3 minute read

Rejser

FOF lægger vægt på tryghed, når vi rejser ud i verden. Vi har altid en medarbejder med, og rejsen er planlagt i mindste detalje. Vi ved præcis, hvad vi skal gøre, hvis der opstår sygdom, hvis passet er glemt derhjemme eller andre pludselige udfordringer opstår.

I 2023 lancerer vi en række rejser, og det sker ofte i et samarbejde med de andre FOF-afdelinger i Danmark. Vi tilbyder blandt andet en strikkerejse til Marrakech (læs mere på side 15), og vi kommer også til at tilbyde en yogarejse til skønne Marrakech. Du kan også se frem til vores operarejse til Elbphilharmonie ved havnen i Hamborg, eller hvad med en æselvandring i Andalusien i Spanien? Vores helt store rejser i 2023 er safarituren til Kenya. Du kan læse det fulde program på vores hjemmeside.

Læs mere om vores rejser på de næste sider. Bemærk, der kan være rejser, hvor vi samarbejder med andre afdelinger, og hvor købet foregår på deres side. Der kan også være rejser, hvor vi i første omgang beder om en interessetilkendegivelse. Når vi har et overblik, så arrangerer vi en gratis informationsaften. Tjek altid status på rejserne på www.fof-vest.dk.

FOF Vest er medlem af Rejsegarantifonden!

John Christensen Kenya Safaritur

En uforglemmelig rejse venter forude, når vi sammen med vores danske rejseleder og Karen Blixen ekspert John Christensen skal på en fantastisk safarirejse i smukke og dyrerige Kenya. Rejsen indeholder alt, der skal til for at få helt uforglemmelige minder: Safari, bjergtagende solnedgange og Kenyas ubeskriveligt smukke natur. Rejsen indledes med en række spændende udflugter i og omkring Nairobi, hvor vi både kommer til at mærke den moderne, kenyanske kultur og også dele af Kenyas historie.

Der er slet ikke plads til at fortælle det hele her i kataloget, så klik ind på www.fof-vest.dk og læs meget mere. Der kommer også en informationsaften i Esbjerg.

Lørdag den 18-02-2023 kl. 06:00. Billund lufthavn

Maria Æselvandring i Andalusien

En uforglemmelig vandretur med æsler venter forude, når vi sammen med vores danske rejseleder Maria skal begive os ud i det smukke andalusiske landskab. Rejsens indhold er balsam for sjælen. Vi skal vandre, se på bjergtagende solnedgange, lave bål og spise lokal og autentisk mad. Alt sammen omgivet af Andalusiens ubeskrivelige smukke natur.

Læs meget mere om rejsen på www.fof-vest.dk

Planlægges til april 2023 Billund Lufthavn

Trine Malm Clemmensen Strikkerejse til Marrakech

Nu kan du komme med FOF til Marrakech i Marokko. Vi har sammensat en uge, der giver vores deltagere et autentisk indblik i marokkansk kultur og kunsthåndværk. Vi besøger en af Marokkos største uldproducenter, hvor vi oplever, hvordan ulden behandles og indfarves med naturfarver. Vi får også mulighed for at købe en masse lækkert garn, og så skal vi naturligvis strikke sammen. Turen krydres blandt andet med et besøg til Atlasbjergene og Yves Saint Laurents magiske have.

Læs meget mere om rejsen på www.fof-vest.dk

Tirsdag den 11.04.2023 kl. 06.20 Kastrup Lufthavn

Lilly Julier Yogarejse til Marrakech

Yoga i det dejligste solskin i Marokkos smukkeste by Marrakech. Nu har du muligheden for en fantastisk tur sammen med FOF under kompetent ledelse af en Danmarks mest erfarne yogalærere Lilly Julier. Turen krydres med en række spændende besøg til Marrakechs kulturelle højdepunkter f.eks. Atlasbjergene og Yves Saint Laurents magiske have.

Læs meget mere om rejsen og om yogaunderviser Lilly Julier på www.fof-vest.dk

Lørdag den 14-04-2023 kl. 06.20 Kastrup Lufthavn

Koncert og opera En eksklusiv musikalsk weekendtur med de bedste pladser

Det er stort set umuligt at få billetter til Hamburgs nye koncerthus – Elbphilharmonie – så tilmeld dig interesselisten nu på fof-vest.dk og glæd dig til en fantastisk oplevelse. Vi kører fra Esbjerg mod Kolding en lørdag og nyder undervejs et rundstykke med kaffe/te i bussen på vej sydpå. Ved 15-tiden er vi fremme ved vores hotel i Hamborg, hvor vores værelser venter på os. Om aftenen tager vi til koncert i Elbphilharmoniens store sal. En enestående mulighed for en fantastisk oplevelse. Søndag går turen tilbage til Danmark. Læs meget mere på www.fof-vest.dk

ESBJERG

Se dato og program på hjemmesiden.

This article is from: