3 minute read
Vævning, sy og strik
Rammevæv - væv et tørklæde
Kurset er til dig der gerne vil prøve kræfter med væven, måske har du fået en væv, eller købt en væv fordi du gerne vil i gang med det gamle håndværk, eller skal have processen genopfrisket. Til dig der gerne vil sætte dit personlige aftryk på et tørklæde du helt selv har vævet. På kurset skal vi væver et tørklæde i en lærredsbinding, vi væver i uldgarn, Supersoft fra Knoll, et garn der er nemt at arbejde med, og kvaliteten af det færdig vævede tørklæde er dejligt blødt. Alle kan deltage, både nybegyndere og øvede. Max 10 deltagere.
Lone Jensen
37418 mandag 17:30-21:30 (18/1 - 8/2) 4 mødegange, Kr. 718,-/*610,Lundgårdskolen, Herning
Brikvæv for børn og voksne
Kom godt i gang med brikvæv. Brikvævning er en ældgammel teknik, til at væve bånd. det er nogle stærke bånd, hvor der er mange muligheder for farver og mønstre. På kurset vil der blive en introduktion til brikvæv og hvordan vi tråder brikkerne og hvordan der med fordel væves. Vi væver to forskellige prøver, for at komme i gang med brikvæv og få en fornemmelse af hvad brikvæv kan, og prøverne kan bruges til armbånd eller en nøglering efter kurset. Prisen er for 1 voksen og 1 barn. Børn fra 8 år og opefter.
Lone Jensen
37417 lørdag 10:00-13:05 (6/3) 1 mødegang, Kr. 293,-/*272,FOF Kursuscenter, Herning
Sy din kjole i jersey
Jerseykjoler, eller kjoler i strækstof, er populære som aldrig før. På kurset lærer du syteknikker i strækstof, får tips og tricks til at udvælge og tegne mønstre af, sy og rette din/dine jerseykjoler til, så de sidder flot. Ikke mindst får du også tips til de små detaljer, som gør din kjole unik.
Lone Jensen
37420 mandag 18:30-20:55 (22/2 - 15/3) 4 mødegange, Kr. 501,-/*435,Lundgårdskolen, Herning
Forny eller dekorere med broderi
Forny eller dekorere med broderi. Har du en skjorte, et viskestykke, en sofapude, eller en taske og måske en skraldespand der lige mangler det et lille pift, eller har din yndlingstrøje fået nogle grimme pletter du ikke kan få af, så kan broderi være lige det der mangler. På kurset vil du lære hvordan en tegning kan overføres til tekstil, både som frie sting eller i tællesyning.
Lone Jensen
37426 søndag 10:00-15:20 (28/2) 1 mødegang, Kr. 316,-/*280,FOF Kursuscenter, Herning
Strik for begyndere eller letøvede
Vil du lære at strikke, eller skal dine strikkefærdigheder opfriskes? Så vil jeg på dette kursus gennemgå, hvordan du slår masker op, ret- og vrangmasker, og hvordan vi lukker arbejdet af, monteringen af det strikkede. Vi strikker en prøve i en teknik, det kunne være perlestrik, hulmønster eller masker på skrå. Det kunne også være udtagninger eller indtagninger, og derefter følger vi en opskrift til et færdigt produkt. Det kan være et pandebånd, vanter eller en hue. Alle deltager på det niveau, man nu er på og får hjælp til at komme videre.
Lone Jensen
37425 onsdag 19:00-21:35 (27/1 - 3/2) 2 mødegange, Kr. 316,-/*280,FOF Kursuscenter, Herning
Design og strik din egen sweater
Drømmer du om at designe og strikke din helt egen sweater eller har du fundet et lækkert garn, du ikke helt ved, hvad du skal bruge til, blot at du har lyst til at lave noget med det? Få vejledning til hvordan du kan udvikle din helt egen sweater. Det kræver lidt matematisk forståelse, men raketvidenskab er det ikke. For let øvede og kreative strikkere, som kender grundteknikkerne og gerne vil kunne lave modeller og strikkeopskrifter efter eget design. Vi gennemgår forskellige mønstre og finesser, bl. a., ind- og udtagninger, formgivning af hals og ærmer samt montering, og du får hjælp til modelberegning.
Vibe Ulrik Søndergaard
37424 lørdag 10:00-13:05 (6/3 - 13/3) 2 mødegange, Kr. 347,-/*305,FOF Kursuscenter, Herning