Bladet på nælden

Translokation af de nye studenter er et af årets højdepunkter på Ribe Katedralskole. Det er det ikke bare for studenterne og for alle andre på skolen, men også for årets mange studenterjubilarer, som kommer rejsende fra nær og fj ern for at mødes og være med til at fejre begivenheden. Det er også årets højdepunkt for Ripensersamfundet, som er samlingsstedet for tidligere elever fra skolen. Vores rolle er at være med til at uddele legater og være værter ved den efterfølgende reception på skolen. Det plejer at være vældig festligt, hvad enten translokationen foregår i højt solskin i skolegården eller i en propfyldt domkirke, hvis vejret driller. Det lykkedes også at afvikle translokationen i år, men under meget anderledes former, end vi er vant til. For vi havde coronavirus med som blind makker, og det satte en helt ny dagsorden. Det er fl ot, at det lykkedes, for der var mange odds imod. Covid-19 pandemien har vendt op og ned på alt, ikke bare på Ribe Katedralskole, men overalt i Danmark og i resten af verden. Alle er voldsomt berørt af Covid-19 pandemien. Mens jeg skriver dette, har vi rundet 1 million døde på verdensplan, og mange fl ere har haft alvorlige sygdomsforløb med senfølger.

Som læge tænker jeg på pandemien hver dag. Jeg tænker på de syge, og jeg tænker på vort sundhedspersonale, som tager tørnen ude i forreste geled, ofte med risiko for selv at blive smittet. Som underviser tænker jeg også på vores skoler og universiteter, som har måttet ændre drastisk på deres undervisning. Nogle steder er elever og studerende sendt hjem, vi har måttet oprette nye undervisningsformer via nettet, og det sociale liv, som er så væsentligt for os alle, er blevet sat på stand by. Det er særlig hårdt for de unge, som føler, at deres liv bliver taget fra dem.

Vi spørger alle os selv, hvornår vi får vores normale liv tilbage. Hvornår kan vi igen give folk en krammer? Hvornår kan vi igen mødes til store fester og koncerter? Og hvornår kan vi rejse frit igen? Det korte svar er, at det ved vi ikke. Det bliver tidligst, når vi får en eff ektiv og sikker vaccine, og en stor del af befolkningen er blevet vaccineret. Det vil i bedste fald tage et år. Måske bliver tingene aldrig helt som før. Som forsker prøver jeg at forstå, hvad der gik galt, da vi blev ramt af coronaen, og hvordan vi forebygger, at noget lignende sker igen. Nøglen til forståelsen ligger i erkendelsen af, at covid-19 er en zoonose, det vil sige en sygdom, hvor en sygdomsfremkaldende mikroorganisme overføres fra dyr og gør mennesker syge. Det er sket mange gange før i historien. Faktisk er alle store pandemier, som vi har kendskab til i moderne tid, zoonoser: Infl uenza, HIV, Ebola og nu altså også covid-19. Det er ikke tilfældigt, at disse pandemier opstår. Mere og mere tyder på, at det sker som en konsekvens af, at vi driver rovdrift på naturen, så de vilde dyr mister deres naturlige levesteder og derfor rykker tættere ind på livet af os. Dyrene medbringer deres mikroorganismer, som overføres til os og gør os syge. Der kan også overføres smitte til vores industrielle husdyrbesætninger, som i værste fald kan blive et nyt reservoir for smitte af mennesker. Pandemierne udstiller, hvor skrøbeligt og hvor lidt bæredygtigt vores moderne samfund i realiteten er. Det er ikke nødvendigvis et nedslående budskab, for i det moderne samfund har vi også redskaberne til at løse problemerne, – hvis altså vi vil. Det handler i bund og grund om, at vi stopper med at opføre os som en invasiv art og indgår i en fornuftig balance med vores omgivelser. Det er naturligvis forbundet med mange praktiske problemer, men allervigtigst er nok, at vi starter med at ændre mindset, og opøver nænsomhed og forståelse for helheder i vores analytiske tilgang til problemerne og måden, vi løser dem på. Her kan vi hente fi n inspiration hos et par af Ribe Katedralskoles gamle elever. Nænsomheden – og det skarpe blik for den rå magts uformåenhed - fi nder vi hos Brorson. Han har i én af sine fi neste salmer givet os det stærke billede af verdens herskere, som går frem på rad og række i selvindbildt magtfuldkommenhed, men som i virkeligheden ikke evner at sætte det mindste blad på en nælde. Det er spot on. Enhver idiot kan fi nde ud af at rive et blad af nælden, men sætte det på igen, eller endnu vigtigere: forebygge at det bliver revet af, det er meget sværere. Forståelsen for helheder fi nder vi hos Warming, en anden af skolens tidligere elever. Han udviklede økologien som videnskabelig disciplin, og var i øvrigt også den første formand for Ripensersamfundet, da foreningen blev grundlagt tilbage i 1912. Nænsomheden og forståelsen for sammenhænge og helheder i naturen: jeg har Brorsons og Warmings bidrag i baghovedet, når jeg tænker over, hvordan vi kommer videre herfra. Hans Jørn Kolmos

Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og formand for Ripensersamfundet.