3 minute read

7 kurser på Hjerl Hede

Byg med ler

Hjerl Hede

Preben Pagh Ler er et byggemateriale, der er tilgængeligt næsten overalt,og som kan anvendes på mangfoldig vis. Det kan forarbejdes med et beskedent energiforbrug og kan genvindes hundrede procent.I vil blive taget igennem mulighederne med ler af vores kyndige murer Preben. Han vil tage jer gennem den teoretiske del via vores museum og fortælle om deløsninger og metoder, der er blevet brugt i bygningssamlingen. Derefter skal der trækkes i arbejdstøjet og i gang med den praktiske del. Her vil I kunne prøve kræfter med opbygning af vægge i solbrændte sten og ler mørtel og opmuring med cob teknikken.

986600 Fredag 09:00 - 15:00 Start 21-10-2022 1 gang 315,Hjerl Hede

En verden af farver - lav din egen oliemaling

Hjerl Hede

Christian Østergaard Oliemaling har mange århundreder på bagen og er utroligt dejligt at arbejde med. Den kræver et godt kendskab, og for at kende malingen grundigt, bør man kunne rive sin egen. På dette kursus vil vores maler, Christian, tage dig igennem en verden af farver, og vise, hvordan du river dem selv (laver dem). Der er en særlig ro, næsten meditativt, over at skabe sin egen maling. Kom og oplev dette.

986601 Lørdag 10:00 - 15:00 Start 17-09-2022 1 gang 265,- Hjerl Hede

Giv dine gamle vinduer nyt liv

Hjerl Hede

Christian Østergaard Dette kursus er en introduktion til vedligeholdelse af dine vinduer og for at starte et sted, starter vi ved de gode gamle sprossede vinduer, også kaldet kitfalsvinduet. I rigtig mange tilfælde kan det bedre betale sig at energiforbedre og vedligeholde de eksisterende vinduer, frem for at skifte dem ud. Så hvis du har købt et hus med ældre vinduer, du gerne vil renovere, eller du bare synes, det kunne være spændende at vide noget om, så kom og vær med.

986602 Lørdag 10:00 - 15:00 Start 01-10-2022 1 gang 265,- Hjerl Hede

Læderkursus - en dag i læderets tegn

Hjerl Hede

Mikkel Ankerstjerne En dag, hvor du lærer det gode naturmateriale at kende. Vi kommer i løbet af dagen omkring de grundlæggende teknikker i læderarbejde, udskæring, syning, farvning og efterbehandling. Mikkel, vores instruktør, har mønstre og arbejdsvejledninger med til alle sine produkter, og der er projekter både for dig, der aldrig har prøvet det før, og dig der er lidt mere øvet. Hvis du selv har en idé til et projekt, så tag endelig en tegning eller et billede med.

986603 Lørdag 10:00 - 17:00 Start 24-09-2022 1 gang 365,- Hjerl Hede

Snitteslapperas for kvinder - weekendkursus

Hjerl Hede

Cecilie Dalsgaard og Maja Ingemann Nielsen Har du lyst at lave smukke brugbare ting i træ? Og øge selvtilliden i brug af kniv, økse og andet håndværktøj? Har du lyst at bruge en weekend i selskab af en skøn flok kvinder? På dette kursus vil du lære grundlæggende principper for grøn sløjd. Begrebet grøn sløjd hentyder til, at det er “grønt” = nyfældet træ, der arbejdes i. Gennem kurset vil vi arbejde med materialekendskab, brug og vedligehold af værktøj samt designvalg og overfladebehandling af træprodukter. Kurset er udelukkende for kvinder - begyndere såvel som øvede snittere. Materialer og værktøj vil blive stillet til rådighed under hele kurset.

986604 Lørdag 10:00 - 14:00 Start 08-10-2022 2 gange 1250,- Hjerl Hede

Den nemme køkkenhave

Hjerl Hede

Belinda Harkjær Fredslund På Hjerl Hedes havekursus bliver du klar til at etablere din egen gravefrie køkkenhave, hvor der er meget mindre lugning og meget mere tid til det sjove. På kurset bliver du klædt på til at skabe en skøn og spiselig have, der er biologisk mangfoldig, og som harmonerer med den tid, du har til rådighed. Vi stikker derfor sammen fingrene i mulden og etablerer nye bede, bliver fyldt op med nutidens viden om dyrkning og går på opdagelse i fortiden i Hjerl Hedes haver.

986605 Torsdag 17:00 - 19:30 Start 11-08-2022 3 gange 415,Hjerl Hede

Få mere ud af haven hele året

Hjerl Hede

Belinda Harkjær Fredslund Sensommeren er overflod af frugt og grønt, men du kan få endnu mere glæde af din køkkenhave ved at dyrke afgrøder, der kan klare vinteren ude, eller som kan holde sig til langt ud på foråret, når det opbevares rigtigt. Bliv klædt på til høst,opbevaring og dyrkning i vinterhalvåret, når vi gennemgår teorien og går på opdagelse i Hjerl Hedes forskellige haver.

986606 Lørdag 10:00 - 13:30 Start 27-08-2022 1 gang 185,Hjerl Hede

This article is from: