7 minute read

Madlavning .............................side

Hoopers – hvalpetræning

Har du og din hund lyst til at være med til den nye og spændende hundesport, som er nået til Danmark? Hoopers er sjovt og lægger op til løb og glæde for hunden, og ikke mindst hundens lyst til at arbejde på afstand af sin fører. Det er en mild form for agility, som er uden spring og feltforhindringer. Det betyder, at det ikke er så belastende for hunden som agility. Banen har et helt naturligt flow for hunden og ingen høje spring, skarpe sving eller bratte stop. Hunden bliver fjerndirigeret fra midten og skal gennemføre en bane af tunneller, tønder, måtter og hegn. Det kan også være en grundlæggende indlæring for en kommende agilityhund.

Alle hunde fra ½ år er velkomne.

Poul Gøtke, 2879 1194

44100 Ridehus, Nordskovvej 11, Herfølge KØGE Mandage kl. 17.30-18.30, start 6/2 15 lektioner, 10 gange kr. 1255

Følger ikke FOF’s ferieplan.

Hundetræning

Gør noget godt for din hund – gå til positiv træning hos FOF, hvor vi træner både hvalpen, unghunden og familiehunden. Al indlæring og socialisering foregår på en positiv og konstruktiv måde på hundens præmisser, så hunden bliver en afbalanceret del af familien samt en glad og positiv træningspartner Holdet er tilrettet alle aldre og racer – lige fra den lille hvalp, som aldrig har trænet før, til den søde seniorhund, som blot skal have opfyldt sit behov for aktivering og samarbejde med sin ejer/fører. Løbske tæver er ingen hindring for deltagelse i kurset. Træningen foregår i et dejligt ridehus.

Poul Gøtke, 2879 1194

44101 Ridehus, Nordskovvej 11, Herfølge KØGE Tirsdage kl. 18.00-19.00, start 7/2 15 lektioner, 10 gange kr. 1205

Følger ikke FOF’s ferieplan.

Hundetræning – fortsætter

NYHED

Holdet er for hunden, der har deltaget i hundetræning før, og hvis ejer ønsker at fortsætte den positive indlæring og træning.

Poul Gøtke, 2879 1194

44123 Ridehus, Nordskovvej 11, Herfølge KØGE Tirsdage kl. 19.15-20.15, start 7/2 15 lektioner, 10 gange kr. 1205

Følger ikke FOF’s ferieplan.

Duelighedsprøve i sejlads – teori

NYHED

Drømmer du om at opleve friheden ved at kunne drage til søs på nye eventyr? Tag første skridt på vejen med den teoretiske del af duelighedsbeviset. Dette kursus omfatter det af Søfartsstyrelsen fastsatte pensum til teoriprøven, som bl.a. indeholder: navigation med opgaver i søkortet, farvandsafmærkning, søvejsregler, søsikkerhed, brand, vagthold i skibe og bevarelse af havmiljøet. Duelighedsprøven består af en teoretisk og en praktisk prøve, der tages hver for sig. Der vil være udgifter til undervisningsmaterialer og prøvegebyr. • Du må regne med hjemmearbejde. Undervisningsgangen i påskeugen vil bestå af hjemmearbejde. • Efter aftale tager vi en tur på Marinaen • Der vil være mulighed for at aflægge prøve over for en godkendt censor.

Susanne Thilqvist, 28109622

44103 Den Hvide By, lokale 4 KØGE Tirsdage kl. 17.00-20.15, start 7/2 52,5 lektioner, 15 gange kr. 2045

4 timers hjertestop/ hjertestarter kursus

NYHED

På dette kursus gennemgår vi førstehjælpen til hjertestop, brugen af hjertestarter, førstehjælpen til fremmedlegemer i luftvejen og meget mere. Efter endt kursus vil du som kursist være bedre forberedt, hvis du skulle opleve et hjertestop eller anden kritisk og alvorlig sygdom på nært hold. Instruktøren på kurset er ALTID uddannet ambulanceredder – dette er din garanti for en høj faglighed, og en instruktør som er opdateret på den nyeste viden og som brænder for førstehjælp. Bevis: Der udstedes efter endt kursus et gyldigt og kompetencegivende førstehjælpsbevis. Beviset er gyldigt i 24 måneder.

44128 Brohuset, rum B Søndag den 29/1 kl. 10.00-14.00 1 gang kr. 790

44129 Aktivitets- og frivilligcenter, SOLRØD sal b Søndag den 19/2 kl. 10.00-14.00 1 gang kr. 790

44130 Stevnshallen, multisal STEVNS Søndag den 5/3 kl. 10.00-14.00 1 gang kr. 790

44131 Hvalsø Hallen, multirum HVALSØ Søndag den 16/4 kl. 10.00-14.00 1 gang kr. 790

ISHØJ

Temperering af chokolade – workshop for voksne

NYHED

På dette kursus lærer du at mestre den drilske temperering af chokolade, så chokoladerne kommer perfekte og blanke ud af formerne hver gang. Du får udleveret en kasserolle og chokolade og tempererer selv chokoladen under kyndig vejledning af tidligere danmarksmester i chokolade, Nicolaj Wium. Råvareomkost-

ninger kr. 100 pr. person afregnes direkte med underviseren. Medbring forklæde, viskestykke, karklud samt beholder til de færdige produkter.

Nicolaj Wium

44008 Vor Frue Skole, skolekøkken ROSKILDE Tirsdag den 18/4 kl. 17.30-21.00 4 lektioner, 1 gang kr. 340

Fyldte chokolader – workshop for voksne

Lær at lave lækre, fyldte chokolader til en festaften med fyld af marcipan, forskellige nødder og trøffelmasse. Vi arbejder med chokoladetemperering, så vi får et sprødt knæk. Vi hygger os med at udsmykke de fyldte chokolader med tørrede bær. Tidligere danmarksmester i chokolade, Nicolaj Wium, giver dig tips og tricks til en perfekt tempereret chokolade, så du kan støbe, fylde og lukke chokoladeskallerne fejlfrit hver gang. Råvareomkostninger kr. 100 pr. per-

son afregnes direkte med underviseren. Medbring forklæde, viskestykke, karklud samt beholder til de færdige produkter.

Nicolaj Wium

44006 Hedelyskolen, skolekøkken GREVE Tirsdag den 7/3 kl. 17.30-21.00 4 lektioner, 1 gang kr. 340

Det grønne verdenskøkken

NYHED

Kurset er for dig, der har lyst til at få flere grønne retter ind i dit hverdagskøkken. Der er kommet mere fokus på at skære ned på vores forbrug af kød og samtidig få flere grøntsager ind i vores madlavning. Vi henter inspiration fra forskellige køkkener verden rundt til at tilberede et udvalg af velsmagende grønne retter, spændende tilbehør, gode supper og fyldige salater. Råvare-

omkostninger kr. 100 pr. person afregnes direkte med underviseren. Medbring forklæde, viskestykke, karklud samt beholder til evt. rester. Se hold og tider på vores hjemmeside.

Køleskabstapas – spar penge og undgå madspild

En stor del af vores forbrug går til mad, og alligevel smider en dansk husstand på fire personer i gennemsnit næsten 60 kilo mad ud om året. Dette madspild koster i alt de danske husstande 16 milliarder kroner om året. Der er i den grad penge at spare og miljømæssige gevinster ved at reducere madspild i hjemmet. Hvad gør du med resterne i køleskabet? Lad dig inspirere af overskudsmad og lær, hvordan rester kan bruges til alternative måltider. Opdag nye, spændende kombinationer og få måske rykket lidt ved din måde at sammensætte et måltid på, mens du samtidig gør planeten en tjeneste. I workshoppen vil der være en til to poser med frugt og grønt af overskudsmad fra supermarkeder til en værdi á 49 kr., som afregnes med underviseren. Derudover er du velkommen til at medbringe fødevarer, der ser lidt trætte ud, og som måske ellers ville ende i skraldespanden.

Se hold og tider på vores hjemmeside.

Se flere madhold på vores hjemmeside

Vegetarisk hverdagsmad

NYHED

Bæredygtighed samt sund og plantebaseret kost er mere og mere i fokus. På dette kursus skaber vi nye og spændende udgaver af kendte hverdagsretter ved hjælp grøntsager, bælgfrugter, kornsorter m.m. Vi dykker ned i både kendte og måske ukendte måder at tilberede sæsonens grøntsager og sætter et sundere og mere bæredygtigt præg på klassiske danske retter. Vegetarisk mad er både anderledes, sjovt og farverigt med helt nye smagsoplevelser for mange. Kurset er for alle, som enten er interesseret i at lære nye retter, ønsker at udvide sin horisont med hensyn til vegetarisk mad, eller som bare ønsker lidt inspiration til hverdagen. Råvarer-

udgifter 70 kr. pr. gang pr. person afregnes direkte med underviseren. Medbring gerne forklæde.

Tatiana Mia Hansen

44002 Hotherskolen, skolekøkken STEVNS Tirsdage kl. 17.30-21.00, start 14/3 20 lektioner, 5 gange kr. 940

Sund med fornuft

Et hold for dig, der vil lære at spise lidt sundere. I får opskrifter for hver gang, som I skal have købt ind til. Så laver vi retten sammen på Teams. Når man har lavet det, er det frivilligt, om man vil tage et billede og sætte ind i den private Facebook-side. Vi laver helt normalt sund mad og skifter mellem supper, kød, retter uden kød, æg eller bare en lækker smoothie med en sandwich. Vi hygger os sammen om maden. Lærer lidt om krydderurter og krydderier. Det kan være sjovt at være sund.

Charlotte Rasmussen, 2618 7682 42012 ONLINE

Fredage kl. 15.00-17.00, start 4/2 10 gange kr. 1085

Anti-inflammatorisk kost

Dette forår tilbyder to forskellige kurser i anti-inflammatorisk kost – dels om helbredende grøntsager og krydderurter, dels om mad, hormoner og overgangsalder. Kurserne er for dig, der er nysgerrig på, hvad anti-inflammatorisk kost er, og hvad det kan bidrage med af sundhed og balance til helbredet. Du vil lære, hvorfor det for nogle kan være helbredende i forbindelse med visse sygdomme her i blandt livsstilssygdomme og forskellige både akutte og kroniske smerteproblematikker. Det er ikke en kur men en motiverende guide og hjælp til en livslang kostændring, hvor energien øges, stress mindskes og søvn forbedres. Du vil desuden få en bedre fordøjelse, balance i hormonerne, mindre talje og lavere vægt. Vi vil både være faglige og praktiske, og vi vil hver gang være kreative og forberede en skøn buffet med de lækreste retter. Råvareomkostninger

kr. 130 pr. person pr. gang afregnes direkte med underviseren.

Licken Bagger, udd. kostvejleder Helbredende grøntsager og krydderurter – farver, dufte og smage

44011 Vor Frue Skole, skolekøkken ROSKILDE Onsdag den 8/2 kl. 17.00-21.00 1 gang kr. 400 NYT HOLD

Mad, hormoner og overgangsalder

44012 Vor Frue Skole, skolekøkken ROSKILDE Onsdage kl. 17.00-20.00, start 8/3 10,5 lektioner, 3 gange kr. 635 NYT HOLD

This article is from: