgt af børnemusik fra det orangebrune årti. De musikalske godbidder er håndplukket, afstøvet, mixet og børnevenligt serveret af Av Godaw - de to DJs og vinylentusiaster, Slickard Nickson og Cheese-A-Lot, som var nomineret til Årets Børnejazz-navn 2015.

Cinemateket, 21/9 kl. 17 75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

Hoteldirektør Jeppe Mühlhausen har igennem de sidste 24 år samlet og indrettet Hotel Alexandra med en perlerække af danske møbelklassikere fra 1950’erne til begyndelsen af 70’erne. Nu viser han samme med møbelgallerist Anders Petersen rundt på hotellet, hvor værelserne er indrettet periodisk frem til 70’erne. En sand design- og farvepalet af de store møbeldesignere: Børge Mogensen, Verner Panton, Finn Juhl, Nanna Ditzel, Arne Jacobsen, Ole Wanscher, Kaare Klint, Hans J. Wegner, Erik Wørtz, Niels Gammelgaard, Wohlert, Sten Østergaard, Poul M. Volther med flere.

Gentofte Hovedbibliotek, 20/9 kl. 17-18.30. 35 kr. Billetter på Genbib.dk/goldendays

De små spiser: Tilbage til 70’erne med Av Godaw

er i fare. Børnepensionens beboere tager derfor sagen i egen hånd og drager af sted til en øde ø. Venskab og kærlighed blomstrer, men efterhånden får uvenskab og magtkampe overtaget – og til sidst slår døden til. Cinemateket blænder op for en række af de bedste danske ungdomsfilm fra 70’erne. Tidstypisk tøj og sprog går hånd i hånd med eviggyldige historier. Alvor og politiske paroler går hånd i hånd med humor og medmenneskelighed.

Workshop

Linoleumstryk Linoleumstryk, et smukt og simpelt kunstnerisk udtryk, som havde sin storhedstid i 1970’erne, blev ikke mindst udødeliggjort af forfatter og grafiker Dea Trier Mørch. Mange husker nok den rigt illustrerede “Vinterbørn” (1976) med dens fine, enkle og socialrealistiske linoleumssnit, der ekspressivt udfoldede kvinde og graviditet. Kunstner Delphine Flyvehavn vil denne aften give dig en historisk introduktion til kunstarten, og så skal du selv i gang med knivene. Kulturskolerne Gentofte, 21/9 kl. 17-19. Gratis. Tilmelding via Genbib.dk/billetter (fra 15 år og op). Debat, Foredrag

Hvor blev guldet af? NGO-foreningen Gode Penge inviterer til en eftermiddag i guldets og pengenes tegn. Her får du hele historien om, hvad der egentlig skete i løbet af 70’erne, som lagde grobund for opblomstringen af liberalismen. Hvad skete der i tiden omkring afviklingen af guldstandarden og liberaliseringen af banksektoren. Hvilke konsekvenser har det for vores økonomi i dag. Og ikke mindst: Hvad blev der af guldet? Bank og Sparekassemuseet 21/9 kl. 18. Gratis, men bestil billet på Billetto.dk (max 40 deltagere). Foredrag

Jacob Holdt UNCUT –Amerikanske billeder Fra 1971 til 1975 rejste Jacob Holdt gennem USAs fattigste og rigeste kvarterer. Her besøgte han 381 familier og rejste over 160.000 kilometer blandt fattige sorte, narkomaner, Ku Klux Klan og middelklassefamilier. Det er nu snart 40 år, siden Holdt udgav ”Amerikanske billeder” i 1977. Bogen er et uddrag af de 15.000 billeder, Holdt havde taget gennem sin lange rejse i USA. Nu kan du opleve Jacob Holdt UNCUT, når han gennem ca. fire timer kommenterer sine over 3000 billeder i en ny opdateret digital version. Lyngby Kulturhus, 21/9 kl. 18-22. 175 kr. Billetter på Fofkbh.dk Foredrag

Beatklubben: Prog Rock i 70’erne

Film

La’ os være Pædagogerne strejker, og ferien

I starten af 70’erne voksede en ny musikgenre frem. Genren blev døbt prog rock (progressiv rock), og bød på ny avanceret dynamik, virtuos instrumentering, komplicerede strukturer og havde en forkærlighed for både koncept-albums og langt hår.

Stilmæssigt var prog rocken inspireret af både 1960’erne psykedeliske rock, jazz, hård rock og sågar klassisk musik. Ved denne lytteklub forsøger vi at skabe et overblik over genrens mangfoldighed og lytter bl.a. Pink Floyd, Yes og Emerson, Lake and Palmer. Gentofte Hovedbibliotek, 21/9 kl.17-18.30. Gratis Foredrag, Omvisning

Sofiebadet i Kofoed Skole Karéen Sofiebadet på Christianshavn inviterer til foredrag, omvisning og bad. Hør historien om Christianshavns Beboerhuskarée - fra Kofoed skole til brugerstyret Beboerhus. Om dengang Sofiegades Badeanstalt skulle rives ned og et parkeringshus opføres, om beboeraktioner og civil ulydighed, og om hvordan en brugerstyret Beboerhus opstod og Sofiegades Badeanstalt blev reddet. Vi skal på gårdvandring med lokale aktivister fra dengang, og aftenen slutter i Sofiebadet med et bad som i 70’erne. Sofiebadet, 21/9 kl. 19. 135 kr. Billetto.dk Film

Troublemakers: The Story of Land Art Den nye dokumentarfilm “Troublemakers” (2015) handler om de Land Art-pionerer, der revolutionerede kunstens udtryk og format i 70’ernes USA med bl.a. stenspiraler i søer og gigantiske furer i ørkensandet. Robert Smithson (manden bag “Spiral Jetty”) var den mest eksponerede, men der var adskillige andre både udknaldede, velartikulerede og visionære typer iblandt. Filmen “Troublemakers” er dokumentarisk kunstformidling, når den er bedst: Levende, klar, fuld af flotte værkbilleder og kontekstualisering til perioden, bl.a. Vietnamkrigen og rumrejsernes betydning for det at se jorden som et objekt - eller som et super-size lærred. Cinemateket, 21/9 og 24/9 kl. 19. 70 kr. (45 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

TORSDAG 22. SEPTEMBER

Debat

Frigørelse2go Over fire morgener sætter Information fokus på 70’er-bevægelser, som vækker genklang i dag: Kollektivbevægelsen, Litteratur i bevægelse, Miljøbevægelsen og Frigørelseskampen. Denne morgen om 70’ernes frigørelseskamp og om hvordan kampen siden har ændret karakter. Er den blevet apolitisk? Hvem er talerør for den? Hvilken rolle spiller internettet og sociale medier? Og hvilke mærkesager kæmpes der for i dag? Informations journalist Lotte Folke styrer samtalen med Eini Carina, der skriver om køn og prostitution på DENFRI og Else Slagebro. Kaffe, croissant og avis er inkluderet i prisen. Information, 22/9 kl. 8.30-9.15. 50 kr. Studerende gratis Billetreservation på Butik.information.dk er nødvendig Foredrag

Moden der aldrig gik af mode Nørgaard Paa Strøgets stribede #101 T-shirt har som få tøjgenstande opnået ikonisk status. De smalle tværgående striber blev en del af modebilledet allerede i 1967 og var designet af Jørgen Nørgaard. I dag en klassiker med et salgstal på 3,5 millioner eksemplarer verden over. Hør historien om, hvordan en designklassiker blev til. Nørgaard Paa Strøget byder på morgenkaffe og en samtale mellem far og søn, Jørgen Nørgaard og Mads Nørgaard, om den ribsstrikkede bomulds-t-shirts vej fra 70’ernes hippier til nutidens it-girls. Medbring i øvrigt din egen gamle 101-trøje, såfremt den har mere end 20 år på bagen, og få et spritnyt eksemplar i bytte. Nørgaard Paa Strøget, 22/9 kl. 9-10. Gratis

Debat, foredrag

Far og mor i orangebrunt Hvordan familien så ud i 70’erne, og hvordan den ser ud i dag? Er far eller mor vokset op på en helt anden måde end den vi kender i dag? Og hvad er et kollektiv? Er du nysgerrig, så kom til debat på biblioteket og få sat ord og billeder på familieformer før og nu. Debatten er fortrinsvis for skoleelever fra 3.-5. klasse, men er også åben for publikum i øvrigt. Gentofte Hovedbibliotek 22/9 kl. 9-10. Gratis. Tilmelding til Maria Bruun på marb@gentofte.dk Workshop

Bilerne må ik’ parker’ –børnene leger her! “Hva’ skal væk? Barsebäck!” i 1970’erne bar man gerne sine politiske holdninger på tøjet. Der blev lavet mange flotte logoer på bagdes, som man satte på sin cowboyjakke eller taske. Denne dag laver vi vores egne bagdes med smukke logoer og rammende design om lige præcis dét, vi syntes er vigtigt. Gentofte Hovedbibliotek, 22/9 kl. 15-17. Gratis Debat

Den2Radio: Ronkedorerne kaster sig over 70’erne En ronkedor er en indisk betegnelse for en gammel hanelefant, der har gjort det godt, og som ingen nænner at slå ihjel. I sin høje alder får den derfor lov til at gå og trompetere frit på grunden. Den2Radio optager denne eftermiddag live-podcast med fire danske Ronkedorere, Nikolaj Ifversen, Georg Metz, Egon Clausen og Jens Raahauge, der til lejligheden har valgt at kaste sig over faglitteratur med 70’erne som emne. Københavns Hovedbibliotek 22/9 kl. 17. Gratis Foredrag

70’ernes design tur/retur Genbrugskluns og kønsneutrale jeans. 70’ernes politiske idealer afspejlede sig tydeligt i tidens tern. Men hvilke nybrud skete der egentlig på designfronten i 70’erne? Og hvordan hang de sammen med samfundsudviklingen? I dag er der fornyet interesse for 70’ernes farver, former og stil med samvittighed. Designekspert og cand.mag. Helle Laustsen fører os ind i historierne bag nogle af de største danske og internationale designikoner fra et årti, som mange elsker at hade. Øregaard Museum, 22/9 kl. 17-18.30. 60 kr. for foredrag alene. 100 kr. for foredrag og adgang til udstilling Tilmelding nødvendig på oremus@gentofte.dk

Koncert

Talentelever spiller 70´er musik Talentelever fra Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Furesø, Ballerup og Herlev Musikskoler spiller blød og brutal kompositionsmusik fra 1970´erne. Konferencier ved koncerten er programvært på P2, Mathias Hammer. Gentofte Musikskole, 22/9 kl. 19.30. Gratis Debat, Oplæsning

Tre aftener om 1970’ernes danske litteratur–Asger Schnack møder Suzanne Brøgger Bakkehusmuseet sætter fokus på 1970’ernes litterære scene og tendenser med tre aftenarrangementer, hvor forfatter Asger Schnack går i dialog med tre af periodens fremtrædende forfattere: Suzanne Brøgger om biografisk fiktion, Kirsten Thorup om De Store Fortællinger (3/10) og Peter Laugesen om Beatdigtning (9/9). Denne aften med Suzanne

Brøgger, der debuterede med romanen “Fri os fra kærligheden” i 1973. Bakkehusmuseet, 22/9 kl. 19.30 80 kr. Billetto.dk Foredrag

Venligboerne–fra et facebookopslag til en folkebevægelse Forfatter og venligbo AnneLise Marstrand fortæller om den nye sociale aktivisme, der spirer frem i dag, bl.a. i form af Venligboerne, og trækker tråde tilbage til 1970’ernes ungdomsoprør. Gladsaxe Hovedbibliotek 22/9 kl. 19-21. 50 kr Gladsaxe.dk/bibliotek/ arrangementer

FREDAG 23. SEPTEMBER

Foredrag, Omvisning, Udstilling, Fest, Mad

SMK Fridays feat. Golden Days Festival om 70’erne SMK Fridays er SMKs faste fredags-arrangementer med længe åbent, musik, performances, talks og masser af kunst. Sammen med Golden Days inviterer SMK til en fredag aften, der kigger nærmere på 70’erne, på kunsten og på tankerne. Denne SMK Fridays er skabt som en kollektivhandling i samarbejde med ULK - Unges Laboratorium for Kunst, der er SMKs community for nysgerrige frivillige unge, der brænder for kunst. Statens Museum for Kunst, 23/9 kl. 16-22. Gratis Koncert

Pop-up koncert - klassisk kor synger 70’erne frem i Frederiksberg Centret Rød front møder den moderne forbruger i øjenhøjde, når Golden Days Festival præsenterer et udpluk af 70’ernes mest kendte politiske sange og protestsange opført af et klassisk kor i Frederiksberg Centret. Så find dine bredeste cowboybukser frem, ta’ en blomst i håret, og kom og genoplev det bedste fra 70’ernes sangskat - dengang tidens hits var politiske. Frederiksberg Centeret, 23/9 kl. 16-16.30. Gratis. Foredrag, Oplæsning

Gamle mænd, gammel lyrik og Gammel Dansk Chokstart din weekend med larmende lyrik – og en lille én til benet. Kom ned på dit lokale værtshus til en omgang tekstnær lyriklæsning anført af formand og leder Lars Bukdahl. På Dan Turèlls stamværtshus Frederik VI lægges ører til Turèlls lyriske flerstemmighed godt guidet af litterat og anmelder Lars Bukdahl, der åbner op for poesien med vid og gratis Gammel Dansk. Vi siger skål og ”One two three four five o’clock rock. Nu går show’et hélt amok”. Arrangementet byder på Dan Turèll, Gammel Dansk ad libitum og dit eget lyrikark til noter. Frederik VI (Frb), 23/9 kl. 16 Gratis Foredrag, Åbent hus

Åbent Hus i 70’ernes tegn på Sveriges Ambassade Træd indenfor på Sveriges Ambassade til en eftermiddag i 70’ernes tegn. Lyt til de groovy toner af svensk 70’er-pop og bliv transporteret tilbage til en tid, hvor frihed og frisind var i centrum. Ambassaden har til huse i en 1700-talsresidens tegnet af den berømte danske arkitekt Nicolai Eigtved. Den svenske ambassade, 23/9 kl. 16-18. Gratis Teater, Mad

Til bords med Rudolf Steiner og Frk. Jensen Det er to af 70’ernes helt store koryfæer, der mødes denne aften, når SLOW Living Workshops i samarbejde med Riddersalen fortolker og iscenesætter Rudolf Steiner og Frk. Jensens Kogebog som

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 17 langbordsmiddag. Menuen tager os med på en rejse ud i de klassiske elementer fra Frk. Jensens køkken og ind det alternative køkken som Rudolf Steiner og biodynamikken bringer ind i 70’ernes madkultur. På bordet bliver der serveret 4 retter med råvarer fra de bedste biodynamiske gårde, og man kan forvente en oplevelse, der mixer æstetik, ritualer og skikke. Efter middagen åbner Riddersalen dørene til forestillingen ”Frøken Jensens Kogebog” (af dramaturg Trine Wisbech). Se flere informationer på Goldendaysfestival.dk

vil Vangede Spilbibliotek finde ud af, når der afholdes DM i “Pong” i Hockey-mode. Har du aldrig spillet “Pong”, eller har det været din favorit de seneste 40 år? Bare mød op og oplev eller genoplev computerspillet, der blippede som et af de første. Vi drejer løs på vores paddle, checker reflekserne og ser, hvem der er bedst med den firkantede puk.

SLOW og Riddersalen, 23/9 kl. 17.30-22. Middag + forestilling til en samlet pris på 590 kr. Tilmelding nødvendig til sv@slowlivingworkshops.com

70’erne var også et oprør mod nuttede børnesange a la “Se den lille kattekilling”. Børn skulle have noget at forholde sig til! Vesterbro Ungdomsgård, Povl Kjøller og Bjarne Jes Hansen satte musik til nogle af tidens temaer som kønsroller, atomkraft og verdenskriser. Det kom der sange som “Vi går med røde strømper” og “De voksne kan også være bange” ud af. Lyt med når børn fra Gentofte Musikskoles børnekor giver et potpouri af 70’ernes børnesange.

Koncert

Koncertfortælling med Niels Skousen Man kommer ikke uden om Niels Skousens og Peter Ingemanns album “Herfra hvor vi står” i 70’ernes danske musikhistorie. Albummet ramte hippiebevægelsen lige i hjertekulen med gode, enkle melodier og tekster, der med både ømhed og realisme satte ord på det, der ulmede i tiden: at hippiedrømmen var ved at briste, og at ændringer var på vej. Niels Skousen tager ved denne koncert publikum med gennem hans 70’er albums og fortæller om alt det, der rørte sig - derfra hvor han stod. Arrangeret af KøgeBibliotekerne og Musikforeningen Bygningen. Teaterbygningen i Køge, 23/9 kl. 20. 80 kr. Billetter på Koegebib.dk

Vangede Bibliotek, 24/9 kl. 11-16. Gratis Familier, Koncert

Sange med slagkraft

Gentofte Hovedbibliotek, 24/9 kl. 14. Gratis Film, Foredrag

Stodderbarn “Stodderbarn” er en film om instruktøren Nønne K. Rosenring og hendes egen far, der gennem Nønnes opvækst har levet et broget liv som landevejsridder. Men det er også en fortælling om at bryde med et samfund, der primært hylder materialisme, vækst og konkurrence. Nønne introducerer selv filmen og vil bl.a. fortælle, hvordan hun selv lever et liv, der viderefører nogle af de værdier, man idealiserede i 70’erne, hvor Nønne selv kom til verden. Om hvordan man bl.a. kan leve et liv i byen som selvforsynende og skabe et liv med bæredygtig livskvalitet. Nationalmuseet, 24/9 kl. 14. 50 kr. Billet.natmus.dk Film

Operation Kirsebærsten

LØRDAG 24. SEPTEMBER

Teater, Familier

Prop og Berta dukketeater: Borgmesterkæden Heksen lægger skumle planer om at overtage byen men heldigvis har Prop og Berta nogle hemmelige tricks i ærmet. Kom og oplev de folkekære figurer Prop & Berta i forestillingen “Borgmesterkæden”. Entertainer Niels Ingolf Rasmussen har relanceret Bent Solhofs dukkeunivers fra 1970’erne gennem en ny form for dukketeater med film og visuelle effekter. Gladsaxe Hovedbibliotek 24/9 kl. 10. Gratis. Gladsaxe.dk/bibliotek Familier

Byg, tegn og lær –elementbyggeriet Hvad betyder tæt/lav bebyggelse? Hvad er et elementbyggeri? Og hvis du skulle planlægge en bydel som ’Gadekæret’ i Ishøj, hvordan skulle den så se ud? Kom og bliv klogere på 70’er-byggeriet ’Gadekæret’, og sæt form på dine ideer med 3000 KAPLAklodser tilsat en masse finurlige modelmaterialer, når ”My Little Architect” guider store og små i arkitekturværkstedet. Efterfølgende har du mulighed for at tegne din egen model med grafit og pastel. Ishøj Bibliotek, 24/9 kl. 11-14 Gratis Workshop

Danmarksmesterskaberne i PONG! I 70’erne kom der strøm til elektroniske spil, og spillene blev til elektroniske klassikere. Verden har kendt til det sort/ hvide Pong-spil siden 1972 men hvem er bedst i dag? Det

Børneskuespillerne gør det fantastisk overfor garvede kræfter som Povl Kjøller og Gotha Andersen i denne tv-film om en gruppe skoleelever, der gør oprør, efter at skoleinspektøren har censureret deres skoleblad ”Kirsebærstenen”. De besætter skolen, og med mediernes bistand tager de kampen op. Cinemateket blænder op for en række af de bedste danske ungdomsfilm fra 70’erne. Tidstypisk tøj og sprog går hånd i hånd med eviggyldige historier. Alvor og politiske paroler går hånd i hånd med humor og medmenneskelighed. Cinemateket, 24/9 kl. 16.30 75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412 Foredrag, Mad

Frede ”Fup” Norbrink –Det hele startede i 70´erne! Amagers helt egen Frede Fup fortæller om bandets opståen i slut 70’erne. Aftenen byder på masser af gode historier, musik og 70’er-inspirerede lækkerier fra vores superkok Yngve. Prismen, 24/9 kl. 18. 200 kr. Billetter købes på Prismen.kk.dk Film

kontekstualisering til perioden, bl.a. Vietnamkrigen og rumrejsernes betydning for det at se jorden som et objekt - eller som et super-size lærred. Cinemateket, 21/9 og 24/9 kl. 19. 70 kr. (45 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

s ø ndag

25. SEPTEMBER Film

Kollektivet og Søren Vinterberg 2 x Vinterberg. Thomas Vinterbergs film “Kollektivet” er fortællingen om livet i et kollektiv i Hellerup anno 1975. På godt og ondt. Det var på mange måder eksperimenternes tid, og mange udlevede drømmen om alternative familieformer og selvrealiseringens svære kunst. Vinterberg er inspireret af sin egen opvækst i et kollektiv omgivet af nøgne kroppe, øl, fællesmøder og fri kærlighed. Efter filmen kan du opleve en samtale mellem instruktørens far, Søren Vinterberg, og biografdirektør Erik Hamre om egne oplevelser i 70’erkollektivet, familieformer og fællesskab. Gentofte Kino, 25/9 kl. 10.15 -12.30. 100 kr. Gentoftekino.dk

døde af kræft i 2007. ”Hannah” er en elegant sammensat frise af privatoptagelser og arkivmateriale og portrætterer en kvinde, som var barn af 1960’ernes søgen efter ikkematerielle værdier og som holdt fast i dem resten af sit liv. Filmen er på engelsk og vises uden undertekster. Cinemateket, 25/9 kl. 14.15 75 kr. 50 kr. for medlemmer Cinemateket.dk/T: 33 74 34 12 Film

Johnny Larsen Den uerfarne 18-årige arbejderdreng Johnny (Allan Olsen) mister tilliden til autoriteterne, efterhånden som han i løbet af et lærerigt halvår omkring 1950 konfronteres med arbejdslivet og voksenverdenen. Cinemateket blænder op for en række af de bedste danske ungdomsfilm fra 70’erne. Tidstypisk tøj og sprog går hånd i hånd med eviggyldige historier. Alvor og politiske paroler går hånd i hånd med humor og medmenneskelighed. Cinemateket, 25/9 kl. 19 75 kr. (50 kr. for medlemmer) Cinemateket.dk/ebillet.dk T:33743412

OVER FLERE DAGE Udstilling

Poul Gernes – Jeg kan ikke alene, vil du være med? Louisianas store udstilling kredser om en af de helt store danske kunstnere i 1960’erne og 70’erne, Poul Gernes (1925-1996). En slags dobbeltfortælling om Poul Gernes, der i dag for nogle står som inkarneret kritiker af kapitalismen og for andre som en cool og farvestrålende, optimistisk designer. Louisiana Museum of Modern Art, 2/6-16/10 115 kr. Byvandring og udflugt (podwalk)

Podwalk: Konfrontation med 70’erne

Byvandring, Omvisning, Familier, Mad

En by, der er blød som en krop I 1969 beskrev digteren Inger Christensen i digtsamlingen ’DET’ boligområdet Gadekæret i Ishøj som ”En by, der er blød som en krop”. Boligområdets bløde former, varme gule mure og røde tagsten gjorde det unikt op i gennem 70’erne, hvor det bragte tanken tilbage til tidligere tiders landsbyer. Oplev Gadekæret i Ishøj fra en helt ny side, når Mik Schack byder på søndagsfrokost, arkitekt giver omvisning, Kroppedal museum laver børneklub og meget mere. Se det fulde program på Goldendaysfestival.dk Gadekærets Beboerhus 25/9 kl. 12-16. 70 kr. for voksne 40 kr. for børn. Billetter til søndagsfrokost på Billetto.dk Koncert, mad, foredrag

Kinesisk sansekoncert: Lyt her, eller ta’ med hjem Kinesisk kultur har spillet en stadig større rolle i Danmark siden 1970’erne. Fra det hverdagslige som mao-sko, kinagriller til håndbogen for enhver lille god kommunist, Maos lille røde, demonstrerer udviklingen, hvilken stormagt, Kina er i dag. Vi sætter fokus på kulturmødet mellem Kina og Danmark, når Music Confucius Institute opfører unikke kompositioner af kinesiske og danske musikere i en udveksling mellem klassisk vestlig musik og kinesisk musikkultur. Et sanseligt kulturmøde for hele familien ved Det Kinesiske Lysthus i Frederiksberg Have. Tilkøb fx kinesisk familiepicnic via Goldendaysfestival.dk Det kinesiske lysthus i Frederiksbergs Have, 25/9 kl. 14-15. Gratis Film

Få 20 forunderlige og faktuelle fortællinger fra 70’ernes brokvarterer i København direkte i øret som podwalk, og oplev byen under overskrifterne Kunsten, Drømmen, Konfrontationen, Festen og Hverdagen. Fortællingerne kan høres, der hvor historierne udspillede sig eller hjemme fra sofaen og giver et unikt og sanseligt smugkig ind i et årti, hvor forandringer for alvor gav genlyd i byens rum. App’en er gratis og kan hentes i App Store eller på www.podwalk. download. Gratis Udstilling

Martin Bigum Barn af beton og barn af sin tid. ARKENs store særudstilling folder Vestegnsbarnet, parcelhusbarnet og 70’er-barnet Martin Bigums kunst ud i et sansebombardement af skønne værker, Vestegnshistorie og 70’erkultur. Den er skabt i tæt samarbejde med kunstneren, der i billeder og tekst fortæller om, hvordan bl.a. hans opvækst i 70’ernes Brøndby Strand har inspireret ham som kunstner. Udstillingen er en rejse, der starter i Bigums barndoms- og ungdomstid og fører os gennem mere end 130 værker, hvoraf flere ikke har været vist i Danmark før. ARKEN Museum for Moderne Kunst, 3/9-15/1 kl. 10-17, lukket mandag, onsdag 10-21 Voksne 110 kr., børn gratis Udstilling

70’ernes Holmbladsgadekvarter –en fotoudstilling af fortællinger Har du særlig interesse i Holmbladskvarteret eller blot i Amagers nyere historie, så er her en tur ned af mindernes allé. Kan du huske dengang, sporvognen linje 5 kørte ad Holmbladsgade, eller alle de gamle fabrikker, der nu er fine boligområder? Gennem dialog mellem en lokal 7. klasse og en gruppe ældre borgere får vi fortællingen om 70’erne med friske øjne. Skoleforløbet munder ud i en udstilling med fernisering d. 9/9 kl. 16, hvor et børne/ældrekor synger udstillingen ind i Prismen med et par velkendte 70’er numre. Prismen, 9/9-25/9. Gratis Udstilling

Beton, biler og byrum –Roskilde i 1970’erne Roskilde Arkiverne sætter fokus på et modsætningsfyldt årtis arkitektur og idealer, og hvordan det har sat præg på Roskildes udvikling. Se eller gense, da bilerne dominerede Algade, da Hestetorvet var dækket af parkeringspladser, og da høje betonbygninger afløste tidligere byhuse. Udstillingen kan ses i byrummet på Hestetorvet i Roskilde. Hestetorvet, 9/9-25/9. Gratis Udstilling

Kom indenfor! Hvalsø Bibliotek & Arkiv viser tre forskellige boformer, der alle blev en del af området i 70’erne: parcelhuset, det sociale boligbyggeri og kollektivet. Hvalsø Bibliotek & Arkiv 9/9-22/9. Gratis Udstilling

Hotel California Lejre Bibliotek omdannes til et musikbibliotek med musikarkivaler, sjove plakater, og der spilles musik med de store navne fra 70’erne. Lejre Bibliotek, 9/9-22/9. Gratis Udstilling

Hesteofringen På en mark i Kirke Hyllinge slagtede Bjørn Nørgaard i 1970 en hest som protest mod danskernes ligegyldighed over for Vietnamkrigens rædsler. På biblioteket markerer vi happeningen med fotoudstilling fra dagen. Kirke Hyllinge Bibliotek 9/9-22/9. Gratis Udstilling

Gadekæret –og andre tegninger af Ib Spang Olsen Livet mellem husene, legende børn på gaden og frodige grønne haver kendetegner Ib Spang Olsens vitaliserede fremstilling af boligmiljøet i ’Gadekæret’ på det kunstværk, som Ishøj Bibliotek udstiller sammen

med en række andre af kunstnerens ikoniske tegninger. 70’er-byggeriet Gadekæret i Ishøj er en tæt/lav bebyggelse, der blev opført i årene 197679. Boligområdet minder om en landsby med 650 rækkehuse bygget af elementer og med have. Og selvfølgelig med et større, centralt gadekær. Kom og oplev Ib Spang Olsens finurlige og poetiske illustrationer eller besøg det rigtige Gadekæret i Ishøj, når der er åbent hus, søndagsfrokost og omvisninger den 25. september kl. 12-16. Ishøj Bibliotek, 9/9-25/9 i bibliotekets åbningstid. Gratis Udstilling

Når jeg keder mig skifter jeg farve ... Børnebiblioteket på Gentofte Hovedbibliotek kedede sig lidt og har skiftet farve og tidsånd. Velkommen til børnebiblioteket, og velkommen til 1970’erne. Her kan du møde Bennys badekar, klæde dig ud som havfrue, sætte dig i den kæmpe store brune fløjlssofa og se børne-tv fra 70’erne. Der er også et stort tv, du kan kravle ind i og lave dit helt eget supergode fjernsynsprogram. Gentofte Hovedbibliotek 5/9-7/10 i bibliotekets åbningstid. Gratis Udstilling

1970´erne som psykedelisk streg Morten Aron Larsens værker tager os med ind i et psykedelisk tegneserieunivers, der bl.a. kendes fra hans plakater og pladecovers til syrerockbandet Spids Nøgenhat, som han selv er guitarist i. Hans psykedeliske stil trækker i udpræget grad på kunstneriske og grafiske udtryk i 70’erne og lever i dag i bedste velgående i subkulturer. Gladsaxe Hovedibliotek 13/9-30/9 i bibliotekets åbningstid. Gratis Teater/Performance, Omvisning

En landsby på højkant “En landsby på højkant” er ikke bare et alias for betonhøjhuset på Peder Lykkes Vej på Amager, som ejendommens beboere vitterligt betragter som en landsby. Det er også navnet på Kunstkollektivet FAMILIENs omvisning/forestilling i huset, der bringer beboernes fortællinger til live som en anderledes nær og autentisk oplevelse. Og det er måske sidste chance for betonklodsen, der blev indviet i 1972 og dermed kunne kalde sig Amagers første højhus, er blevet ramt af alderdom og står snart ikke mere. Peders Lykkes Vej 61 15/9, 16/9, 17/9 (kl. 17)19/9, 20/9, 21/9, 22/9 23/9, (kl. 17). Alle dage kl. 19 med undtagelse af 17/9, hvor vi starter kl. 17. 175 kr. Teaterbilletter.dk Udstilling

Keep Art Flat! Udstillingen Keep Art Flat! viser et udvalg fra Niels Lomholts samling af Mail Art med særlig fokus på kunstartens politiske side, der viser hvordan kunst og politik prægede hinanden gensidigt i 70’erne. Men udover at være et vindue tilbage til tiden er Mail Art også et spejlbillede af nutiden: Med sit fokus på netværk og kommunikation bliver det mere og mere set som en pionér for nutidens netværkssamfund. Kunsthal Charlottenborg 15/9-6/11. 60 kr. Udstilling

Alle de ting fra 70’erne, du aldrig glemmer Med udstillingen “Alle de ting fra 70’erne, du aldrig glemmer” står du over for en mangfoldighed af genstande fra et årti med store forandringer. Oplev - eller genoplev - smækbukser, hønsestrik, kernelæder, Maos lille røde, psykedelisk tapet, politiske badges, kassettebånd, ROK, malkekranse, plakater, lammeskindspelse, indiske skjorter, træsko, partisantørklæder, lærlingesange og hundredvis af andre ting. Danske Seniorer (i Griffenfeldsgade), 19/9-25/9 Hver dag fra kl. 10-16. Gratis Udstilling

Når asfalten gynger – 1978-79 ”Når asfalten gynger” er en del af fotograferne Finn Larsen og Lars Johanssons omfattende dokumentation af ungdomskultur i Randers 1978-1979. De to fotografer fulgte gennem to år de unge til fester, på knallerter, i boligblokkene og parcelhusene og på deres teenageværelser. Det kom der et stykke vigtig, usentimentalt og ærlig, dansk fotohistorie ud af, der nu kan opleves på Københavns Hovedbibliotek Københavns Hovedbibliotek 9/9-25/9 i bibliotekets åbningstid. Gratis

SIDE 18 // Golden Days 2016

VENUES Absalon Sønder Boulevard 73 1720 København V www.absaloncph.dk

Cinemateket Gothersgade 55 1123 København K www.cinemateket.dk

Arbejdermuseet Rømersgade 22 1362 København K www.arbejdermuseet.dk

Dansk Arkitektur Center Strandgade 27B 1401 København K www.dac.dk

ARKEN Museum for Moderne Kunst Skovvej 100 2635 Ishøj www.arken.dk Arkitektforeningen Åbenrå 34 1124 København K www.arkitektforeningen.dk Bakkehusmuseet Rahbeks Allé 23 1801 Frederiksberg C www.bakkehusmuseet.dk Bank- og Sparekassemuseet Overgaden Neden Vandet 11 1414 København K Bernstorff Slot Jægersborg Allé 93 2820 Gentofte www.gentoftehistorie.dk Borgerkroen Borgergade 132 1300 København K BL – Danmarks Almene Boliger Studiestræde 50 1554 København V www.bl.dk Brønshøj Bibliotek Frederikssundsvej 175 2700 Brønshøj www.bibliotek.kff.kk.dk/brh Bygningskulturens Hus Borgergade 111 1300 København K www.bygningskulturenshus.dk Christiansborgs Slot Prins Jørgens Gård 3 1218 København K www.christiansborgslot.dk Christianshavns Beboerhus Dronningensgade 34 1420 København K www.beboerhus.dk

Galgebakken Torv 2620 Albertslund www.bl.dk Garderhøjfortet Garderhøjfort 4 2820 Gentofte www.garderhojfort.dk

Ishøj Bibliotek Store Torv 1 2635 Ishøj www.ishojbib.dk

Københavns Hovedbibliotek Krystalgade 15 1172 København K www.bibliotek.kk.dk

Jægersborg Bibliotek Smakkegårdsvej 112 2820 Gentofte www.genbib.dk

Køge Bibliotek Kirkestræde 18 4600 Køge www.koegebib.dk

Karens Minde Kulturhus Wagnersvej 19 2450 København SV www.kmkulturhus.dk

KØS Museum for kunst i det offentlige rum Nørregade 29 4600 Køge www.koes.dk

Støberiet Blågårds Plads 5 2200 København N

Gentofte Hovedbibliotek Ahlmanns Alle 6 2900 Hellerup www.genbib.dk

Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N www.danske-seniorer.dk

Gentoftegade Bibliotek Gentoftegade 45 2820 Gentofte www.genbib.dk

Den Blå Planet Jakob Fortlingsvej 1 2770 Kastrup www.denblaaplanet.dk

Gentofte Kino Gentoftegade 39 2810 Gentofte www.gentoftekino.dk

Designmuseum Danmark Bredgade 68 1260 København K www.designmuseum.dk

Gentofte Musikskole Ahlmanns Allé 6 2900 Hellerup www.genbib.dk

Kroppedal Museum Opsamlingssted: Ny Ellebjerg Station (v/busstoppestedet) www.kroppedal.dk

Den svenske ambassade Skt. Annæ Plads 15 1250 København K www.swedenabroad.com/sv-SE/ Ambassader/Kopenhamn

Gladsaxe Bibliotek Søborg Hovedgade 220 2860 Søborg www.gladsaxe.dk/bibliotek

KU.BE Dirch Passers Alle 4 2000 Frederiksberg www.kube.frederiksberg.dk

Holte Bibliotek Holte Midtpunkt 23, 2. sal 2840 Holte www.rudbib.dk

Kulturcentret ASSISTENS Kapelvej 4 2200 København N www.assistens.dk

Hotel Alexandra H. C Andersens Boulevard 8 1553 København V www.hotelalexandra.dk

Kulturhuset Domus Felix Bygaden 20 4320 Lejre www.bibliotekerne.lejre.dk

Huset i Magstræde Rådhusstræde 13 1466 København K

Kulturhuset Pilegården Brønshøjvej 17 2700 Brønshøj www.pilegaarden.kk.dk

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek Njalsgade 112 2300 København S www.kub.kb.dk/lithouse Det kinesiske lysthus i Frederiksberg Have Frederiksberg Runddel 1 2000 Frederiksberg Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Rosenørns Allé 22 1970 Frederiksberg www.dkdm.dk Frederik VI Frederiksberg Allé 42 1820 Frederiksberg C Frederiksberg Rådhus Rådhuspladsen 2000 Frederiksberg www.stadsarkivet.frederiksberg.dk

Husets Biograf Rådhusstræde 14, sal 2 1466 københavn K www.huset-kbh.dk Hvalsø Bibliotek Skolevej 12 4330 Hvalsø www.bibliotekerne.lejre.dk Høje Gladsaxe Husene Høje Gladsaxe 41 (Fælleslokalet) 2860 Søborg

Gadekærets beboerhus Spindestræde 82 Information 2635 Ishøj St. Kongensgade 40 C www.bl.dk 1264 København C www.information.dk

Kirke Hyllinge Bibliotek Bygaden 53 4070 Kirke Hyllinge www.bibliotekerne.lejre.dk Kollektivet Gimle Vesterbrogade 80, 4. sal 1620 København V.

Lange Eng Beboerhus Lange Eng 1 2620 Albertslund www.kroppedal.dk Lejre Bibliotek Stationsvej 2 4320 Lejre www.bibliotekerne.lejre.dk Literaturhaus Møllegade 7 2200 København N www.literaturhaus.dk Louisiana Museum of Modern Art Gammel Strandvej 13 3050 Humlebæk www.louisiana.dk Lyngby Kulturhus, Kuhlausalen Klampenborgvej 215 B 2800 Lyngby www.fofkbh.dk

Peder Lykkes vej 61 2300 København S www.teatergrad.dk Politikens foredragssal Vestergade 28 1471 København K www.brandes-selskabet.dk Posthus Teatret Rådhusstræde 1 1466 København K www.posthusteatret.dk Prismen Holmbladsgade 73 2300 København S www.prismen.kk.dk Professionshøjskolen Metropol, Institut for skole og læring Nyelandsvej 27-29 2000 Frederiksberg www.phmetropol.dk Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100 København Ø Reprise Teatret Øverødvej 10-12 2840 Holte www.reprisen.dk Roskilde Arkiverne Roskilde Bibliotek Dronning Margrethes Vej 14 4000 Roskilde www.roskildebib.dk

Maos Lyst Svanemøllevej 88 2900 Hellerup

Rudersdal Bibliotekerne Stationsvej 38 3460 Birkerød www.rudbib.dk

Mercur Hotel Vester Farimagsgade 17 1606 København V.

Slap A Nørregade 34 4600 Køge

Kulturskolerne Duntzfeldts Allé 8 2900 Hellerup www.genbib.dk

Møstings Hus Andebakkesti 5 2000 Frederiksberg www.stadsarkivet.frederiksberg.dk

SLOW Allégade 7, baghuset 2000 Frederiksberg C. www.slowlivingworkshops.com

Kunsthal Charlottenborg Kongens Nytorv 1 1050 København K www.charlottenborg.dk

Nationalmuseet Ny Vestergade 10 1471 København K www.natmus.dk

Sofiebadet Sofiegade 15A-B 1418 København K www.sofiebadet.dk

Kähler Designrestaurants, Kähler i Tivoli Vesterbrogade 3 1630 København www.kahler-i-tivoli.com

Nørgaard Paa Strøget Amagertorv 13 1160 København K www.madsnorgaard.dk

Solvang Bibliotek Remisevej 14 2300 København S www.bibliotek.kk.dk/bibliotek/solvang

Stadsbiblioteket i Lyngby Lyngby Hovedgade 28 2800 Kgs. Lyngby www.lyngbybib.dk Statens Museum for Kunst Sølvgade 48-50 1307 København K www.smk.dk Studenterhuset Købmagergade 52 1150 København K www.studenterhuset.com Støberiet Blågårds Plads 5 2200 København N www.dac.dk Søndermarken 2000 Frederiksberg Teaterbygningen Bag Haverne 1 4600 Køge www.koegebib.dk Urbanplanen Peder Lykkes vej 71 2300 København S www.bl.dk Vangede Bibliotek Vangede Bygade 45 2820 Gentofte www.genbib.dk VEGA Enghavevej 40 1674 København V www.vega.dk Verdenskulturcentret Nørre Allé 7 2200 København N www.daregender.dk Øregaard Museum Ørehøj Allé 2 2900 Hellerup www.oregaard.dk

TAK TIL ... Frederiksberg Fonden

4 K (Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommune) Absalon

Christianshavns Beboerhus Cinemateket Det Franske Institut

Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

CPS/Cultural Projects Service

ARKEN Museum for Moderne Kunst

Dagbladet Information

Arkitektforeningen

Dansk Arkitektur Center

Bakkehusmuseet

Dansk Kvindesamfund og Selskab for Ligestilling

Frederiksbergmuseerne BL – Danmarks Almene Boliger Bofællesskabet 108 Brønshøj Bibliotek Bygningskulturens Hus Christiansborg Slot

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium FOF København Frederiksberg Centeret Frederiksberg Stadsarkiv Frederiksbergmuseerne Garderhøjfortet Gentofte Bibliotekerne

Dansk Tennis Fond

Gentofte Kino

Danske Seniorer

Gentofte Musikskole

DareGender

Georg Brandes Selskabet

Den Blå Planet

Gladsaxe Bibliotekerne

Designmuseum Danmark

AOF Gladsaxe

Det Humanistiske Fakultetsbibliotek

Gode Penge

Hotel Alexandra

Københavns Hovedbibliotek

Lydpol

Samrådet for de litterære selskaber

Husets Biograf

Københavns Universitet, IKK

Mads Nørgaard

SLOW

Informations Forlag

Køge Kommune

Maos Lyst

Riddersalen

Ishøj Bibliotek

Køge Museum og Arkiv

Mercur Hotel

Sofiebadet

Karens Minde Kulturhus

KøgeBibliotekerne

Mogens Dahl Kammerkor

Solvang Bibliotek

Sydhavnens Bibliotek

Musikforeningen Bygningen

Nationalmuseet

Stadsbiblioteket i Lyngby

Kroppedal Museum

KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Patientbiblioteket, Rigshospitalet

Statens Museum for Kunst

Posthus Teatret

Studenterhuset, Købmagergade

Prismen

Sveriges Ambassade

Professionshøjskolen Metropol, Institut for Skole og Læring

Vangede Spilbibliotek

Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte Lomholt Formular Press

Reprise Teatret

Louisiana Museum of Modern Art

Roskilde Arkiverne

Lust.dk

Rudersdal Bibliotekerne

Kvinfo KU.BE Kulturcentret ASSISTENS Kulturhuset Pilegården og Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum & Utterslev Kähler Designrestaurants

Lejre Bibliotek & Arkiv Lejre Høstfestival

Ungdommens Folkemøde VEGA Øregaard Museum

Oplev med Information Dagbladet Information er mere end en avis. Vi giver dig også nyheder og indsigt igennem debataftener, arrangementer og foredrag

Rundvisning

Foredrag

Debat Foredrag

INFORMATION ANNONCE 70’er bevægelser 2go

Kulturnatten

Sagalitteratur

Over fire morgener i september sætter Information fokus på 70’er-bevægelser, som vækker genklang i dag:

Få den nyeste forskning serveret gennem korte, skarpe oplæg af både gammelkendte og spritnye navne fra forskerverdenen og tag med på rundvisning i Informations historiske lokaler, når vi åbner dørene på Kulturnatten.

Informations Erik Skyum-Nielsen inviterer forfattere og litterater til litteratursaloner med fokus på sagaer. Dyk med ned i sagalitteraturen tre onsdage i dette efterår.

Kollektivbevægelsen: tirsdag den 13. september Litteratur i bevægelse: torsdag den 15. september Miljøbevægelsen: tirsdag den 20. september Frigørelseskampen: torsdag den 22. september

Fredag den 14. oktober

Sagaoversættelse: onsdag den 14. september Samtidssagaer: lørdag den 12. oktober Sagaarven: onsdag den 9. november

Læs mere og køb billet på butik.information.dk

T O R S D A G 1 7. D E C E M B E R 2 0 1 5

KR. 20,00

Notat om medicinsk cannabis får kritik

Reddet på målstregen?

Lange udsigter til fred i Mali

En tumult af virkeligheder

Hvorfor omtaler styrelse ikke de gavnlige eﬀekter af medicinsk cannabis, spørger overlæge

Danmark ser alligevel ud til at kunne nå målet om 40 procent CO2-reduktion i 2020

Ringe samtænkning og en elite, der ikke vil slippe privilegierne, giver freden ringe kår i Mali

Tegneren Terkel Risbjerg gør et bemærkelsesværdigt comeback i den danske tegneserieverden

SAMFUND / 4

SAMFUND / 10-11

SAMFUND / 12-13

KULTUR / 14-15

Som abonnent på Information får du medlemsfordele på arrangementer og foredrag, og selvfølgelig fuld adgang til Information.dk og vores avis på print og digitalt. Irans stille intervention I måneder har Iran i relativ ubemærkethed sendt tusindvis af krigere til Syrien, hvor de slås side om side med Assads styrker (billedet). Det anslås, at Iran har udsendt ﬂere end 10.000 mand, hvilket er markant ﬂere udlændinge, end der kæmper for IS i Syrien. Information møder Irans hellige shiakrigere i Qom SAMFUND / SIDE 8-9

Prøv vores avis helt gratis og uforpligtende i en måned, og få en smagsprøve på den digitale avis, printavisen i weekenden og vores mange arrangementer. Besøg mit.information.dk/ golden og kom i gang allerede nu.

SIDE 20 // Golden Days 2016

Foto: Werner Otto/Polfoto

FRÆKT OG FUNKY FRIKVARTER I løbet af 1970’erne indtager op mod 1500 engelske DJs de danske diskoteker. Ny podcast-serie zoomer ind på et stykke hidtil uformidlet dansk kulturhistorie fra dengang, enhver lille provinsby havde sit eget diskotek, og DJ’en talte mellem numrene A f Ma d s H e n d r i c h

n grum rivalisering mellem to store og urokkelige egoer: en stædig englænder og en temperamentsfuld irer. Store pengebeløb. Beskyldninger om ufine metoder. En stangliderlig dværg iført et Superman-kostume. Vilde fester med LSD i punchbowlen. De fire F’er (Find – Fuck – Forget – Forever). Griske mænd. Vilde og villige kvinder. Bunker af uløste faderskabssager. Gak og absurde løjer. Fodflyttende dansetunes. Og rigtig, rigtig, rigtig meget sex. Man skulle næsten tro, at der er tale om et ret så fantasifuldt manuskript til en kulørt, amerikansk B-film instrueret af kultkongen Roger Corman, men de ting, der opremses ovenfor, er alle elementer i DR-journalist Jakob Thygesens podcast-serie »Last Night A DJ Saved My Life«. Serien er en føljeton, der over fire episoder fortæller den sande (sådan da!) og temmelig vilde historie om den store britiske DJ-invasion af Danmark i 1970’erne, hvor omkring 1500 (sic!) britiske pladevendere valfartede her til kongeriget for at fyre op under dansegulvet i snart sagt hver en lille dansk provinsflække. Her tog de samtidig rigeligt for sig af de unge danske kvinder og fik deres gæstfrie natur at føle. Vil du have hele denne bizarre historie rullet ud, bliver du naturligvis nødt til at høre podcasten selv. Og det kan jeg kun anbefale, for man tror næsten, det er løgn. For at kunne forstå, hvordan disse DJ-eskapader overhovedet har kunnet udspille sig, må man først forstå det på én gang frække, funky og fucked-up årti, som fortællingen er en del af.

I Need Some Hot Stuff Ved indgangen til 70’erne var der sket et markant skred i danskernes forhold til sex. Lad os bare for en nemheds skyld kalde det en seksuel revolution, hvor danskerne generelt havde fået et mere afslappet forhold til både kroppen og kønnet. Til eksempel blev der indført obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen fra 1970. Sex var blevet andet og mere end noget, et ægtepar udøvede med henblik på forplantning og familieforøgelse. Det var både blevet et nydelsesmiddel og en menneskeret, men det var så sandelig også blevet et politisk sprængfarligt emne. Køn og ligestilling figurerede på dagsordenen i den politiske debat. I forlængelse af hippiebevægelsen i sen-60’erne fortsatte mange danskere med at praktisere frisin-

det og en eksperimenterende livsstil. Flere flyttede i kollektiv med en fri indstilling til, at man ikke nødvendigvis bandt sig til én partner. Efter billedpornografiens frigivelse i Danmark i 1969 var sex pludselig meget mere synlig i dagligdagen og langt mindre tabubelagt. Eksempelvis kunne man fra 1972 hver uge få sine seksuelle fantasier styret med Ugens Rapport. Nu kunne de nøgne kønsorganer og de pikante historier ryge lige lukt hjem under sengen på teenageværelset. Og et par år forinden kom den første i rækken af i alt 8 sengekantsfilm, da de paradoksalt nok både frække og folkelige løjer i »Mazurka på Sengekanten« rullede over biografernes lærreder. Danskernes frie forhold til sex samt vores liberale alkoholpolitik har med stor sandsynlighed spillet en anseelig rolle i forhold til, at det lige netop var Danmark, som de engelske diskjockeys fandt det lukrativt at valfarte til op gennem 70’erne. Det bekræfter engelske DJ Dougal aka Peter Allen i podcasten: »Kvinderne var nemme at lege med. I England skulle du være gift for at have sex. I Danmark skulle du bare kunne snakke engelsk og have en mikrofon i hånden« fortæller han og fortsætter: »Jeg kan huske The Cucumber Club. Det handlede om at finde kvinder, der kunne lave sjove ting med en agurk«. Men historien er umiddelbart ikke så kvindenedgørende, som den måske lyder. Danske Bitten, som i midt-1970’erne var bartender på diskotek Svingelport i Helsingør, og som selv blev kæreste med et par af de engelske DJs, husker i hvert fald perioden som en munter tid: »De englændere, der kom, var nogle guttermænd. Vi elskede det der med, at vi kunne tale engelsk. Det var fest og farver, og de gad danse, modsat de kedelige danske fyre« erindrer hun i ”Last Night A DJ Saved My Life”.

Night Fever, Night Fever Rent musikalsk var 70’erne et spraglet årti, hvor et utal af strømninger og genrer piblede frem. Bowie genopfandt sig selv utallige gange op gennem årtiet. Prog-rocken stod som en opulent musikalsk flødeskumskage, hvor særligt de britiske orkestre gokkede den storladent og teknisk af i lange og udflydende kompositioner. Punken kom som et primalt do-it-yourself-skrig ud af storbyernes ormehuller med fx engelske Sex Pistols og amerikanske Patti Smith i spidsen. Den var en rå og op-i-fjæset-reaktion på popmusikkens flommethed og prog’ens teknikonani.

Stadionrockbands som Fleetwood Mac og The Eagles solgte millioner af albums og brændte pengene af på kokain. Black Sabbath opfandt mere eller mindre på egen hånd hele ABC’en til heavy metal-genren i starten af årtiet. Tyske Kraftwerk leverede uforglemmeligt pionerarbejde inden for den elektroniske musik, og hiphoppen begyndte så småt at røre på sig i New Yorks sorte kvarterer. Men en af årtiets så absolut mest markante strømninger kom i form af diskoen. Genren, som egenhændigt affødte den hedonistiske fest- og klubkultur, som senere blev endnu større op gennem 1980’erne, hvor ravefester, house, techno og ecstasy-trips blev et markant element i ungdomsog musikkulturen. Diskoen var fræk, funky, dekadent og kropslig som bare fanden. Den handlede om at danse natten lang og se godt ud, mens man gjorde det. Leve for weekendens fester. Stikke af fra hverdagen. Tænk blot på John Travoltas pivfrække, satinskjortebærende protagonist Tony Manero i John Badhams film »Saturday Night Fever« fra 1977 med Bee Gees’ klassiske soundtrack, en af årtiets til stadig-

I England skulle du være gift for at have sex. I Danmark skulle du bare kunne snakke engelsk og have en mikrofon i hånden. Jakob Thygesens podcast-serie »Last Night A DJ Saved My Life«.

hed mest populære plader. Til daglig danderer den 19-årige Brooklyn-knægt Tony den som ugidelig arbejdsdreng hos en isenkræmmer, men fredag og lørdag aften får han sin vildeste swag på, når han trækker i sit hvide jakkesæt og stikker ned på den lokale diskoklub 2001 Odyssey, hvor han dyrker en promiskuøs livsstil og huserer som dansegulvets ukronede konge. For Tony fungerer dansen og festen som den perfekte flugt fra det grå og kedelige. Sådan var det også for de engelske DJs i »Last Night A DJ Saved My Life«. Flertallet af dem kom fra helt almindelige jobs. Men pludselig blev de behandlet som superstjerner i et fremmed land, fordi de bar deres charme og selvtillid uden på tøjet og havde de nyeste og hippeste skiver med Tops Of The Popshits med sig i pladetasken.

kidnapningen og det efterfølgende drab på den tyske arbejdsgiverpræsident Hanss-Martin Schleyer i 1977 samt kapringen af et Lufthansa-fly. I USA gik det langt fra bedre. Økonomien skrantede, kriminalitetsraten steg, og nationens selvforståelse led et alvorligt knæk under det amerikanske militærs lange og udmagrende krig i Vietnam fra 1954 til 1973, som ikke faldt ud til yankeernes favør. Martrede soldater vendte hjem med ar på krop og sjæl. Mange blev aldrig sig selv igen efter rædslerne i den vietnamesiske jungle. Fædre, sønner, brødre og ægtemænd faldt på stribe. Godt 60.000 amerikanske soldater og op mod 5,7 millioner vietnamesere døde i krigen.

»Der var så mange provinsdiskoteker dengang. I hver en lille flække. Det var mainstream. Det var her, de almindelige mennesker kom. Det er svært at forestille sig noget lignende ske i dag, da alting er blevet meget mere globalt. Man får ikke særstatus i dag bare fordi man er fra et andet land. Derfor kan jeg ikke se sådan en hær af engelske DJs komme hertil i dag og sætte deres præg på samme måde. Men jeg tror nu stadig, at der er DJs, som scorer mere end os andre i dag« fortæller Jakob Thygesen.

Jo. Der var skam traumatiske begivenheder nok at flæbe over i løbet af 70’erne. Derfor havde ungdommen ganske enkelt behov for et frikvarter fra dagligdagens alvor. »Der var helt klart nogle, som bare ville ud og feste. Også som en reaktion på al den alvor, som ellers prægede årtiet« fortæller Jakob Thygesen. Et sådant frikvarter leverede diskofesten og diskjockeyerne. Det gjaldt, hvadenten man frekventerede diskotek Camelot i Frederikssund, som nogle af de unge danske kvinder i podcastserien, eller om man indfandt sig i sofaen på den hippe og dekadente newyorker-kendisklub Studio 54 med kokain og dyr champagne brusende i blodet.

Men festen på dansegulvet var givetvis ligeså meget en virkelighedsflugt for de mange danske piger, som fandt sammen med de britiske charmetrolde. Et frirum. Pigerne lod sig rive med af en eksotisk festfantasi. Smagte på et britisk kærlighedseventyr.

Diskjockeyen kunne måske ikke redde liv. Men på en god aften kunne de få os til at forsvinde væk i glimmerdrømme, glamour, sjov og ballade uden de store moralske konsekvenser. Danse dagen lang. Bekymre sig en anden gang.

Atomfrygt, terror og skandaler

Mads Hendrich er musikjournalist på Berlingske.

For alvor og seriøsitet var der skam masser af op gennem 1970erne. Supermagterne USA og Sovjet pustede sig mere og mere op over for hinanden. Intensiverede kampånden. Herhjemme bredte frygten sig for en masseødelæggende atomkrig, ligesom den gjorde mange andre steder i verden. Den politiske terror bredte sig over Europa, hvor især Tyskland blev hårdt ramt. Under De Olympiske Lege i München i 1972 bliver israelske atleter taget som gidsler af den palæstinensiske terrororganisation Sorte September. Aktionen endte fatalt med i alt 17 dræbte, herunder 11 gidsler, en betjent og fem gidseltagere. I løbet af årtiet stod den venstreekstremistiske terrorgruppe Rote Armee Fraktion med Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Ulrikke Meinhof som de mest fremtrædende medlemmer ligeledes bag en række voldsomme og blodige politisk motiverede terroraktioner, heriblandt

Last night a DJ saved my life DR-podcasten ”Last Night A DJ Saved My Life” får premiere i forbindelse med åbningen af dette års Golden Days Festival på VEGA. Kom og lyt, når vi omdanner VEGA Lounge til radiobiograf og efterfølgende byder på svedig diskofest anno 1970’erne i Lille Vega. Podcast-serien kan fra 9/9 downloades fra dr.dk/podcast

ANNONCE

Tag med på en tidsrejse i danmarkshistorien "Katrine Marie Guldager skriver på noget stort i dansk li eratur."

F OT

SK AN

POLITIKEN

Med Ilden afslu er Katrine Marie Guldager sin krønike om familien fra Køge, hvor vi følger søskendeparret Henry og Leonora i næsten 50 år. Krøniken handler om nogle af de problemer, der altid er i familien, mellem søskende og mellem børn og forældre. Men også om en af de perioder i danmarkshistorien, hvor familierne ændrede sig dramatisk, herunder kollektivernes 70’ere hvor der blev eksperimenteret med nye livsformer og gjort op med de traditionelle familiemønstre.

UDKOMMER 15. SEPTEMBER

♥♥♥♥♥ POLITIKEN

"Som er orgie i digtekunst fra et andet årtusinde."

★★★★★ EKSTRA BLADET

"Noget helt særligt i den danske samtidsli eratur."

KRISTELIGT DAGBLAD

INFORMATION

★★★★★

♥♥♥♥♥♥

BERLINGSKE

POLITIKEN

DAGBLADENES BUREAU

♥♥♥♥♥

★★★★★

BERLINGSKE

POLITIKEN

PO L I T I K E N S FO RLAG

SIDE 22 // Golden Days 2016

UDDANNET I OPRØR OG STREJKER 1970’erne var polariseringernes tid. De politiske fronter var trukket kraftigt op, og det gav udslag i både strejker, demonstrationer og konfrontationer. Fotograf Søren Rud så det hele gennem sin kameralinse A f S ø r e n Ru d

Cementblokade Cementchaufførerne strejkede i 1979 og forhindrede udkørsel af cement fra anlægget i Frihavnen i København (billedet). Blokaden udviklede sig til også at omfatte havnen i Dragør, hvor cement fra Sverige blev forsøgt indført i Danmark. Politiet fjernede i mange tilfælde blokaderne ret så hårdhændet. I Dragør blev det afsløret, at også civile betjente deltog i aktionerne. Foto: Søren Rud Bryggeriarbejderdemo Efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne i 1979 bryder der strejker ud blandt mange faggrupper. Her demonstrerer bryggeriarbejderne på Christiansborg mod regeringen, som ved lov stort set blot forlængede den eksisterende overenskomst. Foto: Søren Rud.

it ungdomsliv begyndte i 1970, hvor jeg blev ansat som deltids-postarbejder på Omkarteringen i København. Året efter blev jeg student fra Øregaard Gymnasium. I 1968 var snobbegymnasiet knap så attraktivt som tidligere, så halvdelen af min klasse boede tæt på skolen i Hellerup, vi andre kom fra Lyngby, Hvidovre, Rødovre, Greve osv. De tre år i gymnasiet var i den grad præget af tiden. De mest bevidste kommunister, venstresocialister og konservative i klassen diskuterede alle tre år i træk. Vi andre lyttede. Efter et år med for meget matematik og fysik på en nyoprettet linje som forureningsbiolog begyndte jeg at studere filmvidenskab på universitet, og her fortsatte de politiske diskussioner. Dog knap så meget mellem højre og venstre. Mere mellem de venstre-, mere venstre- og mest venstreorienterede studerende. Nogle mente ikke, at det med at se borgerlige film var relevant, man skulle diskutere samfund, helst omvæltning, og så til nød tilbede den franske filmskaber Godard. Der opstod også en debat mellem teoretikere og praktikere. Jeg hørte klart til i sidste gruppe og kom efter mit bifag på Filmskolen som fotograf. Jeg havde allerede fotograferet i mange år uden egentlig nogensinde at tro, at jeg skulle være fotograf. Allerede i 1970 havde jeg taget billeder til min første Vietnamdemonstration foran den amerikanske

ambassade. Når man hørte, hvad der foregik i Vietnam og opdagede, at det primært var venstresiden i dansk politik, der protesterede mod overgrebene på et lille folk langt væk fra USA, så kunne man næsten ikke gøre andet end at gå den vej i sit politiske liv. Med de kæmpestore demonstrationer op til EF afstemningen i 1972, som blev mit første valg, opdagede jeg styrken ved demonstrationer. Jeg var ikke den eneste, for i de første fem år af 70’erne buldrede demonstrationerne derudad. Det var de studerende fra universiteterne, skoleelever, lærlinge, pædagoger, cyklister og atomkraftmodstandere, som gik på gaden og tydeligt fortalte, hvordan de mente, udviklingen skulle være. Der var strejker i de første år i 70’erne, mest vendt mod regeringen, men det var i 1975, at arbejderne på trykkeriet Uniprint i Glostrup nedlagde arbejdet og fik arbejdskampen sat på dagsordenen i Danmark. Der var rygter om, at trykkeriet skulle lukke, og det var arbejderne ikke enige i. Det lugtede af spekulation. Strejken var 100 % effektiv, og der blev oprettet pr-udvalg, strejkeudvalg mm. Ude i det politiske bagland blev der skabt strejkestøttekomiteer, som var med til at arrangere demonstrationer og samle penge ind. Jeg gik på filmskolen, og vi var en lille gruppe, der fra meget tidligt fulgte konflikten med kameraet. På et tidspunkt, hvor det tydede på, at nogle af trykkerimaskinerne var blevet solgt, besatte de ansatte virksomheden, og det blev den første besættelse, man havde set i mange år. Filmholdet overnattede på Uniprint flere gange, og

vi var til sidst desperate, fordi vi ikke havde råd til film. Filmskolens frysere blev saneret helt i bund, og gamle udløbne råfilm blev fundet frem og brugt. Når rullerne skulle fremkaldes, smuglede vi dem med til laboratoriet sammen med de skolefilm, som vi samtidig lavede. Da politiet en tidlig morgen ryddede fabrikken og bar de strejkende ud, foregik det forholdsvis muntert, kan man bagefter se på vores film, Uniprint - Dage i Kamp, men der var ramaskrig på venstrefløjen. Kapitalens lakajer (aka politiet) havde slået til på uhørt brutal måde. Der skulle senere i 70’erne komme væsentlig voldsommere konfrontationer mellem politi og strejkende. Allerede i begyndelsen af 1977 under den rekordlange BT-konflikt, hvor typograferne i avishuset strejkede i 141 dage, var der konfrontationer foran bladhuset. BT, Berlingske og Weekendavisen udkom ikke i hele den periode. Også i Todesgade på Nørrebro blev politiet sat ind i ’77 og ’78 mod blokader, da kommunen besluttede at lukke en velfungerende børnehave. I ’78 var der lange strejker og blokader ved Fragtmandshallen i Glostrup, stilladsarbejderne var i kamp, der var blokade ved Scaniadam, alle sammen med voldsomme sammenstød mellem strejkende, sympatisører og politiet. I slutningen af 70’erne var vi ofte i Barsebäck for at demonstrere mod verdens dårligst placerede atomkraftværk, men den største manifestation i Danmark siden Påskemarcherne i slutningen af 60’erne var i august 1978, hvor 50.000 gik fra henholdsvis Gyllingnæs til Aarhus og fra Stevns til København.

Jeg fulgte med i de tre dage, det tog at gå fra Stevns, og jeg tror, at jeg som fotograf gik dobbelt så meget som alle de andre. På et tidspunkt går jeg midt i demonstrationen, så helt op foran og så tilbage igen, så op på en bakke osv. Da vi kom til Ishøj og skulle hvile på en mark, opdagede vi, at græsset godt nok var slået men ikke fjernet. Det ville være umuligt at opholde sig der med de mængder hø, så alle deltagere i marchen begyndte bare spontant at fjerne det med hænderne. Efter en god halv time var hele marken ryddet. For alle tror jeg, den aktion kun understregede, at med sammenhold - når alle er med - kan man nå meget langt.

Jeg fulgte med i de tre dage, det tog at gå fra Stevns, og jeg tror, at jeg som fotograf gik dobbelt så meget som alle de andre

I 1979 var asfaltarbejderne i konflikt, buschaufførerne og bryggeriarbejderne strejkede. De offentligt ansatte demonstrerede, og det gjorde gymnasieelever, lærlinge og postarbejdere også. Atomkraftmodstandere demonstrerede, og selv landmænd protesterede og kørte deres traktorer ind foran Christiansborg lige før jul, bl.a. med parolen “Nej til særskat på Landbrug”, og få måneder tidligere var der en langvarig konflikt og blokade ved Steins Laboratorium. Jeg dækkede mange af blokaderne, og en morgen foran Steins var jeg den eneste fotograf til stede. Det var lige inden, jeg blev medlem af Journalistforbundet og havde derfor ikke pressekort. Da politiet kom for at rydde blokaden, som jeg fotograferede, blev jeg anholdt som den første. De førte mig med et hårdt greb hen mod de ventende salatfade, men da jeg havde en hånd fri, tog jeg et par billeder

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 23

F E S T I VA L H I G H L I G H T S

OPRØRETS FILOSOFI 70’erne var demo’ernes og oprørets årti. Der var ikke den sag, der var for lille til en demonstration, og det var ikke unormalt, at demonstrationer herhjemme kunne få flere hundredtusinder borgere på gaden. Cinemateket og Det Franske Institut præsenterer i samarbejde med Golden Days to aftener om oprørets nyere historie og filosofi. Vi lægger ud med professor i filosofi Didier Eribon (F), der vil fortælle om de homoseksuelles kamp for øgede rettigheder i 70’erne. Didier Eribon er en væsentlig stemme i det franske åndsliv med særligt fokus på seksuelle minoriteter og homoseksuelles rettigheder. Han er professor på universitetet i Amiens, men gæsteforelæser ofte på bl.a. Berkeley og Princeton i USA. Efter foredraget vises Gus Van Sants Oscar-vindende “Milk” med Sean Penn i rollen som homoaktivisten og politikeren Harvey Milk. Den efterfølgende aften retter vi fokus på oprørets historie fra 70’erne til dagens Occupy-bevægelser og whistleblowers, når professor i filosofi Geoffroy de Lagasnerie (F) gæster Cinemateket. Lagasnerie er 36 år og betragtes som en komet i det intellektuelle Frankrig. Han har allerede udgivet seks bøger, senest ’Juger. L’État face à la sociologie’ (2016), som nød stor mediebevågenhed i Frankrig. Siden 2013 har han arbejdet som professor i filosofi og humaniora på École nationale supérieure d’arts de Cergy-Pontoise. Vi runder aftenen af med at se Chris Markers store dokumentarværk, ”A Grin Without a Cat” om 68-bevægelsens storhed og fald. Homorettigheder i 70’erne – med Didier Eribon. Cinemateket, kl. 19.15. Cinemateket.dk/ebillet.dk/T: 33743412 11/9: Oprørets nyere historie – med Geoffroy de Lagasnerie. Cinemateket, kl. 17.30. 40 kr. Cinemateket.dk/ebillet.dk/T: 33743412 11/9: 68’ernes storhed og fald – ”A Grin Without a Cat”. Cinemateket, kl. 19. Cinemateket.dk/ebillet.dk/T: 33743412

Det var de studerende fra universiteterne, skoleelever, lærlinge, pædagoger, cyklister og atomkraftmodstandere, som gik på gaden og tydeligt fortalte, hvordan de mente, udviklingen skulle være

af den næste store kæde af betjente, der kom imod mig. Det blev ikke taget vel imod, og jeg blev lagt i håndjern. Sådan sad jeg i politibussen og kiggede ud på blokadevagter, der blev fjernet og tæsket i stor stil. Denne morgen kunne politiet gøre det, uden at en irriterende fotograf dokumenterede det. Jeg blev sat ind i en celle på Glostrup Politistation, og efterhånden ankom den ene blokadevagt efter den anden. Jeg fik et bødeforlæg for under “højtråben og sang at have forstyrret den offentlige orden”. Jeg blev dømt i byretten, men appellerede til Landsretten, hvor dommerne næsten hånede politiet for at føre en så tynd sag, og jeg blev pure frikendt. Et par år forinden strejkede porcelænsarbejderne fra Den Kongelige Porcelænsfabrik – bl.a. for højere løn – og de nød godt af de støttekomiteer, som det nu var blevet en selvfølge, at unge aktivister oprettede. De spædede dog fint til økonomien selv ved at male meget fine mussel-motiver på paptallerkener og sælge dem til forbipasserende og supportere – bl.a. på Amagertorv i København. Mens jeg arbejdede i Postvæsenet, deltog jeg selv i flere strejker. Der gik historier om, at strejkerne var sat i gang af venstreorienterede - primært KAP’ere (medlemmer af Kommunistisk Arbejderparti, red)- og vi blev derfor kaldt kinesere. Under en strejke krævede de konservative i Folketinget, at de strejkende skulle fængsles, fordi vi forhindrede livsvigtig postgang. Men når vi strejkede, var det på

grund af et gammelt hierarkisk ledelsessystem og helt utidssvarende arbejdsforhold med f.eks. for dårligt lys, alt for tunge postsække, støv osv. Jeg tror, at kombinationen af voldsomme diskussioner i gymnasiet og på universitetet kombineret med et arbejde ude i det virkelige liv sammenholdt med tæt kendskab til baggrunden for et utal af arbejdskampe og til politiets opførsel på nært hold gjorde 70’erne til uddannelsens årti for mig. Søren Rud er uddannet filmfotograf fra Den Danske Filmskole. Medstifter af fotogruppen Alfa Foto midt i 70’erne. Arbejdede som fotograf for bl.a. Greenpeace og Press. Senere billedchef på Dagbladet Politiken og siden udstillingsarrangør. Se flere af Søren Ruds fotografier på Goldendaysfestival.dk

70’ERNE GENOPFØRT I samarbejde med Ungdommens Folkemøde beder Golden Days Festival tre fremtrædende politiske personligheder - stifter af Venstresocialisterne Preben Wilhjelm, konservativ politiker og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og tidligere medlem af Fremskridtspartiet Pia Kjærsgaard (nu Folketingets formand) - genopføre én af deres politiske taler fra 70’erne. Ungdommens Folkemøde i Søndermarken (Lille scene) 9/9

POLITISK KUNST MED POSTEN Mail Art opstår i 1950’er og 60’ernes fluksus-bevægelse. Direkte oversat betyder det postkunst, altså kunst der sendes med post. Og det er det er præcist, hvad Mail Art er. Et stykke kunstnerisk kommunikation fra en person til en anden. Udstillingen Keep Art Flat! på Kunsthal Charlottenborg viser et udvalg fra Mail Art-kunstner Niels Lomholts samling med særlig fokus på kunstartens politiske side, der viser, hvordan kunst og politik prægede hinanden gensidigt i 70’erne. Men udover at være et vindue tilbage til tiden - til dengang alle havde råd til et frimærke - er Mail Art også et spejlbillede af nutiden: Med sit fokus på netværk og kommunikation bliver Mail Art mere og mere set som en pionér for nutidens netværkssamfund. 15/9-6/11: Keep Art Flat! Kunsthal Charlottenborg, 15/9-6/11.

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

SIDE 24 // Golden Days 2016

LÆDERJAKKER OG GABARDINEBUKSER

Der var mange måder at være ung på i 1970’erne. Og mange, der var optagede af de unge A f Sa r ah v o n E s s e n

t parcelhus i en by, der ikke er København. Et ungdomsværelse med en smal skibsbriks, brune gardiner, hessian på væggene. Og plakater. Måske af Mabel, drengebandet med de balsambløde lokker, der vinder Melodi Grand Prix i 1978 med den venligt stemte ”Boom Boom.” Eller glamrockerne Slade i deres fantastiske plateaustøvler. Eller må-

ske discokongen John Travolta i en stram pose og en pegefinger i vejret. Det er i hvert fald søndag aften, og social- og ungerådgiver Tine Bryld giver rolige råd i programmet Tværs i P4 på P1. Det har hun gjort siden 1972. Lyttet og forsikret unge mennesker om, at de ikke er alene. Hun har også skrevet en håndbog for unge, På kryds og tværs, som udkommer i 1976. Her er telefonnumre til blandt andet Lærlingenes Landsorganisation og Kirkens Korshærs Ungdomsklub. Og overskuelige kapitler og kategorier om for eksempel skolen og kammeraterne. Parforhold, kønsroller og bistandsloven. Der er også et afsnit om rockere, som er lidt knudret formuleret og i virkeligheden mest handler om alle de forskellige - og fastlåste - kategorier, de unge kan falde i: ”Vi er slemme til at inddele hinanden i grupper: rockere, flippere, diskere o.s.v. Egentlig ville jeg ikke gøre det i denne bog, men da jeg mener, at vi med denne inddeling er med til at øge afstanden mellem unge, der har en fælles interesse i at stå sammen for at lave et bedre samfund til deres børns generation, synes jeg, det nok er værd at

pille lidt ved de forventninger, vi har til hinanden, blot fordi nogle af os har læderjakker og andre orientalske gevandter eller gabardinebukser.”

Liv i den triste hverdag Det var helt sikkert nemmest at dele de unge mennesker op, ligesom det i dag er lettest at indkredse de ungdomskulturer, som holdt til i samfundets ydre hjørner i 1970’erne: Fra de glade blomsterbørn, der i sommeren 1970 flippede ud, lod skægget gro og brysterne svaje frit i Thy-lejren, til de læder- og denimklædte rockere og knallertbander, som skruede op for det højstemte rockbrød Meat Loaf og bevægede sig rastløst rundt på landevejene. Og de unge mennesker var tilsyneladende også selv med på at tegne tydelige billeder af sig selv. Da den randrusianske knallertklub Landstrygerne fortalte fotograferne Finn Larsen og Lars Johansson om sig selv og forholdet ”til andre samfundsgrupper,” var det flipperne, de først tog afstand fra: »Vores forhold til flipperne er ikke særlig godt. Fordi vi ikke

Vores forhold til flipperne er ikke særlig godt. Fordi vi ikke kan lide at de fyrer hash, tar piller og sådan noget, og vi kan heller ikke lide den måde deres påklædning er på, og deres lange tjavsede hår

kan lide, at de fyrer hash, ta’r piller og sådan noget, og vi kan heller ikke lide den måde, deres påklædning er på, og deres lange tjavsede hår …« Men det gik dog fint, så længe flipperne holdt sig for sig selv. Hvilket i øvrigt også gjaldt diskerne, som blev tolereret til trods for deres pæne tøj og hang til discomusik. Omvendt var knallertdrengene godt klar over, at de ikke var populære hos ”borgerdyrene,” som fandt de unge mænds påklædning ”frygtindgydende.” Landstrygerne havde nu ikke selv noget særligt imod de voksne: »Vi vil bare skabe lidt liv i den triste og grå vejrdag.«

Homoseksuelle, lesbiske og smårapsere Borgerdyret Erhard Jakobsen ville nok kalde Landstrygerne for problembørn. Han var medlem af Folketinget, borgmester i Gladsaxe, først socialdemokrat og siden, i 1973, stifter af det nye parti Centrum-Demokraterne. Året før, i 1972, havde han stiftet Aktiv Lytterkomité (fra 1976 Aktive Lyttere og Seere), og her sad han med lange ører og båndoptagere, der var klar til

FESTIVAL OM 70’ERNE // SIDE 25

F E S T I VA L H I G H L I G H T S

UDEN VOKSNE - DANSK UNGDOMSFILM I 70’ERNE Hvis du var ung og følsom i 70’erne, husker du uden tvivl de ikoniske ungdomsfilm “Mig & Charly”, “Måske ku’ vi” og “Vil du se min smukke navle”, m.fl. Cinemateket fejrer drømmene og euforien med filmserien ”Dansk ungdomsfilm i 70’erne”, og du kan glæde dig til de allerbedste teenagebrag, fra før verden gik af lave. De danske ungdomsfilm blomstrer i 70’erne. Filmene var i øjenhøjde med de følsomme og marginaliserede unge, der stod tøvende og rådvilde over for voksenlivets udfordringer. De troede på fællesskab og engagement - og på, at samfundet kunne forandres: Træk i trompetbukserne, og gør oprør imod skoleinspektøren. Tag med vennerne ud på en øde ø, og vær med til at opbygge et alternativt samfund. Eller tag på lejrskole i 8. klasse, og forelsk dig i hende med de smukke øjne og mørke krøller. Vi skal se - eller gense - ”Mig & Charly”, ”Måske ku vi”, ”Vil du se min smukke navle”, ”La’ os være”, ”Johnny Larsen” og ”Operation Kirsebærsten”. Filmperler, hvor tidstypisk tøj og sprog går hånd i hånd med eviggyldige historier. Og hvor alvor og politiske paroler spiller sammen med humor og medmenneskelighed. 10/9: Vil du se min smukke navle? Cinemateket kl. 12.30 11/9: Måske ku vi. Cinemateket kl. 12.30 17/9: Mig & Charly. Cinemateket kl. 12.30 21/9: La’ os være. Cinemateket kl. 17 24/9: Operation Kirsebærsten. Cinemateket kl. 16.30 25/9: Johnny Larsen. Cinemateket kl. 19

Knallertbøller, læderjakker og helt almindelige unge midt i deres helt almindelige teenageliv. ”Når asfalten gynger - 1978-1979” er fotograferne Finn Larsens og Lars Johanssons fortællinger om unges hverdag i Randers i et nyere blokbyggeri, et parcelhusområde og et veletableret villaområde. Udstillingen kan opleves på Københavns Hovedbibliotek under Golden Days Festivalen.

Billetter via Cinemateket.dk/ebillet.dk/T: 33743412

Foto: Finn Larsen/Lars Johansson.

”NU HAR JEG PLUKKET MINE ØJENBRYN FOR ALLERSIDSTE GANG”

optagelse, når de såkaldt røde lejesvende brugte radio og tv som deres egen kæphest og mikrofon. Særligt ungdomsprogrammerne havde hans opmærksomhed, herunder altså også P4 på P1: »Jeg skal ikke blande mig i, om der kommer fire eller syv udsendelser om homoseksuelle, lesbiske, smårapsere eller lignende på et år. Men jeg vil – under henvisning til de unges eget adfærdsmønster - stille krav om, at der bringes 20 andre udsendelser for hver en, der bringes for ’problembørnene.’« Chefen for tv og radio for børn og unge, Mogens Vemmer, gav svar på tiltale med en liste over de unge, hvis stemmer var blevet hørt i P4: Sergentelever, medlemmer af Frelsens Hærs Ungdomsklub og unge fra en husholdningsskole. Blandt mange andre. Han gjorde det også klart, at han og ungdomsredaktionen mente, at disse unge hørte til majoriteten: ”For en god ordens skyld må anføres, at B&U ikke anser lærlinge, unge med skolevanskeligheder, med seksualproblemer og med forbigående problemer med forældre som de af Erhard Jakobsen karakteriserede ’minoriteter’. Afdelingen ville næppe kunne finde den unge i

landet, der ikke i alderen 13 – 19 år får problemer i hjem, skole eller på arbejdspladsen.” Der var altså mange blandt de voksne, der kerede sig om de unge. På den ene eller den anden måde. Og som årtiet skred frem, var der da også mere og mere at være bekymret over. Først kom den ene oliekrise, så den næste. Inflationen steg, ligesom gælden til udlandet og ungdomsarbejdsløsheden. Ikke mindst blandt dem, der ikke havde gået mange år i skole. ”I 50’erne var forældregenerationens største bekymring de unges seksualliv. I 70’erne blev det arbejdsløsheden, der overtog pladsen som det, der var ’værre end døden,’” skrev journalisten Malin Lindgren i sin version af Danmarkshistorien, Dagligdag i Danmark 1945-2000. ”Punk-hysteriet er her”, skreg BT så i sommeren 1977 og fortalte på forsiden om unge mennesker i alderen 15 til 19 år, der gik i pjaltet tøj med påmalede sjofle slagord og hagekors på huden. De brændte sig selv med cigaretskod og stak sikkerhedsnåle gennem læber og kinder, indtil blodet flød. Punkerne rakte samfundet en rank fuckfinger, og alt håb blev ladt ude med besværgelsen No Future.

Det følgende år, i 1978, vandt Mabel som sagt det danske Melodi Grand Prix, mens smølferne og deres menneskefar Johnny Reimar satte deres tydelige blå spor på hitlisten. I april havde Disco-feber, eller Saturday Night Fever med John Travolta premiere i Danmark. Der var altså mange måder at indrette sit ungdomsliv og - værelse på i 1970’erne.

Hej søster! Kom til feministisk sangaften, radiobiograf, fællessang, debat og foredrag, når Posthus Teatret over tre aftenener sætter fokus på 70’ernes kvindekamp. Aftenenerne byder på P1-radiomontagen “Kærlighed, kamp og kusse” om Danmarks første kvindekollektiv, tilrettelagt af Johanne Mygind og Louise Witt-Hansen, fællessang med de gamle kvindesange som ”Hej søster” og ”Nu har jeg plukket mine øjenbryn for allersidste gang”, akkompagneret af feminist og protestsanger Karina Willumsen, foredrag med kvindekollektivets eneste barn, historiker Pernille Ipsen, og debat med Peter Øvig Knudsen, Johanne Mygind og Louise Witt-Hansen om den svære kunst at skildre 70’ernes ideologiske strid og kvindernes kamp for ligestilling. Mænd er selvfølgelig også velkomne. 17/9: Kærlighed, kamp, kusse - vol. 1, Posthus Teatret kl. 20. 18/9: Kærlighed, kamp og kusse - vol. 2, Posthus Teatret kl. 17.

Sarah von Essen er journalist og cand. mag. i historie og kulturstudier.

19/9: Kærlighed, kamp og kusse - vol. 3, Posthus Teatret kl. 20. Billetter på Billetto.dk

Når asfalten gynger Københavns Hovedbibliotek viser under Golden Days Festivalen fotoudstillingen ”Når asfalten gynger” af Finn Larsen og Lars Johansson. Udstillingen er et stykke enestående dansk fotohistorie, der stiller skarpt på ungdommen i provinsen, Randers anno 1978-79. I Cinemateket fejrer man ligeledes ungdommen anno 1970-80 med ikoniske ungdomsfilm fra perioden. Se program for flere informationer.

SE MERE PÅ GOLDENDAYSFESTIVAL.DK

SIDE 26 // Golden Days 2016

DEL DINE 70’ERE Tidligere på sommeren inviterede vi på Golden Days Festival alle til at indsende deres private 70’er-fotografier fra hengemte og falmede fotoalbums. Under fire overskrifter–Festen, Ferien, Familien og Hjemmet–ville vi gerne se danskernes bud på, hvordan vi så ud Af thomas bailey

ores lille fagjury, bestående af professor i kunsthistorie Mette Sandbye fra Københavns Universitet og leder af Det Nationale Fotomuseum Sarah Giersing, har her udvalgt de fotografier, de fandt mest iøjnefaldende. »I første omgang har vi udvalgt to markante fotografier fra hvert tema, der tilsammen peger på mangfoldigheden i 1970’erne. Eller måske ligefrem sætter en finger på modsætningerne mellem danskernes omfavnelse af velfærdssamfundets frembuldren og modstanden mod samme,« siger Mette Sandbye. Under temaet Ferien møder vi den velklædte familie på bilcampingferie i Østrig og de politisk bevidste i praktisk unisex-tøj på en svensk ødegård i Sverige. Som ek-

sempler på hjemmets indretning kontrasteres parcelhuset i Brøndby Strand med studenterhybelen i den lille bylejlighed. Blandt de mange gode familieportrætter ser vi et klassisk opstillet ”Stella Nova”-portræt i 70’ernes mest fremtrædende farvetone brun, før skilsmissen skilte den lille familie ad, over for den nybagte hippiefar på gåtur med sin gulmalede barnevogn med politiske slogans. Og under overskriften Festen ses et ungt brudepar blandt deres ældre slægtninge og et konfirmationsbillede med serveringsdame og Amagerhylde. Alle indsendte fotos kan ses på Goldendaysfestival.dk. Et udvalg af billederne kan desuden opleves på Københavns Hovedbibliotek under hele festivalen.

FAMILIEN Far matcher barnevogn, 1972 Eva Hage, 65, Aarhus Barnevognen havde vi fået af Mødrehjælpen, fordi vi ikke havde mange penge. Far var militærnægter selvfølgelig. Barnevognen var oprindelig kulsort, og det tog uendeligt mange lag maling, før det dækkede. Men så var den altså også et sjældent fint syn. Barnet blev født i juni, så det var naturligvis helt oplagt at benytte den selvmalede barnevogn til agitation. Ikke så få mennesker kom hen i den tro, at de kunne få en ”Nej-til-EF pjece” - og blev temmelig overraskede, da de så ned i barnevognen og opdagede et lille barn. – Min familie, 1972 Niculina Apetri, 49, Hillerød Dette billede er taget hos fotografen og viser min familie (inden de blev skilt i 1975).

FERIEN Svensk snobrød 1977 Henning Olsen, 72, København I 1970’erne holdt min samlever og jeg ofte ferie i en svensk ødegård sammen med gode, socialistiske venner. Vi måtte sætte grænsen ved SF! På billedet er bålet tændt, og der vennehygges med snobrød. Bemærk cigaretter og cerutter nederst til venstre i billedet. Der blev røget meget dengang - virkelig meget! Bemærk også lillebrors kinesiske kasket, som farmand havde hjembragt fra en lang togrejse, der begyndte på København H og endte i Hongkong. – Biltur til Østrig, 1972 Helen Gerdrup Nielsen, 49, København Campingsæt og primus. Foto af min far og to ældre søstre, jeg er i tyrolerkjole.

FESTEN Hanne og Knuds bryllup, 1976 Jørgen Jakobsen, 65, Lyngby Vores venner, Hanne og Knud, blev gift på Århus Rådhus i februar 1976. Om aftenen holdt de fest for deres familie og venner i ejendommens festlokale. – Konfirmationsfest, 1975 Heidi Graff Mortensen, 54, københavn Min konfirmationsfest blev holdt i vores kælder. Det er min farfar og en serveringsdame, som de blev kaldt.

HJEMMET Ung stue, 1970 Ingeborg Rørbye, 66, København Sådan så der ud i mit første hjem, da jeg var flyttet hjemmefra. Vi havde fået fat i en lillebitte lejlighed på 23 m2 (ialt!!) i Rosengade i København. Der var ikke bad og kun koldt vand, men vi tog bare håndklæder med og gik i bad når vi besøgte familien. Jeg sidder i den ene af 2 sækkestole som jeg selv havde syet og fyldt med småbitte kugler (sidste skrig!). Der er Leonard Cohen på grammofonen og teaterplakater på væggen, og på hylden står vores dyreste eje: en Revox båndoptager. – 70’er-stue i parcelhuset, 1970 Ken Fynbo, 55, Brøndby Strand Vores stue som den så ud i 1970. Huset bygget i 1967, da jeg var 5 år. Oprindelig sommerhusgrund købt i 1965, som vi brugte de første år og herefter bebyggede. Jeg bor stadig i huset(arvet), og sommerhuset fra 1923 står iøvrigt stadig på grunden i oprindelig stand og udførelse. Det er ikke kun bønder, der arver “slægtsgården”.

Store oplevelser i Konservatoriets smukke Koncertsal med Copenhagen Phil. www.copenhagenphil.dk

9. sep. 2016 Konservatoriets Koncertsal

BAG OM

ROMEO OG JULIE Lars Mikkelsen og Copenhagen Phil inviterer inden for i Prokofievs verden. Her springer Romeo og Julie ud af noderne og ind i en verden, hvor Stalin regerer og bliver til verdenshistoriens mest gribende balletmusik.

17. sep. 2016 Konservatoriets Koncertsal

ROUVALI OG ELVEKJÆR Copenhagen Phils unge 1. gæstedirigent, stortalentet Santtu-Matias Rouvali, dirigerer Tjajkovskijs gribende Symfoni nr. 6. Jens Elvekjær er solist i Sjostakovitjs 1. Klaverkoncert.

Slow.

8. september 6. oktober 3. november Kunst / Talks Fordybelse Musik / Mad

Glyptoteket

Golden Days Festival om 70’erne og VEGA præsenterer

Rulleskøjteopvisning, disco-kor deluxe, 70’er-styling, konfetti, Draghouse, danseshow, Waacking, Locking, discokugler og rom & cola.

GD ANNONCE En hyldest til dansegulvet

DJs Christian d’Or Henrik Milling Vinnie Who Love Hangover Mikkelektrik + livegæstestjerne Line Krogholm

vega.dk og goldendaysfestival.dk

WARM-UP Radiobiograf-premiere på “Last Night A DJ Saved My Life” fra DR Podcast 9. september 2016 19.00–02.00 175 kroner