3 minute read

Kompenserende specialundervisning

I samarbejde med Syddjurs Kommune tilbyder FOF Djursland kompenserende specialundervisning

for voksne med bevæge- og/eller psykisk handicap. Undervisningen tilrettelægges efter den enkeltes behov og muligheder og følger lovens klare mål, at forbedre deltagerens funktion og mulighed for at deltage mere aktivt i samfundslivet gennem en afhjælpning eller begrænsning af virkningerne af et handicap.

For borgere med forskellige handikap tilbydes undervisning i både svømning og pilates og som noget nyt nu også Yoga og MediYoga. Der undervises på små hold.

Den kompenserende undervisning er GRATIS og KUN for borgere bosiddende i Syddjurs Kommune. For at kunne deltage i undervisningen skal du udfylde et ansøgningsskema, som du kan hente på FOFs hjemmeside www.fof-djursland. dk, eller kontakt FOF på tlf. 86 32 55 88 og vi vil være dig behjælpelig.

Rikke Søndergaard Andersen

Kompenserende pilatesundervisning

Kolind

224950 15 tirsdage kl. 13:00 – 13:55 Start: 23-08-22 224951 8 onsdage kl. 09:00 – 09:55 Start: 21-09-22 Fysioterapi- og Træning, Nødagervej 4

Målsætningen er at genoptræne muskler og led, at forebygge og afhjælpe gener og smerter, at ændre spændingsmønstret så kroppen aflastes, at give viden om hensigtsmæssig brug af kroppen i fremtiden. Undervisningsgrundlaget er Fysio-Pilates og afspændingsteknikker. Omdrejningspunktet for undervisningen er stabilisering af nakke, ryg og bækken med et stærkt muskelkorset. Dette forebygger, mindsker og fjerner gener og smerter. Øvelserne tager sigte imod at skabe en naturlig balance mellem kroppens muskler. Ved at styrke de dybe stabiliserende muskler bla omkring leddene, ryg og bækken, vil det give mere udholdenhed til dagligdagens bevægelser og gøremål. Hver enkelt deltager får udarbejdet individuel undervisningsplan.

Anette Vendelboe

Svømning for bevægelseshæmmede

Tirstrup

224959 18 tirsdage kl. 15:10 – 15:50 224953 18 tirsdage kl. 15:50 – 16:30 224952 18 tirsdage kl. 16:30 – 17:10 224960 18 tirsdage kl. 17:10 – 17:50 Start: 09-08-22 224955 18 onsdage kl. 07:55 – 08:35 224956 18 onsdage kl. 08:35 – 09:15 224957 18 onsdage kl. 14:35 – 15:15 224958 18 onsdage kl. 15:15 – 15:55 Start: 10-08-22 224954 18 fredag kl. 9:15 - 10:00 Start: 12-08-22

Bevægelse i vand - Træning for bevægelseshæmmede. På små hold i varmt vand indlæres øvelser, der lindrer smerter og samtidig genoptræner muskler og led. Gennem vægtløshed og det varme vand bliver deltagerne i stand til at foretage øvelser, som udvider grænserne for bevægelse og skærper kropsbevidstheden. Underviser er Anette Vendelboe. Anette er Halliwick-instruktør, og har mange års erfaring med bassin undervisning.

Anette Vendelboe

Kompenserende yoga

NYHED

224970 18 torsdage kl. 11:00 – 12:30 Start: 11-08-22 Kernehuset, Øster Allé 33, Gymnastiksalen

Yoga styrker din krop, når den ikke længere fungerer på 100 %. De små hold er for dig, der har forskellige fysiske/psykiske skavanker, som vi skal tage særlig hensyn til. Undervisningen bygges op ud fra den enkeltes formåen, og med elementer fra både hatha yoga og Vinyasa yoga, men også blide styrkeøvelser for hele kroppen. Vi arbejder også med bækkenbunden, både smidiggørelse og styrkende. Stræk og twists frigiver låste tilstande og de blide styrkeøvelser opbygger såvel ydre som indre styrke. Balanceevnen forbedres og afspændingerne lader de nye tilstande rodfæste sig og giver ro. Åndedraget anvendes også som meditativt redskab til at holde fokus, så vi kan være til stede i nuet. Ud fra kroppens, sindets, livets foranderlighed, trænes du i at lytte til hvad din krop fortæller dig. Rene vitaminer for krop og sjæl!

Maya Rahr

Kompenserende MEDI yoga

224975 12 torsdage kl. 09:30 – 11:00 Start: 22-09-22 Aktivitetshuset, Nørre Allé 4, Lile sal

NYHED

MediYoga er en meget blid yoga, som alle kan være med til. Det er en yoga opskrift med fem forskellige ingredienser: Vejrtrækning, blide fysiske øvelser, håndstillinger, fokus og mantra. Den røde tråd er vejrtrækningen, som er den del, der tydeligst knytter de mentale og fysiske aspekter sammen i et roligt tempo, der passer til den enkelte udøver. MediYoga passer til alle som ønsker at få det bedre uanset udgangspunktet. Det er desuden godkendt af sundhedsstyrelsen som terapeutisk yoga, da det kan virke balancerende på både nervesystem og hormoner, og kan være med til at reducere forskellige skavanker og ubehag, både fysisk og psykisk. En helende oplevelse for krop og sjæl.

This article is from: