rapssorter 2025 DIN rapsspecialist
Indhold
I kataloget kan du læse om de vinterrapssorter, LG markedsfører i 2025 sortimentet. Desuden findes en gennemgang af de særlige egenskaber, der kendetegner LG´s vinterrapsprogram.
Kontakt os:
sæson 2025/26
Til kommende sæson markedsfører LG seks hybridsorter af vinterraps. Der er tale om nyere sorter, der har været i afprøvning i 2-3 år samt ældre sorter, der har været i afprøvning i adskillige år. Alle sorter besidder fremragende dyrkningsegenskaber, og det er muligt at finde en sort, der passer til alle forhold.
Limagrains rapsprogram
LG ADAPT blev introduceret til sæson 2024 og har været afprøvet i landsforsøgene i 2 år. LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ARMADA har været afprøvet 3 år i landsforsøgene, mens den velkendte sort LG AVIRON har været i afprøvning i 6 år. Til sæson 2025 introduceres LG A RRAKIS, der har været afprøvet et år i landsforsøgene og et år i værdiafprøvningen.
Innovativ forædling er grundlaget
Skulpeopsprings-resistens, resistens mod rapsrødsot, phoma og lys bladplet er standard egenskaber i alle LG-sorter på det danske marked. Nye egenskaber udvikles løbende og overføres til den kommercielle forædling. Nyere LG-hybrider har alle lav modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel (Verticillium longisporum). Sorter med lav modtagelighed overfor de tre vigtigste stængelsygdomme (phoma, lys bladplet og kransskimmel) får mærkatet stængelsundhed, hvilket er en vigtig parameter på linje med udbytte ved valg af vinterrapssort. Dette mærkat får alle LG-sorter borset fra LG AVIRON. Til sæson 2024 introducerede LG endnu en ny egenskab i forbindelse med sygdomstolerance. Det drejer sig om tolerance overfor knoldbægersvamp (Slerotinia sclerotiorum). Denne egenskab kaldes SCLERO-FLEX og findes i LG ARMADA. Alle LG vinterrapssorter leveres bejdset med Integral Pro.
På de følgende sider kan du læse om de forskellige egenskaber i LG´s vinterrapsprogram, og bagerst i kataloget findes en præsentation af de enkelte sorter.
Alle forsøgsresultater i denne brochure er fra Landsforsøgene, hvor ikke andet er nævnt, kilde: www.sortinfo.dk. Fotos: Limagrain. Adobe og Colourbox. Der tages forbehold for trykfejl
Ditte Clausen Raps Mob. 52 39 19 61
Lars Eriksen Korn Mob. 28 79 19 61
Beate Visby Marketing Mob. 29 12 19 61
Peter Ditlevsen Majs Mob. 40 51 19 61
Grundlaget lægges i
Grundlaget for topudbytte i vinterraps lægges ved etableringen og væksten i løbet af efteråret. En passende vækst før vinteren er et resultat af sortsvalg, såtid, plantetæthed, kvælstofgødskning, evt. vækstregulering, samt vejret i løbet af efteråret.
Vækst i efteråret
Når væksten stopper i november, er den ønskede udvikling planter med 8-10 løvblade, der sidder i en lav roset med mindst mulig strækning af stænglen. Følsomheden for frost mindskes, når vækstpunktet befinder sig tæt på jordoverfladen.
Under jorden ønskes en kraftig vækst, så der dannes en tyk og dyb pælerod, gerne med en 10 – 20 mm tyk rodhals, og en 15 – 30 cm dyb pælerod. Disse planter er robuste og i stand til at overleve en kold vinter, hvor bladene fryser væk. Den kraftige rod sikrer en hurtig genvækst og optagelse af næringsstoffer i foråret. Rapsen optager langt størstedelen af den totale kvæl-
stofmængde inden blomstring, dvs. i perioden fra vækststart i marts til slutningen af april eller begyndelsen af maj. Derfor er en god efterårsvækst, herunder særlig rodvækst så afgørende i vinterraps.
Opskriften på en robust afgrøde
Under danske forhold er det ofte vanskeligt at etablere vinterrapsen til tiden pga. den sene høst af forfrugten kombineret med et tidligt og køligt efterår. Resultatet kan være svage afgrøder med et udbyttepotentiale, der kunne have været større. Derfor bør der vælges hybridsorter med en medium til kraftig efterårsvækst, kombineret med en lav til middel tendens til strækning af stænglen, før vinteren stopper væksten. Vinterraps bør etableres første gang, det er muligt at lave et godt såbed, fra nogle få dage ind i august, lidt senere i de sydlige og varmere dele af landet. Der sås ikke i juli, da det vil udsætte planterne for lange dage og høje temperaturer, og en alt for stor risiko for strækning af stænglen. Raps tåler ikke et komprimeret og vådt såbed. Resultatet er svagt udviklede planter, som det ofte ses i sammenkørte foragre og hjørner af marken. Plantetætheden må ikke blive for stor. Ved såning i første halvdel af august bør der højest etableres 30 planter pr. m², senere sigtes efter 30 – 35 planter pr. m².
Kvælstof skal tildeles i forbindelse med eller kort tid efter såning. Raps kan ikke klare sig uden kvælstof i efteråret, væksten bliver alt for svag. Afhængig af hvor meget kvælstof der er til rådighed i jorden, er behovet 50 –80 kg kvælstof pr. ha i efteråret. Der tilføres tilstrækkeligt med kvælstof, så det ikke er be-
grænsende for at opnå en passende vækst. En sen såning kan ikke opvejes af mere kvælstof. Tiden til vækst er for kort, og temperaturen for lav, og rapsen kan ikke udnytte en større mængde kvælstof. Der bør dog ved senere såning anvendes en lettilgængelig kvælstofkilde, der placeres eller nedharves ved såning.
Vækstregulering er et vigtigt redskab til at undgå en uhensigtsmæssig strækning af stænglen, og skal udføres på 4-5 løvbladsstadiet og evt. gentages efter 2 – 3 uger. Behovet for vækstregulering vurderes i september. Behovet stiger ved tidlig såning, tæt plantebestand, varmt vejr, og rigeligt plantetilgængeligt kvælstof i jorden.
Vækstpunkt ved jord, ingen strækning.
efteråret
Vækstpunkt langt over jordoverfladen, pga. kraftig strækning i efteråret.
Rundt vækstpunkt ved jorden
DYRKNING
Styr væksten med kvælstofstrategien
Der var stor forskel på forholdene ved såning i Danmark i august 2024. I vest var det enormt vådt, og der var kun få muligheder for optimale så-betingelser. I øst var det så tørt, at mange stoppede før planlagt med såningen, fordi fremspiringen var reduceret. Efteråret blev heldigvis mildt, og de fleste marker opnåede en fin størrelse inden vinter.
N ved vækststart
Ved kvælstoftilførslen om foråret skal der tages hensyn til afgrødens optag af kvælstof fra efteråret. Afgrøden må ikke blive for kraftig, men skal være tilpas åben, så lysgennemtrængningen ned i afgrøden øges. Et åbent skulpelag muliggør, at mere lys når ned til bladene, og fotosyntesen opretholdes i længere tid. Efter blomstring overtages fotosyntesen i stigende grad af de nydannede skulper, der er knap så effektive som bladene. Kraftige og tætte afgrøder bør derfor ikke gødes for kraftigt fra begyndende vækst, mens svage afgrøder og afgrøder, der har mistet bladmassen over vinteren, gødes kraftigere fra vækststart.
N-strategi frem mod blomstring
Normalt vil en todeling af kvælstofmængden
være passende. Engelske forsøg har dog vist, at det kan være en fordel at lave en tredeling af kvælstofmængden og gemme 20-40 kg N til blomstringsfasen. På den måde mindsker man risikoen for lejesæd samt sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvælstof i den vigtige frøfyldningsperiode. Det er vigtigt at undgå lejesæd, fordi det medfører en reduceret fotosyntese i frøfyldningsperioden, hvis afgrøden skygger for sig selv, og dermed udfyldes skulperne med for få og små frø. Hvis man ikke ønsker at lave en tredeling af kvælstofmængden, lægges kvælstofmængden ved 3. tildeling oveni mængden ved 2. tildeling.
Brug planteklip
Hvis du har udført planteklip af afgrøden i efteråret, giver det en god indikation af, hvor meget kvælstof afgrøden har optaget i efteråret. En biomasse på 1 kg pr. m² afklippet over jordoverfalden før vinteren svarer ifølge en velafprøvet tysk model til et kvælstofoptag på 45 kg N. Som en tommelfingerregel vil en stigning i biomassen med 1 kg betyde, at den optimale kvælstofmængde i foråret kan reduceres med 30 kg N, idet man regner med en udnyttelse på 70%. Et forslag til kvælstofstrategi i foråret ses i nedenstående tabel:
Biomasse målt før vinter
af kvælstof i foråret, kg/ha
Landsforsøg versus Limagrains egne storskalaforsøg
I 2024 gav Limagrains sorter lavere udbytter og forholdstal i landsforsøgene end de foregående 4-5 år, hvor LG-sorterne har været blandt de højest ydende. Hvad er årsagen til dette pludselige og uventede dyk i udbytterne? Og ikke mindst: Er det udtryk for et reelt udbyttetab? Har LG-sorterne tabt pusten?
Sæson 2023/2024 har været en enormt udfordrende sæson klimamæssigt set, hvor der er faldet enorme mængder nedbør. Hele efteråret var meget våd og med flere voldsomme storme. Vinteren var også enormt våd, og det våde vejr fortsatte i foråret, bortset fra en kort periode omkring blomstring, hvor det var tørt. Efterfølgende faldt der masser af nedbør igen indtil høst. 11 ud af 12 måneder i vækstsæsonen var således med mere nedbør end ønsket, og 2023 blev det vådeste år nogensinde og 2024 det næst vådeste år.
Til høst 2024 blev kun 4 ud af i alt 8 landsforsøg godkendt. Året før var det kun 3 ud af 8 forsøg, der blev godkendt. Så mange kasserede forsøg har der ikke tidligere været i landsforsøgene, og det vidner om to meget udfordrende sæsoner rent klimamæssigt.
Landsforsøgene etableres med et plantetal på 45 pr. kvadratmeter. Argumentet for det høje plantetal er, at såmaskinerne ikke kan fordele færre frø ensartet i de små parceller. Forsøgene vækstreguleres som udgangspunkt ikke, hverken efterår eller forår, da der er et ønske om at se sorternes genetiske egenskaber udtrykt. I et vejrmæssigt meget udfordrende år med ekstreme mængder nedbør gennem hele vækstsæsonen vil et for højt plantetal, kombineret med ingen vækstregulering, dog resultere i langt mere lejesæd, end man normalt vil forvente. Niveauet med lejesæd var i landsforsøgene 2024 langt det højeste gennem de sidste 20 år i forsøgene. Det siger ikke så lidt, for gennem årene har forædlingen gjort, at vi har fået mere og mere stråstive sorter og derfor burde opleve mindre lejesæd. LG-sorterne blev desværre hårdt ramt af lejesæd i landsforsøgene 2024, og det kostede udbytte.
Heldigvis har vi vores dygtige forsøgsværter over hele landet, der dyrker LG-sorterne i storskalaforsøg. Her etableres rapsen med langt færre planter pr. kvadratmeter end i landsforsøgene, og det har resulteret i langt mindre lejesæd i disse forsøg, på trods af at kun 2 ud af 8 forsøg er vækstreguleret i for-
året. I vores storskala-forsøg har LG ADAPT, LG ACADEMIC og LG ARMADA stået op i alle forsøgene uden antydning af lejesæd. En lav plantetæthed giver robuste planter med mange sideskud og lav risiko for lejesæd.
Høstparcellen i landsforsøgene er 12-16 m2. Kraftig lejesæd i et forsøg med små parceller, hvor parcellerne ikke er adskilte inden høst, vil give en usikker høst. Rapsplanterne filtrerer sammen med værneparcellen eller naboparcellen, og det vil være endog meget svært at få retvisende udbyttedata fra sådan et forsøg. Alligevel blev et sådant landsforsøg godkendt i 2024, på trods af store udsving i udbytterne og stor statistisk usikkerhed.
Ved vores forsøgsværter høster vi 0,5 - 1 ha af hver sort, hvilket giver langt større sikkerhed på resultaterne. I brochuren her kan du læse historier fra nogle af vores dygtige forsøgsværter og læse om de fantastiske udbytter, de har opnået i storskala-forsøgene med LG-rapssorter. Forsøgene viser, at udbyttepotentialet i LG-sorter er meget højt, når sorterne dyrkes optimalt hos professionelle landmænd.
Endnu engang topudbytte i 2024 ved Lars Riis på Mors
Der uddeles hvert år priser for de højeste raps- og hvedeudbytter i Europa i den engelske YEN-konkurrence. Endnu engang kom Lars Riis fra Mors hjem med flotte pladser i konkurrencen, faktisk de bedste han har opnået i de 5 år, han har deltaget. Det blev til en super flot 2. plads både i rapsudbytte og i udnyttelsen af potentialet. Hans rapsudbytte blev på imponerende 6,42 tons/ha i LG ADELINE og en udnyttelse af potentialet på 51%.
I samme mark som YEN-marken lå et storskalaforsøg med fire LG-sorter. Her blev der til høst 2024 høstet 6,5 ton/ha som gennemsnit i de fire LG-sorter. Dette var på et areal på 0,5-0,75 ha i hver sort, hvori der ikke indgik sprøjtespor eller forager. Udbytterne lå ret tæt, men topscorer blev LG ACADEMIC med 6,66 t/ha. Hele marken på 10 ha gav 6,2 t/ha med oliekorrektion. Vi har nu været igennem to meget vanskelige vækstsæsoner. I både 2022/23 og 2023/24 har vejret været enormt udfordrende med ekstreme mængder nedbør. 2023 endte med at blive det vådeste år nogensinde, og 2024 endte som det næstmest våde år. Lars Riis har dog formået at opretholde et meget højt udbytteniveau i begge vækstsæsoner.
Lars har en helt klar strategi for hans rapsdyrkning. I korte træk kan denne strategi beskrives som tidlig såning og godt med
kvælstof i efteråret, så der bliver dannet store robuste planter allerede fra start. I efteråret 2023 blev rapsen sået rettidigt inden for de første 10 dage i august. Det gjorde, at rapsen havde en god størrelse med 6-7 blade, da det første skybrud kom med 40 mm nedbør den 10. september. Derfra begyndte det dårlige vejr, og det gav masser af nedbør resten af sæsonen. Der er ikke mange afgrøder, der kan lide at stå med rødderne i vand i 11 måneder på et år, og slet ikke raps. Kun maj måned var til den tørre side, mens alle andre måneder i vækstsæsonen var voldsomt våde. Men som Lars siger:
” NÅR FUNDAMENTET ER I ORDEN, KAN DET NÆSTEN BÆRE AFGRØDEN HJEM DE EFTERFØLGENDE 10-11 MÅNEDER. ”
Et godt rodnet
Ved Lars indebærer det 7 behandlinger indenfor de første to måneder at få fundamentet i orden: nedfældning af gylle inden såning, sneglegift, spildkornsbekæmpelse, bekæmpelse af lopper, vækstregulering, Belkar-behandling og tildeling af mikronæringsstoffer. Der blev nedfældet 25 ton so- og biogasgylle inden såning, svarende til 80 kg udnyttet N. Dette gjorde, at afgrø -
den kom godt fra start, og den 2. oktober havde rapsen ved Lars Riis allerede 12 blade og en pælerod på 25-28 cm. Et dybt rodnet giver nogle solide planter, der kan tåle mere modgang i resten af sæsonen. Det generelle billede i sæsonen 2023/2024 var, at rapsen ikke havde et godt rodnet. Der var ikke noget incitament for afgrøden til at sætte dybe rødder, for der var rigeligt med vand at tage af i de øverste jordlag igennem hele vækstsæsonen. Men Lars formåede at få en afgrøde med et godt og dybt rodnet fra starten.
Vækstregulering
Rapsen blev vækstreguleret to gange i efteråret, første gang den 3. september med Caryx og anden gang tre uger senere den 27. september med Medax Top. Vækstpunktet sad lige ved jordoverfladen. Biomassemålinger den 31. oktober viste lavest biomasse på 2,3 kg/ha i den langsomt voksende LG ARMADA , mens de mere hurtigt voksende sorter LG ACADEMIC , LG ADELINE og LG AVIRON havde en biomasse på 2,7-2,8 kg/ha. Kvælstofoptaget i efteråret lå således på 104-126 kg N/ha. Vinteren var generelt mild. Lige i starten af det nye år 2024 var der dog barfrost i nogle dage, men da vækstpunktet sad solidt plantet ved jordoverfladen, gav det ingen udvintringsskader.
Vækstpunktet sad helt nede ved jorden, okt. 2023
Lars Riis i fosøgsmarken oktober. 2023
Lars Riis vinder anden plads til YEN konkurrence 2024
Kom godt i gang
Lars Riis mener, det er afgørende, at man kommer i gang i foråret, så snart man kan. Man skal ”liste sig ud”, når der er mulighed for det. Slut februar blev der tildelt 200 kg Goldstar (NS26-15) i forsøgsmarken, svarende til 52 kg N. En måned senere blev den resterende mængde på 65 kg N tildelt. Sammen med svampesprøjtningen blev der tildelt 10 kg N, og den samlede kvælstofmængde blev således knap 210 kg N. Der er vækstreguleret slut marts med 0,5 l/ha Caryx for at undgå lejesæd.
Lars har i flere år haft fokus på bekæmpelse af bladribbesnudebillen, da han i 2022 oplevede, hvordan dette skadedyr kan svække stænglen lige før høst, så afgrøden synker sammen. Strategien er også her klar. Der sprøjtes ca. 10 dage efter, at temperaturen første gang er over 10-12 grader i foråret, da bladribbesnudebillerne ikke straks lægger æg. I år blev der sprøjtet den 17. april, men Lars anser ikke bladribbesnudebillen for at have været det store problem i 2024.
Svampesprøjtning
Svampesprøjtning fandt sted den 2. maj i st. 63, lige inden de første kronblade faldt
af, og inden der blev lavet køreskade. På det eneste tidspunkt i vækstsæsonen var det tørt i maj under blomstring, og mange udførte kun en svampesprøjtning. Senere blev det dog fugtigt igen, og nogle overvejede, om de alligevel burde have sprøjtet to gange. Lars er dog godt tilfreds med sin beslutning om en enkelt svampesprøjtning. Han mener, at de manglende solskinstimer i juli måned har betydet mere for udbyttet, end om man har udført en eller to svampesprøjtninger.
Forsøgsmarken blev høstet den 31. juli, og som det blev fortalt i starten af artiklen, var det endnu engang med et fantastisk resultat. Når man spørger Lars, hvad
han tror, der har været udslagsgivende for årets flotte resultat endnu engang, vakler han ikke: Fundamentet har været i orden med den tidlige såning og den store kvælstofmængde i efteråret og dermed robuste, solide planter, der kan stå igennem en udfordrende sæson! Som han siger: ”Man kan sikkert godt enkelte steder så 1. september og stadig få højt udbytte, men sandsynligheden er lille, hvis det bliver et koldt og vådt efterår."
I 2023 gav det en 3. plads i konkurrencen.
I 2024 en 2. plads. Mon ikke Lars er klar til at deltage i YEN-konkurrencen igen i 2025?
Hvis man kan rykke én placering op hvert år, bliver det rigtig godt i 2025. ��
Samlede behandlinger i rapsen:
✓ 207 kg N per ha i alt (80 kg N efterår og 127 kg N forår)
✓ 2 x bor efterår + 2 x bor forår
✓ 2 x vækstregulering efterår
✓ 1 x vækstregulering forår
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x bladribbesnudebille forår
✓ 1 x svampesprøjtning
Høst-teamet bestod af Lars Riis (th), sønnen Jens Riis (midt) og medarbejder Frode Møller (tv)
Lars Riis i forsøgsmarken maj 2024
fantastisk flotte udbytter med enkorns-såning på
Martin Justesen bor lige der, hvor landet flyder med mælk og honning, nemlig på Lolland. Her er god jord og klimamæssigt gunstige forhold, og Martin forstår at udnytte begge dele maksimalt.
I et LG-sortsforsøg til høst 2024 blev der i gennemsnit af seks sorter høstet 6,44 tons/ha. Der blev høstet ca. en hektar i alle sorter. Topscorer blev LG ADELINE med 6,82 ton/ha – et meget imponerende udbytte – selv på god jord og under gunstige klimaforhold. De tre nye LG-sorter - LG ADELINE , LG ARMADA og LG ACADEMIC – gav i storskalaforsøget et gennemsnit på 6,7 ton/ha, mens de tre ”ældre” sorter –LG AVIRON , LG AUCKLAND og LG AUSTIN – i gennemsnit gav 6,2 ton/ha. Forsøgsmarken blev sået den 17. august med en Väderstad Tempo enkorns-såmaskine. Denne såmaskine sår med 50 cm rækkeafstand og 10 cm planteafstand og
placerer frøet i ensartet dybde, så der er uovertruffen præcision i alle dimensioner. Den ensartede placering gør, at plantetallet kan sænkes, og Martin såede 20 planter pr. m². Et lavt plantetal giver kraftige planter med stor pælerod, en kompakt vækst med et lavt vækstpunkt og stor forgrening.
Og det var lige præcis det billede, vi så i forsøgsmarken ved Martin Justesen. På trods af en hård start med 35 mm nedbør blot to dage efter såning, havde rapsplanterne i start oktober 10-12 blade, en kraftig pælerod, enormt mange sideskud og et
vækstpunkt helt nede ved jorden. Sådanne enkelte planter kan man som regel finde i de fleste marker, men det der skiller sig ud ved enkornssåningen er, at alle planter i marken ser sådan ud. Det er et meget imponerende syn.
Giv rapsen en god start
For Martin Justesen er det vigtigt at give rapsen en god start i efteråret for at få dannet store, robuste planter. Der blev nedfældet 25 ton slagtesvinegylle inden såning, svarende til 80 kg udnyttet N, samt placeret 50 kg DAP-gødning. I alt fik rapsen således 90 kg N og 10 kg P ved start. Der blev vækstreguleret to gange, først med Caryx og senere med Medax Top. Rapsjordlopper blev behandlet to gange, og der blev udført split-strategi med Belkar. Ved alle behandlinger blev der tilsat 0,5 liter bor. Martin har roer i sædskiftet, og han er meget opmærksom på at undgå bormangel i rapsen. Afgrøden fik således 4 x 0,5 liter bor i efteråret. Samme strategi med bor i alle behandlinger anvendtes i foråret. Den første frost satte ind i midt-slut november. På det tidspunkt var der opnået over 800 graddage siden såning, og afgrøden havde en meget høj biomasse.
Martin prioriterer at komme i gang i foråret, så snart der er mulighed for det. I slutningen af februar blev der tildelt 300 kg Goldstar (NS26-15), svarende til 75 kg N og 45 kg S. Midt marts, blev tildelt 100 kg NS27-4 og 250 kg kali33, så afgrøden samlet set i foråret fik 102 kg N, 82 kg K og 50 kg S. Oftest ville man gemme den sidste gødningstildeling til tættere på blomstring, fordi man ved, at raps er dårlig til at omfordele næringsstoffer, og der er brug for ressourcer under frøfyldning. Martin prioriterer dog at tildele gødningen tidligt i foråret, fordi han er bange for – og har erfaring for – at foråret på Lolland ofte bliver tørt. Og det giver rigtig god mening at komme lidt tidligere ud netop her. Selvom 2024 generelt blev et meget vådt år, så blev foråret og sommeren endnu engang tør på Lolland. Landet blev delt i to, og den vestlige del fik hen over sommeren langt mere nedbør end normalt, mens øst-Danmark fik mindre nedbør end normalt. Øst-Lolland, hvor Martin bor, lå endnu engang i et smørhul og fik både mindre nedbør og mere sol end resten af landet.
Plante med masser af sideskud i maj
Martin Justesen i forsøgsmarken den 12. marts 2024
Forsøgsmarken blev ikke vækstreguleret i foråret, da det blev vurderet, at der ikke var risiko for lejesæd pga det lave plantetal. Den vurdering holdt stik, og hele marken stod fint op til høst uden lejesæd. Der blev behandlet mod bladribbesnudebiller den 10. marts, hvilket var 7 dage efter de første dage med +10 grader i temperatur.
Svampesprøjtning
Martin Justesen prioriterer hvert år to svampesprøjtninger i rapsen. Dette er et helt bevidst valg for at beskytte det høje potentiale. I 2024 blev de to svampesprøjtninger udført henholdsvis den 22. april og den 19. maj. Martin har tidligere år prøvet, at sidste svampesprøjtning først blev foretaget i starten af juni, og afgrøden havde efterfølgende svært ved at modne af, da stænglerne blev ved med at være grønne. Sidste svampesprøjtning blev i 2024 suppleret med 20 kg N på skulperne. En praksis Martin har udført gennem de sidste år for at sikre sig, at afgrøden har de nødvendige ressourcer til frøfyldningen. Et lavt plantetal, som opnås ved enkornssåningen, giver planterne god plads til sideskud. Herved blomstrer de nogle dage længere og afmodner senere, hvilket giver en længere frøfyldningsperiode. Generelt var der meget høje sygdomsangreb over hele landet i 2024, hvilket blandt andet skyldtes de klimamæssige forhold med masser af nedbør og derved gunstige forhold for lys bladplet og phoma. Desuden havde
planterne generelt meget dårligt rodnet, og dermed ringe modstandskraft overfor sygdommene. Vi så det helt modsatte billede ved Martin Justesen.
”
RAPSEN VED HAM STRUTTEDE AF SUNDHED OG HAVDE MEGET GRØNNE STÆNGLER
SOMMEREN IGNNEM UDEN TEGN PÅ SYGDOMME . ”
Forsøget lå på jomfrujord, hvilket har været medvirkende til den gode sundhed. Forsøgsmarken blev først høstet den 7. august, som en af de allersidste marker
på Lolland. Nabomarkerne var høstet for længst i den tørre sommer.
Som sagt blev der høstet meget flotte udbytter ved Martin i sommeren 2024. Årsagerne til de fantastiske udbytter skal ikke blot findes i en god jordtype og gunstige klimaforhold. Det skyldtes heller ikke kun robuste planter skabt af rettidig såning og stor kvælstofmængde i efteråret. Det er en kombination af det hele tilsat Martins omhu, engagement og passion. Han forsøger hver dag at forfine tingene og gøre det lidt bedre end dagen før. På den måde stiler han hele tiden lidt højere og er i dag blandt de dygtigste planteavlere i Danmark.
Samlede
behandlinger i rapsen:
✓ 212 kg N per ha i alt (90 kg N efterår og 122 kg N forår)
✓ 4 x bor efterår + 4 x bor forår
✓ 2 x vækstregulering efterår
✓ Ingen vækstregulering forår
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x bladribbesnudebille forår
✓ 2 x svampesprøjtning
Martin Justesen i forsøgsmarken den 12. oktober 2023
Høst af parceller 7. august
Flotte udbytter ved Agro-Alliancen på
Agro-Alliancen på Midtfyn driver knap 3000 ha planteavl, heraf mere end 400 ha med vinterraps. Hovedparten af rapsen sås efter frøgræs. Såmaskinen er en Horsch Focus, hvor der sås på 30 cm rækkeafstand og en plantebestand på 37 planter pr. m². I efteråret 2023 afprøvede landbrugsdirektør Bo Jensen et nyt system i forbindelse med såningen. Der blev harvet i såretningen – og ikke på tværs som normalt – og sået imellem sporene fra harvetænderne. Teorien var, at rapsen hermed var beskyttet mellem rækkerne af græs, og dette system fungerede fint i praksis. Agro-Alliancen har i sæsonen 2023-24 haft et LG-sortsforsøg med 7 sorter. Ved såningen
den 18. august blev tildelt 300 kg NPK21-3-10, svarende til 63 kg N. 37% af gødningen blev spredt oven på jorden, 37% lå 18 cm under frøet, og de resterende 25% blev placeret sammen med frøet. Afgrøden voksede godt til, og 3 uger efter såning havde afgrøden 3-4 blade. Allerede på dette tidlige tidspunkt var der forskel på sorterne, hvor de langsomt voksende sorter LG ARMADA og LG ADAPT var mindre end de hurtigt voksende sorter LG ADELINE og LG AVIRON. Da marken ikke var ret tæt på dette tidspunkt, blev det besluttet ikke at vækstregulere marken.
En måned senere i midten af oktober var der imidlertid sket meget i marken, og marken
fremstod nu helt tæt. De hurtigt voksende sorter havde strakt sig lidt, uden at det på nogen måde var kriminelt, mens de langsomt voksende sorter havde vækstpunktet tæt på jordoverfladen.
De resterende rapsmarker blev heller ikke vækstreguleret.
” VINTEREN GAV INGEN VINTERSKADER, SÅ DET VISTE SIG AT VÆRE DEN RIGTIGE BESLUTNING IKKE AT VÆKSTREGULERE FORSØGSMARKEN I DENNE VÆKSTSÆSON . ”
Kvælstofstrategi i foråret
Den første gødning i foråret blev tildelt i starten af marts i form af svovlsur ammoniak, kali50 og NPK21-3-10, i alt 57 kg N, 34 kg S og 63 kg K. Den resterende mængde med 300 kg NPK21-3-10 (63 kg N) blev tildelt den 8. april ved begyndende blomstring. Raps er dårlig til at omfordele sine næringsstoffer fra blade og stængel til frøfyldning, og den sene tilførsel af den sidste gødning giver rapsen mulighed for at anvende næringsstofferne til den vigtige frøfyldningsproces. Agro-Alliancen bruger primært handelsgødning i planteavlen, og derfor anvendes en stor mængde NPK-gødning for at få dækket hele rapsens næringsbehov. Marken blev ikke vækstreguleret i foråret.
Forskel i blomstring midt april ( LG ARMADA til venstre, LG ADELINE til højre
Bo Jensen i forsøgsmarken den 11. okotober 2023
Forsøgsmarken blomstrede fra midt april til midt maj, og her viste sorternes forskelle sig ligeledes. LG ARMADA og LG ADAPT er sent blomstrende sorter, som startede blomstringen 5-6 dage senere end de andre sorter i forsøgsmarken. Afhængig af året kan dette være en fordel på Midtfyn, som er en kold lokalitet, hvor der ofte forekommer sen nattefrost. Det er ikke unormalt på disse kanter, at der forekommer flere nætter med nattefrost i rapsens blomstringsperiode. Således også i år, hvor rapsen hang noget med hovedet i midten af april, hvor der var adskillige nætter med nattefrost.
Rapsen blev svampesprøjtet den 1. maj med 0,5 l/ha Propulse og 0,30 l/ha Pictor Active. Den oprindelige plan indeholdt to svampesprøjtninger, men pga. det tørre vejr i denne periode blev det justeret til en enkelt svampesprøjtning.
Det var forskel
Marken blev høstet den 7. august. Der var større udsving i sorternes udbytter her sammenlignet med andre storskala-forsøg. Årsagen var lejesæd i nogle af sorterne. Topscorer blev LG ADAPT med knap 5,88 t/ha, efterfulgt af LG ACADEMIC med 5,7 t/ha. Virkelig flotte udbytter på en kold lokalitet. Disse sorter stod begge op uden antydning af lejesæd. Det samme gjorde LG ARMADA , som gav 5,15 t/ha. De tre sorter LG AUCKLAND, LG AUSTIN og LG AVIRON
har alle en blød stængel. Med en lidt for tæt plantebestand, ingen vækstregulering og et meget vådt forår og sommer gav det lejesæd i disse tre sorter. Lejesæd er noget af det, der koster rigtig meget udbytte, fordi der ikke trænger sollys ned til de nederste skulper, og fordi transporten af vand og næringsstof-
fer i stænglen hæmmes. De tre sorter gav i gennemsnit 4,55 t/ha, altså et udbyttetab på mere end 1,2 t/ha sammenlignet med de højest ydende opretstående sorter. Renheden var stor i den høstede vare, og frøene var flotte med et olieindhold mellem 50 og 52%.
Agro-Alliancen arbejder effektivt og når over store arealer. Dagen før sortsforsøget blev høstet, høstede de på ejendommen 150 ha med tre mejetærskere.
Samlede behandlinger i rapsen:
✓ 183 kg N per ha i alt (63 kg N efterår og 120 kg N forår)
✓ Ingen vækstregulering efterår
✓ Ingen vækstregulering forår
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x svampesprøjtning
Høst den 7. august med Jakob Justensen til venstre og Bo Jensen til højre
Høst den 7. august med Jakob Justesen til venstre og Ditte Clausen til højre.
Flotte frø med højt olieindhold på 50-52%
Flotte udbytter på trods af en hård start for rapsen
På Kalsbøl Gods, der ligger ved Juelsminde, prioriterer man et godt sædskifte højt. Det var således 10 år siden, at der sidst havde været raps i den forsøgsmark med 6 LG-sorter, der blev høstet i 2024. Det gode sædskifte er medvirkende til at holde afgrøden fri for sygdomme, og stænglerne var også usædvanlig grønne, da Hans Henrik Levy høstede rapsen på Kalsbøl Gods. Dette var stik modsat det generelle billede til høst 2024, hvor stænglerne de fleste steder var meget medtagede af både lys bladplet, rodhalsråd og kransskimmel. I en meget våd sæson, hvor rapsen ikke havde incitament til at få dannet et godt rodnet, var den meget modtagelig overfor alverdens sygdomme. Men altså ikke på Kalsbøl Gods.
Udfordrende start
Forsøgsmarken var ellers noget udfordret fra start. Den blev sået den 24. august med en Sumo-såmaskine med 30 planter pr. m² og tildelt 55 kg N i en NPK-gødning. Hvedehalmen fra forfrugten var ikke fjernet, og rapsen havde svært ved at vokse fra lopperne, der blev sprøjtet hele tre gange inden for den første måned. På Kalsbøl Gods oplevede
man stor forskel på trykket af rapsjordlopper i forskellige marker. Generelt voksede rapsen hurtigst efter forfrugt vårbyg, hvilket sandsynligvis skyldtes en større kvælstofpulje i jorden efter vårbyg (der skuffede i udbytte). Efter forfrugt vårbyg var det kun nødvendigt at sprøjte én gang mod lopper. Efter forfrugt vinterhvede blev der generelt sprøjtet to gange og i forsøgsmarken, hvor halmen ikke var fjernet, altså hele tre loppesprøjtninger pga. langsommere fremspiring. Forsøgsmarken blev aldrig tæt i efteråret, og derfor kom vækstregulering heller ikke på tale. Lige før jul kunne man stadig nemt se jordoverfladen, biomassen var ca. 1,5 kg, og afgrøden havde kun netop opnået de 8 blade, man som minimum ønsker inden vinter. LG AVIRON og LG ADELINE var de sorter, der havde størst biomasse og dækkede jordoverfladen mest.
I foråret blev tildelt 2 x 75 kg N. Sidste tildeling fandt sted så sent som den 20. april i en NPK18-5-11. Hvis det er muligt at køre så sent uden at beskadige rapsen, er det ideelt at køre så tæt på blomstringen, for herved
kan alle næringsstoffer allokeres direkte op til frøfyldningen og skal ikke først indbygges i blad og stængel. Da afgrøden heller ikke nåede at blive (for) tæt i foråret, blev der ikke vækstreguleret. Der blev ikke behandlet mod bladribbesnudebillen eller andre skadedyr i foråret. Der blev udført en enkelt svampesprøjtning den 8. maj med 0,35 l/ha Propulse og 0,35 l/ha Pictor Active.
Høst
Som sagt var stænglerne stadig meget grønne ved høst den 2. august, og ideelt set skulle rapsen have stået en uge mere inden høst. Men en kombination af utålmodighed (der var ikke andet høstklar på det tidspunkt) og udbyttetab året før pga. stormen Hans gjorde, at man alligevel besluttede at høste rapsen den eftermiddag. Et par gange måtte mejetærskeren lige stoppe kortvarigt op for at få klippet alle stængler af, men ellers gled høsten utrolig fint. Alle sorter stod fint op uden lejesæd.
Det endte med rigtig flotte udbytter, på trods af en hård start med voldsomme angreb af rapsjordlopper. Udbytterne i de forskellige sorter lå meget ens her på Kalsbøl Gods. Topscorer blev LG ARMADA med et udbytte på 5,63 t/ha, skarpt efterfulgt af LG ACADEMIC med 5,6 t/ha. I gennemsnit gav de 6 LG-sorter 5,43 t/ha.
Samlede behandlinger i rapsen:
✓ 205 kg N per ha i alt (55 kg N efterår og 150 kg N forår)
✓ Ingen vækstregulering efterår
✓ Ingen vækstregulering forår
✓ 3 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x svampesprøjtning
Kraftig angreb af rapsjorlopper slut september
LG AVIRON slut september.
Ingen lejesæd
Michael Levy og Hans Henrik Levy i anden mark end forsøgmark, december.
Sen høst på Seinhuus Gods gav imponerende høje udbytter
Forsøgsmarken med 7 LG-sorter på Seinhuus Gods ved Stevns blev høstet sent. Driftleder Christian Haagensen havde is i maven og ventede med høst af rapsmarken, selvom alle andre marker i området – og formentlig på hele Sjælland – for længst var høstet. Det gjorde han, fordi stænglerne fortsat var grønne, og han vurderede, at der stadig var indlejring i frøene. Først den 13. august var de nederste skulper modne, og forsøgsmarken blev høstet. Det blev meget imponerende udbytter. LG ADELINE var den højest ydende sort med 6,45 t/ha, efterfulgt af LG ACADEMIC med 6,4 t/ha. Gennemsnitsudbyttet af de 7 sorter blev på 6,08 t/ha. LG AUSTIN var ramt af lejesæd og gav næsten 1 t/ha mindre end den højestydende. Det viser endnu engang, hvor meget udbytte det koster at have lejesæd.
God etablering giver pote Forsøgsmarken var sået den 19. august og nåede altså på nær 6 dage at have 1-års fødselsdag. Det var der ikke mange marker, der opnåede i 2023/24. Rapsen blev sået direkte efter rajgræs med en StripCat-såmaskine med 30 planter pr. m². Ved såning blev tildelt 40 kg N/ha i flydende N32, og
i slutningen af september fik marken 35 tons biogasgylle med 70 kg N, i alt 110 kg N i efteråret. Det er en stor mængde kvælstof i efteråret, men omsætning af en stor frøgræs-måtte og dannelse af store, robuste planter kræver en god portion kvælstof. Afgrøden blev vækstreguleret i slutningen af september. Det var reelt lidt for sent, men vækstpunktet formåede alligevel at holde sig godt ved jordoverfladen. LG ADELINE var den eneste sort, der i oktober havde strakt sig en smule. Marken var meget flot og ensartet i midt oktober og uden den store forskel mellem sorter. Afgrøden havde på dette tidspunkt 10 blade.
I foråret blev marken startet op med 30 kg N i svovlsur ammoniak den 6. marts, og den afsluttende gødskning blev foretaget den 1. april med 70 kg N i urea. Den sidste gødningstildeling lå således tæt på blomstringen, der startede den 24. april, og herved kunne næringsstofferne anvendes direkte til frøfyldningsprocessen. Forårstildelingen blev således 100 kg N og den samlede tildeling 210 kg N. Også i foråret var marken meget ensartet, og der var ikke den store forskel mellem sorterne. Dog var LG AVIRON hurtigst i vækst og blomstring.
Der blev behandlet mod bladribbesnudebiller midt i april og foretaget en enkelt svampesprøjtning den 1. maj med 0,7 l/ha Propulse.
Imponerende rapsmarker
Tre uger inde i maj blomstrede forsøgsmarken stadig, mens alle de omkringliggende rapsmarker var holdt op med at blomstre. Det var en meget imponerende rapsmark at se på – en af Danmarks flotteste rapsmarker – og det var tydeligt, at marken havde et stort potentiale. De højeste sorter var på det tidspunkt 185 cm høje, og stænglerne var helt kålgrønne.
De kålgrønne stængler og den imponerende biomasse holdt helt indtil høst. Forudsætningen for de imponerende udbytter blev lagt med den gode etablering i efteråret med dannelse af store, robuste planter. I foråret medvirkede den sene kvælstoftildeling og ikke mindst den sene høst til en effektiv og langstrakt frøfyldningsperiode. Alt i alt hjalp alle tiltag igennem vækstsæsonen til, at Christian Haagensen kunne høste sine rapsmarker med et stort smil på læben. Udover forsøgsmarken havde Seinhuus Gods valgt LG ARMADA , og også denne sort gav rigtig flotte udbytter og blev høstet tørt med en vandprocent på 7,7 og en flot olieprocent på 51,7.
Samlede behandlinger i rapsen:
✓ 210 kg N per ha i alt (110 kg N efterår og 100 kg N forår)
✓ 1 x vækstregulering efterår
✓ Ingen vækstregulering forår
✓ 2 x rapsjordlopper efterår
✓ 1 x bladribbesnudebille forår
✓ 1 x svampesprøjtning
Høst 13. august
Forsøgsmark 12. oktober 2023
Christian Haagensen i forsøgsmark 23. maj
Høst 13. august
LG ADAPt
Højeste udbytte i landsforsøgene 2023
LG ADAPT har været afprøvet i tre år med et gennemsnitligt forholdstal på 101. I 2023 var det den højst ydende sort med forholdstal 108 i landsforsøgene.
Sygdoms-resistens
LG ADAPT har en enestående og komplet sygdomsresistens. Sorten har meget lav modtagelighed overfor både rodhalsråd, lys bladplet samt kransskimmel og tildeles mærkatet for STÆNGELSUNDHED. Derudover er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Etablering og vækst
LG ADAPT starter væksten i efteråret stille og roligt og vokser senere godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer medium-sent. Det er en meget høj sort med en imponerende biomasse til høst. Den har god standfasthed og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Meget lav modtagelighed for rodhalsråd
• Meget lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
Kilde: Sortinfo.dk (* Værdiafprøvningen)
LG Academic
Fremragende sundhed
Sorten har været i afprøvning i fire år med et gennemsnitligt forholdstal på 103.
Sygdoms-resistens
LG ACADEMIC har en fremragende sundhed. Sygdomspakken er komplet med RLM7 resistens mod rodhalsråd, resistens mod rapsrødsot, meget lav modtagelighed mod lys bladplet og lav modtagelighed mod kransskimmel.
Kvælstof-udnyttelse
LG ACADEMIC besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning, mens der stadig opnås et højt udbytte ved optimale kvælstofforhold. Sammen med den fulde sygdoms-resistens pakke er denne egenskab med til at øge udbyttestabiliteten.
Etablering og vækst
Sorten har en balanceret efterårsvækst med lav tendens til stængelstrækning og har et bredt såvindue i hele august. I foråret starter væksten moderat, og sorten blomstrer tidligt. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Bredt såvindue i hele august
• God standfasthed
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
LG Armada
Robusthed i særklasse
LG ARMADA har været afprøvet i tre år med et gennemsnitligt forholdstal på 102.
Sygdoms-resistens
Sortens sygdomsresistens er helt i top. Sorten har meget lav modtagelighed overfor lys bladplet. LG ARMADA indeholder genet RLM7, hvilket sikrer god resistens mod rodhalsråd. Derudover har sorten resistens mod rapsrødsot og lav modtagelighed for kransskimmel.
Kvælstof-udnyttelse
LG ARMADA besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning, mens der stadig opnås et højt udbytte ved optimale kvælstofforhold. Sammen med den fulde sygdoms-resistens pakke er denne egenskab med til at øge udbyttestabiliteten.
Etablering og vækst
LG ARMADA starter væksten i efteråret stille og roligt og vokser senere godt til uden tendens til stængelstrækning. Sorten har et bredt såvindue og er velegnet til tidlig og middeltidlig såning samt sen såning i de sydlige egne. Sorten starter op lidt senere i foråret og blomstrer sent. Plantehøjden er middel med en stærk stængelstyrke og lav tendens til lejesæd.
• Balanceret efterårsvækst
• Velegnet til tidlig-middel såning
• God standfasthed
• Højt olieindhold
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
lg adeline
Sundhed i top
Sorten har været i afprøvning i fire år med et gennemsnitligt forholdstal på 102.
Sygdoms-resistens
Kendetegnende for LG ADELINE er en unik kombination af effektiv resistens mod tre sygdomme, der angriber stænglen –rodhalsråd, kransskimmel og lys bladplet. Denne kombination sikrer en god standfasthed og minimal risiko for nødmodning pga. et ødelagt ledningsvæv i stænglen. Sorten har også resistens mod rapsrødsot.
Etablering og vækst
Sorten har en kraftig efterårsvækst med lav-medium tendens til stængelstrækning og er velegnet til middel til sen såning. Hvis afgrøden fremstår tæt i efteråret, og der er milde vejrforhold, bør sorten vækstreguleres. LG ADELINE er bladrig og dækker tidligt af for ukrudt og spildkorn. I foråret starter væksten medium-sent, og sorten blomstrer tidligt.
• Kraftig efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
• God standfasthed
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
LG AVIRON
Enestående udbyttestabilitet
LG AVIRON har arealmæssigt været den største sort i flere år pga. sortens høje udbytte og den enestående udbyttestabilitet.
Sygdomsresistens
LG AVIRON har en god sygdomsresistens. Det er en af de sorter i landsforsøgene, der ligger aller lavest i angreb af lys bladplet. Derudover har sorten en lav modtagelighed for rodhalsråd pga. kombinationen af resistensgenerne RLM7 og RLM3, og endelig er der resistens mod virussygdommen rapsrødsot.
Kvælstof-udnyttelse
LG AVIRON besidder N-FLEX egenskaben, hvilket betyder, at sorten har et lavt udbyttetab ved underoptimal kvælstofforsyning. Dette er en stor fordel ved høje priser på kvælstof, og hvor det er nødvendigt at tage et træk i kvælstofkvoten pga. vanskeligheder med at opfylde krav til arealet med efterafgrøder.
Etablering og vækst
LG AVIRON har en meget hurtig etablering og kraftig efterårsvækst, hvilket giver en stor konkurrenceevne mod ukrudt samt evne til at kompensere for angreb af skadedyr. Hvis afgrøden fremstår tæt i efteråret, og der er milde vejrforhold, bør der vækstreguleres. I foråret starter væksten tidligt, og sorten er blandt de tidligst blomstrende sorter. Det anbefales at vækstregulere kraftige sorter i det tidlige forår.
• Hurtig etablering og kraftig efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
• Tidlig blomstring og modning
• Medium tendens til lejesæd
• Meget lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
• N-FLEX for større udbyttestabilitet
LG ARRAKis
Ny sort
LG ARRAKIS er en nyhed med 2 års afprøvning. I 2023 lå den på forholdstal 105 i værdiafprøvningen og i 2024 på forholdstal 96 i landsforsøgene.
Sygdoms-resistens
LG ARRAKIS har en fremragende sundhed. Sygdomspakken er komplet med RLM7 resistens mod rodhalsråd, resistens mod rapsrødsot, lav modtagelighed overfor lys bladplet og en meget lav modtagelighed overfor kransskimmel.
Etablering og vækst
Sorten har en god etablering og efterårsvækst uden risiko for at blive for voldsom. Sorten har tendens til strækning af vækstpunktet i efteråret. Hvis afgrøden fremstår tæt i efteråret, og der er milde vejrforhold, bør sorten derfor vækstreguleres.
Væksten i foråret er kraftig, og der er tale om en lang sort med middel standfasthed. Kraftige afgrøder bør vækstreguleres. Sorten er en af de allertidligste i blomst.
• God etablering og god efterårsvækst
• Velegnet til middel til sen såning
• Lav modtagelighed for lys bladplet
• Lav modtagelighed for rodhalsråd
• Meget lav modtagelighed for kransskimmel
• Skulpeopsprings-resistens
• Resistens mod rapsrødsot
Resistens mod skulpeopspring
Skulpeopsprings-resistens er en vigtig egenskab og er at finde i alle LG’s sorter på det danske marked. Resistensen beror på et gen stammende fra radise. Genet sikrer en sej skulpe, der kun vanskeligt springer op ved modenhed. Det kræver ca. 3-4 gange så meget kraft at trække de to skulpehalvdele fra hinanden, når skulpen er fra en sort med genet for opspringsresistens, i forhold til skulper fra sorter uden genet.
Opsprings-resistensen mindsker risikoen for spild som følge af blæst og hagl og muliggør, at høsten kan afvente, at de yngste skulper på rapsplanterne modner og kan tærskes. Ofte vil en del grønne skulper passere utærskede gennem mejetærskeren – især hvis der høstes for tidligt. Data fra landsforsøg viser, at sorter med skulpeopsprings-resistens kan opretholde udbytteniveauet op til 2-4 uger
Uden skulpeopspringsresistens
efter det optimale høsstidspunkt, mens sorter uden skulpeopsprings-resistens vil udvise et signifikant udbyttetab i samme periode. Sorter med skulpeopsprings-resistens giver dermed stor fleksibilitet i høsttidspunkt, og man kan i en travl høstperiode, hvor mange afgrøder modner på samme tid, vente med høst af rapsen. Det er i de senere år blevet mere normalt, at landmænd prioriterer at høste hvede og vårbyg først og venter med rapsen til senere. Det kan man gøre med god ro i maven, når man dyrker skulpeopsprings-resistente sorter.
I 2023 blev høsten voldsomt udfordret af stormen Hans, der hærgede landet den 7.- 8. august. Det gav store udbyttetab i mange rapsmarker. Selv marker med skulpeopspringsresistente sorter tabte hele skulper, der røg på jorden under den voldsomme storm. Der var
Med skulpeopspringsresistens
Uden skulpeopspringsresistens
SKULPE OPSPRINGSRESISTENS
Kålbrok
Resistens mod kålbrok
Kålbrok er en meget tabsvoldende sædskiftesygdom, der forårsages af det jordbårne patogen Plasmodiophora brassicae Sygdommen angriber, ud over raps, en bred vifte af arter herunder kål, radise og sennep, samt en række korsblomstrede ukrudtsarter. Hvilesporerne kan overleve i jorden i mere end 20 år, med en halveringstid på ca. 4 år. Sygdommen er således meget svær at slippe af med.
KÅLBROK RESISTENS
Sygdomsudvikling
Infektion med kålbrok leder til produktion af plantehormoner, der får roden til at svulme op og danne galler. Røddernes evne til at optage vand og næringsstoffer svækkes. Inficerede planter fremstår svækkede med dværgvækst, bladene gulfarves, og ved kraftig infektion visner og dør planterne. Udbyttetabet er potentielt op til 100 %, det ses dog sjældent. Typisk observeres kålbrok i dele af marken, især i fugtige lavninger og ved lave reaktionstal (Rt < 6,5).
dog alligevel stor forskel på tabet af skulper i sorter med og uden skulpeopsprings-resistens. Nedenfor ses billeder fra et forsøg ved Slagelse fra den 9. august, hvor det ses, at tabet af skulper er langt større i sorter uden skulpeopsprings-resistens sammenlignet med sorte med skulpeopsprings-resistens.
Dryssespild i sort med skulpeopsprings-resistens
Dryssespild i sort uden skulpeopsprings-resistens
Bekæmpelse
Kålbrok undgås med et sundt sædskifte, der har 3-4, gerne flere rapsfrie år, kombineret med en god markhygiejne, hvor spildplanter fra raps og korsblomstrede ukrudtsarter bekæmpes. Efterafgrøder vælges med omtanke. Der bør ikke anvendes gul sennep, da denne art opformerer kålbrok-smitten. Jorden bør holdes veldrænet og i god kalktilstand. Der er ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder.
Hagl i tysk sortsforsøg sommer 2018
Knoldbægersvamp / ScleRo-flex
Ny tolerance overfor knoldbægersvamp
Knoldbægersvamp er en sædskiftesygdom, der forårsages af svampen Sclerotinia sclerotiorum. Smitstoffet fra slerotier kan overleve i jorden i op til 8-10 år, men efter 4-5 år er meget af smitstoffet gået til grunde. Smitte sker under blomstring, og en lang blomstringsperiode samt fugtige og varme forhold op til og under blomstring kan fremme angreb.
Sygdomsudvikling
Under fugtige jordforhold om foråret spirer sclerotierne i jorden med såkaldte apothecier (frugtlegemer). Fra disse udslynges sporer, der spredes med vinden over korte afstande. Sporerne spredes til kronblade og løvblade, og når kronbladene i blomstringsperioden falder af, sætter de sig i bladfæsterne, hvorfra svampen trænger ind i planten. Vandtransporten forhindres, og planten nødmodner. Der kan under fugtige forhold ses en hvid vatagtig svampevækst uden på stænglen, og i slutningen af vækstsæsonen ses de små sorte hvileknolde (slerotier) inde i stænglerne. Ved kraftige angreb kan udbyttetabet være helt op til 50%, fordi planterne nødmodner, og frøene spildes før høst.
Stængelsundhed
Afgørende for en stabil rapsdyrkning
Limagrain introducerede til forrige sæson et nyt koncept, som kaldes STÆNGELSUNDHED.
De mest betydende sygdomme i raps, som angriber stænglen, er lys bladplet, kransskimmel og rodhalsråd. Alle tre sygdomme kan medføre betydelige udbyttetab, og de kan være til stede i stænglen samtidigt. For kransskimmel findes der ingen kemiske bekæmpelsesmuligheder, mens der for lys bladplet og rodhalsråd er kemiske løsninger, dog med begrænset til medium effekt.
Stænglerne er afgørende
Stænglerne er en central del af planten. Gennem stænglerne transporteres vand og næringsstoffer fra roden til bladene, og fotosynteseprodukter rundt i hele planten. Sunde stængler er altafgørende hele vejen
Der findes effektive bekæmpelsesmidler mod knoldbægersvamp. Det optimale bekæmpelsestidspunkt er st. 65, hvor 50-60% af knopperne på hovedskuddet er sprunget ud. Under en lang blomstring kan der være behov for to sprøjtninger, da effekten af en sprøjtning kun holder ca. 2 uger. Udfordringen kan være at ramme det optimale bekæmpelsestidspunkt, hvis vejret driller med regn eller blæst.
SCLERO-FLEX
Der er ingen sorter, der har en fuldstændig resistens overfor knoldbægersvamp. LG introducerede i 2024 betegnelsen SCLEROFLEX for sorter, der har høj tolerance overfor knoldbægersvamp. Sorter med SCLERO-FLEX angribes også af knoldbægersvamp, men antallet af inficerede stængler og graden af angreb er lavere end for sorter uden denne egenskab. Tre års forsøg på ni lokaliteter i tre lande viser, at antallet af inficerede stængler er 57% lavere, og graden af angreb er 44% lavere end for sorter uden SCLERO-FLEX. Det anbefales fortsat, at der sprøjtes mod knoldbægersvamp i SCLERO-FLEX sorter, men der er større fleksibilitet i forhold til sprøjtetidspunktet, og angrebene bliver mindre, selv ved ikke-optimal timing. LG ARMADA er første sort med SCLERO-FLEX.
igennem rapsens udvikling og i sidste ende afgørende for et højt frøudbytte og oliedannelse i frøet. STÆNGELSUNDHED står for stængler uden sygdomme, en robust afgrøde og evnen til at maksimere udbyttet.
Løsningen er genetik
Stængelsundhed er en genetisk løsning, der opnås gennem en ihærdig forædlingsindsats, der resulterer i sorter med effektiv resistens og dermed en meget lav modtagelighed overfor de tre vigtige sygdomme. Kun sorter med effektiv resistens overfor alle tre sygdomme kan få stemplet STÆNGELSUNDHED. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en sort har høj resistens mod lys bladplet og rodhalsråd, men er modtagelig for kransskimmel. Denne sort kan ikke valideres med STÆNGELSUNDHED konceptet.
Valget er STÆNGELSUNDHED
Hver sæson byder på forskellige udfordringer, og vi ved aldrig på forhånd, hvilken sygdom der kommer til at dominere i den pågældende sæson. Ved at vælge sorter med god stængelsundhed garderer man sig mod de mest betydende sygdomme og øger chancerne for et højt udbytte med minimal kemisk indsats. Se på bagsiden, hvilke sorter i Limagrains portefølje der har fået STÆNGELSUNDHED stemplet.
STÆNGEL SUNDHED
Nødmodne planter pga. knoldbægersvamp
Sklerotier i rapsstængel
SUNDHED STÆNGEL
Lys bladplet
Lys bladplet forårsages af svampen Pyrenopeziza brassicae
Sygdomsudvikling
Infektion af bladene sker i efteråret via luftbårne sporer produceret på rester af sidste års rapsafgrøde. Sygdommen udvikler sig i løbet af vækstsæsonen, vha. sporer der spredes ved nedbør og ved vækst inde i bladstilke og stængler. Symptomer observeres på bladene i det tidlige forår, eller i enkelte tilfælde allerede fra efteråret. Omkring juni ses karakteristiske symptomer
kransskimmel
Kransskimmel angriber korsblomstrede afgrøder herunder raps. Sygdommen forårsages af svampen Verticillium longisporum. Det er en mono-cyklisk sædskiftesygdom, hvor smitstof kan overleve i jorden i op til 10 år.
på stænglerne. De angrebne blade bliver typisk hængende visne på stænglerne længe. Ved kraftige angreb kan symptomerne også iagttages på skulper.
Bekæmpelse
Der er de senere år i stigende grad set angreb under danske forhold, og bekæmpelse med fungicider er aktuel fra begyndende strækning i det tidlige forår. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 20 procent angrebne planter (SEGES).
Sortsresistens
Der er betydelige forskelle i modtagelighed for lys bladplet mellem de kommercielle sorter af vinterraps. Angreb af lys bladplet er bedømt i en række landsforsøg i 2020 til 2022. LG's sorter udviser generelt en meget lav modtagelighed for lys bladplet på både blade og stængler.
Sygdomsudvikling
Svampen inficerer gennem rodhår, og symptomerne skyldes svampens vækst i ledningsstrengene. De første symptomer ses relativt sent, som en ensidig bronzefarvning på stænglerne fra juni – juli.
Senere dør vævet, og man kan se de sorte mikro-sklerotier, der gør svampen i stand til at overleve længe i jorden. Kraftig infektion fører til en nødmodning af planterne, dog betyder den relativt sene symptomfremkomst, at sygdommen normalt er af mindre udbyttemæssig betydning.
Tolerante sorter
Eneste bekæmpelsesmulighed er et sundt sædskifte, hvor raps følges af 3-4 rapsfrie år, og dyrkning af rapssorter med tolerance mod kransskimmel. Sorterne LG ADAPT, LG ACADEMIC, LG ADELINE, LG ARMADA og LG ARRAKIS har alle en god tolerance mod kransskimmel og er således gode bud på sortsvalg i marker med forekomst af kransskimmel.
Til venstre ses de første symptomer på kransskimmel, en ensidet bronzefarvning af stænglen. Senere visner vævet, overfladen af stænglen løsner sig og de sorte mikro-sklerotier kan ses som små sorte prikker (højre).
Symptomer på lys bladplet. Tidlige bladsymptomer i april, bemærk de hvide sporehobe rundt om selve læsionen (tv). Senere bladsymptomer (m). Til højre ses stængelsymptomer af lys bladplet sidst i juni.
RoDHALSRÅD
Rodhalsråd (Phoma) forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa L. maculens er den vigtigste af de to.
Sygdomsudvikling
Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og stænglen, hvor den angriber rodhalsen og forårsager rodhalsråd. Symptomerne på rodhalsen ses i løbet af maj – juni, og
resulterer i en delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne. Kraftigt inficerede planter nødmodner, og der kan forekomme lejesæd, hvor stænglerne knækker lige over jordoverfladen. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler. Svage planter forekommer ved sen såning og/eller stor plantetæthed.
Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår og vinter. Rodhalsråd er normalt af mindre betydning i Danmark, og bekæmpel-
rapsrødsot
se er sjældent aktuel. I 2024 sås imidlertid meget rodhalsråd, hvilket var medvirkende til skuffende udbytter ved høst. Sygdommen blev i vækstsæsonen 2023/24 fremmet af svage planter med dårligt rodnet samt et fugtigt og varmt efterår.
Sortsresistens
LG forædler målrettet på at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener RLM7 og RLM3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens. Der arbejdes også med at øge resistensen mod vækst af svampen gennem bladstilken og stænglen. Denne resistens virker mod alle racer af svampen.
Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. Men alle markedsførte LG-sorter har vist en lav modtagelighed for rodhalsråd i officielle forsøg i Frankrig og England, samt i LG's egne udviklingsforsøg.
VIRUS RESISTENS
Rapsrødsot forårsages af TuYV (Turnip Yellow Virus), og er den mest udbredte virussygdom i raps. Kraftige angreb kan reducere udbyttet med 5 – 15 procent i modtagelige sorter.
Sygdomsudvikling
Rapsen inficeres af virusbærende ferskenbladlus i løbet af efteråret. Sygdommen fremmes af lune efterår, der medfører en lang periode, hvor aktiviteten af bladlus er høj. Ferskenbladlusene er svære at bekæmpe kemisk, og kan
Symptomer på rapsrødsot. Til venstre ses et blad med den karakteristiske violette rand, der kan iagttages fra midt på efteråret, og til højre symptomer fra slutningen af maj.
forekomme over en lang periode. Dyrkning af sorter med resistens mod TuYV virus er den eneste realistiske måde at forhindre udbyttetab forårsaget af rapsrødsot.
Symptomer
Symptomerne på rapsrødsot observeres fra midt på efteråret. Bladranden farves rød, og i nogle tilfælde forkrøbles bladene. Inficerede planter udvikler færre sideskud, har en lavere plantehøjde, færre frø i skulperne, og frøene har et lavere olieindhold.
Alle LG’s rapssorter til det danske marked indeholder et resistensgen, der giver en effektiv resistens mod sygdommen rapsrødsot. Resistensgenet medfører en kraftig begrænsning i TuYV virussets evne til at formere sig i planten, og resistente sorter har et meget lavt infektionsniveau.
Bladlæsioner i efteråret (venstre) forårsaget af L. maculens. Svampen vokser fra bladene ned gennem bladstilken til rodhalsen, hvor den forårsager rodhalsråd forår og sommer (højre).
