9 minute read
Rejser og udflugter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side
BLIV KLOGERE PÅ DJURSLAND
DJURSLAND har brug for at vi alle er AMBASSADØRER for vores dejlige område. For at være en GOD AMBASSADØR skal du også vide noget om nogle af de mange aktiviteter der er i dit område.
FOF inviterer på besøg, så du kommer ind bag "facaden" og får indsigt i nogle af Djurslands mange vigtige arbejdspladser, seværdigheder, foreninger o. lignende.
BLIV KLOGERE PÅ MÆRSK BORERIGGE
Vi gentager succesen fra foråret, hvor vi måtte lave 4 fulde omvisninger . Igen byder Mærsk indenfor på Grenaa Havn, hvor to af verdens største borerigge ligger . Det kræver sin havn at håndtere riggene, der vejer 27 .000 ton og måler 205 meter i højden . Vi skal høre om og besøge en af Mærsk’ store olierigge i havnen – Mærsk Interceptor . Der er rigtig mange trapper, så det er vigtigt at man er i god fysisk form .
Grenaa 212047 Lørdag 11. september Kl. 9.30-12.00 kr. 100 FÅ PLADSER Grenaa Havn, parkeringsplads ved Rygaard, Nordhavnsvej 28
Grenaa 212048
Lørdag 11. september Kl. 14.00-16.30 kr. 100 Grenaa Havn, parkeringsplads ved Rygaard, Nordhavnsvej 28
FÅ PLADSER
BLIV KLOGERE PÅ DJURS SOMMERLAND
Direktør Michael B. Nielsen
De seneste 10 år har Nordens største sommerland investeret mere end 400 millioner kroner i produktudvikling og nye forlystelser, og til sæson 2022 har Djurs Sommerland igen millioninvesteringer og nyheder på tapetet . ”Fornyelse er altafgørende i en branche som vores, og de sidste 10 års investeringer i blandt andet 27 nye forlystelser har sat fart på besøgstallet med en flot besøgsrekord på over 817 .000 gæster i 2018”, siger direktør Michael B . Nielsen .
Djurs Sommerland har kæmpe betydning for hele Djursland . Derfor inviteres denne tirsdag indenfor, hvor direktør Michael B . Nielsen fortæller lidt omkring virksomhedens historien og frem til det det er i dag, samt hvad der skal til for at drive Norden største sommerland .
BRUNCH, CAVA OG MUSIKSALON I DEN GAMLE STALD
Lars Hannibal
Vi starter dagen med en lækker brunch & cava i restaurant Den Gamle Stald i længerne på Gammel Estrup . Kl . 11 fortsættes med musiksalon med Lars Hannibal - I Musikkens Tjeneste . Lars Hannibal tager os med ind i en anderledes musikkarriere, der igennem 40 år har ført ham rundt i hele verden - fra koncerter i Japanske lukkede templer og i Den Forbudte By i Beijing til TV-transmitterede koncerter i Lincoln Center i New York .
Koncerten vil indeholde kendt og elsket guitarmusik af bl .a . Stanley Meyers, Isaac Albeniz, J . S . Bach, F . Sor, Ulrik Neumann, Heitor Villa-Lobos og hans egne kompositioner og arrangementer af danske sange .
Musiksalonen vil foregå i en afslappet stemning hvor Lars Hannibal vil introducerer musikken og fortælle om hans mangefacetterede liv "I Musikkens Tjeneste" . Der vil være en pause undervejs og der bliver også mulighed for at stille spørgsmål til Lars Hannibal .
Vi glæder os til at byde velkommen til musiksalon i Den Gamle Stald på Gammel Estrup .
Nimtofte 214045
Tirsdag 2. november kl. 16.30-18.30 Kr. 100 Battrupholtvej 3
Auning 211040
Søndag 7. november kl. 09.30-13.00 Kr. 435 inkl. cava og brunch Restaurant "Den Gamle Stald", Randersvej 4
FOF OPLEVELSER – MED MENING OG FÆLLESSKAB
Siden 2004 har FOF bragt Djurslændinge ud til spændende og unikke oplevelser rundt om i vores dejlige Danmark, men også ud i store dele af Verden. Dette satte Corona en brat stopper for i marts 2020 og alt hvad vi havde planlagt, blev rykket og rykket.
I maj 2021 åbnes Verden så småt op igen og vi måtte samle folk og bringe dem ud på oplevelser. Derfor deltog 16 gæster i slutningen af maj på 3-dages højskole på solskinsøen Anholt. I starten af juni drog knap 40 gæster på en historisk rejse til Ribe med besøg på Vadehavscentret og Tirpitz og i midten af juni ”spiste” omkring 30 gæster sig igennem Sydfyn på FOFs livsnyderdage med kulinarisk guide Torben Folkmann.
Det var dejligt ENDELIG at sende folk afsted på gode oplevelser og der var positive og meget tilfredse tilbagemeldinger fra alle.
2 andre tilbud – nemlig Yoga på strandgården med Majbritt Thomsen og FOFs opera- og koncerttur til Hamborg blev desværre også ramt af Corona og er derfor rykket til efteråret.
En enkelt ny og eksklusiv kunsttur er det også blevet til, idet det er lykkes FOF at lave aftale med Maja Lisa Engelhardt om besøg i 2 af hendes smukke kirkeudsmykninger i Viborg Domkirke og Frederikskirken ved Karup. Læs mere her og find detaljerede programmer på FOFs hjemmeside. YOGA PÅ STRANDGAARDEN
Majbritt Thomsen
Tag med yogalærer Majbritt Thomsen og FOF-Djursland til Helgenæs . Giv dig selv lov til 3 dage med fokus på dig selv, din krop og dit sind - i balance .
Hver dag kl . 7 .30 starter med 1½ times morgen-yoga, hvor vi vil udføre yogaøvelser, som en god start på dagen . Vi afslutter med en dejlig afspænding, der giver energi til hele dagen . Efter morgen-yoga nyder vi en dejlig vegetarisk og økologisk brunch . Dagen er herefter til fri disposition og du bestemmer selv, hvad du vil fylde din dag med . Sidst på eftermiddagen kl . 16 .30 vil vi igen udføre 1½ times yogaøvelser, der så mest gælder udstrækning og til sidst igen afslutte med en dejlig afspænding . Efter yoga serveres der en sund, inspirerende, vegetarisk aftensmad af friske, økologiske råvarer . Hver aften vil der kl . 21 .00 være 20 minutters meditation .
Yogalærer Majbritt Thomsen er uddannet hos Dansk Yoga i 1993 og har siden da undervist i Hatha-Yoga, Restorative Yoga, Hensyntagende Yoga og Meditation .
Vi skal bo på "Strandgaarden", som er en idyllisk gård på Helgenæs omgivet af skøn natur, dyreliv og det friske hav .
YOGA er for alle - uanset baggrund, krop eller erfaring . YOGA er vejen til fordybelse, til at finde indre ro, harmoni og balance . YOGA er at komme ind i dig selv, høre stilheden og lytte til, hvad du har brug for . YOGA stilner sindet .
