4 minute read
Baby rytmik, mama yoga, oplevelser i
Baby - Rytmik (4-12 mdr.)
Kom og syng, dans, leg og hyg med dit barn/ barnebarn. Målet er, gennem rytmiske lege, rim, remser og en masse god musik, at ´så nogle små musikalske frø´ i babyerne og grundlægge og udvikle deres glæde ved musik. Vi arbejder også med opmærksomhedstræning og motorik. Der gives inspiration og ideer til sange og lege, I kan bruge derhjemme.
Hanne Nørtoft Bødtker
37264 mandag 09:30-10:15 (11/1 - 22/3) 37266 mandag 10:30-11:15 (11/1 - 22/3) 37263 tirsdag 10:30-11:15 (12/1 - 23/3) 10 mødegange, Kr. 470,-/*410,Huset No. 7, Herning
Mama og baby yoga
NYHED
For dig der lige har født, eller som går hjemme med et mindre barn, og som gerne vil gøre noget godt for krop og sjæl. Hatha og yin yoga er den gennemgående yoga form. I hver time kommer vi hele kroppen igennem og der er fokuseret genoptræning af bækkenbunden, mave, ryg og holdning. Vi arbejder meget med åndedrættet og med både styrke, fleksibilitet og afspænding, hver eneste gang. Der er fokus på dig, på din krop og selvfølgelig også fokus på din baby. Du kan forvente at få sved på panden, grine, komme ned i gear og bare få lov til at være. Efter vores praksis er der mulighed for en kop the, amme & hygge.
Karina Christensen
37204 onsdag 09:30-11:00 (27/1 - 24/3) 37205 onsdag 09:30-11:00 (14/4 - 2/6) 8 mødegange, Kr. 720,-/*624,Hosh Yoga Studio, Herning
Vintersjov i naturen
Kom med NaturSara ud i skoven. Vi vil nyde naturen sammen og opleve noget af det særlige ved lige netop denne årstid og mærke hvordan vinteren mærkes. Vi vil kigge efter både stort og småt og undervejs vil der være små aktiviteter. Kom i praktisk tøj og fodtøj. Prisen er for 1 barn og 1 voksen. Følgende børn kr. 40,-
Sara Bøndergaard
37302 tirsdag 10:00-12:00 (16/2) 1 mødegang, Kr. 251,-/*235,Lokation omkring Herning, oplyses senere
Påskesjov i naturen
Kom med NaturSara ud i skoven og den særlige. Vi vil nyde naturen sammen og opleve noget af det særlige ved lige netop denne årstid. Vi vil lave sjove påsketing, små lege og aktiviteter, hvor påsken er i fokus. Kom i praktisk tøj og fodtøj.
Sara Bøndergaard
37303 onsdag 10:00-12:00 (31/3) **1 mødegang, Kr. 251,-/*235,Lokation omkring Herning, oplyses senere
Sjov forårstur
Kom med NaturSara ud i skoven og oplev foråret.. Vi vil nyde naturen sammen og opleve noget af det særlige ved lige netop denne årstid. Vi vil kigge efter både stort og småt og undervejs vil der være små aktiviteter. Kom i praktisk tøj og fodtøj.
Sara Bøndergaard
37304 søndag 13:00-15:00 (25/4) **1 mødegang, Kr. 251,-/*235,Lokation omkring Herning, oplyses senere
Sommersjov i naturen
Kom med NaturSara ud i skoven. Vi vil nyde naturen sammen og opleve sommeren og skoven på netop denne årstid. Vi vil kigge efter både stort og småt og undervejs vil der være små aktiviteter. Kom i praktisk tøj og fodtøj.
Sara Bøndergaard
37305 søndag 13:00-15:00 (13/6) **1 mødegang, Kr. 251,-/*235,Lokation omkring Herning, oplyses senere **Prisen er for 1 barn og 1 voksen. Følgende børn kr. 40,-
Bålmad med grønt fra naturen
Vi skal lære at starte et godt bål og lidt om de forskellige båltyper. Dernæst lærer vi nogle enkle og genkendelige planter fra naturen som vi bruger i mad. Vi vil tilberede et enkelt og godt måltid ved hjælp af ilden. Husk at notere allergier eller fødevare-intolerance ved tilmelding. Kom i praktisk tøj og fodtøj. Prisen er for 1 barn og 1 voksen. Følgende børn kr. 90,-
Sara Bøndergaard
37306 lørdag 10:00-14:00 (29/5) 1 mødegang, Kr. 339,-/*312,Lokation omkring Herning, oplyses senere
Brikvæv for børn og voksne
Kom godt i gang med brikvæv. Brikvævning er en ældgammel teknik, til at væve bånd. det er nogle stærke bånd, hvor der er mange muligheder for farver og mønstre. P å kurset vil der blive en introduktion til brikvæv og hvordan vi tråder brikkerne og hvordan der med fordel væves. Vi væver to forskellige prøver, for at komme i gang med brikvæv og få en fornemmelse af hvad brikvæv kan, og prøverne kan bruges til armbånd eller en nøglering efter kurset. Prisen er for 1 voksen og 1 barn. Børn fra 8 år og opefter.
Lone Jensen
37417 lørdag 10:00-13:05 (6/3) 1 mødegang, Kr. 293,-/*272,FOF Kursuscenter, Herning
Glaskunst - Bullseye - for børn og voksne
Lær at lave glaskunst/ovnformet glas sammen med dit barn eller barnebarn. Der vil på disse kurser blive arbejdet med Bullseye glas, som er indfarvet kunstglas. Glasset skæres ud fra en glasplade, hvorefter det dekoreres med farvede glasstykker, pulver og knust glas. Det er bl.a. muligt at lave store og små fade, figurer, navneskilte og billeder. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage. Undervisningen foregår på små hold - 4 voksne + 4 børn. Børn min. 6 år og opefter. Prisen er for en voksen og et barn.
Mette Birk
37442 lørdag 09:30-13:00 (13/2) 1 mødegang, Kr. 428,-/*404,Læsøgade 11, Ikast
Sushi for børn og voksne
Vi skal lave forskellige sushityper, der er gode at lave i fællesskab. Vi får et teoretisk og praktisk indblik i de grundlæggende fremstillings-teknikker, når der skal laves sushi med familien, hvor der også lægges vægt på god køkkenhygiejne og madspild. Hygge og fællesspisning til sidst. Prisen er for 1 voksen og 1 barn.
Jon Baggesen
37801 lørdag 10:00-14:00 (6/3) 1 mødegang, Kr. 340,-/*313,Lundgårdskolen, Herning