Helgenæs 211077
Søndag 15. + tirsdag 17. august Kr. 3.250 inkluderet undervisning, vegetarisk/økologisk mad og drikke samt ophold i dobbeltværelse. Strandgaarden, Esby Strandvej 8, 8410 Knebel
OPERA- OG KONCERTTUR TIL HAMBORG
Kulturguide Hardy Andersen
FOFs opera- og koncerttur til Hamborg i starten af maj var længe fuldtegnet og der har været lang venteliste . Da den blev rykket til efteråret, bad vi derfor om hele 2 ture med Hardy Andersen som kulturguide . Tag med FOF til Hamborg ”Danmarks anden kulturhovedstad” . På denne kulturtur skal vi ikke blot have én, men hele to store musikoplevelser . Bussen kører fra Grenaa med opsamling i Rønde og undervejs introducerer Hardy Andersen os til turens mange oplevelser . Efter indkvartering på hotel i Hamborgs midtby får vi mulighed for at få rørt os lidt ved besøg i byens meget smukke japanske have . De næste dage indeholder fantastiske musikoplevelser i den store sal i Hamburg Staatsoper samt en koncert i Elbphilharmoniens imponerende store sal . Lyden i denne nye koncertsal er så fantastisk, at de enkelte instrumenter ofte skiller sig tydeligt ud . Det at lyden er så speciel, hænger sammen med en ganske speciel vægudsmykning, som ikke alene giver en fremragende klang, men også en meget smuk sal . Indimellem bliver der fri til cafébesøg, en slentretur i den smukke bymidte eller en tur i Hamborgs nye havneområde, der byder på masser af spændende arkitektur . Datoerne ligger desværre ikke klar, da vi i juni sætter dette katalog til trykning . På vores hjemmeside og facebook-side vil vi offentliggøre datoer så snart de foreligger, dog vil tidligere tilmelde og deltagere på interesselisten blive kontaktet først, så skriv dig endelig op og du får mulighed for at tilmelde dig inden det offentliggøres . Find detaljeret program på hjemmesiden . Tag med og få en helt unik oplevelse! Tilbydes i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening .
KUNSTTUR TIL KIRKEUDSMYKNINGER
Maja Lisa Engelhardt
Det er lykkedes FOF at lave aftale med Maja Lisa Engelhardt, som denne dag vil være med, når vi besøger 2 af hendes kirkeudsmykninger – først Viborg Domkirke og siden Frederiks Kirke v . Karup . Maja Lisa Engelhardt er en af vore førende kunstnere . Maja Lisa Engelhardt, der til daglig bor i Paris, har stået for kirkeudsmykninger i adskillige danske og udenlandske kirker, og værkerne er som oftest meget farvestrålende . Hun henter mest sin inspiration i den danske natur og i sin egen kristentro . Naturindtrykkene fornemmes i genkendelige enkeltheder, men formen nærmer sig til det abstrakte . Maja Lisa finder ideer og inspiration med historisk sammensætning og hendes kirkeudsmykninger tæller alt fra 8 x 8 meter store glasmosaikker, over heftige bronzerelieffer til næsten åndeløse malerier . På denne eksklusive busudflugt besøger vi først Viborg Domkirke, hvor biskop Karsten Nissen i 2010 bad Maja Lisa Engelhardt tage et kig på domkirkens port, idet han mente at kunstnerens talent med bronzerelief ville gøre noget særligt for den store gamle domkirke af granit . Herefter kører vi til Kongenshus Kro, hvor vi sammen nyder en let og lækker frokost . Midt på eftermiddagen kører bussen så videre til Frederiks Kirke ved Karup . Her skal vi se altertæppet ”Pagtens Ark” og alterbilledet ”Den Nye Pagt” fra 2003 . Sognepræst Carl-Gustav Christensen fortæller stolt, at det er helt enestående, at en dansk landsbykirke har kunnet tiltrække så stor og kendt en kunstner til at stå for udsmykning og farvesammensætning i kirken . Tag med på denne eksklusive busudflugt, og kom helt tæt på en af vores dygtigste kunstnere .
Kunsttur 212078 Pris kr. 750
Fredag 29. oktober kl. 8.30-18.00 inkl. bus, entre, frokost og forplejning i bus Afgang fra Pavillonen kl. 08.30, opsamling på Rønde Rutebilstation kl. 09.00
3-dages opera- og koncerttur 212075
Datoer findes på FOFs hjemmeside Pris ca. kr. 6.650 inkl. Bus, guide, overnatning, billetter til Staatsoper og Elbphilharmonie samt forplejning efter program. Afgang fra Pavillonen kl. 08.00, opsamling Rønde Rutebilstation kl. 8.30